Sikkerhed i fællesarealer | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 공용 복도에 상자 몇 개가 놓여 있어요.

   Der er blevet efterladt nogle kasser i den fælles gang.

   공용

   fælles

   복도

   gang

   상자

   kasse

   몇 개

   flere/nogle stykker

   놓여 있어요

   er placeret

   Uddybende forklaring

   공용 betyder her “fælles” og står foran 복도 for at beskrive, hvilken type gang der er tale om. Mønstret 공용 + substantiv kan bruges om noget, der deles eller er fælles for flere brugere. 복도 betyder “gang” eller “korridor”. Det er et selvstændigt substantiv, så 공용 복도 betyder “fælles gang”. Eksempel: 복도가 넓어요. — “Gangen er bred.” Efter stedsleddet 공용 복도에 markerer 에 stedet, hvor noget befinder sig: “i den fælles gang”. Her markerer det et sted for den beskrevne tilstand, ikke et bevægelsesmål. 상자 betyder “kasse”. Formen har ingen obligatorisk flertalsmarkering; alene angiver den derfor ikke sikkert, om der er én eller flere kasser. Eksempel: 상자가 있어요. — “Der er en kasse.” 몇 개 angiver et ubestemt antal almindelige genstande, her “nogle kasser”. 몇 bruges blandt andet i spørgsmål om antal (“hvor mange”), mens det i denne udsagnskontekst betyder et ubestemt antal. 개 er tælleordet for almindelige genstande. Eksempel: 사과 몇 개 — “nogle æbler”. I 상자 몇 개가 står partiklen 가 efter hele substantiv- og tælleudtrykket. Den markerer dette samlede led som det, der beskrives som værende placeret. 놓여 있어요 beskriver en eksisterende placeret tilstand: kasserne befinder sig der, efter at de er blevet stillet eller lagt. Udtrykket bygger på 놓이다 (“blive placeret/stillet”) og 있다 (“være”); mønstret -어 있다 fremhæver, at resultatet af placeringen stadig består. 있어요 er en høflig form af 있다. Eksempel: 책이 책상 위에 놓여 있어요. — “Bogen ligger på skrivebordet.” Samlet er strukturen sted에 + substantiv/tælleudtryk가 + 놓여 있어요: “Nogle kasser er placeret i [stedet].” Hele ytringen betyder derfor: “Der er blevet efterladt nogle kasser i den fælles gang.” Den koreanske formulering beskriver primært den nuværende placerede tilstand; den angiver ikke, hvem der placerede kasserne.

2. 그러면 특히 비상시에 통행이 막힐 수 있어요.

   Det kan blokere adgangen, især i en nødsituation.

   그러면

   så; i så fald

   특히

   især

   비상시에

   i en nødsituation

   통행

   adgang; passage

   막힐

   blive blokeret

   수 있어요

   kan; er muligt

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne sætning til den foregående situation. Det er en fast forbindelsesform, der præsenterer en følge eller konsekvens; den skal ikke læres som selve verbet “blokere”. 특히 betyder “især” og fremhæver det, der kommer bagefter. Det kan normalt placeres foran det led, som skal fremhæves, for eksempel 특히 겨울에 — “især om vinteren”. 비상시에 består af 비상시 (“nødsituation; nødstid”) og partiklen -에, som her angiver tidspunkt eller situation: “i en nødsituation”. -에 bruges også om tidspunkter, for eksempel 아침에 — “om morgenen”. 통행 er et navneord for passage eller færdsel gennem et område; i denne sætning handler det om, at man kan komme igennem. Et nært beslægtet, men ikke identisk ord er 통로, “passage; gennemgang”. 막힐 er formen af 막히다, “blive blokeret; være tilstoppet”. 막히다 beskriver den tilstand, at noget ikke længere kan passeres, mens 막다 betyder “blokere” eller “spærre” og har en aktør, der udfører handlingen. Endelsen -ㄹ i 막힐 er den attributive fremtidsform, som står foran 수 i mulighedskonstruktionen -(으)ㄹ 수 있다. 수 있어요 er den høflige nutidsform af mønstret -(으)ㄹ 수 있다, “kunne; det er muligt at”. Her kombineres den med 막힐: 막힐 수 있어요 betyder “kan blive blokeret”. Det er en mulighed, ikke en sikker forudsigelse. Et eksempel er 길이 막힐 수 있어요 — “Vejen kan blive blokeret.” Sammen bliver 그러면 특히 비상시에 til “så, især i en nødsituation”, og 통행이 막힐 수 있어요 til “kan adgangen eller passagen blive blokeret”. Hele ytringen betyder derfor: “Så kan adgangen blive blokeret, især i en nødsituation.” Her markerer 이 efter 통행 dette navneord som det, der kan blive blokeret, mens -ㄹ 수 있어요 udtrykker muligheden.

3. 저는 누구의 것인지 확실하지 않아서 옮기지 않았어요.

   Jeg er ikke sikker på, hvem de tilhører, så jeg har ikke flyttet dem.

   저는

   jeg

   누구의 것인지

   hvem de tilhører

   확실하지 않아서

   fordi jeg ikke er sikker

   옮기지 않았어요

   har ikke flyttet

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” og markerer 저 som samtaleemne med 는. 저 er den ydmyge form i første person ental, som taleren bruger om sig selv i høflig tale; den mindre ydmyge modpart er 나. Partiklen 는 markerer emnet. 누구의 것인지 udtrykker et indirekte spørgsmål om ejerskab: “hvem de tilhører”. 누구의 betyder “hvis”, og 것 betyder “ting” eller “det, som …”; her står det for de omtalte genstande. 인지 gør spørgsmålet indirekte efter kopulaen 이다 (“at være”). Mønstret kan genbruges som 누구의 것인지 모르다 — “ikke vide, hvis det er”. Den konkrete reference for “de” fremgår af den faste oversættelse, mens den koreanske sætning ikke nævner genstandene ved navn. 확실하지 않아서 betyder her “fordi jeg ikke er sikker”. Grundformen er adjektivet 확실하다, “at være sikker” eller “at være vis”. Her står det i den negative form 확실하지 않다, og forbindelsen -아서 knytter årsagen til resultatet: “fordi …” eller, i denne sammenhæng, “så …”. 옮기지 않았어요 betyder “har ikke flyttet”. Grundformen er verbet 옮기다, “at flytte” eller “at overføre”. -지 않다 danner nægtelse, og 않았어요 indeholder fortidsformen 않았- med høflig afslutning. Derfor udtrykker hele formen, at flytningen ikke fandt sted. Objektet er udeladt på koreansk, men forstås her som “dem” ud fra den faste oversættelse. Hele sætningen bygges således: 저는 (“jeg”) + 누구의 것인지 (“hvem de tilhører”) + 확실하지 않아서 (“fordi jeg ikke er sikker”) + 옮기지 않았어요 (“har ikke flyttet dem”). Den samlede betydning er: “Jeg er ikke sikker på, hvem de tilhører, så jeg har ikke flyttet dem.”

4. 주민들에게 중립적인 메시지를 보내는 게 좋겠어요.

   Vi bør sende en neutral besked til beboerne.

   주민들에게

   til beboerne

   중립적인

   neutral

   메시지를

   besked

   보내는 게 좋겠어요

   det er bedst at sende

   Uddybende forklaring

   주민들에게 betyder “til beboerne”. 주민 er “beboer”, og 들 markerer her flertal: “beboere”. Endelsen 에게 markerer modtageren af en handling, især efter mennesker eller andre levende væsener. Eksempel: 친구에게 편지를 보내요. — “Jeg sender et brev til en ven.” 중립적인 betyder her “neutral” og står foran substantivet 메시지. Formen bygger på 중립적이다 “at være neutral”; foran et substantiv bliver den 중립적인. Eksempel: 중립적인 의견 — “en neutral mening”. 메시지를 betyder “besked”. 메시지 er objektet, og 를 markerer det direkte objekt. I 메시지를 보내다 betyder kombinationen “at sende en besked”. Eksempel: 공지 메시지를 보냈어요. — “Jeg sendte en informationsbesked.” 보내는 게 좋겠어요 er en anbefalingskonstruktion: 동사-는 게 좋겠어요 betyder “det ville være godt at …” eller “vi bør …”. 보내는 kommer fra verbet 보내다 “at sende” og viser handlingen som det, der anbefales. 게 er en forkortelse af 것이, og 좋겠어요 gør anbefalingen høflig og mindre direkte. Eksempel: 지금 출발하는 게 좋겠어요. — “Det ville være bedst at tage af sted nu.” Sætningen samles således: 주민들에게 angiver modtagerne, 중립적인 메시지를 angiver den neutrale besked, og 보내는 게 좋겠어요 anbefaler at sende den. Den samlede betydning er: “Vi bør sende en neutral besked til beboerne.” Udtrykket er høfligt og formulerer en anbefaling snarere end en hård ordre.

5. 그 메시지는 비난보다는 안전에 초점을 맞추는 게 좋겠어요.

   Beskeden bør fokusere på sikkerhed frem for skyld.

   그

   den

   메시지는

   beskeden

   비난보다는

   frem for skyld

   안전에

   på sikkerhed

   초점을 맞추는

   at fokusere på

   게 좋겠어요

   det ville være bedst at

   Uddybende forklaring

   그 står foran 메시지는 og peger her på den omtalte besked: “den besked”. Som demonstrativ bestemmer 그 et navneord; den selv bærer ikke betydningen “besked”. I andre sammenhænge kan 그 også gengives som “den/det” afhængigt af det bestemte ord og konteksten. 메시지는 betyder her “beskeden” som sætningens emne. 메시지 er et navneord for en besked eller meddelelse, og 는 markerer emnet og åbner for, hvad der bør siges om det. Et tilsvarende mønster er A는 B예요 — “A er B”. 비난보다는 udtrykker “frem for skyld” i den faste sammenligning A보다는 B: “hellere B end A” eller “B frem for A”. 비난 er et navneord for bebrejdelse, kritik eller skyldplacering; her er den relevante betydning den skyldplacering, som beskeden ikke bør fokusere på. 보다 bruges i sammenligninger, og 는 efter det giver kontrasten 보다는. Det er ikke det samme som 비난보다, som blot er en mere neutral sammenligning uden denne fremhævede kontrast. 안전에 betyder “på sikkerhed” i denne konstruktion. 안전 er navneordet “sikkerhed”, og 에 markerer det mål eller fokusområde, som noget rettes mod. Her skal 안전 derfor forstås som det indhold, fokuspunktet rettes mod, ikke som en person, der modtager noget. 초점을 맞추는 bygger på udtrykket 초점을 맞추다, “at fokusere på”. 초점 betyder “fokus” eller “fokuspunkt”, mens 맞추다 er verbet “at rette ind/tilpasse” og i dette udtryk betyder “at rette fokus mod”. Endelsen -는 gør verbet beskrivende foran det følgende 게: 초점을 맞추는 것 er “det at fokusere”. Et genbrugeligt eksempel er 문제에 초점을 맞춰요 — “Jeg fokuserer på problemet.” 게 좋겠어요 er den sammentrængte form i mønsteret 동사-는 게 좋겠어요, bogstaveligt “det ville være godt at ...”. 게 kommer her fra 것이, hvor 것 nominaliserer handlingen, og 좋겠어요 udtrykker en høflig, forsigtig anbefaling snarere end en hård ordre. For eksempel betyder 지금 가는 게 좋겠어요 “Det ville være bedst at tage af sted nu.” Samlet bliver strukturen: 그 메시지는 — “hvad angår beskeden” — 비난보다는 안전에 — “frem for skyld, på sikkerhed” — 초점을 맞추는 게 좋겠어요 — “ville det være bedst at fokusere”. Hele ytringen betyder derfor: “Beskeden bør fokusere på sikkerhed frem for skyld.” Mønsteret kan genbruges som A는 B보다는 C에 초점을 맞추는 게 좋겠어요: “A bør hellere fokusere på C end på B.”

6. 그렇게 표현하면 보통 더 좋은 반응을 얻어요.

   Den måde at formulere det på giver som regel et bedre svar.

   그렇게

   sådan; på den måde

   표현하면

   hvis man formulerer

   보통

   som regel

   더

   mere

   좋은

   god

   반응

   reaktion; svar

   얻어요

   får

   Uddybende forklaring

   그렇게 betyder her “på den måde” og henviser til den måde, noget bliver formuleret på. Det er en adverbiel form af 그렇다 (“være sådan”): 그렇게 말해요 betyder “man siger det sådan”. 표현하면 kommer fra 표현하다 (“formulere; udtrykke”). Endelsen -면 gør verbet betinget: “hvis/når man formulerer …”. Mønstret kan genbruges som 동사-면, for eksempel 시간이 있으면 만나요 — “Hvis du har tid, mødes vi.” Her er 표현하면 ikke selve udsagnet “formulerer”; det opstiller betingelsen for den følgende virkning. 보통 betyder “som regel” eller “normalt”. Det angiver en almindelig tendens, ikke en garanti. 보통 아침에 일어나요 betyder “Jeg står normalt op om morgenen.” 더 betyder “mere” og viser en sammenligning med et andet niveau eller en anden mulighed. I denne sætning sammenlignes reaktionen med den reaktion, man ellers kunne få. 좋은 er den attributive form af adjektivet 좋다 (“være god”). 좋다 → 좋은 foran et navneord: 좋은 생각 betyder “en god idé”. Formen 좋은 beskriver her 반응; det er ikke 반응, der er grundformen for adjektivet. 반응 betyder “reaktion” eller “svar” i betydningen den respons, en formulering fremkalder. Eksempel: 좋은 반응을 얻었어요 — “Jeg fik en god reaktion.” 얻어요 er den høflige nutidsform af 얻다 (“få; opnå; erhverve”). Den underforståede person, som får reaktionen, er ikke angivet i selve sætningen; formen 얻어요 kan derfor her gengives upersonligt som “giver” eller personligt som “får”, afhængigt af dansk formulering. Eksempel: 도움을 얻어요 — “man får hjælp.” Samlet bygges sætningen sådan: 그렇게 표현하면 — “hvis man formulerer det på den måde” + 보통 — “som regel” + 더 좋은 반응 — “en bedre reaktion” + 얻어요 — “får”. Hele betydningen er derfor: “Den måde at formulere det på giver som regel et bedre svar.”

7. 아무도 상자를 자기 것이라고 하지 않으면 관리 측에서 다음 조치를 결정할 수 있어요.

   Hvis ingen gør krav på dem, kan administrationen beslutte, hvad næste skridt skal være.

   아무도

   ingen

   상자를

   kassen

   자기 것이라고 하지 않으면

   hvis man ikke siger, at det er ens eget

   관리 측에서

   fra administrationens side

   다음 조치

   næste skridt

   결정할 수 있어요

   kan beslutte

   Uddybende forklaring

   아무도 betyder her “ingen” og er den ubestemte person, der kunne udføre handlingen. Det bruges typisk sammen med en nægtelse, for eksempel 아무도 오지 않아요 — “ingen kommer”. 상자를 består af 상자 “kasse” og objektmarkøren -를. Markøren viser, at kassen er det, der omtales som nogens ejendom eller krav. Koreansk markerer ikke altid ental og flertal på selve substantivet, så den konkrete mængde må følge af sammenhængen. 자기 것이라고 하지 않으면 udgør betingelsesdelen. 자기 er en refleksiv form med betydningen “sin egen”, og i denne sætning knytter den sig til den person, der eventuelt ville gøre kravet gældende; teksten identificerer ikke en bestemt person. 것 betyder “ting”, men 자기 것 betyder “ens eget”. 이라고 하다 betyder “sige, at noget er ...”, og 하지 않으면 betyder “hvis man ikke siger/gør det”. Sammen med 아무도 bliver betydningen “hvis ingen siger, at genstanden er deres egen” — altså “hvis ingen gør krav på den”. 관리 측에서 angiver den side eller instans, der handler. 관리 측 betyder “administrationssiden” eller “administrationen”, hvor 측 betegner en side eller part. Her viser -에서, hvilken instans der træffer beslutningen; det er ikke modtager-markøren -에게. 다음 조치 er en nominalforbindelse. 다음 betyder “næste” eller “følgende”, og 조치 betyder “tiltag”, “foranstaltning” eller “skridt”. For eksempel betyder 다음 조치를 정해요 “vi fastlægger det næste tiltag”. 결정할 수 있어요 betyder “kan beslutte”. Grundverbet er 결정하다 “at beslutte”. Formen 결정할 står foran 수, og mønstret -ㄹ 수 있다 udtrykker mulighed eller evne. 있어요 er den høflige samtaleform af 있다 i dette mønster. Hele sætningen bygges sådan op: 아무도 ... 하지 않으면 betyder “hvis ingen ...”; 상자를 자기 것이라고 angiver, at ingen kalder genstanden sin egen; 관리 측에서 angiver administrationen som den handlende instans; og 다음 조치를 결정할 수 있어요 siger, at den kan beslutte næste tiltag. Den samlede betydning er: “Hvis ingen gør krav på genstanden, kan administrationen beslutte, hvad næste skridt skal være.”

8. 그렇게 하면 절차가 공정하게 진행되고 기록도 남아요.

   Det gør processen fair og dokumenteret.

   그렇게 하면

   hvis man gør det sådan

   절차

   procedure

   공정하게

   retfærdigt

   진행되고

   forløber

   기록

   dokumentation

   남아요

   bliver tilbage

   Uddybende forklaring

   그렇게 하면 betyder her “hvis man gør det sådan”. 그렇게 betyder “sådan/på den måde”, og 하면 er 하다 (“gøre”) med -면, som danner en betingelse: “hvis/når man gør”. Mønstret V-(으)면 kan genbruges: 시간이 있으면 와요. — “Hvis du har tid, så kom.” Her er den konkrete handling ikke nærmere specificeret i denne sætning; udtrykket henviser til at gøre noget på den nævnte måde. 절차 betyder “procedure” eller “forløb”. Det er et substantiv for de fastlagte trin i en proces. Et nyttigt mønster er 절차를 따르다 — “følge proceduren”. 공정하게 betyder “retfærdigt” og beskriver, hvordan noget foregår. Det er adverbiet fra 공정하다 — “at være retfærdig/fair”; endelsen -게 gør et beskrivende ord til en måde-angivelse. Sammenlign 공정한 절차 — “en retfærdig procedure”, hvor 공정한 står direkte foran substantivet. 진행되고 betyder her “forløber” eller “bliver gennemført”, og det er den forbindende form af 진행되다 — “forløbe/blive gennemført”. -고 forbinder dette med det næste udsagn: “og”. Formen 진행되고 siger ikke alene, at noget er blevet afsluttet; den præsenterer det første forløb som forbundet med en anden konsekvens eller beskrivelse. Eksempel: 회의가 진행되고 있어요. — “Mødet er i gang.” 기록 betyder “registrering” eller “dokumentation”. Det kan betegne en skriftlig eller digital optegnelse. I 기록도 tilføjer partiklen 도 betydningen “også”: ikke kun proceduren forløber retfærdigt, men der bliver også en dokumentation. 남아요 betyder her “bliver tilbage” eller, naturligt med 기록, “bliver bevaret/forbliver registreret”. Det er den høflige nutidsform af 남다 — “blive tilbage, være tilbage”. Formen er ikke i sig selv en fortidsform; den kan beskrive en forventet eller generel konsekvens. Eksempel: 이름이 기록에 남아요. — “Navnet bliver stående i registreringen.” Samlet bygges sætningen sådan op: 그렇게 하면 angiver betingelsen “hvis man gør det sådan”; derefter siger 절차가 공정하게 진행되고, at proceduren forløber retfærdigt; til sidst tilføjer 기록도 남아요, at der også bliver en dokumentation tilbage. Den samlede betydning er derfor: “Hvis man gør det sådan, forløber proceduren retfærdigt, og der bliver også en dokumentation.”