At håndtere præsentationsangst med struktur | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 내용은 알고 있지만, 발표를 하면 생각이 흩어져요.

   Jeg kender materialet, men når jeg fremlægger det, bliver mine tanker spredte.

   내용은

   indholdet

   알고 있지만

   kender det, men

   발표를

   præsentationen

   하면

   når/hvis man gør det

   생각이

   tankerne

   흩어져요

   bliver spredte

   Uddybende forklaring

   내용은 betyder her “indholdet” eller “materialet”. 내용 er et substantiv for indhold eller stof, og -은 markerer emnet; efter en konsonant bruges -은, mens -는 bruges efter en vokal. Eksempel: 내용은 어려워요. – “Indholdet er svært.” 알고 있지만 betyder her “jeg kender det, men …”. Det bygger på 알다, “at vide” eller “at kende”, og 알고 있다 er en almindelig form, der her udtrykker at vide eller kende noget som en tilstand. -지만 føjer kontrasten “men” eller “selv om” til. Eksempel: 그 사실을 알고 있지만 말하지 않아요. – “Jeg kender den kendsgerning, men jeg siger det ikke.” 발표를 betyder “præsentationen” eller “fremlæggelsen” som objekt for handlingen. 발표 er et substantiv for en præsentation eller mundtlig fremlæggelse, og -를 markerer objektet efter et substantiv, der ender på en vokal. Eksempel: 발표를 준비해요. – “Jeg forbereder en præsentation.” 하면 er 하다, “at gøre”, med endelsen -(으)면, som kan betyde “når” eller “hvis”. Sammen med 발표를 bliver betydningen “når jeg holder en præsentation”; den underforståede person støttes her af den faste oversættelse. Eksempel: 연습하면 좋아져요. – “Hvis man øver sig, bliver det bedre.” 생각이 betyder “tankerne” som det, der ændrer sig. 생각 er et substantiv for en tanke eller tankeindhold, og -이 markerer subjektet efter et substantiv, der ender på en konsonant. Koreansk markerer ikke flertal på denne form, så oversættelsen “tankerne” kommer fra sammenhængen. Eksempel: 생각이 많아요. – “Jeg har mange tanker.” 흩어져요 kommer fra 흩어지다, “at blive spredt” eller “at falde fra hinanden”. Formen er høflig nutid i -어요-stilen. Verbet beskriver her, at tankerne bliver spredte eller usammenhængende, uden at en anden person fremstilles som den, der spreder dem. Eksempel: 사람들이 흩어져요. – “Folk spreder sig.” Sætningen samles sådan: 내용은 알고 있지만 sætter en kontrast mellem at kende materialet og det følgende. 발표를 하면 angiver situationen “når jeg holder en præsentation”, og 생각이 흩어져요 siger, at tankerne bliver spredte. Hele betydningen er: “Jeg kender materialet, men når jeg fremlægger det, bliver mine tanker spredte.”

2. 불안감은 충분히 준비했을 때도 발표의 구성을 흐트러뜨릴 수 있어요.

   Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.

   불안감

   angst

   충분히

   tilstrækkeligt

   준비했을 때

   da du havde forberedt dig

   발표

   præsentation

   구성

   struktur

   흐트러뜨릴

   forstyrre

   수 있어요

   mulighed for

   Uddybende forklaring

   불안감 betyder her “angst” eller “uro”. Det er et navneord dannet med -감, som angiver en følelse eller fornemmelse; her fungerer denne følelse som sætningens aktør. Eksempel: 불안감이 커졌어요. — “Uroen blev større.” 충분히 betyder “tilstrækkeligt” eller “godt nok” og beskriver graden af forberedelsen. Her står det sammen med 준비했을 때, ikke med præsentationens struktur. 준비했을 때 betyder her “da du havde forberedt dig”. Grundformen er 준비하다, “at forberede sig”. -했- markerer, at forberedelsen er afsluttet i ledsætningen, og -(으)ㄹ 때 betyder “når/da”. Eksempel: 시험을 준비했을 때 마음이 편했어요. — “Da jeg havde forberedt mig til prøven, følte jeg mig rolig.” I den fulde form 준비했을 때도 tilfører 도 betydningen “selv også i det tilfælde”, så meningen bliver “selv da du havde forberedt dig tilstrækkeligt”. Det er 도, ikke 때 alene, der tilfører betydningen “selv”. 발표 betyder “præsentation” eller “fremlæggelse”. Her indgår navneordet med 의 i 발표의 구성, “præsentationens struktur”. 의 forbinder et navneord med noget, der hører til eller relaterer sig til det; det behøver ikke udtrykke ejerskab i snæver forstand. 구성 betyder her “struktur” eller “opbygning” og handler om, hvordan præsentationen er organiseret. -을 i 구성을 markerer 구성 som direkte objekt for den følgende handling. Eksempel: 발표의 구성을 다시 확인했어요. — “Jeg gennemgik præsentationens opbygning igen.” 흐트러뜨릴 kommer fra grundformen 흐트러뜨리다, “at forstyrre eller bringe noget ud af orden”. Formen med -(으)ㄹ står foran 수 있어요 i muligheden 흐트러뜨릴 수 있어요. Det er altså 흐트러뜨리다, ikke 구성, der har formen 흐트러뜨릴. Eksempel: 긴장하면 순서를 흐트러뜨릴 수 있어요. — “Hvis man bliver nervøs, kan man forstyrre rækkefølgen.” 수 있어요 er den anden del af mulighedskonstruktionen verbets -(으)ㄹ-form + 수 있다. Sammen med 흐트러뜨릴 betyder den “kan forstyrre” eller mere bogstaveligt, at der er mulighed for at forstyrre. 있어요 er den høflige, ikke-formelle nutidsform af 있다; konstruktionen udtrykker mulighed, ikke en sikker påstand om, at forstyrrelsen sker. Samlet er opbygningen 충분히 준비했을 때도 + 발표의 구성을 + 흐트러뜨릴 수 있어요: “selv da du havde forberedt dig tilstrækkeligt” + “præsentationens struktur” + “kan forstyrre”. Hele ytringen betyder derfor: “Angst kan forstyrre strukturen i en præsentation, selv når du er godt forberedt.”

3. 저는 복잡한 전환 부분을 서둘러 지나가는 경향이 있어요.

   Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.

   저는

   jeg

   복잡한

   kompleks

   전환 부분

   overgangsdel

   서둘러

   i hast

   지나가는

   at passere gennem

   경향이 있어요

   har en tendens til

   Uddybende forklaring

   저는 består af det ydmyge førstepersonspronomen 저 og emnemarkøren 는: “jeg” er det emne, der beskrives. 저 bruges typisk i høflig tale; den mindre høflige modpart er 나. Eksempel: 저는 학생이에요. — “Jeg er studerende.” 복잡한 kommer fra beskrivelsesordet 복잡하다 (“at være kompleks/kompliceret”). Endelsen -한 er den attributive form, som placerer ordet foran et navneord: 복잡한 전환 부분 = “en kompleks overgangsdel”. Som prædikat får ordet formen 복잡해요: 이 문제는 복잡해요. — “Dette problem er komplekst.” 전환 부분 er et navneordsudtryk: 전환 betyder “overgang”, og 부분 betyder “del” eller “afsnit”. Sammen betegner det her den del, hvor der sker en overgang. I sætningen står objektmarkøren 을 efter udtrykket, fordi denne del er det, man skynder sig igennem. Eksempel: 전환 부분을 표시해요. — “Jeg markerer overgangsdelen.” 서둘러 er adverbieformen af verbet 서두르다 (“at skynde sig”). Den beskriver, hvordan handlingen udføres: hurtigt eller i hast. Verbet får blandt andet formerne 서둘러요 i høflig nutid og 서둘러 foran den næste handling. Eksempel: 서둘러 집에 가요. — “Jeg skynder mig hjem.” 지나가는 kommer fra 지나가다, som her betyder “at passere gennem”. Endelsen -는 er verbets nutidige attributive form; den gør handlingen i stand til at beskrive det følgende navneord 경향 i mønstret V-는 경향. 지나가는 경향 betyder derfor “en tendens til at passere igennem”. Eksempel: 그는 문제를 빨리 지나가는 경향이 있어요. — “Han har en tendens til hurtigt at gå videre forbi problemerne.” 경향이 있어요 er et almindeligt mønster, V-는 경향이 있다, “at have en tendens til at …”. 경향 betyder “tendens”, og 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at findes/at være til stede”; 이 markerer 경향 som grammatisk subjekt. Eksempel: 저는 중요한 부분을 빼먹는 경향이 있어요. — “Jeg har en tendens til at springe vigtige dele over.” Samlet bliver strukturen 저는 [복잡한 전환 부분을] [서둘러 지나가는] 경향이 있어요: “Jeg har en tendens til at skynde mig gennem komplekse overgange.” 복잡한 beskriver overgangsdelene, 을 markerer dem som det, der passeres, 서둘러 angiver måden, og 지나가는 경향이 있어요 udtrykker den tilbagevendende tendens. Afslutningen -어요 giver hele udsagnet en høflig, samtaleegnet form.

4. 노트에서 전환 부분을 강조해 두면 도움이 될 수 있어요.

   Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.

   노트에서

   i noter

   전환

   overgang

   부분

   del; afsnit

   강조해 두면

   hvis man fremhæver og har det stående sådan

   도움이 될 수 있어요

   kan måske være en hjælp

   Uddybende forklaring

   노트에서 angiver stedet eller den sammenhæng, hvor noget foregår: “i noterne”. Endelsen -에서 bruges typisk for handlinger på et sted eller inden for en bestemt sammenhæng. Eksempel: 학교에서 공부해요. — “Jeg studerer på skolen.” 전환 betyder her “overgang” og kan bruges om en ændring fra én del, tilstand eller fase til en anden. 부분 betyder “del” eller “afsnit”; i kombinationen 전환 부분 bliver betydningen “overgangsdelen” eller mere naturligt “overgangene” i den faste oversættelse. 부분 er altså selve ordet for en del, ikke en grammatisk endelse på 전환. 강조해 두면 består af 강조하다 “at fremhæve” og konstruktionen -아/어 두다. 강조해 두다 betyder at fremhæve noget og lade det stå fremhævet eller have det gjort på forhånd. -면 føjer betingelsen “hvis/når” til: 강조해 두면 betyder “hvis man fremhæver det på den måde”. Eksempel: 중요한 내용을 표시해 두면 편해요. — “Hvis man markerer det vigtige indhold på forhånd, er det praktisk.” 도움이 될 수 있어요 betyder “kan måske være en hjælp”. 도움 er “hjælp”, 이 markerer det som subjekt, og 되다 betyder her “at blive/udgøre”. Konstruktionen -을 수 있다 udtrykker mulighed eller evne; den høflige form 있어요 gør hele udsagnet venligt og ikke-kategorisk. Derfor siger formen ikke, at det helt sikkert hjælper, men at det er muligt, at det hjælper. Eksempel: 이 방법이 도움이 될 수 있어요. — “Denne metode kan måske være en hjælp.” Samlet bygges sætningen sådan op: 노트에서 — “i noterne” + 전환 부분을 — “overgangene” som det, handlingen retter sig mod + 강조해 두면 — “hvis man fremhæver dem og lader dem stå sådan” + 도움이 될 수 있어요 — “kan det måske være en hjælp”. Den samlede betydning er: “Det kan måske hjælpe at fremhæve overgangene i dine noter.”

5. 저는 어려운 부분만 따로 연습해 볼 수도 있어요.

   Jeg kunne også øve mig kun på de vanskelige afsnit.

   저는

   jeg

   어려운

   vanskelig

   부분

   del; afsnit

   만

   kun

   따로

   særskilt

   연습해

   øve sig

   볼 수도 있어요

   kan også prøve det

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som sætningens tema. 저 er den ydmyge/faste form for første person ental i denne høflige stil, og 는 markerer temaet. Det er ikke i sig selv en markering af, hvem der udfører alle mulige handlinger i den omgivende samtale; her er personen den, der kan øve. 어려운 betyder “vanskelige” og står foran 부분 for at beskrive det. Formen kommer fra adjektivet 어렵다 “at være vanskelig”: 어려운 er dets attributive form foran et substantiv. Den tilpasser sig ikke her efter et bestemt grammatisk køn; koreansk har ikke grammatisk køn i denne konstruktion. 부분 betyder “del” eller “afsnit”. Det kan bruges om en afgrænset del af materiale, en opgave eller en tekst. Sammen med 어려운 betyder 어려운 부분 derfor “de vanskelige afsnit/dele” i denne ytring. 만 betyder “kun” og knytter begrænsningen til 어려운 부분: det er kun disse vanskelige dele, der er genstand for øvelsen. Mønstret 명사만 kan genbruges, for eksempel 이 부분만 읽어요 — “Jeg læser kun denne del.” 따로 betyder “særskilt” eller “for sig”. Det beskriver her, at de udvalgte dele øves separat, ikke nødvendigvis sammen med alt andet. Eksempel: 이것은 따로 연습해요 — “Dette øver jeg særskilt.” 연습해 er den uformelle forbindelsesform af 연습하다, “at øve”. Den forbinder øvning med den følgende konstruktion. I kombinationen 연습해 보다 får 보다 ikke sin almindelige betydning “at se”; det fungerer som et hjælpeverb og betyder at prøve at udføre handlingen. 연습해 보다 betyder derfor “at prøve at øve”. 볼 수도 있어요 fuldender denne mulighedskonstruktion. 보다 står efter 연습해 som hjælpeverb, 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og 도 tilføjer “også”. 있어요 er den høflige nutidsform i denne konstruktion. Samlet giver 연습해 볼 수도 있어요 betydningen “kan også prøve at øve” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “kunne også øve mig”. Mønstret 동사-아/어 볼 수 있어요 kan bruges om at have mulighed for at prøve noget, for eksempel 다시 해 볼 수 있어요 — “Jeg kan prøve at gøre det igen.” Hele ytringen samles således: 저는 sætter “jeg” som tema; 어려운 부분만 begrænser genstanden til de vanskelige dele; 따로 viser, at de behandles særskilt; og 연습해 볼 수도 있어요 siger, at taleren også har mulighed for at prøve at øve dem. Betydningen er: “Jeg kunne også øve mig kun på de vanskelige afsnit.”

6. 모든 부분을 똑같이 연습할 필요는 없으니, 효율적인 방법이에요.

   Det er effektivt, eftersom ikke alle dele behøver lige meget øvelse.

   모든

   alle

   부분

   del

   똑같이

   lige meget

   연습할

   øve

   필요

   behov

   없으니

   eftersom der ikke er

   효율적인

   effektiv

   방법

   metode

   이에요

   er

   Uddybende forklaring

   모든 betyder her “alle” og står foran 부분 for at omfatte delene samlet. Det er et bestemmende ord, så 모든 부분 betyder “alle dele”; eksemp​el: 모든 사람 = “alle mennesker”. 부분 betyder “del” eller “afsnit”. 부분을 har objektmarkøren 을, fordi delene er det, der øves. Eksempel: 어려운 부분을 연습해요. = “Jeg øver den vanskelige del.” 똑같이 er et adverbium med betydningen “lige meget” eller “på samme måde”. Her beskriver det, hvordan delene øves: alle dele behandles ens med hensyn til øvemængde. Det hænger sammen med 똑같다, “at være ens”. Eksempel: 두 부분을 똑같이 연습해요. = “Jeg øver de to dele lige meget.” 연습할 kommer fra verbet 연습하다, “at øve”. Endelsen -ㄹ gør verbet attributivt foran et efterfølgende substantiv. I mønstret V-(으)ㄹ 필요가 없다 betyder det “der er ikke behov for at V” eller “man behøver ikke at V”. Formen 연습할 betyder derfor ikke alene “øver”, men indgår i “at øve” i denne konstruktion. 필요 er substantivet “behov”. Sammen med 연습할 danner det 연습할 필요, “behov for at øve”. Den nyttige faste struktur er V-(으)ㄹ 필요가 있다 = “der er behov for at V” og V-(으)ㄹ 필요가 없다 = “der er ikke behov for at V”. Eksempel: 지금 갈 필요가 없어요. = “Der er ikke behov for at tage af sted nu.” 없으니 kommer fra 없다, “at være fraværende” eller “ikke at findes”, med forbindelsesendelsen -(으)니. Her afslutter det konstruktionen 연습할 필요는 없다: “der er ikke behov for at øve”. -으니 knytter derefter denne grund til udsagnet bagefter og kan her oversættes med “eftersom” eller “så”. 는 efter 필요 markerer emnet med en let kontrast: behovet er det, der ikke er nødvendigt. 효율적인 betyder “effektiv” og kommer fra 효율적이다. Endelsen -인 gør den beskrivende form attributiv foran et substantiv: 효율적인 방법 = “en effektiv metode”. Det er 효율적인, ikke 방법, der udtrykker egenskaben. Eksempel: 효율적인 연습 방법 = “en effektiv øvemetode”. 방법 betyder “metode” eller “måde”. I 효율적인 방법 er det den metode, der beskrives som effektiv. Eksempel: 좋은 방법이에요. = “Det er en god metode.” 이에요 er den høflige, uformelle nutidsform af kopulaen efter et substantiv, her efter det konsonantafsluttede 방법: 방법이에요 betyder bogstaveligt “er en metode”. Efter et vokalafsluttet substantiv bruges normalt 예요, for eksempel 학교예요 = “det er en skole”. Samlet betyder 모든 부분을 똑같이 연습할 필요는 없으니 “eftersom ikke alle dele behøver at blive øvet lige meget”. 효율적인 방법이에요 siger, at den beskrevne fremgangsmåde er effektiv, bogstaveligt at den er en effektiv metode. Hele udsagnet er derfor: “Det er effektivt, eftersom ikke alle dele behøver lige meget øvelse.”

7. 준비된 사람처럼 들리면서도 외운 티가 나지 않기를 원해요.

   Jeg vil gerne lyde velforberedt uden at virke som om, jeg har lært det udenad.

   준비된

   velforberedt

   사람

   person

   처럼

   som; ligesom

   들리면서도

   selv om det lyder

   외운

   lært udenad

   티가 나지 않기를

   at det ikke virker sådan

   원해요

   ønsker

   Uddybende forklaring

   준비된 kommer fra 준비되다 («at være/blive forberedt»). Formen 준비된 er den attributive form foran et navneord, så 준비된 사람 betyder «en velforberedt person». Det er 준비된, ikke 사람, der udtrykker tilstanden «forberedt». 사람 betyder «person». Sammen med 처럼 danner det sammenligningen 사람처럼: «som en person» eller her mere naturligt «som en velforberedt person». 처럼 sættes efter et navneord og sammenligner den måde eller fremtoning, der beskrives; det siger ikke, at taleren faktisk er den sammenlignede person. 들리면서도 kommer fra 들리다, som her betyder «lyde» eller «blive opfattet som». Endelsen -면서도 forbinder en omstændighed med en kontrast: «selv om …» eller «samtidig med at … alligevel». Her er ideen, at noget skal lyde velforberedt, men uden den uønskede virkning, der kommer bagefter. Eksempel: 자연스럽게 들리면서도 내용은 분명해요. — «Det lyder naturligt, samtidig med at indholdet er tydeligt.» 외운 er den attributive fortidsform af 외우다 («at lære udenad»). Den står foran et navneord og beskriver noget, der er lært udenad: 외운 문장 — «en sætning, man har lært udenad». Formen betyder ikke blot «lært» i almindelig forstand; i denne sammenhæng handler den specifikt om udenadslære. 티가 나지 않기를 bygger på udtrykket 티가 나다, «at det kan ses/mærkes» eller «at der viser sig tegn på noget». 티 er et «tegn» eller en «afslørende markør», og 나다 betyder her, at tegnet kommer til syne. -지 않다 nægter udtrykket, så 티가 나지 않다 betyder «ikke at kunne mærkes» eller «ikke at afsløre sig». Endelsen -기 gør hele handlingen til noget, man kan ønske sig, og -를 markerer det som ønskets genstand. Sammen med 외운 bliver 외운 티가 나다 «at det kan mærkes, at noget er lært udenad». I den nægtede form betyder 외운 티가 나지 않기를 derfor «at det ikke må kunne mærkes, at det er lært udenad». Eksempel: 긴장한 티가 나요. — «Det kan ses, at hun er nervøs.» Dette er et nyt eksempel på mønstret -한 티가 나다, ikke en oplysning om personen i den faste sætning. 원해요 kommer fra 원하다 («at ønske»). -해요 er den høflige nutidsform, og subjektet er underforstået; den faste oversættelse viser, at det er taleren, der ønsker dette. Mønstret 동사-기를 원하다 betyder «ønske at gøre noget» eller «ønske, at noget sker». Her er -기를 allerede en del af den foregående verbalkonstruktion: taleren ønsker, at 외운 티가 나지 않다 skal være tilfældet. Eksempel: 자연스럽게 말하기를 원해요. — «Jeg vil gerne tale naturligt.» Samlet sættes delene sammen sådan: 준비된 사람처럼 들리면서도 — «selv om det lyder som en velforberedt person» — efterfulgt af 외운 티가 나지 않기를 — «at det ikke afslører udenadslære» — og 원해요 — «ønsker jeg». Den naturlige samlede betydning er: «Jeg vil gerne lyde velforberedt uden at virke, som om jeg har lært det udenad.»

8. 고정된 문장보다는 유연한 안내 표현을 목표로 해 보세요.

   Brug fleksible holdepunkter i stedet for faste sætninger.

   고정된

   fast

   문장

   sætning

   보다는

   frem for

   유연한

   fleksibel

   안내

   vejledning

   표현

   udtryk

   목표로

   med som mål

   해 보세요

   prøv at gøre det

   Uddybende forklaring

   고정된 betyder her “fast” eller “fastlagt” og står foran 문장 som beskrivende form. Det kommer fra 고정되다 (“at være fastlagt”): 고정되다 → 고정된 foran et navneord. Formen beskriver altså sætninger, der er fastlagte, ikke en handling udført af en nævnt person. 문장 betyder “sætning”. I denne sammenhæng er det en fast, fuldt formuleret sætning, som man kunne lære udenad. Et nyttigt mønster er 명사 + 을/를 사용하다 (“bruge et navneord/en ting”), for eksempel: 문장을 사용해요. — “Jeg bruger en sætning.” 보다는 markerer det, der fravælges til fordel for noget andet: “frem for” eller “i stedet for”. Her sammenlignes 고정된 문장 med 유연한 안내 표현. 보다 bruges til sammenligning, og 는 fremhæver sammenligningsgrundlaget; efter et navneord kan hele formen 명사보다는 betyde “snarere end navneordet”. Det er ikke selve 문장, men hele udtrykket 고정된 문장, der står før 보다는. 유연한 betyder “fleksibel”. Det er beskrivelsesformen af 유연하다 foran et navneord: 유연하다 → 유연한. Her beskriver det 안내 표현, altså formuleringer, der kan tilpasses, mens man taler. Et enkelt eksempel er: 유연한 계획이 좋아요. — “Jeg kan godt lide en fleksibel plan.” 안내 betyder “vejledning” eller “guidance”. Her fungerer det som en beskrivende del af 안내 표현: udtryk, der giver en retning eller et holdepunkt. Det er ikke nødvendigvis en fuld sætning. 표현 betyder “udtryk” eller “formulering”. I kombinationen 안내 표현 handler det om fleksible formuleringer, man kan bruge som støtte under samtalen. Et genbrugeligt mønster er 표현을 사용하다 — “at bruge et udtryk”. 목표로 betyder “som mål” eller “med som mål”. Det er 목표 (“mål”) efterfulgt af 로, som her viser den rolle eller retning, noget får. Konstruktionen 무엇을 목표로 하다 betyder “at have noget som mål” eller “sigte mod noget”. I denne sætning er 유연한 안내 표현을 det, der gøres til målet. 해 보세요 er en høflig opfordring med betydningen “prøv at gøre det”. Den består af 하다 (“gøre”) i 해 plus 보다 (“prøve”) i den høflige opfordringsform 보세요. I konstruktionen -아/어 보다 betyder 보다 ikke “se”, men “prøve at gøre noget”. 세요 gør opfordringen høflig; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller en bestemt person. Eksempel: 읽어 보세요. — “Prøv at læse den.” Samlet bygges betydningen sådan op: 고정된 문장보다는 — “frem for faste sætninger” — kontrasteres med 유연한 안내 표현을 — “fleksible vejledende formuleringer”. 목표로 해 보세요 opfordrer modtageren til at sigte efter dem eller prøve at bruge dem som mål. Hele ytringen betyder derfor i den givne oversættelsesretning: “Brug fleksible holdepunkter i stedet for faste sætninger.”