이야기
「이야기」 betyder her en samtale eller snak mellem A og B. Det står som første led i 「이야기 나눠서」 og bruges i denne situation til at omtale den samtale, man netop har haft.
나눠서
I 「이야기 나눠서」 betyder 「나눠서」 at have delt eller udvekslet samtale, altså at have talt sammen. Formen forbinder denne handling med resultatet 「즐거웠어요」 og passer til en høflig afslutning på en samtale.
즐거웠어요
「즐거웠어요」 betyder her, at det var fornøjeligt eller rart. Det afslutter 「이야기 나눠서 즐거웠어요」 og er en naturlig høflig måde at vise, at man har nydt samtalen.
그런데
「그런데」 skifter her høfligt fokus fra den positive samtale til, at A må videre; det svarer til “men” eller “nå, men”. Det står først i 「그런데 저는」 og kan bruges, når man vil introducere en ny praktisk pointe.
저는
「저는」 betyder “jeg” som det emne, A nu taler om, nemlig hvad A selv skal gøre. 「는」 markerer emnet, og udtrykket bruges her til at gøre A’s næste handling tydelig i en høflig samtale.
몇
「몇」 betyder her “nogle få” foran en tællelig mængde i 「몇 분」. Det bruges, når antallet ikke angives præcist, men stadig står foran det, der tælles.
분
「분」 er den høflige tælleenhed for personer i 「몇 분」. A bruger den, fordi der tales respektfuldt om nogle andre deltagere ved arrangementet.
더
「더」 betyder “flere” eller “yderligere” i 「몇 분 더」. Det viser, at A vil møde personer ud over dem, A allerede har talt med, og står efter mængden og før verbet.
만나
「만나」 betyder “møde” i 「만나 봐야 할 것 같아요」. Formen forbinder mødehandlingen med den efterfølgende konstruktion og bruges her om at møde flere mennesker ved arrangementet.
봐야
I 「만나 봐야 할 것 같아요」 bidrager 「봐야」 med betydningen, at A bør prøve eller få mødt flere personer. Det er ikke alene hele betydningen “skal møde”, men indgår i udtrykket 「만나 봐야」, som beskriver den handling, A føler sig nødt til at udføre.
할
「할」 betyder her “at skulle gøre” og står foran 「것」 i 「할 것 같아요」. Det er den form af handlingen, der gør den til noget, der forventes eller synes nødvendigt.
것
「것」 betyder bogstaveligt “ting”, men i 「할 것 같아요」 fungerer det som et led i konstruktionen “det ser ud til, at ...”. Her hjælper det med at gøre A’s vurdering forsigtig i stedet for helt kategorisk.
같아요
「같아요」 betyder her “det ser ud til” eller “jeg tror” og gør udsagnet forsigtigt. I 「만나 봐야 할 것 같아요」 bruger A det til høfligt at sige, at A vist bør møde flere mennesker.
이해해요
「이해해요」 betyder “jeg forstår” i B’s svar. Det bruges som en høflig reaktion for at vise, at B accepterer A’s behov for at gå videre.
이런
「이런」 betyder “sådan en” eller “denne slags” i 「이런 행사에서는」. Det peger på arrangementer af den type, som samtalepartnerne befinder sig til, og står direkte foran 「행사」.
행사에서는
「행사에서는」 betyder “ved sådanne arrangementer” og indeholder både stedet eller situationen 「행사에서」 og emnemarkøren 「는」. I 「이런 행사에서는」 forklarer det, hvilken situation B taler generelt om.
시간이
「시간이」 betyder “tiden” som det, der passerer hurtigt. 「이」 markerer tiden som subjekt i 「시간이 금방 지나가요」, en almindelig måde at beskrive tidens forløb på.
금방
「금방」 betyder her “hurtigt” eller “på ingen tid”. Det står foran 「지나가요」 og understreger, at tiden ved denne type arrangement føles, som om den går meget hurtigt.
지나가요
「지나가요」 betyder her, at tiden går eller passerer. Sammen med 「시간이 금방」 bruges det, når man vil sige, at tiden hurtigt forsvinder i en travl eller interessant situation.
제가
「제가」 betyder “jeg” som subjekt i 「제가 가기 전에」. 「가」 markerer, at det er A, der skal gå, og formen bruges til at præcisere, hvem handlingen gælder.
가기
「가기」 betyder “at gå” i 「가기 전에」. Endelsen 「기」 gør handlingen til det, der tidsmæssigt placeres før noget andet.
전에
「전에」 betyder “før” i 「제가 가기 전에」. Det placerer udvekslingen af kontaktoplysninger før A’s afgang og bruges efter en handling for at angive, hvad der skal ske først.
연락처를
「연락처를」 betyder “kontaktoplysninger” som genstand for handlingen i 「연락처를 교환할 수 있을까요」. 「를」 markerer, at det er kontaktoplysningerne, der skal udveksles.
교환할
「교환할」 betyder “at udveksle” i 「교환할 수 있을까요」. Formen står foran 「수」 og gør udvekslingen til den handling, hvis mulighed A spørger høfligt om.
수
「수」 betyder her “mulighed” i konstruktionen 「교환할 수 있을까요」. Sammen med 「있을까요」 bruges det til at spørge, om noget er muligt, ikke til at beskrive en konkret genstand.
있을까요
「있을까요」 bidrager i 「교환할 수 있을까요」 med den høflige spørgende betydning “mon det er muligt?”. Hele konstruktionen gør A’s forespørgsel om at udveksle kontaktoplysninger forsigtig og respektfuld.
그러고
「그러고」 henviser her tilbage til den foreslåede udveksling af kontaktoplysninger i B’s svar 「그러고 싶어요」. Det betyder omtrent “det” eller “sådan”, og fungerer som det, B gerne vil gøre.
싶어요
「싶어요」 betyder “vil gerne” i 「그러고 싶어요」. Det udtrykker B’s ønske om at acceptere det foregående forslag og bruges efter en handling eller henvisning til det ønskede.
나중에
「나중에」 betyder “senere” i 「나중에 이 대화를 이어 가고 싶어요」. Det angiver, hvornår B ønsker at fortsætte samtalen, og står foran tidsmæssigt efterfølgende handling.
이
「이」 betyder “denne” i 「이 대화를」. Det peger på den konkrete samtale, som B og A netop har haft, og står foran substantivet, det bestemmer.
대화를
「대화를」 betyder “samtalen” som genstand for at fortsætte i 「이 대화를 이어 가고 싶어요」. 「를」 markerer samtalen som det, handlingen retter sig mod.
이어
「이어」 betyder her “fortsætte” eller “føre videre” i 「이어 가고 싶어요」. Det knytter sig til 「가고」 og bruges om at lade en samtale fortsætte efter en pause eller afslutning.
가고
I 「이어 가고 싶어요」 hjælper 「가고」 med at danne udtrykket “fortsætte med at føre videre”. 「고」 forbinder denne handling med 「싶어요」, som viser B’s ønske.
우리
「우리」 betyder “vores” i 「우리 주제에 대한」. Her henviser det til det emne, som A og B har talt om sammen, og står foran 「주제」.
주제에
「주제에」 betyder “om emnet” som del af 「주제에 대한」. Partiklen 「에」 indgår i den faste forbindelse, der præciserer, hvilket emne noget vedrører.
대한
「대한」 betyder “om” eller “vedrørende” i 「주제에 대한 짧은 메모」. Sammen med 「주제에」 beskriver det, hvilket emne notatet handler om, og står foran det, der beskrives.
짧은
「짧은」 betyder “kort” i 「짧은 메모」. Det står foran 「메모」 og beskriver, at notatet om samtaleemnet ikke behøver at være langt.
메모가
「메모가」 betyder “et notat” som subjekt i 「메모가 있으면」. 「가」 markerer notatet som den ting, hvis tilstedeværelse gør opfølgningen lettere.
있으면
「있으면」 betyder “hvis der er” eller “hvis det findes” i 「메모가 있으면」. Det danner en betingelse: hvis der findes et kort notat, bliver den efterfølgende opfølgning lettere.
후속
「후속」 betyder “opfølgende” i 「후속 연락」. Det beskriver kontakt, der kommer efter den aktuelle samtale, og står foran 「연락」 som en del af en faglig forbindelse.
연락이
「연락이」 betyder her “opfølgningen” eller “kontakten” som subjekt i 「후속 연락이 더 쉬울 거예요」. 「이」 markerer den opfølgende kontakt som det, der forventes at blive lettere.
쉬울
「쉬울」 betyder “vil være let” i 「쉬울 거예요」. Formen står foran 「거예요」 og beskriver den forventede egenskab ved den opfølgende kontakt.
거예요
「거예요」 bidrager i 「후속 연락이 더 쉬울 거예요」 med betydningen “vil være” eller “kommer til at være”. Sammen med 「쉬울」 udtrykker det A’s forventning om, at notatet gør opfølgningen lettere.
업무
「업무」 betyder “arbejde” eller “arbejdsopgaver” i 「업무 흐름」. Det præciserer, at den omtalte strøm eller proces handler om arbejdets forløb.
흐름에
「흐름에」 betyder “om arbejdsgangen” som del af 「업무 흐름에 대해」. 「에」 forbinder arbejdsgangen med den efterfølgende forbindelse 「대해」, der angiver samtalens emne.
대해
「대해」 betyder “om” eller “angående” i 「흐름에 대해 나눈 대화」. Sammen med 「흐름에」 viser det, hvad den tidligere samtale handlede om.
나눈
「나눈」 betyder her “som vi havde eller delte” i 「나눈 대화」. Formen beskriver den samtale, som A og B allerede har haft om arbejdsgangen, og står foran 「대화」.
대화라고
「대화라고」 betyder “at det er en samtale” i 「대화라고 적어 주시면」. 「라고」 markerer den beskrivelse eller formulering, som B beder A om at skrive i notatet.
적어
「적어」 betyder “skriv” eller “notér” i 「적어 주시면」. Det er den konkrete skrivehandling, som forbindes med den høflige anmodning 「주시면」.
주시면
I 「적어 주시면」 gør 「주시면」 anmodningen høflig og betyder, at B beder A om at gøre det for B. Formen bruges efter en handling, når man respektfuldt beder en anden om at udføre den.
무슨
「무슨」 betyder “hvilken” eller “hvad for en” i 「무슨 이야기인지」. Det spørger efter typen eller indholdet af samtalen, som notatet henviser til.
이야기인지
「이야기인지」 betyder her “hvad det handler om” i 「무슨 이야기인지 알」. Endelsen 「인지」 gør indholdet til et indirekte spørgsmål, som B kan forstå ud fra notatet.
알
「알」 betyder “vide” eller “forstå” i 「알 수 있을 거예요」. Det indgår i konstruktionen om, at B vil kunne genkende eller forstå samtalens kontekst.
공유해
「공유해」 betyder “dele” i 「공유해 주신 구체적인 예시」. Det står sammen med 「주신」 for at vise, at B venligt har delt eksemplerne med A.
주신
「주신」 viser i 「공유해 주신」, at den anden person har gjort noget for taleren, med høflig respekt for personen. Sammen med 「공유해」 beskriver det de eksempler, B takker A for at have delt.
구체적인
「구체적인」 betyder “konkret” i 「구체적인 예시」. Det beskriver eksempler, der gør et fagligt emne mere tydeligt, og står foran 「예시」.
예시를
「예시를」 betyder “eksemplerne” som genstand for den positive vurdering i 「예시를 높이 평가했어요」. 「를」 markerer de konkrete eksempler som det, A værdsatte.
높이
「높이」 betyder her “højt” eller “meget” og forstærker 「평가했어요」 i 「높이 평가했어요」. Sammen udtrykker forbindelsen, at A vurderede eksemplerne særdeles positivt.
평가했어요
「평가했어요」 betyder her “værdsatte” eller “vurderede positivt”. I 「예시를 높이 평가했어요」 bruger A en høflig formulering til at anerkende værdien af de eksempler, A fik.
질문을
「질문을」 betyder “spørgsmålene” som genstand i 「질문을 해 주셔서」. 「를」 markerer de spørgsmål, som B mener hjalp med forklaringen.
해
「해」 betyder her “stille” i forbindelsen 「질문을 해」, fordi 「질문을 하다」 bruges om at stille spørgsmål. Sammen med 「주셔서」 forklarer det, at B takker A for at have stillet spørgsmål.
주셔서
I 「질문을 해 주셔서」 betyder 「주셔서」, at A gjorde noget til fordel for B, og endelsen forbinder det med årsagen til B’s udsagn. Hele forbindelsen betyder, at B kunne forklare eksemplerne tydeligere, fordi A stillede spørgsmål.
그
「그」 betyder “de” eller “disse” i 「그 예시들을」 og henviser tilbage til de konkrete eksempler, der allerede er nævnt. Det står foran 「예시들」 for at identificere dem.
예시들을
「예시들을」 betyder “eksemplerne” som genstand for at forklare i 「그 예시들을 더 분명하게 설명할」. 「들」 markerer flere eksempler, og 「을」 markerer dem som objekt.
분명하게
「분명하게」 betyder “klart” eller “tydeligt” i 「분명하게 설명할」. Det beskriver måden, B kunne forklare eksemplerne på, og står foran 「설명할」.
설명할
「설명할」 betyder “at forklare” i 「설명할 수 있었어요」. Formen står foran 「수 있었어요」 og gør forklaringen til den handling, som B var i stand til at udføre.
있었어요
「있었어요」 bidrager i 「설명할 수 있었어요」 med betydningen “kunne” eller “var i stand til”. Sammen med 「설명할 수」 viser det, at B tidligere havde mulighed for at forklare eksemplerne tydeligere.