Medarbejderopbakning til ændringer i politikker | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 직원들이 변화가 자신들에게 일방적으로 강요된다고 느끼면 정책은 실패하기 쉽다.

   Politikker har en tendens til at mislykkes, når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem.

   직원들

   medarbejdere

   변화

   ændring(er)

   자신들에게

   til dem selv

   일방적으로

   ensidigt

   강요된다고

   bliver påtvunget

   느끼면

   hvis de føler

   정책

   politik(ker)

   실패하기 쉽다

   har tendens til at mislykkes

   Uddybende forklaring

   직원들 betyder her “medarbejderne”. 직원 er entalformen “medarbejder”, og 들 markerer normalt flertal: 직원 → 직원들. Partiklen 이 i den fulde form 직원들이 markerer medarbejderne som subjekt i betingelsessætningen. 변화 betyder “ændring” eller “forandring”. Det er et substantiv; i 변화가 markerer 가 ændringen som subjekt for den følgende indholdssætning. Flertal er ikke nødvendigvis markeret særskilt her, så oversættelsen kan naturligt have “ændringer”. 자신들에게 udtrykker her “til dem selv” og henviser i den faste oversættelse til medarbejderne. 자신들 er en refleksiv form med flertalsmarkøren 들, og 에게 markerer modtageren eller den, noget rettes mod. I denne sætning viser formen derfor, hvem påtvangen rammer. 일방적으로 betyder “ensidigt”. Endelsen -적으로 danner her et adverbium ud fra 일방적 (“ensidig”), så ordet beskriver måden, ændringen bliver påtvunget på. Det fremhæver, at processen går én vej, uden den gensidighed som nævnes i den efterfølgende kontekst. 강요된다고 betyder her “bliver påtvunget”. Grundformen er 강요되다, “at blive påtvunget” eller “at blive tvunget igennem”; den er ikke det aktive 강요하다, “at påtvinge”. Formen -ㄴ다고 markerer den proposition, som nogen føler eller mener: 강요된다고 느끼다 = “at føle, at det bliver påtvunget”. 느끼면 betyder “hvis/når de føler”. Grundformen er 느끼다, “at føle”, og -면 danner en betingelse eller tidsmæssig betingelse: “hvis/når …”. Subjektet er her medarbejderne, som allerede er angivet i 직원들이. 정책 betyder “politik” eller “politisk tiltag” og er subjektet i hovedsætningen. I 정책은 markerer 은 politikken som det, der står som hovedemne og vurderes i resten af sætningen. 실패하기 쉽다 betyder “har tendens til at mislykkes”. Grundverbet er 실패하다, “at mislykkes”; -기 gør verbet til en nominaliseret handling, og mønstret 동사-기 쉽다 betyder, at noget let kommer til at ske eller har høj tilbøjelighed til at ske. Her er det altså politikken, ikke medarbejderne, der beskrives som tilbøjelig til at mislykkes. Det er ikke det samme som blot “at kunne mislykkes”: 쉽다 tilføjer en tendens eller sandsynlighed. Samlet er opbygningen: 직원들이 (“medarbejderne”) + 변화가 자신들에게 일방적으로 강요된다고 느끼면 (“hvis/når de føler, at ændringer bliver påtvunget dem ensidigt”) + 정책은 실패하기 쉽다 (“har politikken tendens til at mislykkes”). Hele udsagnet betyder derfor: “Politikker har en tendens til at mislykkes, når medarbejderne føler, at ændringer bliver påtvunget dem.”

2. 사람들은 그 과정에 실질적인 발언권이 있을 때 변화에 적응할 가능성이 더 높다.

   Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.

   사람들은

   folk

   그

   den

   과정

   proces

   실질적인

   reel

   발언권

   indflydelse

   있을 때

   når man har

   변화

   forandring

   적응할

   at tilpasse sig

   가능성이

   sandsynligheden

   더 높다

   er højere

   Uddybende forklaring

   사람들은 betyder her “folk” og er bygget af 사람 (“person, menneske”) plus flertalsmarkøren 들 og emnemarkøren 은. 들 bruges her, fordi udsagnet handler om mennesker som gruppe. En entalsform er 사람은 (“en person hvad angår …”), mens 사람들은 fremhæver gruppen. 그 er her en bestemmende form foran et substantiv og betyder “den/det”. Her afgrænser det 과정 til den proces, som den faste oversættelse omtaler. Formen ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn. 과정 betyder “proces”. Partiklen 에 i 과정에 markerer den relevante proces som mål eller område for relationen: 과정에 발언권이 있다 svarer her til “at have indflydelse på processen”. 과정 har også betydningen “forløb” i andre sammenhænge. 실질적인 betyder “reel” eller “væsentlig” og beskriver 발언권. Det er den attributive form af 실질적이다 (“at være reel/substantiel”): 실질적이다 → 실질적인 foran et substantiv. Det beskriver altså ikke selve processen, men typen af indflydelse. 발언권 betyder “indflydelse” eller mere konkret “ret til at få sin stemme hørt”. I denne sætning er den relevante betydning reel indflydelse på beslutninger i processen. Et nyttigt mønster er ~에 발언권이 있다, “at have indflydelse på ~”. 있을 때 betyder “når man har” i denne sammenhæng. 있다 betyder grundlæggende “at være til stede” eller “at have/forefindes”, og 있을 er formen foran 때 (“tidspunkt/når”), dannet med -을 때. Her knytter den betingelsen til 발언권이: når folk har reel indflydelse. Eksempel: 시간이 있을 때 읽어요. — “Jeg læser, når jeg har tid.” 변화 betyder “forandring” eller “ændring”. I 변화에 적응하다 markerer 에 det, som tilpasningen retter sig mod: “at tilpasse sig forandring”. 변화 er et substantiv; den faste sætning siger ikke, at der kun er én bestemt ændring. 적응할 betyder “at tilpasse sig” i forbindelsen 적응할 가능성. Grundformen er 적응하다, “at tilpasse sig”. Endelsen -ㄹ gør verbet attributivt foran 가능성 og giver her en fremadrettet eller potentiel betydning: den mulighed/sandsynlighed, at folk tilpasser sig. Det er ikke en fortidsform. 가능성이 betyder “sandsynligheden” eller “muligheden” og har subjektmarkøren 이 efter substantivet 가능성. Sammen med 적응할 betyder det “sandsynligheden for at tilpasse sig”. Koreansk bruger ofte dette mønster: 동사-(으)ㄹ 가능성이 높다, “det er sandsynligt, at …”. 더 높다 betyder “er højere” eller “er større”. 높다 er grundformen “at være høj”; 더 betyder “mere”. Her sammenlignes graden af sandsynlighed med en anden, ikke nærmere angivet situation, så 가능성이 더 높다 betyder “sandsynligheden er større”. Det er 높다, ikke 가능성, der bærer beskrivelsen “højere”. Samlet bygges udsagnet sådan op: 사람들은 angiver gruppen, 그 과정에 실질적인 발언권이 있을 때 angiver betingelsen “når de har reel indflydelse på processen”, og 변화에 적응할 가능성이 더 높다 siger, at deres sandsynlighed for at tilpasse sig forandringen er større. Hele betydningen er derfor: “Folk er mere tilbøjelige til at tilpasse sig, når de reelt har indflydelse på processen.”

3. 우리는 계획을 최종 확정하기 전에 제안을 받아 볼 수 있다.

   Vi kunne bede om forslag, før vi færdiggør planen.

   우리

   vi

   계획

   plan

   최종

   endelig

   확정하기 전에

   før fastlæggelsen

   제안

   forslag

   받아 볼 수 있다

   kan bede om

   Uddybende forklaring

   우리 betyder her “vi”, som den faste oversættelse viser. Formen kan i andre sammenhænge også betyde “vores”, men her står den sammen med emnemarkøren 는 i 우리는, så gruppen “vi” gøres til sætningens emne. Eksempel: 우리는 갑니다. – “Vi går.” 계획 betyder “plan”. Det er et selvstændigt substantiv. Eksempel: 계획을 세웁니다. – “Vi lægger en plan.” Partiklen 을 viser her, at planen er genstand for handlingen; den er ikke en del af selve substantivet 계획. 최종 betyder “endelig” eller “slutlig” og står her foran 확정 i udtrykket 최종 확정, “endelig fastlæggelse”. Det beskriver altså, hvilken slags fastlæggelse der er tale om, ikke planen direkte. 최종 bruges ofte som et foranstillet beskrivende ord, for eksempel 최종 결과 – “det endelige resultat”. 확정하기 전에 bygger på grundformen 확정하다, “at fastlægge, bekræfte eller færdiggøre”. I 확정하기 gør -기 handlingen til et navneordsagtigt led, og 전에 betyder “før”. Derfor betyder hele dette led “før [man] fastlægger/færdiggør”. Her er det 확정하다, ikke 계획, der bærer verbets form. Eksempel: 출발하기 전에 확인하세요. – “Kontrollér det, før du tager af sted.” 제안 betyder “forslag”. Det er substantivet i 제안을, hvor 을 markerer forslaget som det, der modtages. Eksempel: 제안을 검토합니다. – “Jeg gennemgår forslaget.” 받아 볼 수 있다 kombinerer 받다, “at modtage”, med -아/어 보다, som betyder at prøve en handling eller se, hvordan det er at gøre den, og -(으)ㄹ 수 있다, som udtrykker mulighed eller evne. I denne sammenhæng giver kombinationen den naturlige betydning, at man kan modtage eller indhente forslag; det svarer i den faste oversættelse til “kunne bede om forslag”. 받다 har grundformen “modtage”, mens 보다 i 받아 보다 ikke betyder fysisk “se”. Eksempel: 새 방법을 써 볼 수 있어요. – “Man kan prøve at bruge en ny metode.” Sætningen samles således: 우리는 sætter “vi” som emne, 계획을 최종 확정하기 전에 angiver tidspunktet — før planen færdiggøres endeligt — og 제안을 받아 볼 수 있다 siger, at vi kan indhente eller modtage forslag. Hele betydningen er derfor: “Vi kunne bede om forslag, før vi færdiggør planen.”

4. 그러면 우리가 여기서 보지 못할 수도 있는 현실적인 문제들이 드러날 것이다.

   Det ville få praktiske problemer frem, som vi måske ikke kan se herfra.

   그러면

   så; i så fald

   우리가

   vi

   여기서

   herfra

   보지 못할 수도 있는

   som vi måske ikke kan se

   현실적인

   praktisk; realistisk

   문제들이

   problemer

   드러날 것이다

   vil komme frem

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. Det er en genanvendelig overgang til en følge: 그러면 ... = “så vil ...” eller “i så fald ...”. 우리가 betyder “vi” i denne sætning. 우리 er grundformen for “vi/os”, og -가 markerer det som subjekt i den underordnede beskrivelse. Den samme form kan også bruges om “vores” i bestemte sammenhænge, men her er betydningen pronomenet “vi”. 여기서 betyder “herfra” i den faste oversættelse, altså med udgangspunkt i dette sted eller denne position. 여기 betyder “her”, mens -서 her markerer stedet, hvorfra eller hvor en handling foregår. Sammenlign 여기서 봐요 — “se herfra” eller “se her”. 보지 못할 수도 있는 beskriver noget, som “vi måske ikke kan se”. Den centrale verbale grundform er 보다 — “at se”. I den observerede form kombineres den med 못 og -을 수도 있다: 못 보다 betyder “ikke kunne se”, mens -을 수도 있다 udtrykker mulighed, “måske kan”. Før et substantiv bliver denne kombination til 보지 못할 수도 있는, som betyder “som man måske ikke kan se”. Eksempel: 내일 비가 올 수도 있어요. — “Det kan måske regne i morgen.” 현실적인 betyder her “praktiske” eller “realistiske” og beskriver 문제들. Grundformen er adjektivet 현실적이다, “at være realistisk/praktisk”; -인 gør beskrivelsen attributiv foran et substantiv. Det er altså 현실적-delen, der bærer betydningen “realistisk”, ikke substantivet bagefter. En nyttig kontrast er 이론적인 문제 — “et teoretisk problem”. 문제들이 betyder “problemer” og er subjektet i hovedsætningen. Grundformen 문제 betyder “problem”; -들 markerer her flertal, og -이 er subjektmarkøren efter et substantiv, der ender på en konsonantlyd. 문제가 ville betyde “et problem” eller “problemet” som subjekt, mens 문제들이 gør flere problemer til subjektet. 드러날 것이다 betyder “vil komme frem” eller “vil blive tydelige”. Grundverbet er 드러나다, “at komme frem, blive synlig eller blive afsløret”; -ㄹ 것이다 angiver her en forventet eller forudsagt fremtidig udvikling. I denne form er det verbet 드러나다, der står i fremtidskonstruktionen. Eksempel: 문제가 곧 드러날 것이다. — “Problemet vil snart komme frem.” Samlet bliver strukturen: 그러면 (“så/i så fald”) + 우리가 여기서 보지 못할 수도 있는 (“som vi måske ikke kan se herfra”) + 현실적인 문제들이 (“praktiske problemer”) + 드러날 것이다 (“vil komme frem”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så vil praktiske problemer, som vi måske ikke kan se herfra, komme frem.”

5. 또한 사람들은 그 결과에 더 관심을 가질 이유가 생긴다.

   Det giver også folk større grund til at gå op i resultatet.

   또한

   også

   사람들은

   folk

   그

   den/det

   결과에

   resultatet

   더

   mere; større

   관심을 가질

   gå op i; være interesseret i

   이유가

   grund

   생긴다

   opstår; bliver til

   Uddybende forklaring

   또한 betyder her “også” og føjer denne påstand til noget, der allerede er nævnt. Det står først i sætningen og kan ofte flyttes til en anden passende plads uden at ændre selve tilføjelsen. 사람들은 betyder “folk” eller “mennesker”. 사람 er grundformen “person/menneske”, 들 markerer en gruppe eller flertal, og 은 markerer gruppen som sætningens emne. 들 er ikke nødvendigvis et præcist antal. Eksempel: 사람들은 계획을 논의한다. — “Folk drøfter planen.” 그 står foran 결과 og svarer her til “det/den” i betydningen “det pågældende”. Som koreansk bestemmende form knytter det sig til det følgende navneord; her er det altså resultatet, ikke et selvstændigt pronomen med en separat endelse. 결과에 betyder “i forbindelse med resultatet” eller i den danske oversættelse “i resultatet”. 결과 betyder “resultat”, og 에 markerer her det mål eller område, som interessen retter sig mod. Den samme partikel kan have andre funktioner i andre sætninger, så dens præcise betydning bestemmes af verbet og sammenhængen. 더 betyder “mere” eller “i højere grad”. Det sammenligner graden af interesse med en tidligere eller underforstået grad. Det ændrer ikke selv form efter det ord, det modificerer. Eksempel: 이 문제에 더 관심이 있다. — “Jeg er mere interesseret i dette problem.” 관심을 가질 er den del af konstruktionen 관심을 가지다, som betyder “at interessere sig for” eller “at have interesse for”. 관심 betyder “interesse”, 을 markerer det, som verbet har, og 가지다 er grundformen “at have/besidde”. Formen 가질 er 가지다 med endelsen -(으)ㄹ; her står den foran 이유 og betyder “at have” i mønstret “en grund til at …”. Sammen med 더 bliver betydningen “at interessere sig mere for”. Eksempel: 그들은 이 주제에 관심을 가질 수 있다. — “De kan interessere sig for dette emne.” 이유가 betyder “en grund” som sætningens grammatiske subjekt. 이유 er grundformen “grund/årsag”, og 가 markerer, at grunden er det, der opstår. I mønstret -ㄹ/을 이유가 있다 betyder konstruktionen “der er en grund til at …”; her står den tilsvarende grund som noget, der bliver til. 생긴다 kommer fra grundformen 생기다, “opstå” eller “blive til”. Endelsen -ㄴ다 giver her en nutidig, konstaterende stil i en almindelig skriftlig eller forklarende sætning. Formen beskriver altså, at en grund opstår eller kommer til, ikke at nogen direkte “giver” den med et særskilt koreansk verbum. Samlet er strukturen 사람들은 [그 결과에 더 관심을 가질] 이유가 생긴다: “For folk opstår der en grund til at interessere sig mere for det resultat.” Det svarer naturligt til den faste oversættelse: “Det giver også folk større grund til at gå op i resultatet.”

6. 실행 가능한 계획이라도 사람들이 그 계획에 주인의식을 느껴야 한다.

   En gennemførlig plan kræver stadig, at folk føler ejerskab over den.

   실행 가능한

   gennemførlig

   계획

   plan

   이라도

   selv …

   사람들

   folk

   그

   den

   계획에

   over planen

   주인의식

   ejerskabsfølelse

   느껴야 한다

   skal føle

   Uddybende forklaring

   실행 가능한 betyder her “gennemførlig” og står foran 계획 for at beskrive planen. Det er den attributive form af 실행 가능하다 (“være gennemførlig”): 가능하다 bliver til 가능한, når beskrivelsen står foran et navneord. Et genanvendeligt mønster er 사용 가능한 방법 — “en brugbar metode”. 계획 betyder “plan”. Det er et navneord; i 실행 가능한 계획 er det planen, der beskrives som gennemførlig. Et nyttigt eksempel er 계획을 세우다 — “lægge en plan”. 이라도 er partiklen, der her er knyttet til 계획. Efter et navneord, der ender på en konsonant, bruges 이라도; efter en vokal bruges normalt 라도. Her giver den betydningen “selv …” og markerer, at også dette tilfælde omfattes. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 사람들 betyder “folk” eller “mennesker”. 들 markerer her flertal, så formen står i modsætning til entalsformen 사람. Koreansk behøver dog ikke altid et flertalsmærke, når flertal allerede fremgår af sammenhængen. 그 betyder her “den” og står foran 계획에 som bestemmende form. I den faste oversættelse henviser det til planen. Som bestemmende ord kan 그 også gengives med “den”, “det” eller “de”, afhængigt af det navneord, det bestemmer. 계획에 består af 계획 (“plan”) og partiklens 에. I denne sammenhæng markerer 에 det, som ejerskabsfølelsen er rettet mod, så udtrykket gengives naturligt som “over planen”. Den samme partikel har også andre funktioner, blandt andet sted eller mål, og betydningen afhænger derfor af sammenhængen. 주인의식 betyder her “ejerskabsfølelse” eller “følelse af ejerskab”. Det er et navneord. I den faste formulering er det denne følelse, som folk skal føle; ordet skal ikke forstås som en person eller som selve planen. Et nært genanvendeligt udtryk er 주인의식을 느끼다 — “føle ejerskab”. 느껴야 한다 betyder “skal føle”. Det bygger på 느끼다 (“føle”) med -어야 하다, som udtrykker nødvendighed eller et krav: 느끼다 → 느껴야 하다. Formen indeholder altså både handlingen “føle” og kravet “skal”. Et eksempel er 지금 가야 한다 — “jeg skal gå nu”. Samlet bliver 실행 가능한 계획이라도 — “selv en gennemførlig plan”. Derefter angiver 사람들이 folk som dem, der skal udføre handlingen, og 그 계획에 주인의식을 느껴야 한다 betyder “skal føle ejerskab over den plan”. Hele utterancen betyder derfor: “Selv en gennemførlig plan kræver stadig, at folk føler ejerskab over den.”

7. 어려운 점은 논의를 건설적이고 구체적으로 유지하는 것이다.

   Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.

   어려운

   svær

   점

   punkt; det svære

   논의를

   diskussionen

   건설적이고

   konstruktiv og

   구체적으로

   konkret

   유지하는 것이다

   det er at holde fast i

   Uddybende forklaring

   어려운 betyder her “svær” og er den beskrivende form af 어렵다 (“at være svær”). Formen 어려운 står foran et navneord og beskriver det: 어려운 점 betyder “det svære punkt” eller mere naturligt “det svære”. Eksempel: 어려운 문제 — “et svært problem”. 점 betyder grundlæggende “punkt” eller “aspekt”. I denne sammenhæng betegner det den vanskelighed eller udfordring, der omtales, ikke nødvendigvis et fysisk punkt. Sammen med 어려운 danner det 어려운 점, “det svære” eller “den svære del”. 논의를 er navneordet 논의 (“diskussion” eller “drøftelse”) med objektmarkøren 를. Markøren viser, at diskussionen er det, der påvirkes af handlingen senere i sætningen. Eksempel: 논의를 시작하다 — “at begynde diskussionen”. 건설적이고 bygger på 건설적이다 (“at være konstruktiv”). Endelsen -고 forbinder denne beskrivelse med den næste, omtrent som “og”. Den beskriver her, at diskussionen skal bevares konstruktiv. Eksempel: 차분하고 건설적인 대화 — “en rolig og konstruktiv samtale”. 구체적으로 betyder “konkret” eller “på en konkret måde”. Det er adverbialformen af 구체적이다 (“at være konkret”); -으로 gør beskrivelsen egnet til at knytte sig til en handling. Her bidrager den til måden eller den ønskede egenskab ved at holde diskussionen. Eksempel: 구체적으로 설명하다 — “at forklare konkret”. 유지하는 것이다 består af 유지하다 (“at bevare”, “at holde”) i formen 유지하는, plus 것이다. -는 것 gør handlingen til noget, man kan omtale som et “det at ...”, og 것이다 giver konstruktionen betydningen “er at ...”. Her bliver den samlede betydning derfor “er at holde/bevare”. Eksempel: 질서를 유지하는 것이 중요하다 — “Det er vigtigt at opretholde orden.” Samlet er strukturen 어려운 점은 ... 것이다: “Det svære er at ...”. 논의를 er objektet for 유지하는, mens 건설적이고 구체적으로 angiver de egenskaber, som diskussionen skal bevares med. Hele sætningen betyder: “Det svære er at holde diskussionen konstruktiv og konkret.”

8. 그렇다면 폭넓게 피드백을 요청하기보다 초점이 분명한 질문을 해야 한다.

   Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om bred feedback.

   그렇다면

   så; i så fald

   폭넓게

   bredt; bredt anlagt

   피드백

   feedback

   요청하기보다

   i stedet for at bede om

   초점

   fokus

   분명한

   klar; tydelig

   질문

   spørgsmål

   해야 한다

   skal/bør gøre

   Uddybende forklaring

   그렇다면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter konklusionen til det foregående. 그렇다 betyder “at være sådan”; -다면 laver en betingelse eller antagelse: “hvis det er sådan”. Eksempel: 그렇다면 지금 시작합시다. — “Så lad os begynde nu.” 폭넓게 er adverbiet fra 폭넓다, “at være bredt dækkende”. Endelsen -게 gør et beskrivende ord til en måde-at-gøre-noget-på-form. Her beskriver det, hvordan man beder om feedback. Eksempel: 이 문제를 폭넓게 조사했다. — “Jeg undersøgte dette problem bredt.” 피드백 er et låneord for “feedback” og fungerer som et substantiv. Det kan kombineres med partikler og verber, for eksempel 피드백을 받다, “at få feedback”, eller 피드백을 주다, “at give feedback”. 요청하기보다 består af 요청하다, “at anmode om”, nominaliseringen -기 og 보다, som i denne konstruktion betyder “hellere end”. Mønstret 동사-기보다 betyder “i stedet for at gøre …” eller “snarere end at gøre …”. Den sidste del af konstruktionen, -보다, skal ikke forstås som det almindelige sammenligningsord alene. Eksempel: 기다리기보다 직접 물어보세요. — “Spørg hellere selv end at vente.” 초점 betyder “fokus” eller “det, som opmærksomheden er rettet mod”. Det er et substantiv; i sætningen bliver det forbundet med -이 i den samlede gruppe 초점이 분명한, “som har et tydeligt fokus”. Eksempel: 발표의 초점이 분명하다. — “Præsentationens fokus er tydeligt.” 분명한 er den attributive form af 분명하다, “at være klar eller tydelig”. Den står foran substantivet 질문 og beskriver det. Formen 분명한 er ikke en form af 질문; det er 분명하다, der får attributiv form. Eksempel: 분명한 목표를 세웠다. — “Jeg satte et klart mål.” 질문 betyder “spørgsmål”. Det kan både betegne et spørgsmål, man stiller, og fungere som del af sammensatte udtryk, for eksempel 질문하다, “at stille et spørgsmål”. Eksempel: 질문이 너무 길다. — “Spørgsmålet er for langt.” 해야 한다 udtrykker nødvendighed eller en anbefaling: “skal” eller “bør gøre”. Det består af 하다, “at gøre”, formen 해야 fra mønstret -아/어야 하다, og 한다. Mønstret -아/어야 하다 bruges, når en handling fremstilles som nødvendig. Eksempel: 지금 가야 한다. — “Jeg skal gå nu.” Den koreanske sætning udelader subjektet; i den faste oversættelse er den underforståede aktør “vi”. Samlet bygges betydningen således op: 그렇다면 markerer konklusionen “så”, 폭넓게 피드백을 요청하기보다 betyder “i stedet for at bede om bred feedback”, og 초점이 분명한 질문을 해야 한다 betyder “skal vi stille spørgsmål, der har et tydeligt fokus”. Hele ytringen bliver derfor: “Så bør vi stille målrettede spørgsmål i stedet for at bede om bred feedback.”