At sætte en grænse for råd | Lær koreansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 저는 우리의 대화를 소중히 여기지만, 한 가지 경계를 세울 필요가 있어요.

   Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.

   저는

   jeg (som emne)

   우리의

   vores

   대화를

   samtale

   소중히 여기지만

   sætter pris på, men

   한 가지

   én ting

   경계를

   grænse

   세울

   at sætte op

   필요가 있어요

   der er behov for

   Uddybende forklaring

   저는 betyder her “jeg” som samtalets tema. 저 er den ydmyge/formelle førstepersonsform; i mere uformel tale bruges ofte 나. 는 markerer temaet, så 저는 svarer omtrent til “hvad mig angår”. 우리의 betyder “vores”. 우리 betyder “vi/os” eller “vores” afhængigt af konstruktionen, og 의 forbinder ejeren med det, der ejes. Her knytter det sig til den følgende samtale. 우리 angiver ikke i sig selv, hvor mange personer der er. 대화를 betyder “samtale” som objekt. Grundformen er 대화, og 를 er objektmarkøren efter et ord, der ender på en vokal. Eksempel: 책을 읽어요 betyder “jeg læser en bog”; objektmarkøren er 을 efter en konsonant. 소중히 여기지만 udtrykker “sætter pris på, men”. 소중히 er adverbiet “værdifuldt/omsorgsfuldt”, mens 여기다 betyder “at betragte eller værdsætte”. Formen 여기지만 består af 여기다 uden infinitivendelsen 다 plus -지만, som forbinder med betydningen “men” eller “selv om”. Eksempel: 좋아하지만 바빠요 betyder “jeg kan lide det, men jeg har travlt”. 한 가지 betyder “én ting” eller “ét bestemt punkt”. 한 er formen af talordet “én” foran et tælleord, og 가지 bruges blandt andet til at tælle ting, punkter eller slags. Her indleder det den ene konkrete grænse, der omtales; det betyder ikke nødvendigvis, at der tales om én fysisk genstand. 경계를 betyder “grænse” som objekt. Grundformen er 경계, og 를 markerer, at grænsen er det, der bliver etableret. I denne sammenhæng kan 경계 også forstås som en personlig eller relationel grænse, ikke kun som en fysisk afgrænsning. 세울 betyder “at sætte op” eller “at etablere” i den form, der står foran 필요. Grundformen er 세우다; 세울 er den attributive form med -ㄹ, som her beskriver det, der er nødvendigt: “at etablere”. Eksempel: 계획을 세울 시간이 있어요 betyder “der er tid til at lægge en plan”. 필요가 있어요 betyder “der er behov for” eller “det er nødvendigt”. 필요 er substantivet “behov/nødvendighed”, 가 markerer dette som subjektet i konstruktionen, og 있어요 er den høflige nutidsform af 있다, “at eksistere/at være til stede”. Sammen med 세울 dannes mønstret 동사-(으)ㄹ 필요가 있다: “der er behov for at gøre noget”. Hele sætningen bygges således: 저는 sætter “jeg” som tema; 우리의 대화를 소중히 여기지만 siger, at taleren værdsætter vores samtale(r), men; og 한 가지 경계를 세울 필요가 있어요 siger, at der er behov for at etablere én bestemt grænse. Den samlede betydning er: “Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.”

2. 듣고 있어요. 추측하기보다 이해하고 싶어요.

   Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.

   듣고 있어요

   lytter

   추측하기보다

   hellere end at gætte

   이해하고 싶어요

   vil gerne forstå

   Uddybende forklaring

   듣고 있어요 betyder her “jeg lytter”. Formen bygger på 듣다 (“at lytte; at høre”). 듣고 있다 viser, at handlingen er i gang, og -어요 gør udtrykket høfligt. I denne sætning er det underforståede subjekt “jeg”, som den faste oversættelse viser. Et genbrugeligt mønster er 동사-고 있어요: “jeg er i gang med at …”. 추측하기보다 betyder “hellere end at gætte”. 추측하다 er grundformen “at gætte” eller “at drage en antagelse”. Endelsen -기 gør verbet til et handlingsudtryk, og 보다 i mønstret 동사-기보다 markerer sammenligning eller præference: “hellere end at …” eller “frem for at …”. Her er 보다 altså ikke verbet “at se”. 이해하고 싶어요 betyder “jeg vil gerne forstå”. Grundformen er 이해하다 (“at forstå”), og -고 싶다 bruges til at udtrykke talerens ønske om at udføre handlingen. Den høflige form 싶어요 passer til udsagnet. Mønstret 동사-고 싶어요 kan genbruges som “jeg vil gerne …”. Samlet siger sætningen først, at taleren lytter nu: 듣고 있어요. Derefter sættes to handlinger op mod hinanden: 추측하기보다 (“hellere end at gætte”), og 이해하고 싶어요 angiver talerens ønske (“vil gerne forstå”). Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.”

3. 조언이 바로 나오면, 제 말을 제대로 들어주지 않은 것처럼 느껴져요.

   Når rådene kommer med det samme, føler jeg, at der egentlig ikke rigtig er blevet lyttet til mig.

   조언

   råd

   바로

   med det samme

   나오면

   når det kommer frem

   제

   min/mit

   말

   ord; det, jeg siger

   들어주지 않은

   ikke at have lyttet

   것처럼

   som om

   느껴져요

   føles

   Uddybende forklaring

   조언 er substantivet “råd”. Det står som det, der kommer. Det kan bruges i mønsteret 조언을 하다 (“give et råd”) eller som her med 나오다, hvor et råd “kommer frem” eller bliver sagt. 바로 betyder her “med det samme” og angiver, at noget sker uden mærkbar forsinkelse. Det kan også betyde “lige” eller “direkte” i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af det, det modificerer. 나오면 kommer fra 나오다 (“komme ud; komme frem”). Endelsen -(으)면 danner en betingelse eller tidsmæssig “når/hvis”-forbindelse. Her er betydningen tidsmæssig: når rådene kommer frem. Eksempel: 비가 오면 집에 있어요. — “Når det regner, bliver jeg hjemme.” 제 er den korte form af 저의 og betyder “min/mit” i en høflig eller ydmyg førstepersonskonstruktion. Det ændrer ikke efter det følgende substantivs køn eller tal; 제 står foran det, der tilhører eller forbindes med taleren. 말 betyder “ord”, “det, man siger” eller “tale”. I 제 말 betyder det “mine ord” eller “det, jeg siger”, ikke nødvendigvis ét enkelt ord. Eksempel: 제 말을 들어 주세요. — “Lyt venligst til det, jeg siger.” 들어주지 않은 bygger på 듣다 (“lytte; høre”) og 주다 som et hjælpende element, der viser, at man gør noget for eller tager hensyn til en person. 듣다 bliver til 들어 foran 주다 på grund af den koreanske stammeændring i denne form: 듣다 → 들어요; 들어주다 betyder her “lytte til nogen”. -지 않다 danner nægtelsen, og 않은 gør hele udtrykket beskrivende foran 것: “som ikke har lyttet”. 것처럼 består af 것 (“ting; det forhold, at ...”) og 처럼 (“som; ligesom”). Sammen med den foregående beskrivende verbform danner det mønsteret V-(으)ㄴ 것처럼, “som om nogen har/gjorde V”. Det angiver oplevelsen eller indtrykket, ikke nødvendigvis talerens påstand om, hvad der faktisk skete. 느껴져요 kommer fra 느껴지다, “føles” eller “opleves”. Den høflige nutidsform ender på -어요. Den adskiller sig fra 느끼다, “at føle eller mærke noget” som en mere direkte handling: 저는 기분이 좋아요. — “Jeg har det godt”; 좋게 느껴져요. — “Det føles godt.” Her betyder 느껴져요, at situationen opleves sådan for taleren. Samlet er strukturen 조언이 바로 나오면 (“når rådene kommer med det samme”) efterfulgt af 제 말을 제대로 들어주지 않은 것처럼 (“som om der ikke rigtigt er blevet lyttet ordentligt til det, jeg siger”) og 느껴져요 (“føles det for mig”). Hele ytringen betyder derfor: “Når rådene kommer med det samme, føler jeg, at der egentlig ikke rigtig er blevet lyttet til mig.” Den høflige -요-afslutning gør formuleringen samtalevenlig og høflig.

4. 도와주려던 말이었지만, 그 말이 어떻게 받아들여졌는지는 알겠어요.

   Jeg prøvede at hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.

   도와주려던

   som havde til hensigt at hjælpe

   말

   bemærkning; ord

   그

   den; det

   어떻게 받아들여졌는지는

   hvordan det blev opfattet

   알겠어요

   jeg kan godt se det

   Uddybende forklaring

   도와주려던 betyder her, at noget var ment som et forsøg på at hjælpe. Formen 도와주다 betyder “hjælpe” og kombineres her med -(으)려던, en attributiv form, der viser en tidligere intention eller plan: 도와주려던 말 = “en bemærkning, der var ment som hjælp”. Formen siger ikke i sig selv, at hjælpen faktisk lykkedes. 말 betyder her “ord” eller “bemærkning”. Det kan også betyde “tale” eller “sprog” i andre sammenhænge, men i denne sætning er det en konkret bemærkning. I 말이었지만 får substantivet endelsen 이다 i datid, efterfulgt af -지만 “men”: “det var en bemærkning, men …”. 그 står foran et substantiv og betyder “den/det” eller “den pågældende”. I 그 말 peger det her på den nævnte bemærkning, ikke på en person. Koreansk bruger ikke altid et særskilt pronomen svarende til dansk “det”; 그 말 gentager substantivet med et demonstrativt ord. 어떻게 받아들여졌는지는 handler om måden, bemærkningen blev opfattet på. 어떻게 betyder “hvordan”. 받아들여지다 er passivformen “blive modtaget, forstået eller opfattet”, beslægtet med 받아들이다 “acceptere eller tage imod”. Her er det altså opfattelsen af bemærkningen, der er i fokus, ikke hvem der opfattede den. -는지 indlejrer spørgsmålet “hvordan …?”, og det afsluttende 는 gør hele den indlejrede del til emne. Eksempel: 그 말이 다르게 받아들여졌어요. — “Den bemærkning blev opfattet anderledes.” 알겠어요 kommer fra 알다, “vide eller forstå”. I denne sammenhæng betyder det naturligt “jeg kan godt se det” eller “jeg forstår”. Endelsen -겠- betyder ikke nødvendigvis fremtid her; i 알겠어요 udtrykker den, at taleren forstår eller når frem til en erkendelse, i høflig stil. Eksempel: 무슨 뜻인지 알겠어요. — “Jeg forstår, hvad det betyder.” Mønstret ...-는지 알겠어요 kan genbruges om noget, taleren forstår, for eksempel 왜 그런지 알겠어요 — “Jeg forstår, hvorfor det er sådan.” Samlet består sætningen af 도와주려던 말 “en bemærkning, der var ment som hjælp”, 이었지만 “det var, men” og 그 말이 어떻게 받아들여졌는지는 알겠어요 “jeg forstår, hvordan den bemærkning blev opfattet”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg prøvede at hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.” Sætningen er høflig og formulerer både talerens hensigt og forståelse af den andens opfattelse.

5. 가끔은 제안을 하기 전에 질문을 먼저 해 주셨으면 해요.

   Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.

   가끔은

   nogle gange

   제안을

   forslag

   하기 전에

   før man gør det

   질문을

   spørgsmål

   먼저

   først

   해 주셨으면 해요

   jeg vil gerne have, at du gør det

   Uddybende forklaring

   가끔은 betyder her “nogle gange”. 가끔 er et tidsadverbium for noget, der sker lejlighedsvis, og 은 markerer tidsudtrykket som tema eller kontrast. Det siger ikke, hvem der udfører handlingen. 제안을 betyder her “forslag” som objekt. Grundformen er 제안, og 을 er objektsmarkøren. Det nyttige udsagnsord er 제안하다, “at foreslå” eller “at komme med et forslag”. 하기 전에 betyder “før man gør det”. 하다 er grundformen “at gøre”, og 하기 er den nominaliserede form, som kan stå foran 전에, “før”. Sammen med 제안을 dannes 제안을 하기 전에: “før man kommer med et forslag”. Eksempel: 자기 전에 책을 읽어요. — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 질문을 betyder “spørgsmål” som objekt. Grundformen er 질문, og 을 markerer objektet. Med 하다 dannes den almindelige kombination 질문을 하다, “at stille et spørgsmål”. Formen angiver ikke i sig selv, hvor mange spørgsmål der er. 먼저 betyder her “først”. Det er et adverbium, så det bøjes ikke efter den person, der handler. Her placerer det spørgsmålsstillingen før forslagene i den ønskede rækkefølge. 해 주셨으면 해요 udtrykker et høfligt ønske om, at modtageren gør noget for taleren: “jeg vil gerne have, at du gør det”. 해 er 하다 i dens -아/어-form, som her forbindes med 주다; det er ikke bedst beskrevet som en selvstændig uformel nutidsform. I 해 주다 viser 주다, at handlingen gøres for taleren eller som en tjeneste. 주시다 indeholder honorifikum -시-, og -었으면 하다 er ønskemønstret “ønske, at …”. I denne sætning er det, der ønskes, at stille spørgsmål, fordi 질문을 står lige foran. Sætningen bygges derfor op sådan: 가끔은 “nogle gange” + 제안을 하기 전에 “før du kommer med forslag” + 질문을 먼저 “spørgsmål først” + 해 주셨으면 해요 “jeg vil gerne have, at du gør det”. Den samlede betydning er: “Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.” Formen er en høflig, blød anmodning snarere end en direkte befaling.

6. 그건 타당한 요청이고, 존중할 수 있어요.

   Det er en rimelig anmodning, og det kan jeg godt respektere.

   그건

   det

   타당한

   rimelig

   요청

   anmodning

   이고

   og er

   존중할

   respektere

   수 있어요

   kan / er muligt

   Uddybende forklaring

   그건 er en forkortet form af 그것은: 그것 betyder “det”, og 은 markerer emnet. Her identificerer det, hvad der vurderes; den faste oversættelse gengiver det som “det”. 타당한 betyder her “rimelig” eller “berettiget”. Det er attributivformen af adjektivet 타당하다 “at være rimelig/berettiget”: 타당하다 → 타당한 foran et navneord. Eksempel: 타당한 이유 — “en rimelig grund”. 요청 betyder “anmodning” eller “forespørgsel”. Det står efter 타당한, så de to ord tilsammen betyder “en rimelig anmodning”. 이고 forbinder dette udsagn med det næste. Det er forbindelsesformen af 이다 “at være” efter et navneord, med betydningen “og er”. Mønstret N이고 M이다 kan for eksempel bruges i 그건 제안이고, 명령은 아니에요 — “Det er et forslag, og det er ikke en ordre.” 존중할 er formen af verbet 존중하다 “at respektere”, som bruges foran 수 있다. Endelsen -ㄹ indgår her i muligheds- eller evnekonstruktionen V-(으)ㄹ 수 있다. 수 있어요 fuldender 존중할 수 있어요, som i denne sætning betyder “kan respektere”. 수 있다 udtrykker mulighed eller evne, og -어요 gør udsagnet høfligt i denne sammenhæng. Eksempel: 이 의견을 존중할 수 있어요 — “Jeg kan respektere denne mening.” Det koreanske subjekt kan være udeladt; den faste oversættelse angiver her “jeg”. Samlet bliver strukturen 그건 타당한 요청이고, 존중할 수 있어요: “Det er en rimelig anmodning, og jeg kan godt respektere det.” Først beskrives emnet som 타당한 요청, og derefter tilføjes med -이고 muligheden for at respektere det.

7. 저도 정말 조언을 원할 때는 분명히 말씀드릴게요.

   Jeg skal også sige det tydeligt, når jeg faktisk gerne vil have råd.

   저도

   jeg også

   정말

   virkelig

   조언

   råd

   원할 때는

   når jeg gerne vil have det

   분명히

   tydeligt

   말씀드릴게요

   jeg skal sige det

   Uddybende forklaring

   저도 betyder her “jeg også”. 저 er den ydmyge/høflige førstepersonsform “jeg”, mens 도 føjes til et led for at betyde “også”. Formen 저 bruges om taleren; den ændres ikke efter grammatisk køn. Eksempel: 저도 가요. – “Jeg tager også af sted.” 정말 betyder “virkelig” og styrker normalt det ord eller den del af sætningen, som det står sammen med. Her fremhæver det ønsket: taleren mener “faktisk/virkelig gerne vil have”. Det er ikke selve ordet for “ønske”. 조언 betyder “råd”. 을 markerer 조언 som genstand for verbet. I koreansk kan 조언 bruges om råd som noget, man får eller beder om; det er ikke nødvendigvis ét enkelt råd. Eksempel: 조언을 구해요. – “Jeg søger råd.” 원할 때는 betyder “når jeg gerne vil have det”, og i denne sætning er “det” konkret 조언, altså “når jeg virkelig gerne vil have råd”. Grundformen er 원하다, “at ønske eller gerne ville have”. Før 때 står verbet i attributiv form: 원하다 bliver til 원할, “når man vil/ønsker”. 때 betyder “tidspunkt/den tid, hvor”, og 는 gør denne tidsbetingelse til sætningens fremhævede ramme. Mønstret kan genbruges som 동사-(으)ㄹ 때 – “når man gør/skal gøre noget”. Eksempel: 필요할 때 말해 주세요. – “Sig til, når du har brug for det.” 분명히 betyder “tydeligt” eller “klart”. Her beskriver det måden, taleren vil sige det på; det betyder ikke i sig selv “senere” eller “med sikkerhed”. Eksempel: 분명히 말해요. – “Jeg siger det tydeligt.” 말씀드릴게요 betyder her “jeg skal sige det”. Den bygger på den høflige udtryksmåde 말씀드리다, “at sige/fortælle” med ydmyg omtale af talerens handling over for den anden. Endelsen -ㄹ게요 bruges, når taleren angiver sin egen kommende handling eller forpligtelse, ofte som et løfte eller en tilsagnsform: 말씀드릴게요 svarer derfor til “jeg skal nok sige det”. Det er denne verbale form, der bærer fremtids-/tilsagnsbetydningen; den udeladte genstand eller modtager skal ikke opfindes ud fra formen alene. Eksempel: 내일 다시 말씀드릴게요. – “Jeg skal sige det igen i morgen.” Samlet består udsagnet af 저도 (“jeg også”), 정말 조언을 원할 때는 (“når jeg virkelig gerne vil have råd”) og 분명히 말씀드릴게요 (“skal jeg sige det tydeligt”). Den samlede betydning er: “Jeg skal også sige det tydeligt, når jeg faktisk gerne vil have råd.” Udtrykket er høfligt og egner sig til en respektfuld samtale.

8. 그러면 제가 당신에게 필요한 방식으로 답하는 데 도움이 될 거예요.

   Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.

   그러면

   så; i så fald

   제가

   jeg

   당신에게

   til dig

   필요한

   nødvendig

   방식으로

   på den måde

   답하는 데

   ved at svare

   도움이 될 거예요

   vil være en hjælp

   Uddybende forklaring

   그러면 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne sætning til en betingelse eller situation, der allerede er nævnt. Det er en genanvendelig overgang: 그러면 ... = “så ...”. 제가 betyder “jeg” og er subjektformen af 저 (“jeg”) med subjektmarkøren 가. Her er 제가 den, der udfører handlingen i 답하는: “at jeg svarer”. 당신에게 betyder “til dig” i denne sætning. 에게 markerer den person, som noget er rettet mod, eller som har brug for noget. Det er altså den person, hvis behov beskrives i 당신에게 필요한. 필요한 kommer fra 필요하다 (“at være nødvendig / at være nødvendig for nogen”). Formen står foran substantivet 방식 og beskriver derfor, hvilken måde der er nødvendig: 필요한 방식 = “den måde, der er nødvendig”. I 당신에게 필요한 방식 er betydningen “den måde, du har brug for”. 방식으로 betyder “på den måde” eller “på den fremgangsmåde”. 방식 betyder “måde/fremgangsmåde”, og 으로 markerer den måde eller det middel, som en handling udføres på. Mønstret ... 방식으로 답하다 kan bruges om at svare “på den måde, som ...”. 답하는 데 bygger på verbet 답하다 (“at svare”). 답하는 er den form, der gør handlingen beskrivende foran 데, og 데 gør handlingen til det, som hjælpen vedrører: “ved at svare” eller “med hensyn til at svare”. Sammen med den foregående del bliver det 당신에게 필요한 방식으로 답하는 데 = “med hensyn til at svare på den måde, du har brug for”. 도움이 될 거예요 betyder “vil være en hjælp” eller “vil hjælpe”. Udtrykket 도움이 되다 betyder bogstaveligt, at noget bliver til hjælp; 될 kommer fra 되다 (“at blive/at være til”) og står her i en forventet eller fremtidig form. 거예요 gør udsagnet venligt og præsenterer resultatet som en forventning eller forudsigelse. Hele sætningen samles sådan: 그러면 (“så”) + 제가 (“jeg”) + 당신에게 필요한 방식으로 (“på den måde, du har brug for”) + 답하는 데 (“at svare”) + 도움이 될 거예요 (“vil være en hjælp”). Den samlede betydning er: “Så vil det hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.”