At lære et nyt ord | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat betekent dit woord?

   Hvad betyder dette ord?

   Wat

   hvad

   betekent

   betyder

   dit

   dette

   woord

   ord

   Uddybende forklaring

   Wat er det nederlandske spørgeord “hvad”. Det spørger her efter betydningen af et ord. Det bruges også i andre spørgsmål, for eksempel: Wat is dit? — “Hvad er dette?” betekent er nutidsformen af betekenen i tredje person ental: betekenen → betekent. Her betyder verbet “betyde” eller “have betydningen”. Endelsen -t markerer denne form i nutid. I næste sætning bruges samme betydning i Het betekent ... — “Det betyder ...”. dit betyder “dette” og er et demonstrativt pronomen. Formen dit bruges ved et entalsord af neutrum, som woord; ved et fælles- eller flertalsord bruges andre demonstrativformer, blandt andet deze. Her peger dit sammen med woord på det ord, der spørges om. woord betyder “ord”. Det er et substantiv; den bestemte form er het woord, og flertallet er woorden. Et kort eksempel er: Dat is een moeilijk woord. — “Det er et svært ord.” Sætningen følger mønstret Wat + verballed + demonstrativ + substantiv?. Wat spørger efter betydningen, betekent er verbet, og dit woord er det, hvis betydning undersøges. Tilsammen betyder Wat betekent dit woord? “Hvad betyder dette ord?”

2. Het betekent een kleine kamer.

   Det betyder et lille rum.

   Het

   det

   betekent

   betyder

   kleine

   lille

   kamer

   rum

   Uddybende forklaring

   Het betyder her “det”. Det er et nederlandsk personligt pronomen i 3. person ental, neutrum. Den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen, så formen kan genbruges om et passende neutrum-entalsreferent. betekent betyder “betyder” her. Det er nutidsformen af betekenen (“at betyde”) for 3. person ental: ik beteken, het betekent. Endelsen -t hører altså til verbets nutidsform i denne person; den er ikke en del af grundformen. I een kleine kamer markerer een en ubestemt nominalgruppe; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. kleine beskriver kamer og betyder “lille”. Grundformen er klein. Her står adjektivet attributivt foran et substantiv, og kamer er et fælleskønsord; derfor bruges formen kleine i denne nominalgruppe. Sammenlign det neutrale entalssubstantiv: een klein huis — “et lille hus”. kamer betyder “rum” eller “værelse” her. Det er et substantiv; flertalsformen er kamers. Eksempel: De kamer is klein. — “Værelset er lille.” I nominalgruppen een kleine kamer beskriver kleine egenskaben, mens kamer betegner rummet. Samlet betyder gruppen “et lille rum”. Hele sætningen samler mønstret Het betekent [en nominalgruppe]: Het er det, der har betydningen, betekent angiver betydningen i nutid, og een kleine kamer angiver, hvad betydningen er. Derfor betyder Het betekent een kleine kamer. “Det betyder et lille rum.”

3. Kun je het langzaam uitspreken?

   Kan du udtale det langsomt?

   Kun je

   kan du

   het

   det

   langzaam

   langsomt

   uitspreken

   udtale

   Uddybende forklaring

   Kun je er den omvendte spørgeform af kunnen i nutid: kun er formen for je, og je står efter verbet, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål. Kunnen betyder her at være i stand til eller have mulighed for noget. I en almindelig hovedsætning står infinitiven ofte senere: Je kunt het uitspreken. — »Du kan udtale det.« Het er her det neutrale entals-pronomen, der fungerer som objekt; den faste oversættelse gengiver det som »det«. Formen het er også den bestemte artikel for neutrale entalsord, men i denne sætning står den selvstændigt og henviser til noget allerede identificerbart i situationen. Pronomenets konkrete referent er ikke fastslået yderligere af selve sætningen. Langzaam betyder »langsomt« her og beskriver måden, handlingen udføres på. Det er adverbial brug af formen langzaam; ved et navneord kan den samme grundform få en anden funktion, for eksempel een langzaam woord — »et langsomt ord«. I langzaam uitspreken lægger ordet sig til handlingen, ikke til et navneord. Uitspreken er infinitiven »at udtale«. Det er et separabelt nederlandsk verbum: i en hovedsætning kan uit og spreken skilles, som i Ik spreek het woord uit. — »Jeg udtaler ordet.« Efter kun står verbet derimod som den samlede infinitiv uitspreken. Samlet består sætningen af spørgeformen Kun je, objektet het, mådesangivelsen langzaam og infinitiven uitspreken. Den spørger derfor, om den anden person kan udtale det langsomt: »Kan du udtale det langsomt?«

4. Ik splits het woord op in delen.

   Jeg deler ordet op i dele.

   Ik

   jeg

   splits … op

   deler op

   woord

   ord

   delen

   dele

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektets form i første person ental. Det er den form, man bruger, når taleren selv udfører handlingen; sammenlign med jij (“du”) som subjekt i ental. splits kommer fra verbet splitsen (“at dele eller opdele”). I denne sætning er splits nutidsformen for første person ental: “jeg deler”. Verbet har her den betydning, at noget opdeles i mindre dele. op hører sammen med splits i det adskillelige verbum opsplitsen. I en hovedsætning står den bøjede verbdel på sin sædvanlige plads, mens partiklen står senere: Ik splits ... op. Det er derfor ikke en løs betydning af op alene, der skaber “deler op”; de to dele danner tilsammen konstruktionen iets opsplitsen (“at opdele noget”). Eksempel: Zij splitst de zin op. — “Hun opdeler sætningen.” woord betyder “ord”. Det er entalsformen af substantivet; flertalsformen er woorden. I den fulde gruppe het woord betyder het “det” som bestemt artikel, så gruppen betyder “ordet”. woord er et intetkønssubstantiv, hvilket blandt andet ses ved den bestemte artikel het. delen betyder “dele”. Det er flertalsformen af deel (“del”). Efter in angiver gruppen in delen, hvad ordet opdeles i: “i dele”. Eksempel: Deel de taart in vier delen. — “Del kagen i fire dele.” Tallet fire kommer fra eksemplet og er ikke en del af den faste sætning. Samlet består sætningen af subjektet Ik, det adskillelige verbum splits ... op, objektet het woord og resultatet in delen. Den betyder derfor: “Jeg deler ordet op i dele.”

5. Kun je me een voorbeeld geven?

   Kan du give mig et eksempel?

   Kun je

   kan du

   me

   mig

   voorbeeld

   eksempel

   geven

   give

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du”. Det er et spørgsmål med det finitte verbum kun (“kan”) først og subjektpronomenet je (“du”) bagefter. Grundformen er kunnen (“at kunne”); kun er nutidsformen til je/jij i denne konstruktion. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: Kun je komen? = “Kan du komme?” me er et ubetonet objektpronomen og betyder her “mig”. Den betonede form er mij, som bruges, når “mig” skal fremhæves eller kontrasteres. I denne sætning er me modtageren af det, der bliver givet. voorbeeld er et substantiv, “eksempel”. Flertalsformen er voorbeelden: twee voorbeelden = “to eksempler”. Ordet kan bruges i samme mønster med forskellige ting: een voorbeeld geven = “give et eksempel”. geven betyder “give”. Det er infinitiven, som står efter kun i spørgsmålet. Nutidsformen i tredje person ental er geeft, for eksempel Hij geeft een voorbeeld. = “Han giver et eksempel.” Sammen danner ordene mønstret Kun je + objekt + een + substantiv + infinitiv: Kun je me een voorbeeld geven? Spørgsmålet betyder “Kan du give mig et eksempel?” een er her den ubestemte artikel foran voorbeeld; den gør substantivfrasen ubestemt og skal ikke i sig selv læses som en selvstændig angivelse af et bestemt antal.

6. Deze kamer is schoon en licht.

   Dette rum er rent og lyst.

   Deze

   dette

   kamer

   rum

   is

   er

   schoon

   rent

   licht

   lyst

   Uddybende forklaring

   Deze er et påpegende stedord/determinerende ord i ental og bruges her foran kamer: “dette”. Formen deze bruges blandt andet med entalord af de-typen. Eksempel: Deze stoel is nieuw. — “Denne stol er ny.” kamer betyder “rum” og er et substantiv. Det er et de-ord: de kamer. Flertal er kamers — “rum”. I den faste sætning er kamer det, som beskrives. is er entalsformen i tredje person af zijn — “at være”. Den bruges sammen med et entalsgrundled som Deze kamer. Eksempel: De deur is open. — “Døren er åben.” schoon er et adjektiv med betydningen “ren” her. Efter zijn står adjektivet prædikativt, så det beskriver rummet uden den attributive -e-form: De kamer is schoon. — “Rummet er rent.” licht er også et adjektiv. I denne sammenhæng betyder det “lyst” eller “fyldt med lys”, ikke den betydning af “let” som i lav vægt. Efter zijn står det ligeledes i prædikativ form: De kamer is licht. — “Rummet er lyst.” Sætningen samler først det påpegende ord og substantivet i Deze kamer — “dette rum”. Derefter kommer is, og de to prædikative adjektiver schoon en licht beskriver rummet: “Dette rum er rent og lyst.”

7. Ik wil oefenen met het gebruiken van het woord.

   Jeg vil øve mig i at bruge det.

   Ik wil

   jeg vil

   oefenen met

   øve sig i

   gebruiken

   bruge

   woord

   ord

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” og består af subjektet ik og den bøjede form wil af verbet willen (“ville”). wil er nutid, 1. person ental. Efter wil står normalt et infinitiv: Ik wil oefenen = “Jeg vil øve mig”. oefenen met betyder “øve sig i”. oefenen er infinitiven og kan bruges i mønsteret oefenen met + substantiv eller infinitiv: Ik oefen met lezen = “Jeg øver mig i at læse”. Her følges met af den nominaliserede infinitivkonstruktion het gebruiken van het woord. gebruiken betyder her “bruge”. Det er infinitiven af gebruiken; nutidsformen i 1. person ental er også gebruik, som i Ik gebruik dit woord = “Jeg bruger dette ord”. I den faste sætning indgår infinitiven i het gebruiken (“det at bruge” eller “brugen af”). woord betyder “ord”. Formen er ental; flertallet er woorden (“ord”). I het woord er het den bestemte artikel, som hører til dette neutrale substantiv. van het woord betyder “af ordet” og angiver, hvilket ord der bruges. Hele strukturen er Ik wil + oefenen met + het gebruiken van het woord: “Jeg vil øve mig i at bruge ordet.” wil udtrykker ønsket eller intentionen, oefenen met angiver det, man øver sig i, og het gebruiken van het woord navngiver selve aktiviteten.

8. Probeer het in een korte zin.

   Prøv det i en kort sætning.

   Probeer

   prøv

   het

   det

   in een

   i en

   korte

   kort

   zin

   sætning

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativformen af proberen («at prøve»). Den bruges her som en direkte opfordring; subjektet er underforstået. Eksempel: Ik probeer het. — «Jeg prøver det.» Imperativformen er probeer; den samme form kan bruges, når man henvender sig til én eller flere personer. het er her et selvstændigt stedord med betydningen «det» og står som genstandsled for probeer. Det er ikke artiklen het, fordi det ikke står foran et navneord i denne ytring. Som stedord bruges het blandt andet om et intetkønssubstantiv i ental eller om en allerede identificeret sag; den konkrete reference fremgår ikke yderligere af denne sætning. in een betyder «i en» og indleder den ramme, hvor noget skal placeres eller bruges. een er den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. korte er den bøjede form af tillægsordet kort («kort»). Her står det foran navneordet zin. zin er et fælleskønsord (de zin), og derfor får et attributivt adjektiv endelsen -e, også efter den ubestemte artikel i een korte zin. Til sammenligning hedder det ved et intetkønsord i ental een kort verhaal — «en kort historie». zin betyder «sætning». Det er et navneord: een zin («en sætning»), de zin («sætningen»). Her betegner det en kort sætning, som het skal bruges i. Hele mønstret er Probeer het in een korte zin.: imperativet Probeer («prøv») får objektet het («det»), og in een korte zin angiver, at det skal gøres i en kort sætning. Den samlede betydning er derfor: «Prøv det i en kort sætning.»