Spørgsmål om lektier | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat moet ik doen voor mijn huiswerk?

   Hvad skal jeg lave til lektier?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   doen

   lave; gøre

   voor

   til; for

   mijn

   min; mit

   huiswerk

   lektier; hjemmearbejde

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og spørger efter den handling, der ønskes. Det er et spørgende pronomen. Sammenlign fx Wat lees je? — “Hvad læser du?” moet ik består af modalverbet moeten og subjektet ik. I denne kombination betyder det “skal jeg”: ik moet er den almindelige rækkefølge i en hovedsætning, mens spørgsmålet har omvendt rækkefølge, moet ik. Moeten står normalt sammen med et infinitivisk verbum: Ik moet werken — “Jeg skal arbejde.” doen er infinitiven af doen, “at gøre/lave”. Her spørger det om, hvilken handling taleren skal udføre. Efter modalverbet moet står infinitiven uden te. Formen doen ændres ikke efter personen i dette eksempel; personen markeres i moet: ik moet doen. voor betyder her “til” i forbindelsen med det, som en handling eller opgave er beregnet til: voor mijn huiswerk — “til mine lektier”. Det har også andre anvendelser, blandt andet “for” i betydningen modtager eller formål, så betydningen afhænger af forbindelsen. mijn er et possessivt ord, der betyder “min/mit” og angiver tilhørsforhold til taleren. Det ændres ikke efter køn i denne form: mijn boek — “min bog” og mijn huiswerk — “mit hjemmearbejde”. huiswerk betyder “lektier” eller “hjemmearbejde”. Det er et samlet nederlandsk ord: huis + werk, men i den faste betydning “skolearbejde, man skal lave hjemme”, skal det læres som helhed. Det bruges normalt som et stof- eller masseord, ikke som et almindeligt flertalsord. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wat + moet ik + doen spørger “Hvad skal jeg gøre?”, og voor mijn huiswerk angiver, at handlingen gælder lektierne. Derfor betyder hele utterancen: “Hvad skal jeg lave til lektier?” På mere naturligt dansk kan den også gengives som “Hvad skal jeg lave til mine lektier?”

2. Begin met het maken van deze oefening.

   Start med at lave denne øvelse.

   Begin met

   begynd med

   het maken

   at lave

   deze

   denne

   oefening

   øvelse

   Uddybende forklaring

   Begin met er imperativformen af beginnen (“at begynde”) sammen med præpositionen met (“med”). Konstruktionen Begin met ... bruges til at sige, hvad man skal gå i gang med. Nutidsformen er for eksempel ik begin (“jeg begynder”), og imperativen har her samme form som stammen. Eksempel: Begin met lezen. — “Begynd med at læse.” het maken betyder her “at lave”. maken er infinitiven “at lave”, og het maken gør handlingen til et navneordsagtigt led. Det kan oversættes naturligt med dansk at lave. Eksempel: Het maken van een plan kost tijd. — “Det at lave en plan tager tid.” deze betyder “denne”. På nederlandsk bruges deze foran et entalsord med de og også foran flertalsord; dit bruges foran et entalsord med het. Derfor passer deze til oefening, som er et de-ord. Demonstrativet angiver den øvelse, der omtales eller peges på, men det fastslår ikke alene, hvem der skal udføre den. oefening er navneordet “øvelse”. Den bestemte entalsform er de oefening, og flertalsformen er oefeningen (“øvelser”); den bestemte flertalform er de oefeningen (“øvelserne”). Eksempel: Deze oefening is kort. — “Denne øvelse er kort.” Samlet er Begin met opfordringen til at gå i gang, mens het maken van deze oefening angiver aktiviteten: at lave denne øvelse. Hele sætningen betyder derfor “Begynd med at lave denne øvelse.”

3. Welke pagina moet ik gebruiken?

   Hvilken side skal jeg bruge?

   Welke

   hvilken

   pagina

   side

   moet ik

   skal jeg

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Welke spørger efter et bestemt valg blandt flere muligheder: “hvilken”. Det står foran pagina og fungerer her som spørgende bestemmelsesord. Formen welke bruges foran fælleskønsord i ental og foran flertalsord; foran et intetkønsord i ental bruges normalt welk. Eksempel: Welke film kies je? – “Hvilken film vælger du?” pagina betyder “side”. Det er et navneord med bestemt artikel de: de pagina. I denne sætning er siden ikke nærmere identificeret; spørgsmålet er netop, hvilken side der skal vælges. Eksempel: Ik lees de pagina. – “Jeg læser siden.” moet ik består af modalverbet moet og subjektet ik. moet er 1. person ental af moeten og udtrykker her nødvendighed eller hvad taleren skal gøre. I et hovedspørgsmål står det finitte verb før subjektet: Moet ik ...? Eksempel: Moet ik wachten? – “Skal jeg vente?” gebruiken betyder “bruge” og er infinitivformen af verbet. Efter modalverbet står infinitiven normalt sidst i hovedsætningen: moet ik gebruiken. Eksempel: Ik moet deze sleutel gebruiken. – “Jeg skal bruge denne nøgle.” Samlet er strukturen Welke pagina + moet ik + gebruiken?: “Hvilken side skal jeg bruge?” Welke pagina er det, der spørges til, moet ik angiver, at taleren skal gøre noget, og gebruiken beskriver handlingen. Det er et almindeligt neutralt spørgsmål, der kan genbruges ved at udskifte navneordet efter Welke, for eksempel Welke oefening moet ik maken? – “Hvilken øvelse skal jeg lave?”

4. Gebruik de pagina met de korte vragen.

   Brug siden med de korte spørgsmål.

   Gebruik

   brug

   pagina

   side

   korte

   korte

   vragen

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken («at bruge»). Den bruges her som en direkte opfordring; subjektet står normalt ikke udtrykt i imperativen. Den samme form kan bruges ved en opfordring til flere personer. I andre tider ses fx ik gebruik («jeg bruger») og wij gebruiken («vi bruger»). Eksempel: Gebruik deze pen. — «Brug denne pen.» pagina betyder «side» her. Formen er ental, og de viser, at der er tale om en bestemt side: de pagina. Flertal er pagina's («sider»). Eksempel: Ik lees de pagina. — «Jeg læser siden.» korte er adjektivet kort («kort») i attributiv form foran vragen. Her beskriver det spørgsmålene som korte. I de korte vragen får adjektivet -e, fordi det står foran et bestemt substantiv i flertal. Sammenlign een korte vraag («et kort spørgsmål») med een kort boek («en kort bog»): vraag er et fælleskønsord, mens boek er et intetkønsord; derfor har adjektivet -e i det første eksempel, men ikke i det andet. Formen afhænger altså ikke kun af ental eller flertal, men også af bestemthed og substantivets grammatiske køn. vragen er flertalsformen af vraag («spørgsmål»). I den faste sætning står den efter de korte og betyder «spørgsmålene» i bestemt flertal. Ental er vraag, mens flertal dannes med -en: vragen. Eksempel: De vragen zijn kort. — «Spørgsmålene er korte.» met betyder «med» og forbinder de pagina med det, der kendetegner eller ledsager den. de pagina met de korte vragen betyder «siden med de korte spørgsmål». Samlet betyder Gebruik de pagina met de korte vragen.: «Brug siden med de korte spørgsmål.»

5. Wanneer moet ik die afmaken?

   Hvornår skal jeg gøre den færdig?

   Wanneer

   hvornår

   moet ik

   skal jeg

   die

   den

   afmaken

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   Wanneer betyder her “hvornår” og bruges til at spørge om tidspunkt. Et genbrugeligt mønster er Wanneer ...? = “Hvornår ...?” moet ik består af verbet moeten (“skulle”) i nutid og pronomenet ik (“jeg”). Med ik hedder formen moet: ik moet. I et ja/nej- eller spørgeudtryk står verbet før subjektet: Moet ik ...? betyder “Skal jeg ...?” die er et demonstrativt pronomen, her “den”. I den givne sammenhæng henviser det til siden, som tidligere er nævnt: de pagina; die passer til et entalsord med de. Det er ikke selve ordet for “side”, men erstatter den allerede kendte ting. afmaken er infinitiven af det adskillelige verbum afmaken, “gøre færdig”. Efter et modalverbum som moeten står infinitiven samlet: moet ... afmaken. I en almindelig hovedsætning deles verbet ofte: Ik maak die af = “Jeg gør den færdig”. Samlet bliver Wanneer moet ik die afmaken? til “Hvornår skal jeg gøre den færdig?”: spørgsmålsordet spørger om tidspunktet, moet ik udtrykker “skal jeg”, die henviser til siden, og afmaken angiver handlingen at gøre den færdig.

6. Maak die af voor de les.

   Gør den færdig før timen.

   Maak … af

   gør færdig

   die

   den/det

   voor

   før

   les

   time; undervisningstime

   Uddybende forklaring

   Maak ... af er den adskilte imperativ af verbet afmaken, “at gøre færdig”. I denne sætning står verbets første del maak først, mens partiklens del af står efter objektet. Infinitiven er afmaken; i en almindelig helsætning kan delene også stå adskilt, for eksempel: Ik maak het werk af. — “Jeg gør arbejdet færdigt.” Imperativen henvender sig til én eller flere personer, men formen maak viser ikke selv, hvor mange modtagere der er. die er her et objektspronomen med betydningen “den/det”, nemlig det, der skal gøres færdigt. Den præcise genstand er ikke navngivet i denne sætning. I nederlandsk kan die også bruges som henvisende pronomen i andre konstruktioner, men her står det som objekt for afmaken. voor betyder her “før” og angiver, at handlingen skal være afsluttet inden et bestemt tidspunkt eller en bestemt begivenhed. Det er ikke det samme som na, “efter”. Eksempel: Kom voor acht uur. — “Kom før klokken otte.” les betyder “time” eller “undervisningstime”. Med artiklen de i de les betyder udtrykket “timen/undervisningstimen”; de er den bestemte artikel, ikke en del af selve substantivet. Et nyttigt kontrastpar er de les — “timen” og een les — “en time”. Samlet betyder Maak die af voor de les: “Gør den færdig før timen.” Imperativen maak ... af angiver opfordringen til at færdiggøre noget, die er det, der skal færdiggøres, og voor de les sætter fristen til før undervisningstimen.

7. Kun je later naar mijn antwoorden kijken?

   Kan du se på mine svar senere?

   Kun je

   kan du

   later

   senere

   naar

   på

   mijn

   min / mine

   antwoorden

   svar

   kijken

   se / kigge

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du”. kunnen er grundformen for et modalverbum, der blandt andet udtrykker mulighed eller evne. kun er her en bøjet nutidsform af kunnen, placeret før je i et ja/nej-spørgsmål. I en hovedsætning kan man for eksempel sige Je kunt komen eller Je kan komen — “Du kan komme”; i spørgsmålet bruges blandt andet Kun je komen? — “Kan du komme?” Efter kunnen står det næste verbum normalt i infinitiv. later betyder “senere” og angiver et tidspunkt efter nu. Eksempel: Ik doe het later. — “Jeg gør det senere.” naar betyder her “på” som del af forbindelsen kijken naar, der betyder “se på”. Eksempel: Kijk naar de foto. — “Se på billedet.” mijn betyder “min” eller “mine” og viser ejerskab. Formen er den samme foran ental og flertal: mijn antwoord — “mit svar”, men mijn antwoorden — “mine svar”. Det er altså antwoorden, der viser flertal, ikke mijn. antwoorden betyder her “svar” og er flertal af antwoord — “svar”. Eksempel: De antwoorden zijn goed. — “Svarene er gode.” antwoord bruges om ét svar, mens antwoorden bruges om flere. kijken er infinitiven “se” eller “kigge”. Sammen med naar danner den her kijken naar — “se på”. Fordi kunnen allerede er det bøjede modalverbum, står kijken i infinitiv sidst i verballeddet. Eksempel: Zij kan naar de kaart kijken. — “Hun kan se på kortet.” Hele spørgsmålet bygges sådan: Kun je (“kan du”) + later (“senere”) + naar mijn antwoorden (“på mine svar”) + kijken (“se”). Derfor betyder Kun je later naar mijn antwoorden kijken? “Kan du se på mine svar senere?” Det er formuleret som en almindelig, høflig anmodning.

8. Breng ze naar me toe als je klaar bent.

   Bring dem til mig, når du er færdig.

   Breng

   bring

   ze

   dem

   naar me toe

   hen til mig

   als

   når

   klaar

   færdig

   bent

   er

   Uddybende forklaring

   Breng er imperativ af brengen, “at bringe”. Imperativ bruges til en direkte opfordring eller ordre; subjektet er normalt udeladt og kan her være “du” eller “u”, afhængigt af tiltalen. Formen er den samme. Sammenlign: brengen = at bringe, breng! = bring! Eksempel: “Breng het boek.” = “Bring bogen.” Ze betyder her “dem” og er et objektpronomen: noget eller nogle personer, som skal bringes. Den konkrete reference er ikke angivet i sætningen. Ze kan også have andre funktioner i nederlandsk, men her svarer den til objektet i den faste oversættelse. Naar me toe angiver bevægelse hen imod taleren: “hen til mig”. Naar er præpositionen for retning, me er den ubetonede objektform af ik, og toe fuldender her retningsudtrykket. Mønstret naar + person + toe kan genbruges, når noget bevæger sig hen til en person. Eksempel: “Kom naar me toe.” = “Kom hen til mig.” Als betyder her “når” og indleder en tidsmæssig ledsætning. Den faste oversættelse gør tidslæsningen tydelig: handlingen skal ske, når betingelsen i betydningen er opfyldt. I nederlandsk står verbet normalt sidst i denne ledsætning. Klaar betyder “færdig” eller “klar”. Her beskriver det den tilstand, som je er i, ikke en ting, der skal bringes. Som prædikativ står klaar efter zijn i denne konstruktion. Eksempel: “Ik ben klaar.” = “Jeg er færdig.” Bent er anden persons entalsform af zijn, “at være”. Formen passer til je, som står før klaar i ledsætningen: je bent klaar = du er færdig. En nyttig del af bøjningsrækken er: ik ben, je bent, hij/zij is. Hele ytringen bygges sådan: Breng ze naar me toe = “Bring dem hen til mig”, og als je klaar bent = “når du er færdig”. Tilsammen bliver betydningen: “Bring dem til mig, når du er færdig.”