Ik
"Ik" betyder "jeg" og er den, der vil øve dialogen i "Ik wil deze dialoog oefenen." Det står som subjekt foran verbet, som i mønsteret "Ik wil ..." når man fortæller, hvad man ønsker.
wil
"wil" betyder her "vil" og viser, at taleren ønsker at øve dialogen. Det står i mønsteret "Ik wil" efterfulgt af en handling, for eksempel "Ik wil deze dialoog oefenen."
deze
"deze" betyder "denne" i "deze dialoog" og peger på den bestemte dialog, som samtalen handler om. Det står foran navneordet i mønsteret "deze" plus et navneord.
dialoog
"dialoog" betyder "dialog" og er det, som taleren vil øve i "deze dialoog oefenen." Ordet kan bruges efter "een" eller "deze", når man taler om en dialog.
oefenen
"oefenen" betyder "øve" i "deze dialoog oefenen." Formen står efter "wil" og navngiver den handling, taleren ønsker at udføre; mønsteret er "Ik wil ... oefenen."
kan
"kan" betyder "kan" i "Ik kan je partner zijn" og udtrykker mulighed eller evne. Det står foran en anden handling eller tilstand, her "je partner zijn".
je
"je" har to funktioner i dialogen: I "je partner" betyder det "din", mens "Je kunt" betyder "du kan". Før et navneord kan "je" vise, hvem noget hører til, og foran et udsagnsord kan det være den person, der udfører handlingen.
partner
"partner" betyder "partner" i "je partner" og er den person, som vil øve sammen med taleren. Det kan bruges i mønsteret "min partner", "je partner" eller "een partner".
zijn
"zijn" betyder "være" i "je partner zijn". Det står efter "kan" og beskriver, hvilken rolle personen kan have; mønsteret er "kan ... zijn".
Welke
"Welke" betyder "hvilken" i spørgsmålet "Welke rol zal ik nemen?" Det står foran det, man skal vælge, her "rol", og bruges til at spørge, hvilken mulighed der gælder.
rol
"rol" betyder "rolle" i "Welke rol" og handler her om den del, en person skal spille i dialogen. Det kan bruges efter "welke" i et spørgsmål om valg af rolle.
zal
"zal" hjælper i "Welke rol zal ik nemen?" med at spørge, hvad taleren skal vælge at gøre. Sammen med "ik" og "nemen" indgår det i et spørgsmål om en kommende beslutning eller plan.
nemen
"nemen" betyder "tage" i "Welke rol zal ik nemen?" og beskriver valget af en rolle. Formen står efter "zal" i mønsteret "zal ik ... nemen?".
kunt
"kunt" betyder "kan" i "Je kunt het eerste deel lezen." Det viser, at personen har mulighed for at læse, og står foran handlingen "het eerste deel lezen".
het
"het" står i "het eerste deel" foran "deel" og gør udtrykket til "den første del". Her hører "het" sammen med navneordsgruppen "het eerste deel".
eerste
"eerste" betyder "første" i "het eerste deel" og angiver, hvilken del der menes. Det står mellem "het" og "deel" i navneordsgruppen.
deel
"deel" betyder "del" i "het eerste deel" og henviser til den første del af dialogen. Det kan bruges i mønsteret "het eerste deel" om en afgrænset del af noget.
lezen
"lezen" betyder "læse" i "het eerste deel lezen." Formen står efter "kunt" og angiver den handling, personen kan udføre; mønsteret er "Je kunt ... lezen."
zin
"zin" betyder her "sætning" eller en enkelt linje i dialogen, som i "Deze zin is een beetje moeilijk." Det bruges her om en bestemt sproglig enhed, der kan læses og være svær.
is
"is" betyder "er" i "Deze zin is een beetje moeilijk." Det forbinder "Deze zin" med beskrivelsen "een beetje moeilijk" og bruges til at beskrive, hvordan noget er.
een
"een" indgår i "een beetje moeilijk" og gør "beetje" til en del af udtrykket for en lille grad. Sammen betyder "een beetje" "lidt", som i beskrivelsen af, at sætningen kun er lidt svær.
beetje
"beetje" betyder "lille smule" i udtrykket "een beetje moeilijk", altså "lidt svær". Udtrykket "een beetje" kan sættes foran en beskrivelse for at gøre den mindre stærk.
moeilijk
"moeilijk" betyder "svær" i "Deze zin is een beetje moeilijk." Det beskriver, at sætningen er vanskelig at arbejde med, og kan bruges efter "is" til at beskrive noget.
Lees
"Lees" betyder "læs" i "Lees die langzaam met me." Det er en direkte opfordring til den anden person om at læse, her sammen med "die" og "langzaam".
die
"die" betyder "den" i "Lees die langzaam met me" og henviser tilbage til "Deze zin". Det står efter opfordringen "Lees" som det, der skal læses.
langzaam
"langzaam" betyder "langsomt" i "Lees die langzaam met me." Det beskriver, hvordan læsningen skal foregå, og kan bruges efter et udsagnsord for at angive tempo eller måde.
met
"met" betyder "med" i "met me" og viser, at læsningen skal foregå sammen med taleren. Det står foran personen i mønsteret "met" plus en person.
me
"me" betyder "mig" i "Lees die langzaam met me." Det står efter "met" og angiver den person, som den anden skal læse sammen med.
Laat
"Laat" betyder "lad" i "Laat me het vanaf het begin opnieuw proberen." Taleren beder om lov eller plads til selv at prøve, og formen står foran "me" og handlingen "proberen".
vanaf
"vanaf" betyder "fra" i "vanaf het begin" og markerer startpunktet for forsøget. Mønsteret "vanaf" plus et tidspunkt eller sted bruges til at angive, hvor noget begynder.
begin
"begin" betyder "begyndelse" eller "start" i "het begin". Sammen med "vanaf" bliver "vanaf het begin" til "fra begyndelsen", altså at man starter helt forfra.
opnieuw
"opnieuw" betyder "igen" i "opnieuw proberen" og viser, at taleren vil prøve en gang til. Det kan stå sammen med et udsagnsord for at beskrive, at handlingen gentages.
proberen
"proberen" betyder "prøve" i "opnieuw proberen." Det står efter "Laat me" og angiver den handling, taleren vil udføre; mønsteret er "Laat me ... proberen."
leest
"leest" betyder her "læser" i "Je leest nu duidelijker." Det beskriver den anden persons læsning i dette øjeblik og står efter subjektet "Je".
nu
"nu" betyder "nu" i "Je leest nu duidelijker." Det placerer den tydeligere læsning i den aktuelle situation og står her mellem subjektet og beskrivelsen af læsningen.
duidelijker
"duidelijker" betyder "tydeligere" i "Je leest nu duidelijker." Det viser, at læsningen er blevet mere klar end før, og står efter "leest" for at beskrive måden, der læses på.