Øvelse i en kort dialog | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil deze dialoog oefenen.

   Jeg vil øve denne dialog.

   Ik wil

   jeg vil

   deze

   denne

   dialoog

   dialog

   oefenen

   øve

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil”. wil er nutidsformen af det uregelmæssige verbum willen i første person ental: ik wil. Efter willen står det andet verbum normalt i infinitiv uden te, som i Ik wil oefenen (“Jeg vil øve”). I en anden person kan man fx møde jij wilt eller også jij wil; formen hij/zij wil bruges i tredje person ental. deze betyder “denne” og er et påpegende ord. Det står her foran dialoog og passer til et navneord af de-typen i ental. I flertal bruges også deze, mens dit bruges foran et entalsord af het-typen. Valget afhænger altså af navneordets type og tal, ikke kun af betydningen “denne”. dialoog betyder “dialog”. Det er et navneord og har flertalformen dialogen. Eksempel: Deze dialoog is kort. — “Denne dialog er kort.” oefenen betyder “at øve” eller “øve”. Formen er infinitiv og fungerer her som handlingen efter wil. Eksempel: Ik oefen Nederlands. — “Jeg øver nederlandsk.” Sammen bliver Ik wil + deze dialoog + oefenen til Ik wil deze dialoog oefenen.: “Jeg vil øve denne dialog.”

2. Ik kan je partner zijn.

   Jeg kan være din partner.

   Ik kan

   jeg kan

   je

   din

   partner

   partner

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her «jeg kan» og består af ik «jeg» og kan, nutidsformen af verbet kunnen i første person ental. Efter et modalverbum som kan står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik kan zwemmen. – «Jeg kan svømme.» je betyder her «din» foran substantivet partner. Formen je bruges som possessiv foran et substantiv; i andre grammatiske funktioner kan den samme form have en anden betydning, men her er den possessiv. partner betyder «partner». Det er et substantiv og kan bruges om den person, man har et partnerskab eller et parforhold med. Flertalsformen er partners: Zij zijn partners. – «De er partnere.» zijn betyder «være» og er infinitiven, som følger efter kan. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion: Wij kunnen samen zijn. – «Vi kan være sammen.» Her er kunnen den passende form til wij, mens zijn stadig er infinitiv. Sætningen bygges således: Ik + kan udtrykker, at taleren har mulighed eller evne; je partner betyder «din partner»; og zijn fuldender verbalkonstruktionen «være». Tilsammen betyder Ik kan je partner zijn. «Jeg kan være din partner.»

3. Welke rol zal ik nemen?

   Hvilken rolle skal jeg tage?

   Welke

   hvilken

   rol

   rolle

   zal ik

   skal jeg

   nemen

   tage

   Uddybende forklaring

   Welke betekent hier “hvilken” og står foran et substantiv, når man spørger, hvilken mulighed man skal vælge. I nederlandsk bøjes det blandt andet efter substantivets bestemthed og ordklasse: welke bruges foran de-ord og flertal, mens welk bruges foran et ental-het-ord. Eksempel: Welke film kies je? — “Hvilken film vælger du?” rol betyder “rolle”. Det er et substantiv med de-artiklen: de rol. Derfor hedder det welke rol, ikke welk rol. Flertallet er rollen: verschillende rollen — “forskellige roller”. zal ik består af hjælpeverbet zal og subjektet ik. Zal er en form af zullen; sammen med et infinitivverbum kan det udtrykke, hvad taleren skal eller vil gøre, og i et spørgsmål kan det spørge til den planlagte handling. Eksempel: Zal ik beginnen? — “Skal jeg begynde?” Her er ik den, der skal udføre handlingen. nemen betyder “tage” og er infinitivformen. Efter zal står verbet i infinitiv: zal ik nemen, ikke en bøjet nutidsform. Formen nemen kan også bruges i andre mønstre, for eksempel Ik neem de rol — “Jeg tager rollen”; her er neem nutidsformen i stedet for infinitiven. Hele spørgsmålet bygges sådan: Welke rol — “hvilken rolle” + zal ik nemen — “skal jeg tage”. Den samlede betydning er: “Hvilken rolle skal jeg tage?” Spørgsmålet beder om at vælge eller identificere den rolle, som taleren skal påtage sig.

4. Je kunt het eerste deel lezen.

   Du kan læse den første del.

   Je kunt

   du kan

   lezen

   læse

   eerste

   første

   deel

   del

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. je er subjektet “du”, og kunt er en bøjet form af kunnen (“at kunne”) i nutid for 2. person ental. Efter et modalverbum som kunnen står det følgende verbum normalt i infinitiv: Je kunt lezen = “Du kan læse”. lezen betyder “at læse” og er infinitiven. Den ændres ikke efter personen i denne konstruktion, fordi kunt bærer bøjningen. Eksempel: Je kunt schrijven. – “Du kan skrive.” eerste betyder “første”. Det er en ordenstalform, som angiver placering i en rækkefølge, ikke blot størrelse eller antal. Formen står her foran substantivet deel; i nederlandsk får dette adjektiv/ordenstal i denne brug formen med -e. Sammenlign eerste med tweede (“anden”) i et andet eksempel: de eerste pagina – “den første side”. deel betyder “del” eller “afsnit” og er et substantiv. Dets flertal er delen. I den faste sætning står det med het: het eerste deel betyder “den første del”. het og eerste danner her den bestemte nominalgruppe, mens deel er selve substantivet. Hele ytringen bygges således op: Je kunt + infinitiven lezen + den bestemte nominalgruppe het eerste deel. Den samlede betydning er: “Du kan læse den første del.”

5. Deze zin is een beetje moeilijk.

   Denne sætning er lidt svær.

   Deze

   denne

   zin

   sætning

   is

   er

   een beetje

   lidt

   moeilijk

   svær

   Uddybende forklaring

   Deze betyder “denne” her og står foran zin. I nederlandsk bruges deze ved ental med et de-ord og ved flertal; ved et intetkønsord i ental bruges normalt dit. Her identificerer deze sætningen som den, der omtales. zin betyder “sætning”. Det er et navneord; flertalsformen er zinnen. Eksempel: Ik lees een zin. — “Jeg læser en sætning.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Formen zijn bruges blandt andet med wij, jullie og zij (“vi”, “I” og “de”): Zij zijn hier. — “De er her.” een beetje betyder “lidt”. Det nedtoner graden af det følgende beskrivende ord. een er her en del af det faste udtryk een beetje; udtrykket angiver ikke i sig selv et bestemt antal. moeilijk betyder “svær” eller “vanskelig”. Som tillægsord står det her efter is og beskriver zin; efter et sådant verbum bruges denne form uden en særlig endelse. En nyttig modsætning er makkelijk (“let”): De oefening is makkelijk. — “Øvelsen er let.” Sætningen bygges således: Deze zin (“denne sætning”) + is (“er”) + een beetje moeilijk (“lidt svær”). Hele betydningen er derfor: “Denne sætning er lidt svær.”

6. Lees die langzaam met me.

   Læs den langsomt sammen med mig.

   Lees

   læs

   die

   den

   langzaam

   langsomt

   met me

   sammen med mig

   Uddybende forklaring

   Lees står først og er imperativ af det uregelmæssige verbum lezen (at læse). Formen bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke udtrykt i imperativen. Den almindelige nutidsform er ik lees (jeg læser), mens infinitiven er lezen. Eksempel: Lees de zin. — Læs sætningen. die er her et selvstændigt stedord, ikke et ord, der gentager et substantiv. I denne sammenhæng betyder det den og henviser til det, der skal læses, i overensstemmelse med den faste oversættelse og den nærliggende omtale af en sætning. På nederlandsk bruges die som entalsform for et substantiv af de-typen og også som flertalsform; formen viser altså ikke alene, hvilken konkret genstand der menes. Som bestemmende stedord står den foran et substantiv, men her står den alene: die zin = den sætning, lees die = læs den. Eksempel: Ik lees die later. — Jeg læser den senere. Her står die alene som stedord; den konkrete reference må komme fra sammenhængen. langzaam er et adverbium og beskriver, hvordan læsningen skal foregå: langsomt. Formen fungerer her ikke som en bøjet beskrivelse af et substantiv, men som en mådebestemmelse til lees. Det samme ord kan også bruges som adjektiv, for eksempel een langzaam proces — en langsom proces. met me består af præpositionen met (med) og det ubetonede personlige stedord me (mig). me er objektsformen efter præpositionen i denne uformelle form; den betonede form er mij, som kan bruges ved særlig betoning eller kontrast. Konstruktionen met me angiver, at handlingen udføres sammen med taleren. Samlet kan mønsteret vises som imperativ + stedord + mådebestemmelse + met + personligt stedord: Lees die langzaam met me. Det bliver til: Læs den langsomt sammen med mig. Udsagnet er en direkte opfordring om at læse den omtalte tekst eller sætning i et langsomt tempo sammen med taleren.

7. Laat me het vanaf het begin opnieuw proberen.

   Lad mig prøve den igen fra begyndelsen.

   Laat me

   lad mig

   het

   den

   vanaf

   fra

   het begin

   begyndelsen

   opnieuw

   igen

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Laat me betyder her “lad mig” og er en fast, genbrugelig måde at bede om tilladelse til selv at gøre noget på. Laat hænger sammen med verbet laten (“lade”); i denne konstruktion står det efterfølgende handlingsverb i infinitiv uden te. Eksempel: Laat hem beginnen. – “Lad ham begynde.” Her er hem den person, der skal begynde. het er her et hollandsk personligt pronomen for et ental-referentum i neutrum; den præcise reference identificeres ikke af selve sætningen. Det svarer i denne oversættelse til “den” og bør ikke forveksles med hem eller haar, som bruges for andre grammatiske typer af referenter. Eksempel: Ik zie het. – “Jeg ser den/det.” vanaf angiver startpunktet for en tidsmæssig eller rumlig strækning: “fra”. Det står foran det punkt, som strækningen begynder ved. Eksempel: vanaf morgen – “fra i morgen”. het begin betyder “begyndelsen”. begin er substantivet “begyndelse”, og het er den bestemte artikel, der hører til dette substantiv i denne form. Sammenlign het einde – “slutningen”; artiklen skal læres sammen med substantivets grammatiske køn, ikke udledes af den danske oversættelse. opnieuw betyder “igen” i betydningen, at handlingen gentages. Det kan bruges om at gøre noget en gang til: Probeer het opnieuw. – “Prøv igen.” proberen er infinitiven af verbet “at prøve”. I den faste struktur laten + personligt pronomen + infinitiv angiver proberen, hvad taleren ønsker eller beder om at få lov til at gøre. Her står infinitiven til sidst i sætningen. Eksempel: Laat me opnieuw proberen. – “Lad mig prøve igen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Laat me (“lad mig”) + het (“den”) + vanaf het begin (“fra begyndelsen”) + opnieuw proberen (“prøve igen”). Hele betydningen er derfor: “Lad mig prøve den igen fra begyndelsen.”

8. Je leest nu duidelijker.

   Du læser tydeligere nu.

   Je

   du

   leest

   læser

   nu

   nu

   duidelijker

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Je er det ubetonede, almindelige nederlandske subjektpronomen for “du”. Den betonede form jij bruges især ved kontrast eller eftertryk, som i Jij leest — “Det er dig, der læser”. leest betyder her “læser”. Grundformen er lezen. I nutid får anden person ental normalt endelsen -t: je leest. Ved omvendt ordstilling står verbet før subjektet, og -t falder bort, som i Lees je? — “Læser du?” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå først: Nu lees je duidelijker. — “Nu læser du tydeligere.” duidelijker betyder “tydeligere” og er komparativformen af duidelijk — “tydelig/klart”. Endelsen -er viser en sammenligning: duidelijk, duidelijker, het duidelijkst — “tydelig”, “tydeligere”, “tydeligst”. Her beskriver ordet, hvordan læsningen foregår; det er ikke substantivet duidelijkheid — “tydelighed”. Samlet bliver Je leest nu duidelijker til “Du læser tydeligere nu”. Subjektet er je, verbet leest angiver nutidig læsning, nu angiver tidspunktet, og duidelijker sammenligner læsningens tydelighed med et tidligere eller andet sammenligningspunkt, som ikke specificeres i sætningen.