Låne en oplader og adapter | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Is er een oplader die ik kan lenen?

   Er der en oplader, jeg kan låne?

   Is er

   er der

   oplader

   oplader

   kan

   kan

   lenen

   låne

   Uddybende forklaring

   Is er er den hollandske eksistenskonstruktion til at spørge, om noget findes eller er til rådighed. Her svarer den til "er der". is er 3. person ental i nutid af zijn ("at være"), mens er er et eksistensadverbium; er er altså ikke en form af zijn. Mønstret kan genbruges: Is er een ...? — "Er der en ...?" oplader betyder "oplader" og er et navneord for en enhed, der oplader noget. Den bestemte form er de oplader, mens den ubestemte form her er een oplader. een viser ubestemt reference og behøver ikke i sig selv at betyde tallet én. kan er nutidsformen af kunnen ("at kunne") og udtrykker mulighed eller evne. I die ik kan lenen angiver den, at taleren har mulighed for at låne opladeren. Efter et modalverbum som kan står det andet verbum normalt i infinitiv: kan lenen — "kan låne". Eksempel: Ik kan komen. — "Jeg kan komme." lenen betyder "at låne" i betydningen at få noget midlertidigt fra en anden. Det er infinitiven efter kan. Det må ikke forveksles med uitlenen, som betyder "at låne noget ud"; retningen er forskellig. die indleder den relative del die ik kan lenen og henviser her til den oplader, der spørges om. ik er subjektet i denne del, og kan lenen beskriver den handling, som taleren har mulighed for at udføre. Samlet består spørgsmålet af Is er + een oplader + die ik kan lenen: "Er der en oplader, som jeg kan låne?"

2. Gebruik die naast mijn laptop.

   Brug den ved siden af min bærbare computer.

   Gebruik

   brug

   die

   den dér

   naast

   ved siden af

   mijn

   min

   laptop

   bærbar computer

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken (“at bruge”). Den står uden et udtrykt subjekt og kan bruges som opfordring til én eller flere personer. Infinitiv: gebruiken; imperativ: gebruik. die er her et selvstændigt stedord, ikke en del af et navneordsled. Det peger i denne sammenhæng på den tidligere nævnte oplader, hvilket passer med oversættelsens “den”. Formen die bruges blandt andet om ental med de-ord og om flertal; deze bruges typisk om noget, der fremstilles som nærmere eller mere aktuelt. naast er en præposition med betydningen “ved siden af”. Den står foran det sted eller den genstand, der angiver placeringen. Eksempel: De stoel staat naast de tafel. — “Stolen står ved siden af bordet.” mijn er et possessivt bestemmelsesord: “min”. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller mellem ental og flertal foran navneord: mijn laptop og mijn boeken. Det angiver ejerskab, men ikke i sig selv et bestemt antal ud over det navneord, det står sammen med. laptop betyder “bærbar computer”. Det er et navneord; den almindelige bestemte form er de laptop, og flertalsformen er laptops. Sammen danner naast mijn laptop stedangivelsen “ved siden af min bærbare computer”. Imperativen Gebruik får objektet die (“den”) og denne stedangivelse: “Brug den ved siden af min bærbare computer.”

3. Heb ik deze adapter ook nodig?

   Har jeg også brug for denne adapter?

   Heb ik

   har jeg …?

   deze

   denne

   adapter

   adapter

   ook

   også

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Heb ik står i omvendt rækkefølge, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål: verbet heb kommer før subjektet ik. Formen heb er nutid af hebben i 1. person ental; i en almindelig meddelelsessætning får man ik heb .... Mønstret kan genbruges i spørgsmål som Heb je tijd? – »Har du tid?« deze betyder »denne« og peger her på den adapter, som spørgsmålet handler om. På nederlandsk bruges deze med entalssubstantiver af de-typen; dit bruges med entalssubstantiver af het-typen. Ved flertal bruges deze om noget nært og die om noget længere væk, uanset om substantivet er et de- eller het-ord. adapter er substantivet »adapter«. Det er et de-ord: de adapter; derfor passer deze adapter sammen. Et nyttigt eksempel er Deze adapter werkt. – »Denne adapter virker.« ook betyder »også«. Det føjer denne mulighed eller dette behov til noget, der allerede er relevant i situationen. Placeringen kan variere efter, hvad man fremhæver, men her står ook før nodig og knytter sig til behovet for adapteren. nodig betyder her »nødvendig« og indgår sammen med hebben i konstruktionen iets nodig hebben, som betyder »at have brug for noget«. Det er hebben, der bøjes, mens nodig forbliver samme form: Ik heb een adapter nodig. – »Jeg har brug for en adapter.« Det er derfor ikke selve nodig, der betyder »har«. Samlet bliver Heb ik + deze adapter + ook + nodig til: »Har jeg også brug for denne adapter?« Spørgsmålet undersøger, om denne bestemte adapter også er nødvendig for taleren.

4. Gebruik hem als je stekker niet past.

   Brug den, hvis dit stik ikke passer.

   Gebruik

   brug

   hem

   den

   als

   hvis

   stekker

   stik

   past

   passer

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af gebruiken og betyder her “brug”. Imperativ bruges til en direkte opfordring; subjektet er normalt underforstået som “du”. Sammenlign: Gebruik deze kabel. – “Brug dette kabel.” hem er objektsformen af det personlige pronomen “han/den” i ental. Her henviser det til den genstand, der skal bruges, i overensstemmelse med den faste oversættelse “den”. Som objekt står det efter imperativen: Gebruik hem. – “Brug den.” als indleder en betingelse og betyder her “hvis”. Mønstret als + sætning kan genbruges: Als het regent, blijf ik thuis. – “Hvis det regner, bliver jeg hjemme.” stekker er et substantiv og betyder “stik”. Det er subjektet i den efterfølgende betingelsessætning. Et substantiv skrives med lille begyndelsesbogstav på nederlandsk, medmindre det står først i en sætning. past er nutidsformen af verbet passen med et subjekt i tredje person ental. Her betyder passen ikke blot “passe” i fysisk størrelse, men at stikket er kompatibelt eller fungerer sammen med det, det skal tilsluttes. Formen følger subjektet stekker: De stekker past. – “Stikket passer.” Hele strukturen er Gebruik hem als je stekker niet past: først en opfordring, “brug den”, derefter betingelsen “hvis dit stik ikke passer”. je betyder her “dit” foran stekker, og niet gør verbet past negativt. Den samlede betydning er derfor: “Brug den, hvis dit stik ikke passer.”

5. Komt de kabel tot aan de tafel?

   Kan kablet nå bordet?

   Komt

   når / kommer

   kabel

   kabel

   tot aan

   helt hen til

   tafel

   bord

   Uddybende forklaring

   Komt er nutidsformen af komen i 3. person ental. Her står den først, fordi et nederlandsk ja/nej-spørgsmål normalt har verbet før subjektet: Komt de kabel ...? betyder her “når kablet ...?”. I en meddelelse uden spørgsmål står rækkefølgen typisk De kabel komt .... kabel betyder “kabel”. Det er et de-ord: de kabel. I den faste sætning er det subjektet, altså det, der når frem til et bestemt sted. tot aan angiver en strækning eller grænse frem til et punkt: “helt hen til” eller “frem til”. Det er en nyttig fast kombination, når man beskriver, hvor langt noget rækker. Eksempel: De kabel komt tot aan de muur. — “Kablet når helt hen til væggen.” tafel betyder “bord”. Her står det i forbindelsen de tafel, som er slutpunktet for strækningen. Eksempel: De kabel komt tot aan de tafel. — “Kablet når helt hen til bordet.” Samlet består spørgsmålet af ja/nej-spørgsmålets rækkefølge Komt + subjekt og strækningsmønstret tot aan + sted: Komt de kabel tot aan de tafel? Det spørger, om kablet når helt frem til bordet. Den tilsvarende oplysning i almindelig ordrækkefølge er De kabel komt tot aan de tafel.

6. De kabel komt tot aan de tafel als je bij de muur zit.

   Den når bordet, hvis du sidder tæt på væggen.

   kabel

   kabel

   komt … tot aan

   når helt hen til

   tafel

   bord

   als … je

   hvis du

   bij

   ved, tæt på

   muur

   væg

   zit

   sidder

   Uddybende forklaring

   kabel betyder her et kabel. Flertalsformen er kabels; substantivets grammatiske køn ændrer ikke denne form. Eksempel: De kabels liggen hier. — Kablerne ligger her. komt tot aan er en genanvendelig måde at udtrykke, at noget når helt hen til en grænse eller et sted. komt er nutidsformen af komen i tredje person ental; i denne konstruktion beskriver verbet, hvor langt kablet rækker. Eksempel: De weg komt tot aan het bos. — Vejen går helt hen til skoven. tafel betyder “bord”. Flertalsformen er tafels. I den faste sætning står de tafel efter tot aan; de er bestemt artikel og peger her på det bestemte bord, som oversættelsen gengiver som “bordet”. als je indleder her en betingelse: “hvis du”. je er andenpersonsformen “du” i denne anvendelse. als kan også indlede en tidskonstruktion med betydningen “når”, så betydningen må afgøres af sammenhængen; her er den betingende læsning fastlagt af oversættelsen. Eksempel: Ik kom als je belt. — Jeg kommer, hvis du ringer. bij betyder i denne sammenhæng “ved” eller “tæt på” og angiver placering nær noget. Det står sammen med de muur i betydningen “ved væggen”. Eksempel: De stoel staat bij de deur. — Stolen står ved døren. muur betyder “væg”. Flertalsformen er muren. I de muur står den bestemte artikel de foran substantivet; bij viser forholdet mellem placeringen og væggen. zit er nutidsformen af zitten i anden person ental efter je: “sidder”. zitten beskriver normalt siddende position, mens staan betyder “står” og liggen betyder “ligger”. Eksempel: Je zit bij het raam. — Du sidder ved vinduet. Samlet er strukturen De kabel komt tot aan de tafel + als je bij de muur zit: Kablet når helt hen til bordet, hvis du sidder ved væggen. als forbinder hovedsætningen med betingelsen, og i den underordnede sætning står verbet zit til sidst, som i den givne nederlandske formulering.

7. Ik leg alles terug als ik klaar ben.

   Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.

   Ik

   jeg

   leg

   lægger

   alles

   det hele

   terug

   tilbage

   als

   når

   klaar

   færdig

   ben

   er

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, der bruges som subjekt. Det er den form, man bruger om sig selv som den, der udfører handlingen. leg betyder her “lægger”. Det er nutidsformen i første person ental af leggen (“at lægge”): ik leg, jij legt, wij leggen. I denne sætning hører leg sammen med terug; verbet er det adskillelige terugleggen (“at lægge tilbage”), så den finitte del står tidligt i hovedsætningen, mens terug står senere. Eksempel: Ik leg het boek terug. — “Jeg lægger bogen tilbage.” alles betyder “det hele” eller “alt”. Det er et selvstændigt stedord for en samlet, ikke nærmere specificeret mængde eller gruppe; det er ikke det samme som et navneord med alle, som i alle boeken (“alle bøger”). Her er alles det, der bliver lagt tilbage. terug betyder “tilbage”. Sammen med leggen danner det den genbrugelige betydning “lægge tilbage”: iets terugleggen. I hovedsætningen bliver det adskillelige verbum delt: Ik leg iets terug. als betyder her “når” og indleder en tidsledsætning. Det kan også betyde “hvis” i betingelser, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er tidspunktet for, hvornår handlingen sker. I en als-ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: als ik klaar ben. klaar betyder “færdig” eller “klar”. Her beskriver det subjektet ik og betyder, at taleren er færdig. Et nyttigt modsætningspar er klaar (“færdig”) og nog niet klaar (“ikke færdig endnu”). Eksempel: Ik ben klaar. — “Jeg er færdig.” ben betyder “er”. Det er nutidsformen i første person ental af zijn (“at være”): ik ben, jij bent, wij zijn. I ik klaar ben står ben sidst, fordi det er den finitte del af den underordnede als-sætning. Hele strukturen er Ik leg alles terug + als ik klaar ben: “Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.” Hovedsætningen beskriver handlingen, og tidsledsætningen angiver, hvornår den sker. Udtrykket iets terugleggen kan derfor genbruges med andre genstande, for eksempel Ik leg de sleutel terug. — “Jeg lægger nøglen tilbage.”

8. Laat het op mijn bureau liggen, zodat ik het kan vinden.

   Lad det ligge på mit skrivebord, så jeg kan finde det.

   Laat

   lad; få til at blive

   het

   det

   op

   på

   mijn

   min

   bureau

   skrivebord

   liggen

   ligge

   zodat

   så; sådan at

   ik

   jeg

   kan

   kan

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Laat er imperativformen af laten. Her betyder den ikke blot “lad være”, men “lad noget blive i en bestemt tilstand eller på et bestemt sted”. Sammen med liggen danner den mønsteret Laat ... liggen = “lad ... ligge”. Et genbrugeligt eksempel er: Laat de deur openstaan. — “Lad døren stå åben.” het er et ubøjet pronomen, der her fungerer som objekt for Laat og senere som objekt for vinden. Den faste oversættelse identificerer betydningen som “det”, men identificerer ikke præcist, hvad “det” henviser til. Pronomenet skal derfor ikke automatisk kobles til et bestemt substantiv i den foregående sætning. op betyder her “på” og angiver placering. mijn er det possessive ord “min/mit”; formen er den samme foran forskellige substantiver. Her viser det, at skrivebordet tilhører eller hører sammen med taleren. Eksempel: mijn tas — “min tas”. bureau betyder her “skrivebord”, sådan som oversættelsen fastlægger betydningen i denne sætning. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde et kontor eller en organisation, men den betydning passer ikke til den viste placering med op her. liggen er infinitiven “ligge”. Den beskriver en liggende eller placeret tilstand. Efter imperativformen Laat står verbet i infinitiv: Laat het liggen — “Lad det ligge”. Det er ikke det samme som den direkte opfordring Lig!; laten gør taleren til den, der lader en tilstand fortsætte. zodat indleder en underordnet sætning med betydningen “så” eller “sådan at”. Det knytter placeringen sammen med det tilsigtede resultat. Eksempel: Ik schrijf het op, zodat ik het niet vergeet. — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” ik er førstepersons entalspronomenet “jeg”. Det er subjektet i den underordnede sætning, ikke subjektet i imperativens hovedsætning. kan er nutidsformen af kunnen for ik: ik kan = “jeg kan”. Kunnen er et modalverb, som her udtrykker mulighed eller evne. Når det står sammen med et andet verb, står det andet verb normalt som infinitiv: ik kan vinden — “jeg kan finde”. vinden er infinitiven “finde”. Her er det objektet het, der skal findes. Sammenlign Ik vind het. — “Jeg finder det.” I den viste sætning bliver vinden stående i infinitiv, fordi det følger efter modalverbet kan. Hele strukturen er Laat het op mijn bureau liggen + zodat ik het kan vinden: Taleren beder om, at “det” bliver liggende på talerens skrivebord, så taleren kan finde det. I ledsætningen står kan før infinitiven vinden, hvilket er den relevante ordstilling efter dette modalverb.