Lån rengøringsudstyr | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik wat schoonmaakspray gebruiken?

   Må jeg bruge noget rengøringsspray?

   Mag ik

   må jeg

   wat

   noget

   schoonmaakspray

   rengøringsspray

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg?” og bruges til at spørge om tilladelse. mag er nutidsformen af mogen; ik mag betyder “jeg må/jeg har lov til”. Efter mag står det selvstændige subjekt ik, og den følgende handling står i infinitiv. wat betyder her “noget” eller “en smule”. Det angiver en ubestemt mængde og er ikke i sig selv et bestemt tal. Sammenlign kort med veel (“meget/mange”) og weinig (“lidt/få”), som angiver mængden mere direkte. schoonmaakspray er et sammensat navneord for rengøringsspray. I nederlandske sammensætninger står det bestemmende led normalt først: schoonmaak beskriver typen eller formålet, og spray er det centrale navneord. Som eksempel betyder glasspray “glasspray”; det er et nyt eksempel på samme sammensætningsmønster, ikke et ord fra den faste sætning. gebruiken betyder “bruge” og er infinitiven, altså grundformen, efter mag. Mønstret kan genbruges som Mag ik ... gebruiken? — “Må jeg bruge ...?” Modalverbet mag bærer her spørgsmålet om tilladelse, mens gebruiken navngiver handlingen. Hele sætningen bygges således: Mag ik spørger om tilladelse, wat schoonmaakspray angiver en ubestemt mængde af rengøringsspray, og gebruiken angiver handlingen. Den samlede betydning er: “Må jeg bruge noget rengøringsspray?” Mønstret Mag ik + [ting] + gebruiken? kan bruges til at spørge høfligt, om man må bruge en anden ting.

2. Het staat onder de gootsteen. Is er iets gemorst?

   Det står under vasken. Er der spildt noget?

   Het staat

   Det står / er placeret

   onder

   under

   de gootsteen

   vasken

   Is er

   er der

   iets

   noget

   gemorst

   spildt

   Uddybende forklaring

   Het staat bruger nutidsformen af staan i 3. person ental. Her betyder staan ikke nødvendigvis “stå” som en kropsstilling, men “være placeret” et sted. het er et neutrum-pronomen; den konkrete genstand identificeres ikke entydigt af denne sætning alene. Et genanvendeligt mønster er Het staat + sted: “Det står/er placeret + sted”. onder betyder “under” og angiver den rumlige relation. Det står før den navneordsgruppe, der beskriver stedet: onder + .... Eksempel: De tas staat onder de tafel. — “Tasken står under bordet.” de gootsteen er navneordsgruppen for “vasken”. gootsteen er grundformen for navneordet, og de er den bestemte artikel, som hører til dette ord i denne form. Den samlede gruppe fungerer som stedet efter onder. Is er danner begyndelsen på et ja/nej-spørgsmål. is er nutidsformen af zijn i 3. person ental, og er betyder her omtrent “der” i en eksistens- eller tilstedeværelseskonstruktion. I en konstaterende sætning står rækkefølgen Er is ...; i spørgsmålet vendes den til Is er .... iets betyder “noget” og henviser her ubestemt til en ting eller mængde, som ikke specificeres. Det er ikke det samme som alles (“alt”) eller niets (“ingenting”). Eksempel: Er ligt iets op tafel. — “Der ligger noget på bordet.” gemorst er perfektum participium af verbet morsen (“spilde”). Formen bruges sammen med zijn i konstruktionen er is ... gemorst for at beskrive, at noget er blevet spildt eller er kommet til at ligge spildt. Den relaterede form i næste sætning, Er is sap ... gemorst, viser samme konstruktion med den konkrete væske sap (“juice”). Samlet betyder Het staat onder de gootsteen: “Det står/er placeret under vasken.” Derefter spørger Is er iets gemorst? om, hvorvidt noget er blevet spildt. Hele utterancen bliver derfor: “Det står under vasken. Er der spildt noget?”

3. Er is sap op de keukenvloer gemorst.

   Der blev spildt juice på køkkengulvet.

   Er

   der

   sap

   juice

   op

   på

   de keukenvloer

   køkkengulvet

   gemorst

   spildt

   Uddybende forklaring

   Er står her i en upersonlig konstruktion og svarer til dansk der i betydningen, at noget forekommer eller er sket. Det er ikke et bestemt stedord for en allerede nævnt person eller ting. I spørgsmål kan samme mønster ses i Is er iets gemorst? — "Er der spildt noget?" Sap betyder her juice eller saft og er et navneord. Det står uden en ubestemt artikel, fordi udsagnet ikke angiver et bestemt antal eller en bestemt portion. Et nyttigt eksempel er Ik drink sap. — "Jeg drikker juice." Op angiver her placering på en overflade og svarer til på. Det danner sammen med stedleddet betydningen "på køkkengulvet". I Het glas staat op de tafel. betyder op også "på" i en konkret placeringskonstruktion. De keukenvloer er navneordet "køkkengulvet". Keuken betyder "køkken", og vloer betyder "gulv"; sammen danner de sammensætningen keukenvloer, "køkkengulv". De er den bestemte artikel, så hele udtrykket er bestemt. Flertalsformen er keukenvloeren, "køkkengulvene". Gemorst er perfektum participium af verbet morsen, "at spilde". Formen bruges sammen med is i den upersonlige passive konstruktion is ... gemorst: noget er blevet spildt, uden at den, der spildte det, bliver nævnt. Participiet ændrer sig ikke her efter sap; gemorst er selve verbformen. Et eksempel er Er is water gemorst. — "Der er blevet spildt vand." Sammen bliver Er + is ... gemorst til en upersonlig meddelelse om, at der er blevet spildt noget. Sap angiver det spildte, op angiver placeringen, og de keukenvloer angiver den konkrete overflade. Hele sætningen betyder derfor: "Der blev spildt juice på køkkengulvet."

4. Neem ook de kleine emmer mee, zodat je de dweil kunt uitspoelen.

   Tag også den lille spand, så du kan skylle moppen.

   Neem

   tag

   ook

   også

   kleine

   lille

   emmer

   spand

   mee

   med

   zodat

   så at

   je

   du

   dweil

   moppe

   kunt

   kan

   uitspoelen

   skylle

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen (tage). I en opfordring står subjektet normalt ikke med: Neem ... betyder “tag ...”. Den regelmæssige nutidsform er for eksempel ik neem; imperativen har her formen neem. ook betyder “også” og føjer denne ting til noget, der allerede er relevant. Det ændrer ikke selve opfordringen: Neem ook ... betyder “tag også ...”. kleine er bøjningsformen af adjektivet klein (lille). Foran et bestemt substantiv med de får adjektivet normalt endelsen -e: de kleine emmer. Sammenlign eksemplet een kleine emmer — “en lille spand”; formen er stadig kleine her, fordi emmer er et de-ord. emmer er et substantiv for en spand. Det er et de-ord: de emmer, flertal emmers eller de emmers. I denne sætning er det den ting, der skal tages med. mee er en partikel i det adskillelige verbum meenemen (tage med). I imperativen står verbets dele adskilt: Neem de emmer mee. I infinitiv står de sammen: de emmer meenemen. Derfor hører Neem og mee sammen, selv om der står andre ord imellem. sodat indleder en underordnet formålssætning og svarer her til “så at” eller naturligt “så”. Den forklarer formålet med opfordringen. Mønstret er ..., zodat .... je er andenpersons-pronomenet “du” her og er subjekt for kunt. I denne konstruktion er det den anden person, der skal kunne skylle moppen; pronomenet angiver ikke køn. dweil er substantivet “moppe”. Det er et de-ord: de dweil. Her er det det, der skylles, ikke den ting der skal tages med. kunt er nutidsformen af kunnen (kunne) sammen med subjektet je: je kunt — “du kan”. Den efterfølgende infinitiv står uden te, som i je kunt uitspoelen. Kan kan også bruges med je i almindeligt nederlandsk, men kunt er den form, der står i den faste sætning. uitspoelen er infinitiven “skylle ud” eller “skylle”. Den er et sammensat verbum med uit- og spoelen; efter kunt står infinitiven samlet til sidst i ledsætningen. Eksemplet Je kunt de doek uitspoelen betyder “Du kan skylle kluden.” Samlet er Neem ook de kleine emmer mee en opfordring om også at tage den lille spand med. zodat je de dweil kunt uitspoelen angiver formålet: på den måde kan du skylle moppen. Hele ytringen betyder derfor: “Tag også den lille spand med, så du kan skylle moppen.”

5. Dat helpt. Ik breng ze allebei terug als ik klaar ben.

   Det hjælper. Jeg tager dem begge tilbage, når jeg er færdig.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   Ik

   jeg

   breng

   bringer

   ze

   dem

   allebei

   begge

   terug

   tilbage

   als ik klaar ben

   når jeg er færdig

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” som subjekt. Formen bruges som et demonstrativt pronomen; dit er den nære modpart, mens dat ofte peger på noget, der er længere væk eller allerede nævnt i samtalen. Den konkrete reference er ikke angivet entydigt i selve sætningen. helpt er nutidsformen af helpen, “at hjælpe”. Endelsen -t markerer her tredje person ental: het helpt = “det hjælper”. Med ik hedder formen help: ik help. Ik er første person ental, “jeg”. Det er subjektet for den følgende handling. breng er første person ental i nutid af brengen, “at bringe” eller her “at tage med tilbage”. Nutidsrækken er blandt andet ik breng, jij brengt, hij brengt; formen skifter altså med subjektet. Et nyttigt eksempel er: Ik breng het morgen. — “Jeg tager det med i morgen.” ze er et objektpronomen, her “dem”. Det står efter breng og modtager handlingen. Den korte form kan have flere grammatiske funktioner i nederlandsk, men i denne sætning er den den ikke-betonede flertalsform for genstandene, som skal bringes tilbage. Sammenlign den betonede form hen i situationer, hvor objektet fremhæves: Ik zie ze. — “Jeg ser dem.” allebei betyder “begge” og præciserer, at der er tale om to genstande samlet. Det er ikke selve pronomenet, men et ord, der fremhæver hele to-elementers mængde: Ik neem ze allebei mee. — “Jeg tager dem begge med.” terug betyder “tilbage”. Sammen med brengen danner det her betydningen “bringe/tage tilbage”: Ik breng de emmer terug. — “Jeg tager spanden tilbage.” Placeringen efter objektet er den placering, der ses i den faste sætning. als ik klaar ben er en tidsledsætning med betydningen “når jeg er færdig”. als indleder her en betinget eller tidsmæssig ledsætning, og klaar betyder “færdig” eller “klar” i denne sammenhæng. ben er første person ental af zijn, “at være”: ik ben; efter als står verbet til sidst i ledsætningen. Et genbrugeligt mønster er als ik klaar ben, ... — “når jeg er færdig, ...”. Først siger Dat helpt. “Det hjælper.” Derefter siger Ik breng ze allebei terug, at taleren tager begge genstande tilbage. Tidsledsætningen als ik klaar ben angiver, at dette sker, når taleren er færdig. Hele utterancen betyder derfor: “Det hjælper. Jeg tager dem begge tilbage, når jeg er færdig.”

6. Zet ze bij mijn deur als alles droog is.

   Stil dem ved min dør, når alt er tørt.

   Zet

   stil

   ze

   dem

   bij

   ved

   mijn

   min

   deur

   dør

   als … is

   når … er

   alles

   alt

   droog

   tørt

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativformen af det nederlandske verbum zetten (at sætte/lægge/stille). Her bruges den som en direkte opfordring til at placere noget. Infinitiv: zetten; nutidsform: ik zet, og imperativformen er zet. Eksempel: Zet de tas hier. = »Stil tasken her.« ze er her et ubetonet objektpronomen med betydningen »dem«. Den faste oversættelse og den foregående sætning viser, at det henviser til de ting, der skal bringes tilbage; pronomenet står som objekt for zet. Det samme pronomen kan i andre sammenhænge have andre grammatiske funktioner, så betydningen afhænger af konstruktionen og konteksten. bij betyder her »ved« eller »hos« og angiver placeringen af noget i forhold til et sted eller en genstand. Eksempel: De fiets staat bij de deur. = »Cyklen står ved døren.« mijn er et possessivt bestemmelsesord: »min«. Det står foran deur og angiver, hvem døren forbindes med. mijn ændrer ikke form efter køn eller tal på det efterfølgende substantiv: mijn deur, mijn deuren. deur er substantivet »dør«. Flertal er deuren. I denne sætning er deur ental, og mijn fungerer som bestemmelsesord foran substantivet, uden en separat artikel. als ... is danner her en tidsunderordnet sætning, der kan gengives som »når ... er«. als indleder ledsætningen, og is er tredje persons entalsform i nutid af zijn (»at være«). Formen varierer efter person: ik ben, jij bent, hij/zij/het is. Eksempel: Ik kom als het klaar is. = »Jeg kommer, når det er færdigt.« I den nederlandske ledsætning står verbet is til sidst. alles er et pronomen, der betyder »alt« eller »alle ting« som en samlet helhed. Det fungerer her som subjekt for is, og derfor står verbet i ental: alles is .... Eksempel: Alles is klaar. = »Alt er færdigt.« droog er adjektivet »tør«. Her står det som prædikativ efter is: alles is droog = »alt er tørt«. Adjektivet får ikke en ekstra endelse i denne prædikative konstruktion. Sammenlign den modsatte egenskab nat = »våd«. Samlet består ytringen af opfordringen Zet ze bij mijn deur — »Stil dem ved min dør« — efterfulgt af tidsleddet als alles droog is — »når alt er tørt«. Hele betydningen er derfor: »Stil dem ved min dør, når alt er tørt.«

7. Ik waardeer je hulp bij deze rommel.

   Jeg sætter pris på din hjælp med det her rod.

   Ik

   jeg

   waardeer

   sætter pris på

   je

   din

   hulp

   hjælp

   bij

   med

   deze

   denne

   rommel

   rod

   Uddybende forklaring

   Ik er subjektet, altså den der sætter pris på noget. Det er den første person ental af det personlige pronomen. Som kontrast bruges jij eller je, når betydningen er “du”. waardeer betyder her “sætter pris på”. Formen hører til verbet waarderen og er nutid, første person ental: ik waardeer. Med et andet subjekt ændres formen, for eksempel jij waardeert — “du sætter pris på”. je betyder her “din” foran hulp. Det er den korte, almindelige possessive form for “din/dit” og ændres ikke efter det ejede ord på denne måde. Den fremhævede form jouw kan også betyde “din/dit”, især når ejerskabet skal fremhæves. hulp er navneordet for “hjælp”. I nederlandsk kan man bruge det i faste forbindelser som iemand hulp geven — “give nogen hjælp”. Eksempel: Bedankt voor je hulp. — “Tak for din hjælp.” bij betyder i denne forbindelse “med” eller “i forbindelse med”; det angiver, hvad hjælpen vedrører. Det betyder ikke her fysisk placering ved siden af noget. Eksempel: hulp bij het werk — “hjælp med arbejdet”. deze betyder “denne” og peger på noget, der præsenteres som nærværende eller aktuelt. Formen bruges med et entalsord af de-typen samt med flertal. Den står her sammen med rommel, men selve ordet deze er demonstrativet. rommel betyder “rod” eller “uorden”. Det er et de-ord: de rommel; derfor passer deze til det i udtrykket deze rommel. Eksempel: Ik ruim de rommel op. — “Jeg rydder rodet op.” Sammen bliver Ik waardeer til “jeg sætter pris på”, je hulp til “din hjælp”, og bij deze rommel til “med dette rod”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg sætter pris på din hjælp med det her rod.”

8. Zorg er wel voor dat de vloer daarna niet glad is.

   Sørg bare for, at gulvet ikke er glat bagefter.

   Zorg er … voor

   sørg for, at

   wel

   bare

   de vloer

   gulvet

   daarna

   bagefter

   niet

   ikke

   glad

   glat

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Zorg er er begyndelsen på imperativen af zorgen i konstruktionen ervoor zorgen dat .... Zorg er imperativ af zorgen (“at sørge for”), og er hører her sammen med den adskilte konstruktion; det betyder ikke nødvendigvis fysisk “der”. I en anden tid ses for eksempel Ik zorg ervoor dat de deur dicht is — “Jeg sørger for, at døren er lukket.” voor fuldender sammen med Zorg er konstruktionen ervoor zorgen dat ...: “sørge for, at ...”. I den faste sætning står delene adskilt, fordi er står før voor. Efter voor kommer her en dat-ledsætning, som angiver det, der skal sikres. wel betyder her ikke bogstaveligt “godt”. Det lægger en eftertrykkelig eller formanende tone til opfordringen, omtrent “bare” eller “husk nu”. Betydningen kommer derfor af kombinationen Zorg er wel voor ..., ikke af wel alene. de vloer betyder “gulvet”. vloer er grundformen for substantivet, og de er den bestemte artikel, som markerer et bestemt gulv i denne ytring. Flertal er vloeren, for eksempel De vloeren zijn droog — “Gulvene er tørre.” daarna betyder “bagefter” eller “derefter”. Det er et tidsadverbium: det placerer den efterfølgende tilstand efter noget, der allerede er sket, uden at selve ytringen specificerer nærmere, hvad dette er. niet er den almindelige nederlandske nægtelse “ikke”. Her nægter det beskrivelsen glad: gulvet skal ikke være glat. glad er et beskrivende adjektiv med betydningen “glat”. Det står efter verbet som prædikativ og beskriver gulvet; i denne position får det ikke en særskilt bøjningsendelse for ental eller flertal. I en anden konstruktion kan gladder betyde “glattere”, for eksempel Dit oppervlak is gladder — “Denne overflade er glattere.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental, som med subjektet de vloer: de vloer is. Den bærer her selve forbindelsen mellem gulvet og egenskaben glad. Formen zijn bruges blandt andet ved flertal: De vloeren zijn glad — “Gulvene er glatte.” Samlet er mønsteret Zorg er wel voor dat + subjekt + niet + egenskab + is: en direkte opfordring til at sørge for, at en bestemt tilstand ikke gælder. de vloer er subjektet i dat-ledsætningen, niet glad er den nægtede egenskab, og daarna angiver tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Sørg bare for, at gulvet ikke er glat bagefter.”