Lån en cykelpumpe | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn achterband is bijna leeg.

   Mit bagdæk er næsten fladt.

   Mijn

   min

   achterband

   bagdæk

   is

   er

   bijna

   næsten

   leeg

   fladt eller uden luft

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder «min/mit» og angiver, at bagdækket tilhører eller hører sammen med taleren. Formen mijn ændrer sig ikke efter køn eller tal på det følgende substantiv. achterband betyder «bagdæk». Det er et sammensat substantiv: achter angiver den bageste del, og band betyder «dæk». I andre sammenhænge kan band have andre betydninger, men her er det et køretøjsdæk. is er nutidsformen af zijn («at være») i tredje person ental. Eksempel: De band is nieuw. — «Dækket er nyt.» bijna er et adverbium, der betyder «næsten» og viser, at en tilstand er tæt på at være fuldt gældende, men ikke helt. leeg betyder grundlæggende «tom». Om et dæk bruges ordet her om, at det næsten ikke har luft tilbage, så den naturlige danske betydning er «fladt» eller «uden luft». Det er ikke selve dækket, der bogstaveligt mangler indhold som en beholder; betydningen følger af konteksten. Sætningen kan samles sådan: Mijn achterband — «mit bagdæk» — er subjektet, is — «er» — forbinder det med tilstanden, og bijna leeg — «næsten fladt/uden luft» — beskriver denne tilstand. Hele betydningen er derfor: «Mit bagdæk er næsten fladt.»

2. Ik heb een pomp die je kunt lenen.

   Jeg har en pumpe, du kan låne.

   Ik heb

   jeg har

   pomp

   pumpe

   die

   som/der

   je

   du

   kunt

   kan

   lenen

   låne

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. Det er første person ental af hebben (“at have”): ik heb, jij hebt, hij/zij heeft. Formen udtrykker her, at taleren råder over eller har adgang til noget. pomp betyder “pumpe”. Det er et navneord; den bestemte artikel er de pomp, mens een pomp betyder “en pumpe” uden at angive et bestemt antal som grammatisk pointe. I denne sætning er pomp det, taleren har. die betyder her “som/der” og indleder en relativsætning, der beskriver pomp: pumpen er den, man kan låne. Die bruges blandt andet efter de-ord og i flertal; det er ikke her et selvstændigt personligt pronomen. je betyder “du” i denne sætning. Det er det uformelle subjekt for kunt og henviser i den faste oversættelse til den person, der kan låne pumpen. Som objekt kan “dig” også være je, så funktionen må aflæses af sætningen. kunt betyder “kan” her og er en bøjet form af modalverbet kunnen (“at kunne”). Med je bruges normalt je kunt; efter modalverbet står det næste verbum i infinitiv. Kunnen kan også bruges om mulighed eller evne, men her angiver det mulighed for at låne pumpen. lenen betyder “at låne”. Det står i infinitiv efter kunt. På nederlandsk kan lenen afhængigt af sammenhængen betyde at låne noget til sig eller at udlåne noget; den faste oversættelse fastlægger her betydningen “låne” for personen, der får adgang til pumpen. Sætningen bygges sådan: Ik heb een pomp = “Jeg har en pumpe”. Relativsætningen die je kunt lenen beskriver pumpen: “som du kan låne”. Samlet betyder hele ytringen: “Jeg har en pumpe, du kan låne.”

3. Moet ik eerst controleren of er een lek is?

   Skal jeg først tjekke, om der er en lækage?

   Moet ik

   skal jeg

   eerst

   først

   controleren

   tjekke

   of

   om

   er

   der

   lek

   lækage

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg” og danner et spørgsmål med modalverbet moeten (at skulle). moet er nutidsformen for ental i 1. og 2. person samt høflig 3. person; efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv. Sammenlign: Ik moet wachten. – “Jeg skal vente.” Spørgsmålsmønstret er Moet ik ...?. eerst betyder “først” og angiver, at handlingen kommer før noget andet eller er det første trin. Eksempel: Controleer eerst de band. – “Kontrollér først dækket.” controleren betyder “at kontrollere” eller her mere naturligt “at tjekke”. Det er infinitiven efter moet; den får derfor ikke en nutidsendelse i denne konstruktion. Nutidsformen uden modalverb er ik controleer – “jeg kontrollerer”. of indleder her en indirekte ja/nej-sætning: “om”. I en sådan ledsætning står det finitte verb typisk sidst. Mønstret er of ... is, altså “om ... er”. Det er ikke det samme som of i betydningen “eller” i et valg mellem to muligheder. er er det nederlandske eksistensord i betydningen “der” i formuleringen “der er”. Det peger ikke her på en bestemt person eller ting; sammen med is udtrykker det, at noget findes eller er til stede. Eksempel: Er is water. – “Der er vand.” lek betyder “lækage” eller “utæthed”. Det er et navneord; flertalsformen er lekken. I den faste sætning står det efter een, som markerer et ubestemt navneord, uden at een i sig selv skal forstås som et bestemt antal. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for ental. Her står den sidst i ledsætningen of er een lek is, fordi ledsætningens finitte verb kommer efter de øvrige led. Sammenlign hovedsætningen Er is een lek. – “Der er en lækage.” Hele strukturen er: Moet ik + eerst + controleren + of + er een lek is? Det giver betydningen “Skal jeg først tjekke, om der er en lækage?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt kontrollen skal være det første trin; selve ledsætningen undersøger, om der findes en lækage.

4. Kijk langs de zijkant van de band voordat je er lucht in pompt.

   Se langs dæksiden, før du pumper luft i.

   Kijk

   se

   langs

   langs

   de zijkant

   siden

   de band

   dækket

   voordat

   før

   lucht

   luft

   pompt

   pumper

   Uddybende forklaring

   Kijk er imperativ af kijken (“at se”). Imperativen bruges her som en direkte instruktion til én person. I en almindelig sætning står samme verbum fx i Je kijkt langs de band — “Du ser langs dækket.” langs angiver en bevægelse eller placering langs en linje eller kant. Her leder det blikket langs noget, ikke ind i det. Eksempel: Loop langs de rivier — “Gå langs floden.” de zijkant betyder siden eller sidekanten. zijkant er et sammensat navneord med betydningen “sidekant”; de er den bestemte artikel. I denne sætning er det den side af dækket, som man skal se langs. de band betyder her “dækket”. band kan også bruges om andre slags bånd eller remme afhængigt af sammenhængen, men den faste oversættelse identificerer betydningen som et dæk. van de band betyder her “af dækket” og knytter de zijkant til de band; hele gruppen de zijkant van de band betyder “dækkets sidekant”. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Efter voordat kommer her je er lucht in pompt, altså handlingen, der skal ske senere end det at se. Eksempel: Was je handen voordat je eet — “Vask dine hænder, før du spiser.” lucht betyder “luft”. I konstruktionen lucht in pompen er det det, der pumpes ind; in angiver retningen ind i dækket. Eksempel: De pomp geeft lucht — “Pumpen giver luft.” pompt er nutidsformen af pompen (“at pumpe”) med subjektet je: je pompt = “du pumper”. Endelsen -t hører her til nutidsformen med je; infinitiven er pompen. I den underordnede sætning står verbet til sidst, som i je de band oppompt — “du pumper dækket op.” Sammen betyder Kijk langs de zijkant van de band “Se langs dækkets sidekant”. voordat forbinder dette med je er lucht in pompt, “før du pumper luft ind i det”. er ... in fungerer her sammen med in som “ind i det”, hvor er henviser til dækket. Hele ytringen er derfor: “Se langs dækkets side, før du pumper luft i.”

5. Kun je me laten zien hoe ik hem erop zet?

   Kan du vise mig, hvordan jeg sætter den på?

   Kun je

   kan du

   me

   mig

   laten zien

   vise

   hoe

   hvordan

   ik

   jeg

   hem

   den

   erop

   på den

   zet

   sætter

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du?”. Det er den omvendte spørgeform af je kunt eller je kan; kunnen er grundformen for “at kunne”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Kun je ...? = “Kan du ...?”. me er objektsformen “mig”. Den står her som den person, der skal have vist noget. Sammenlign subjektformen ik (“jeg”) med objektsformen me eller mij (“mig”); mij er ofte mere fremhævet, mens me er almindelig i denne type sætning. laten zien er den nyttige konstruktion “lade nogen se” eller “vise”. laten står her i infinitiv efter kun, og zien står også i infinitiv: Kun je me laten zien ...? betyder “Kan du vise mig ...?”. Et eksempel: Kun je me laten zien waar de knop is? — “Kan du vise mig, hvor knappen er?” hoe betyder “hvordan” og indleder her et indirekte spørgsmål. I et direkte spørgsmål siger man for eksempel Hoe doe ik dat? — “Hvordan gør jeg det?” Efter laten zien bliver det til hoe ik dat doe; subjektet ik står før verbet i denne ledsætning. ik betyder “jeg” og er subjektet for handlingen i den indlejrede ledsætning. Det er også den form, der bruges som subjekt i andre sammenhænge: Ik zet het erop. — “Jeg sætter den på.” hem betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Det er en objektsform, som kan bruges om et hankøn eller et fælles-køn-ord og også om en mandlig person; den konkrete reference identificeres ikke yderligere af selve ordet. Her skal formen ikke forstås som subjektet: ik er den, der sætter noget, mens hem er det, der sættes. erop betyder “på den” og består af er + op. Det er et nederlandsk stedordligt adverbium, der bruges, når “på” forbindes med noget, der allerede er nævnt eller forstås af situationen. I mønstret iets erop zetten betyder erop derfor “på den/det”, mens op i en navneordsforbindelse står direkte foran eller ved siden af sit navn, for eksempel op het ventiel — “på ventilen”. zet betyder her “sætter”. Grundformen er zetten; i nutid hedder det ik zet, mens je zet og hij zet også har formen zet. Verbet står til sidst i ledsætningen efter hoe: hoe ik hem erop zet — “hvordan jeg sætter den på”. Hele sætningen samler sig sådan: Kun je me laten zien = “Kan du vise mig”, og hoe ik hem erop zet = “hvordan jeg sætter den på”. Den samlede betydning er derfor: “Kan du vise mig, hvordan jeg sætter den på?” Konstruktionen kan genbruges som Kun je me laten zien hoe ik ...? efterfulgt af den handling, man vil lære.

6. Druk dit deel op het ventiel en pomp langzaam.

   Tryk denne del på ventilen, og pump langsomt.

   Druk

   tryk

   dit

   denne

   deel

   del

   op

   på

   ventiel

   ventil

   pomp

   pump

   langzaam

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Druk er imperativ af drukken (“at trykke”). Formen bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; imperativen har her ikke et synligt personligt pronomen. Eksempel: Druk op de knop. — “Tryk på knappen.” dit betyder “denne/dette” og står her foran deel. Det er den neutrale entalsform af den nære demonstrative bestemmelse: dit deel = “denne del”. Formen skal passe til ordet, den bestemmer; deel har fælleskøn, så man ville bruge deze i stedet, hvis betydningen var “denne del” i standardnederlandsk. Eksempel: Dit ventiel is nieuw. — “Denne ventil er ny.” deel betyder “del” og er et substantiv. Det kan bruges om en del af en genstand eller helhed. Flertalsformen er delen: twee delen — “to dele”. op er præpositionen “på” i forbindelsen op het ventiel. Den angiver her, hvor delen skal placeres eller holdes, ikke en bevægelse opad. Eksempel: De dop zit op de fles. — “Proppen sidder på flasken.” ventiel betyder “ventil”. I den faste sætning står det med bestemt artikel som het ventiel; het hører til nominalfrasen og viser, at der menes en bestemt ventil i situationen. Flertalsformen er ventielen. pomp er imperativ af pompen (“at pumpe”). Den anden imperativ er en ny handling, der følger efter den første: først skal delen trykkes på ventilen, derefter skal der pumpes. Eksempel: Pomp rustig. — “Pump roligt.” langzaam betyder “langsomt” og beskriver her måden, der skal pumpes på. Som adverbium ændrer det ikke form efter den person, der pumper. Som tillægsord kan det stå foran et substantiv, for eksempel een langzame beweging — “en langsom bevægelse”. Samlet består ytringen af to imperativer: Druk dit deel op het ventiel angiver placering og tryk, mens pomp langzaam angiver den efterfølgende handling og dens tempo. Den samlede betydning er: “Tryk denne del på ventilen, og pump langsomt.”

7. De band voelt nu stevig genoeg.

   Dækket føles fast nok nu.

   band

   dæk

   voelt

   føles

   nu

   nu

   stevig

   fast

   genoeg

   nok

   Uddybende forklaring

   band betyder her “dæk”, hvilket bekræftes af oversættelsen og situationen med pumpen. Det er et de-ord: de band. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er det dækket, der vurderes. voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) for tredje person ental: de band voelt. På nederlandsk kan voelen både beskrive en persons følelse og en egenskab, som mærkes ved berøring. Her er betydningen, at dækket mærkes fast. Eksempel: De stof voelt zacht. — “Stoffet føles blødt.” nu betyder “nu” og placerer vurderingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Het werkt nu. — “Det virker nu.” stevig betyder her “fast” eller “solid”. Det er et beskrivende adjektiv. Eksempel: De band is stevig. — “Dækket er fast.” genoeg betyder “nok” og står efter adjektivet i mønstret adjektiv + genoeg: stevig genoeg — “fast nok”. Det udtrykker, at fastheden når det nødvendige niveau; det siger ikke, at dækket er så fast som muligt. Eksempel: De stoel is hoog genoeg. — “Stolen er høj nok.” Samlet består sætningen af de band (“dækket”), voelt (“føles”), nu (“nu”) og stevig genoeg (“fast nok”). Den naturlige samlede betydning er: “Dækket føles fast nok nu.”

8. Breng de pomp terug als je klaar bent.

   Kom tilbage med pumpen, når du er færdig.

   Breng

   bring

   de pomp

   the pump

   terug

   back

   als

   when

   je

   you

   klaar

   finished

   bent

   are

   Uddybende forklaring

   Breng er imperativ af brengen — “at bringe”. Formen bruges til en direkte opfordring. I denne sætning betyder den, at modtageren skal tage noget med tilbage. Eksempel: Breng het boek. — “Bring bogen.” de pomp betyder “pumpen”. Pomp er et fælleskønsord, og derfor står den bestemte artikel her som de. Den ubestemte form er een pomp — “en pumpe”; den bestemte form er de pomp — “pumpen”. terug betyder “tilbage” og angiver retningen eller resultatet af handlingen. Sammen med breng bliver betydningen “bring tilbage”. Eksempel: Breng de sleutel terug. — “Bring nøglen tilbage.” als indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Mønstret als + ledsætning angiver, hvornår hovedhandlingens tidspunkt indtræffer. Det betyder ikke “hvis” i denne konkrete oversættelse, men als kan også bruges om en betingelse i andre sammenhænge. je er et uformelt pronomen for “du” og er subjektet i ledsætningen. Det adskiller sig fra det høflige u, som også kan oversættes med “De” eller “du” afhængigt af sammenhængen. Je kan i andre sammenhænge også være en objektsform, men her udfører det handlingen sammen med bent. klaar er et adjektiv, der her betyder “færdig”. Det beskriver subjektets tilstand i udtrykket je klaar bent. Eksempel: Ik ben klaar. — “Jeg er færdig.” Adjektivet er klaar; bent er ikke en form af adjektivet. bent er anden person ental af verbet zijn, “at være”. Den fulde nutidsrække omfatter blandt andet ik ben — “jeg er”, je bent — “du er” og hij is — “han er”. I ledsætningen står verbet efter je og efter klaar, fordi nederlandsk normalt placerer det finitte verbum sidst i denne type ledsætning. Samlet består sætningen af opfordringen Breng de pomp terug — “Bring pumpen tilbage” — og tidsledsætningen als je klaar bent — “når du er færdig”. Hele betydningen er derfor: “Kom tilbage med pumpen, når du er færdig.”