En tydelig besked til udlejeren om en lækkende vandhane | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De badkamerkraan lekt weer, zelfs nadat ik hem gisteren heb aangedraaid.

   Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv efter at jeg strammede den i går.

   badkamerkraan

   badeværelseshane

   lekt

   lækker

   weer

   igen

   zelfs nadat

   selv efter at

   ik

   jeg

   hem

   den

   gisteren

   i går

   heb

   har

   aangedraaid

   strammet

   Uddybende forklaring

   badkamerkraan betyder her “badeværelseshane”. Det er et sammensat navneord: badkamer + kraan. På nederlandsk står kernen normalt sidst, så kraan er selve hanen, mens badkamer angiver hvilken hane. Ordet har fælleskøn og bruges derfor med artiklen de i den fulde form de badkamerkraan. lekt betyder her “lækker”. Det er nutidsformen af lekken; med et entalssubjekt som de badkamerkraan får verbet formen lekt. Eksempel: De band lekt. — “Dækket lækker.” weer betyder “igen”. Det viser, at lækagen sker på ny; det er ikke selve verbet og ændrer ikke formen af lekt. zelfs nadat betyder “selv efter at”. nadat indleder en ledsætning om noget, der allerede er afsluttet før hovedsætningens situation, og zelfs fremhæver denne omstændighed. I nederlandsk står det bøjede hjælpeverbum i ledsætningen typisk senere: nadat ik ... heb aangedraaid. ik betyder “jeg” og er førsteperson ental. Det er den, der udførte handlingen i ledsætningen. Eksempel: Ik heb de deur gesloten. — “Jeg har lukket døren.” hem betyder her “den” og er objektsformen for et entalsreferent, der grammatisk behandles som fælleskøn eller hankøn. Her peger det, i overensstemmelse med oversættelsen, tilbage på de badkamerkraan; formen er ikke valgt, fordi ordet står tæt på et bestemt navneord, men fordi pronomenet fungerer som direkte objekt for aangedraaid. gisteren betyder “i går” og angiver tidspunktet for handlingen heb aangedraaid. Det hører altså til den afsluttede handling i ledsætningen, ikke til selve den nuværende lækage. heb betyder her “har”. Det er førsteperson ental af hjælpeverbet hebben og danner sammen med aangedraaid perfektum: ik heb ... aangedraaid. Formen følger subjektet ik, ikke objektet hem. aangedraaid betyder “strammet” i denne sammenhæng. Det er perfektum participium af aandraaien, “at stramme ved at dreje”. Verbet er et separabelt sammensat verbum med aan + draaien, men i participiet skrives det samlet som aangedraaid. Sammen med heb udtrykker det, at stramningen ligger før det tidspunkt, hvor hanen stadig lækker. Eksempel: Ik heb de schroef aangedraaid. — “Jeg har strammet skruen.” Samlet bliver strukturen: De badkamerkraan lekt weer — “Badeværelseshanen lækker igen” — efterfulgt af zelfs nadat ik hem gisteren heb aangedraaid — “selv efter at jeg strammede den i går”. Hele ytringen betyder derfor: “Vandhanen på badeværelset lækker igen, selv efter at jeg strammede den i går.”

2. Omdat het steeds weer gebeurt, moeten we waarschijnlijk contact opnemen met de verhuurder.

   Da det bliver ved med at ske, bør vi nok kontakte udlejeren.

   Omdat

   fordi

   steeds weer

   igen og igen

   gebeurt

   sker

   moeten we

   vi bør/må

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   contact opnemen

   kontakte

   verhuurder

   udlejer

   Uddybende forklaring

   Omdat indleder en ledsætning med betydningen “fordi/da”. I denne sætning angiver ledsætningen årsagen til det, der kommer bagefter. Et genanvendeligt mønster er: Omdat + ledsætning, hovedsætning. steeds weer betyder her, at noget sker gentagne gange: “igen og igen” eller “bliver ved med at”. Steeds kan alene betyde “stadig”, mens weer her bidrager med gentagelsen. Sammen passer udtrykket til en tilbagevendende hændelse. gebeurt er nutidsformen af gebeuren, “at ske”. Det er tredje person ental og står her sammen med det udtrykte subjekt het, “det”. Eksempel: Wat gebeurt er? — “Hvad sker der?” moeten we består af modalverbet moeten og subjektet we, “vi”. Moeten udtrykker nødvendighed eller noget, man bør gøre; i den danske oversættelse gengives det her som “bør”. Fordi ledsætningen står først, kommer modalverbet før subjektet i hovedsætningen: Omdat ..., moeten we .... I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, og infinitiven kommer senere: We moeten wachten — “Vi må/bør vente.” waarschijnlijk betyder “sandsynligvis” og markerer, at taleren vurderer noget som sandsynligt, ikke sikkert. Det ændrer ikke selve handlingen, men graden af sikkerhed. contact opnemen er en fast konstruktion med betydningen “kontakte” eller “tage kontakt”. Den bruges typisk sammen med met: contact opnemen met iemand — “kontakte nogen”. Verbet er opnemen; i andre konstruktioner kan det også have andre betydninger, så betydningen “kontakte” kommer her fra hele forbindelsen contact opnemen. verhuurder betyder “udlejer”, altså den person eller part, der udlejer boligen. Ordet har grundformen verhuurder; den bestemte form i den fulde sætning markeres af de foran det, men verhuurder selv ændrer ikke form her. Hele sætningen bygges således op: Omdat het steeds weer gebeurt betyder “fordi det bliver ved med at ske”. Derefter kommer moeten we waarschijnlijk contact opnemen met de verhuurder: “bør vi sandsynligvis kontakte udlejeren”. Samlet udtrykker sætningen, at den gentagne hændelse er grunden til, at taleren og mindst én anden person vurderes at burde kontakte udlejeren.

3. Ik kan een foto sturen en uitleggen dat een tijdelijke reparatie niet heeft gewerkt.

   Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.

   Ik kan

   jeg kan

   foto

   billede

   sturen

   sende

   uitleggen

   forklare

   tijdelijke

   midlertidig

   reparatie

   reparation

   niet

   ikke

   heeft gewerkt

   har virket

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med et udsagnsord et mønster for mulighed eller evne: Ik kan ... = “Jeg kan ...”. kan er en nutidsform af kunnen, som blandt andet bruges med ik; efter kan står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” foto betyder “billede” eller mere specifikt “foto”. Ordet bruges som et selvstændigt navneord; med ubestemt artikel kan man sige een foto — “et foto”. Eksempel: Ik stuur een foto. — “Jeg sender et foto.” sturen betyder “sende”. Det er infinitiven efter kan. Nutidsformen med ik er ik stuur, mens infinitiven er sturen. Eksempel: Ik kan een bericht sturen. — “Jeg kan sende en besked.” uitleggen betyder “forklare”. Også dette er en infinitiv efter kan. Verbet er et adskilleligt udsagnsord: i en hovedsætning kan præfikset stå adskilt, som i Ik leg het uit. — “Jeg forklarer det.” Her står infinitiven samlet, fordi den følger efter kan. tijdelijke betyder “midlertidig” og beskriver reparatie. Grundformen er tijdelijk. Endelsen -e bruges her, fordi reparatie er et fælleskønsord; et attributivt adjektiv får også -e foran et bestemt navneord og i flertal, mens et intetkønsord i ental efter een kan have formen uden -e, for eksempel een tijdelijk probleem — “et midlertidigt problem”. Endelsen -e betyder altså ikke i sig selv “flere”. reparatie betyder “reparation”. Det er et navneord for arbejdet eller resultatet af at reparere noget. Eksempel: De reparatie is klaar. — “Reparationen er færdig.” niet betyder “ikke”. Det er nægtelsen, og her nægter det, at reparationen har virket. Placeringen og den samlede virkning skal forstås sammen med verballeddet heeft gewerkt. heeft gewerkt betyder her “har virket”. heeft er nutidsformen af hjælpeverbet hebben for tredje person ental, og gewerkt er perfektum participium af werken, som her betyder “virke”. Sammen danner de perfektum og beskriver, at reparationen ikke virkede. Eksempel: De oplossing heeft gewerkt. — “Løsningen virkede.” dat indleder det indhold, der forklares. een tijdelijke reparatie betyder “en midlertidig reparation”; een er her en ubestemt artikel, ikke nødvendigvis en fremhævet optælling. niet heeft gewerkt siger, at reparationen ikke virkede. Hele ytringen samler derfor delene til: “Jeg kan sende et billede og forklare, at en midlertidig reparation ikke virkede.”

4. Vermeld dat er water wordt verspild en dat het aanrecht nat wordt.

   Nævn, at der bliver spildt vand, og at bordpladen bliver våd.

   Vermeld

   nævn

   water

   vand

   wordt verspild

   bliver spildt

   aanrecht

   bordplade

   nat

   våd

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Vermeld betyder her “nævn”. Det er bydeformen af vermelden (“at nævne/oplyse”) og bruges til en direkte opfordring. Eksempel: Vermeld het adres. — “Nævn adressen.” water betyder “vand”. Det er et stofnavneord; i denne sætning er det det, der bliver spildt. Eksempel: Er is water op de vloer. — “Der er vand på gulvet.” wordt verspild er en passiv konstruktion: wordt er hjælpeverbet worden i nutid, og verspild er perfektum participium af verspillen (“at spilde”). Fokus ligger derfor på, at vandet udsættes for handlingen, ikke på hvem der spilder det. Eksempel: Er wordt veel voedsel verspild. — “Der bliver spildt meget mad.” aanrecht betyder “bordplade” i betydningen køkkenbordets arbejdsflade. Det står her med het: het aanrecht. Eksempel: Het aanrecht is schoon. — “Bordpladen er ren.” nat betyder “våd”. Det er et beskrivende tillægsord, der her står efter verbet og beskriver bordpladens tilstand. Eksempel: De vloer is nat. — “Gulvet er vådt.” Det andet wordt hører sammen med nat og har en anden funktion end det første: het aanrecht wordt nat betyder “bordpladen bliver våd”. Her er worden et tilstandsændrende verb (“at blive”), og wordt er nutidsformen til tredje person ental. Sammenlign Het aanrecht is nat — “Bordpladen er våd” — med Het aanrecht wordt nat — “Bordpladen bliver våd.” Hele strukturen er Vermeld dat ... en dat ...: “Nævn, at ... og at ...”. Den første dat-sætning siger, at der bliver spildt vand. Den anden siger, at bordpladen bliver våd. I begge ledsætninger står verballeddet til sidst, så den samlede betydning er: “Nævn, at der bliver spildt vand, og at bordpladen bliver våd.”

5. Zullen we zeggen dat we het probleem niet zelf hebben veroorzaakt?

   Skal vi sige, at vi ikke selv har forårsaget problemet?

   Zullen we

   skal vi

   zeggen

   sige

   probleem

   problem

   niet

   ikke

   zelf

   selv

   hebben veroorzaakt

   har forårsaget

   Uddybende forklaring

   Zullen we står først som en ja/nej-spørgsmålskonstruktion: hjælpeverbet zullen står før subjektet we. Her bruges den til at foreslå noget sammen, svarende til “skal vi …?”. I en almindelig meddelelsessætning står rækkefølgen typisk we zullen …. Eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” zeggen er infinitiven af zeggen, “at sige”. Efter zullen står infinitiven normalt senere i sætningen: We zullen het zeggen — “Vi skal nok sige det.” I den faste sætning indleder zeggen det indhold, som foreslås sagt. probleem betyder “problem”. Det er et intetkønsord og står her med den bestemte artikel het: het probleem. Flertal er problemen, for eksempel de problemen — “problemerne”. niet er nægtelsen “ikke”. Den nægter her påstanden om, at vi selv har forårsaget problemet; den gør altså ikke probleem til et ubestemt eller andet slags substantiv. zelf betyder “selv” og fremhæver subjektet we: det er “vi selv”, der er relevante som dem, der eventuelt har forårsaget problemet. Det er ikke en ny deltager. Eksempel: We hebben het zelf gedaan. — “Vi har selv gjort det.” hebben veroorzaakt består af hjælpeverbet hebben og perfektum participium veroorzaakt fra verbet veroorzaken, “at forårsage”. Denne sammensætning er perfektum og placerer årsagshandlingen før det tidspunkt, hvor der tales. Hebben viser her flertalssubjektet we; veroorzaakt er participiet og ændrer ikke form efter dette subjekt. Eksempel: Zij hebben de schade veroorzaakt. — “De har forårsaget skaden.” Hele strukturen er Zullen we + zeggen + dat + we + het probleem + niet zelf hebben veroorzaakt? Efter zeggen kommer en dat-bisætning. I bisætningen er we subjekt, het probleem objekt, niet zelf nægtelse og fremhævelse, og hebben veroorzaakt verballeddet. Den faste sætning betyder derfor: “Skal vi sige, at vi ikke selv har forårsaget problemet?”

6. Zet dat er duidelijk bij, maar houd de toon rustig.

   Tag det tydeligt med, men hold tonen rolig.

   Zet

   tilføj

   dat

   det

   duidelijk

   tydeligt

   houd

   hold

   toon

   tone

   rustig

   rolig

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativ af zetten. I konstruktionen er ... bij betyder det her “tilføj”, selv om verbet også kan betyde “sæt” eller “placér”. Den underforståede modtager af imperativen er “du”. Eksempel: Zet je naam erbij. — “Sæt dit navn på.” dat er her et påpegende pronomen som direkte objekt: “det”. Oversættelsen bekræfter denne betydning, men den præcise ting, som dat henviser til, bliver ikke navngivet i denne sætning. Det står ikke for et substantiv, der gentages i selve sætningen. Sammenlign med dit: Zet dit erbij. — “Sæt dette på.” duidelijk betyder her, at tilføjelsen skal være let at forstå eller genkende. Formen fungerer som adverbial til handlingen og er ikke bøjet som et adjektiv. Hollandsk har ofte samme form for adjektiv og adverbium: een duidelijke boodschap — “en tydelig besked”, men schrijf duidelijk — “skriv tydeligt”. houd er imperativ af houden. I houd ... rustig betyder houden “at holde noget i en bestemt tilstand”, ikke bogstaveligt “at holde fast”. Et nyttigt mønster er houd + noget + adjektiv: Houd de deur open. — “Hold døren åben.” toon er et substantiv og betyder her den måde, noget lyder eller virker på, for eksempel høflig, skarp eller rolig. Det står med den bestemte artikel de: de toon. Det er forskelligt fra tonen, et verbum, der betyder “vise”. rustig beskriver her toon: tonen skal være rolig og hverken skarp eller hektisk. Det er et adjektiv, der efter houden fungerer som en beskrivelse af den tilstand, noget skal være i. Eksempel: Houd je antwoord rustig. — “Hold dit svar roligt.” Hele sætningen Zet dat er duidelijk bij betyder “tilføj det tydeligt”. Maar houd de toon rustig tilføjer en anden ordre: gør det uden at gøre tonen skarp eller hektisk. Maar forbinder de to ordrer med en modsætning. Samlet betyder sætningen: “Tag det tydeligt med, men hold tonen rolig.”

7. Het bericht moet beleefd maar specifiek zijn, zodat er geen verwarring ontstaat.

   Beskeden bør være høflig, men konkret, så der ikke opstår forvirring.

   bericht

   besked

   moet

   skal

   beleefd

   høflig

   specifiek

   konkret

   zijn

   være

   zodat

   sådan at

   verwarring

   forvirring

   ontstaat

   opstår

   Uddybende forklaring

   bericht betyder her “besked”. Det er et intetkønsord: het bericht; flertal er berichten. Et nyttigt eksempel er: Ik lees het bericht. — “Jeg læser beskeden.” moet er en nutidsform af modalverbet moeten. I denne sætning står formen i ental, fordi subjektet het bericht er ental: het bericht moet. Sammen med en infinitiv udtrykker moet et krav eller en nødvendighed. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Het bericht moet ... zijn — “Beskeden skal ... være”. Sammenlign kort: wij moeten — “vi skal”. beleefd betyder her “høflig”. Det er et beskrivende tillægsord efter zijn og beskriver het bericht. I prædikativ position får tillægsordet ikke en bøjningsendelse: Het bericht is beleefd. — “Beskeden er høflig.” Det skyldes den prædikative placering, ikke specifikt at bericht er et intetkønsord. Eksempel: De brief moet beleefd zijn. — “Brevet skal være høfligt.” specifiek betyder her “konkret” eller “specifik”. Det står parallelt med beleefd efter zijn, så begge ord beskriver beskeden. maar mellem dem betyder “men” og markerer kontrasten: beskeden skal både være høflig og konkret. Eksempel: Het antwoord is kort maar specifiek. — “Svaret er kort, men konkret.” zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Her følger den modalverbet moet; i denne konstruktion er det moet, der er bøjet, mens zijn forbliver infinitiv. Sammen giver moet ... zijn betydningen “skal være ...”. zodat betyder “sådan at” eller “så” og indleder her en underordnet sætning, der angiver den tilsigtede følge eller effekt af den høflige og konkrete formulering. verwarring betyder “forvirring”. Det indgår her i udtrykket geen verwarring: “ingen forvirring”. geen er en nægtende bestemmelse foran et navneord og betyder her “ingen”; det angiver ikke i sig selv et bestemt tal. Eksempel: Er is geen verwarring. — “Der er ingen forvirring.” ontstaat er nutidsformen af ontstaan, “opstå”, i tredje person ental. Subjektet er geen verwarring, som behandles grammatisk som ental. I ledsætningen står det finitte verbum til sidst: dat ... geen verwarring ontstaat. Eksempel: Er ontstaat een probleem. — “Der opstår et problem.” Hele sætningen bygges sådan op: Het bericht er subjektet, moet udtrykker kravet, og beleefd maar specifiek zijn beskriver, hvordan beskeden skal være. zodat indleder derefter ledsætningen er geen verwarring ontstaat, hvor er indgår i konstruktionen “der opstår”, geen verwarring betyder “ingen forvirring”, og ontstaat står sidst på grund af ledsætningens ordstilling. Samlet betyder det: “Beskeden skal være høflig, men konkret, så der ikke opstår forvirring.”

8. Vraag wanneer een loodgieter langs zou kunnen komen, omdat doordeweekse ochtenden voor ons lastig zijn.

   Spørg, hvornår en VVS-montør kan komme på besøg, fordi hverdagsmorgener er svære for os.

   Vraag

   spørg

   wanneer

   hvornår

   loodgieter

   VVS-montør

   langs

   forbi

   zou kunnen

   ville kunne

   komen

   komme

   omdat

   fordi

   doordeweekse

   hverdags-

   ochtenden

   morgener

   voor ons

   for os

   lastig

   svære

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Vraag står her først som imperativ af vragen og betyder “spørg”. Imperativen bruger verbets stamme uden et udtrykt subjekt: Vraag wanneer ... = “Spørg, hvornår ...”. Som kontrast betyder vragen i Ik vraag ... “jeg spørger/​​spørger om”. wanneer betyder “hvornår” og indleder her et indirekte spørgsmål. I et direkte spørgsmål står Wanneer kan een loodgieter komen?; efter Vraag står den underordnede ordstilling med verbet senere i sætningen. loodgieter er substantivet “VVS-montør” eller “blikkenslager”. Flertal er loodgieters; den ubestemte artikel een foran ordet betyder ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere identificeret person. langs betyder her “forbi” i forbindelsen langs komen. Det er ikke den fulde betydning af hele forbindelsen alene: langs komen bruges om at komme forbi eller komme på besøg. komen er infinitiven “komme”. En genanvendelig form er iemand komt langs = “nogen kommer forbi”, mens kan komen betyder “kan komme”. zou kunnen kombinerer zou, en form af zullen, med kunnen, “kunne”. Sammen udtrykker det en mulig eller høfligt fremsat mulighed: “ville kunne”. I denne sætning gør kombinationen forespørgslen mindre direkte end et rent kan (“kan”). Fordi kunnen står efter zou, står det som infinitiv: zou kunnen komen = “ville kunne komme”. omdat betyder “fordi” og indleder årsagsledsætningen. Det forklarer, hvorfor der bliver bedt om et passende besøgstidspunkt. doordeweekse er den attributive form af adjektivet doordeweeks, “på hverdage” eller “hverdags-”. Foran flertalsordet ochtenden har adjektivet her endelsen -e: doordeweekse ochtenden. Det beskriver hverdagsmorgener, ikke weekender. ochtenden er flertal af substantivet ochtend, “morgen”. Ental er een ochtend, og flertal er ochtenden. Her er det flertalsformen, der fungerer som subjekt for zijn. voor ons betyder “for os”. ons er den oblikke/objektive form af det personlige pronomen for “vi” efter præpositionen voor: voor mij = “for mig”, voor ons = “for os”. Det angiver, hvem situationen er vanskelig for. lastig betyder her “svær” eller “besværlig”. Som prædikativt adjektiv efter zijn får det ikke en flertalsendelse: de ochtenden zijn lastig = “morgenerne er svære”. Som attributiv form foran et substantiv ses normalt lastige, for eksempel lastige ochtenden = “svære morgener”. zijn betyder her “er” og er den finitte form af zijn, “at være”. Formen zijn bruges både som infinitiv og som nutidsform i flertal, men her er den nutidsform, fordi subjektet doordeweekse ochtenden er flertal. Sammen med lastig danner den prædikationen “er svære”. Hele strukturen er: Vraag wanneer ..., “Spørg, hvornår ...”, efterfulgt af omdat ..., “fordi ...”. een loodgieter er den person, der kan komme forbi, zou kunnen komen udtrykker den mulige eller høflige mulighed, og doordeweekse ochtenden zijn voor ons lastig angiver årsagen. Den samlede betydning er: “Spørg, hvornår en VVS-montør kan komme på besøg, fordi hverdagsmorgener er svære for os.”

9. We kunnen een flexibel tijdsblok voorstellen waarin iemand thuis kan zijn.

   Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.

   We kunnen

   vi kan

   flexibel

   fleksibelt

   tijdsblok

   tidsrum

   voorstellen

   foreslå

   waarin

   hvori

   iemand

   nogen

   thuis

   hjemme

   kan zijn

   kan være

   Uddybende forklaring

   We kunnen: kunnen er her nutidsformen af modalverbet kunnen med subjektet we, altså 1. person flertal. Et modalverbum står sammen med et andet verbum i infinitiv: We kunnen voorstellen betyder, at vi har mulighed for eller er i stand til at foreslå noget. I hovedsætningen står infinitiven voorstellen til sidst. flexibel: Dette er den attributive form af adjektivet flexibel foran tijdsblok. Her står det uden endelsen -e, fordi det er et ubestemt entaligt het-ord: een flexibel tijdsblok. Det er altså ikke kun ental, der bestemmer formen; kombinationen af ubestemt artikel og neutrum er relevant. Til sammenligning hedder det het flexibele tijdsblok med -e efter bestemt artikel. tijdsblok: Substantivet betyder et afgrænset tidsrum eller en tidsblok. Det er et sammensat ord af tijd og blok; flertalsformen er tijdsblokken. I denne sætning er det det, der foreslås. voorstellen: Infinitiven betyder her “foreslå”. Den bruges efter kunnen. I en hovedsætning kan det adskillelige verbum deles: We stellen een flexibel tijdsblok voor — “Vi foreslår et fleksibelt tidsrum.” Formen voorstellen er altså infinitiven, mens stellen ... voor er den delte nutidsform. waarin: Dette relative adverbium betyder her “hvori” eller mere naturligt “hvor” og indleder en relativsætning om det nævnte tidsblok. Det består funktionelt af waar + in og udtrykker “i hvilket”. Det er ikke selve tidsblokken, men forholdet “i det tidsrum” — een tijdsblok waarin .... iemand: Dette ubestemte pronomen betyder “nogen” eller “en person”. Det identificerer ikke, hvilken person der er tale om. Som subjekt i denne ledsætning er det den person, der kan være hjemme. thuis: Adverbiet betyder “hjemme” og beskriver stedet eller tilstanden at være i sit hjem. Det ændrer ikke form efter den person, der er hjemme. kan zijn: kan er nutidsformen af kunnen og står her i 3. person ental, fordi subjektet er iemand. zijn er infinitiven af “være”; efter et modalverbum kommer infinitiven. Sammen betyder de her “kan være”, nærmere bestemt at personen har mulighed for at være hjemme. Samlet består sætningen af We kunnen voorstellen (“Vi kan foreslå”) og objektet een flexibel tijdsblok (“et fleksibelt tidsrum”). Relativsætningen waarin iemand thuis kan zijn præciserer, hvad tidsblokken skal gøre muligt: den skal være et tidsrum, hvor en ikke nærmere identificeret person kan være hjemme. Hele betydningen er derfor: “Vi kan foreslå et fleksibelt tidsrum, hvor nogen kan være hjemme.”

10. Dat zou het voor de verhuurder makkelijker moeten maken om de reparatie te regelen.

    Det burde gøre det lettere for udlejeren at arrangere reparationen.

    Dat

    det

    zou … moeten

    burde …

    het

    det

    verhuurder

    udlejer

    makkelijker

    lettere

    maken

    gøre

    reparatie

    reparation

    regelen

    arrangere

    Uddybende forklaring

    Dat betyder her “det” og henviser, med støtte fra den foregående ytring, til den foreslåede løsning eller handling. Det er et demonstrativt pronomen; dets form angiver ikke i sig selv en bestemt referent. Eksempel: Dat is handig. — “Det er praktisk.” zou … moeten er en todelt modal konstruktion. zou er entalsformen i datid af zullen; sammen med moeten udtrykker konstruktionen her en forsigtig vurdering svarende til “burde”. moeten står i infinitiv. De to former hører sammen, selv om het og resten af verballeddet står imellem dem. Eksempel: Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” het betyder her “det” i konstruktionen het makkelijker maken: det fungerer som et foreløbigt objekt, mens den efterfølgende om-konstruktion udfolder, hvad der bliver gjort lettere. Det er ikke en angivelse af et antal. Her er det altså handlingen at arrangere reparationen, ikke et konkret navngivet objekt, hvis sværhedsgrad ændres. verhuurder betyder “udlejer”. Det er et navneord for den person eller part, der udlejer noget. I den fulde sætning står det med den bestemte artikel i de verhuurder; verhuurder er selve navneordsformen uden artiklen. Eksempel: De verhuurder antwoordt snel. — “Udlejeren svarer hurtigt.” makkelijker er komparativformen af makkelijk, “let” eller “nem”. En nyttig kæde er makkelijk — makkelijker — het makkelijkst: let — lettere — lettest. Her beskriver formen, at en handling bliver mindre vanskelig, ikke at udlejeren selv nødvendigvis bliver lettere. Eksempel: Deze manier is makkelijker. — “Denne måde er lettere.” maken betyder “gøre” og står i infinitiv efter moeten. Konstruktionen iets makkelijker maken betyder “gøre noget lettere”: noget får en lavere grad af vanskelighed. Eksempel: De uitleg maakt het werk makkelijker. — “Forklaringen gør arbejdet lettere.” reparatie betyder “reparation”. I den fulde sætning står det med den bestemte artikel i de reparatie; den bestemte form kan pege på en reparation, som er identificerbar i situationen, uden at denne ytring alene forklarer hvorfor. Eksempel: De reparatie duurt een dag. — “Reparationen tager en dag.” regelen betyder her “arrangere” eller “ordne”. Det står i infinitiv i om ... te regelen og angiver den handling, som bliver lettere for udlejeren at udføre. Eksempel: Zij regelt een afspraak. — “Hun arrangerer en aftale.” Samlet er mønstret Dat zou het + komparativ + moeten maken om ... te + infinitiv: “Det burde gøre det lettere at …”. Dat henviser til den foreslåede løsning, zou moeten udtrykker vurderingen “burde”, og het makkelijker maken om de reparatie te regelen siger, at løsningen gør det lettere for udlejeren at arrangere reparationen. voor de verhuurder angiver, hvem handlingen bliver lettere for. I om ... te regelen danner om og te sammen med infinitiven en infinitivskonstruktion, der angiver den handling, som bliver lettere; her er den ikke nødvendigvis et selvstændigt formålsled.