De
De betyder her den og står foran badkamerkraan som bestemt artikel. Brug de foran et bestemt navneord, når du taler om noget konkret i situationen.
badkamerkraan
badkamerkraan betyder vandhanen på badeværelset og er navnet på den lækkende genstand. Det bruges som et sammensat navneord for en vandhane, der hører til på badeværelset.
lekt
lekt betyder lækker i beskrivelsen af vandhanen. Formen bruges om en væske, der langsomt kommer ud af noget; i denne situation beskriver den et problem, der skal repareres.
weer
weer betyder igen og viser, at vandhanen allerede har lækket før. Det står her sammen med lekt og bruges, når en hændelse gentager sig.
zelfs
zelfs betyder selv eller endda og fremhæver, at vandhanen stadig lækker på trods af gårsdagens forsøg. Det kan bruges foran en omstændighed, der gør resultatet overraskende.
nadat
nadat betyder efter at og indleder den del, der fortæller, hvad der skete først. Efter nadat kommer en ledsætning, som her forklarer, at vandhanen blev strammet, før den igen begyndte at lække.
ik
ik betyder jeg og er den, der strammede vandhanen i dialogen. Det bruges som subjekt, når taleren fortæller om sine egne handlinger.
hem
hem henviser her til vandhanen som det, der blev strammet. Formen bruges som objekt efter en handling, når man henviser til den pågældende genstand eller person.
gisteren
gisteren betyder i går og placerer handlingen på dagen før samtalen. Det kan sættes sammen med en handling for at angive, hvornår den fandt sted.
heb
heb betyder har og er hjælpeverbum i heb aangedraaid. Sammen med et perfektum participium beskriver det her en handling, som taleren allerede har udført.
aangedraaid
aangedraaid betyder strammet i forbindelse med vandhanen. Det står sammen med heb i heb aangedraaid; brug denne type form, når en afsluttet handling beskrives i perfektum.
Omdat
Omdat betyder fordi og forklarer, hvorfor de bør kontakte udlejeren: problemet bliver ved. Det indleder en årsagsledsætning, hvor verbet står sidst, som i omdat het steeds weer gebeurt.
het
het betyder det i het steeds weer gebeurt og henviser til, at problemet fortsætter med at ske. Det kan bruges som subjekt i udtryk om en hændelse eller situation, der sker.
steeds
steeds betyder hele tiden eller gentagne gange og understreger, at problemet ikke stopper. I steeds weer gebeurt bruges det sammen med weer for at fremhæve gentagelsen.
gebeurt
gebeurt betyder sker og beskriver her, at lækagen bliver ved med at forekomme. Det bruges med het i het gebeurt, når man omtaler, at noget sker.
moeten
moeten betyder skal eller er nødt til og viser her, at de bør tage kontakt til udlejeren. Det efterfølges af en infinitiv, som i moeten contact opnemen.
we
we betyder vi og er subjektet, der sammen skal kontakte udlejeren. Det bruges i samtaler om handlinger, som taleren og andre udfører sammen.
waarschijnlijk
waarschijnlijk betyder sandsynligvis og gør anbefalingen mindre kategorisk. Det kan sættes ind i en sætning for at vise, at noget vurderes som sandsynligt, uden at det fremstilles som helt sikkert.
contact opnemen
contact opnemen betyder at kontakte nogen i denne dialog. Contact angiver selve kontakten, mens opnemen indgår som den anden del af det faste udtryk; brug mønstret contact opnemen met en person eller organisation, som i contact opnemen met de verhuurder.
met
met betyder med og står her efter contact opnemen for at angive, hvem kontakten skal rettes til. Mønstret contact opnemen met bruges, når man kontakter en bestemt person eller organisation.
verhuurder
verhuurder betyder udlejer og er den person, som parret vil kontakte om reparationen. Det bruges som navneord om den, der udlejer boligen.
kan
kan betyder kan og viser her, at taleren er i stand til eller har mulighed for at sende et foto. Det står foran en infinitiv, som i kan een foto sturen.
een
een betyder en eller et og står foran foto som ubestemt artikel. Brug een, når du omtaler én ting uden at gøre den bestemt for modtageren.
foto
foto betyder foto og er det, taleren kan sende til udlejeren. Det bruges som navneord efter een i een foto og som objekt for sturen.
sturen
sturen betyder sende og står som infinitiv efter kan i kan een foto sturen. Det bruges om at sende en genstand eller information til en modtager.
en
en betyder og og forbinder her to handlinger: at sende et foto og at forklare problemet. Det bruges til at binde ord, led eller hele handlinger sammen.
uitleggen
uitleggen betyder forklare og står efter kan i kan ... uitleggen. Det bruges ofte med dat for at præcisere, hvad forklaringen handler om, som i uitleggen dat een tijdelijke reparatie niet heeft gewerkt.
dat
dat betyder at i dat een tijdelijke reparatie niet heeft gewerkt og indleder indholdet af forklaringen. I dialogens Dat zou het ... også bruges Dat som et henvisende ord for det, der netop er nævnt; betydningen afhænger derfor af funktionen i sætningen.
tijdelijke
tijdelijke betyder midlertidig og beskriver reparatie som noget, der kun skulle løse problemet for en begrænset tid. Formen står foran et navneord og kan genbruges i mønstret tijdelijke plus navneord.
reparatie
reparatie betyder reparation og betegner det forsøg, som ikke løste lækagen. Det bruges som navneord om en handling eller løsning, der skal udbedre en skade.
niet
niet betyder ikke og nægter her, at den midlertidige reparation virkede. Det står i niet heeft gewerkt og kan bruges til at gøre en handling eller tilstand negativ.
heeft
heeft betyder har og er hjælpeverbum i niet heeft gewerkt. Sammen med gewerkt danner det en perfektumform, som beskriver resultatet af den tidligere reparation.
gewerkt
gewerkt betyder virket eller fungeret i niet heeft gewerkt. Sammen med heeft bruges det til at sige, at reparationen ikke gav det ønskede resultat.
Vermeld
Vermeld betyder nævn eller angiv og er en direkte opfordring til at tage oplysningerne med i beskeden. Det bruges i instruktioner, når modtageren skal inkludere en bestemt oplysning.
er
er betyder der i er water wordt verspild og indgår i den upersonlige formulering om spild af vand. Mønstret er nyttigt, når man beskriver, at noget foregår, uden at nævne en bestemt person som udfører handlingen.
water
water betyder vand og er det, der bliver spildt i dialogen. Det bruges som navneord om væsken og kan stå som det, der påvirkes af en handling.
wordt
wordt betyder bliver og indgår i wordt verspild, hvor vandet beskrives som spildt. I wordt nat fungerer det som verbet i betydningen bliver våd; formen bruges altså både i den passive formulering og ved en forandring.
verspild
verspild betyder spildt og beskriver, hvad der sker med vandet. Det står sammen med wordt i wordt verspild og bruges til at beskrive en handling, hvor vand går til spilde.
aanrecht
aanrecht betyder køkkenbord eller bordplade og er den overflade, der bliver våd. Det bruges som navneord om arbejdsfladen i et køkken.
nat
nat betyder våd og beskriver her tilstanden af aanrecht. Det bruges efter wordt i wordt nat, når noget ændrer tilstand og bliver vådt.
Zullen
Zullen betyder her skal vi og bruges til at foreslå en fælles handling i spørgsmålet Zullen we zeggen. Mønstret Zullen we plus infinitiv er nyttigt, når man spørger, om man skal gøre noget sammen.
zeggen
zeggen betyder sige og står som infinitiv efter Zullen i Zullen we zeggen. Det bruges, når man overvejer at formulere eller fortælle noget til en anden.
probleem
probleem betyder problem og henviser her til årsagen til beskeden til udlejeren. Det bruges som navneord om den konkrete vanskelighed, som skal forklares eller løses.
zelf
zelf betyder selv og understreger her, at de ikke selv har forårsaget problemet. Det kan sættes efter subjektet for at fremhæve, hvem der gjorde eller ikke gjorde noget.
hebben
hebben betyder har og står efter we i we ... hebben veroorzaakt. Sammen med veroorzaakt danner det en perfektumform for en handling, som de benægter at have udført.
veroorzaakt
veroorzaakt betyder forårsaget og beskriver den handling, som de siger, at de ikke udførte. Det står sammen med hebben i hebben veroorzaakt og bruges om årsagen til et problem eller resultat.
Zet
Zet betyder her sæt eller tag med i udtrykket Zet dat er duidelijk bij. I denne situation er det en opfordring til tydeligt at inkludere en oplysning i beskeden; mønstret iets erbij zetten bruges om at føje noget til en tekst.
duidelijk
duidelijk betyder tydeligt og beskriver, hvordan oplysningen skal inkluderes. Det bruges her som en måde at angive, at modtageren ikke skal være i tvivl om budskabet.
bij
bij betyder her med eller til i udtrykket Zet dat er duidelijk bij og viser, at noget føjes til en allerede eksisterende besked. Sammen med erbij zetten bruges det, når man vil inkludere en ekstra oplysning.
maar
maar betyder men og markerer kontrasten mellem at inkludere oplysningerne og at holde tonen rolig. Det forbinder her to instruktioner, hvor den anden begrænser eller nuancerer den første.
houd
houd betyder hold og er en opfordring til at bevare tonen rolig. Det bruges i mønstret houd iets plus en beskrivelse, når man beder nogen om at bevare en bestemt tilstand.
toon
toon betyder tone og henviser her til den måde, beskeden lyder på over for udlejeren. Det bruges som navneord i houd de toon rustig, hvor tonen beskrives som rolig.
rustig
rustig betyder rolig og beskriver den ønskede tone i beskeden. Det står efter toon i houd de toon rustig og bruges til at angive en rolig måde at kommunikere på.
bericht
bericht betyder besked og er den tekst, som de planlægger at sende til udlejeren. Det bruges om en skriftlig meddelelse, der kan indeholde en forklaring og en anmodning.
moet
moet betyder skal eller bør og beskriver her, hvilke egenskaber beskeden bør have. Det efterfølges af infinitiven zijn i moet ... zijn, når man angiver, hvordan noget skal være.
beleefd
beleefd betyder høflig og beskriver den ønskede måde at formulere beskeden på. Det bruges efter zijn i bericht moet beleefd ... zijn for at angive en egenskab ved beskeden.
specifiek
specifiek betyder specifik eller konkret og viser, at beskeden skal indeholde præcise oplysninger. Det står sammen med beleefd som en anden ønsket egenskab ved bericht.
zijn
zijn betyder være og står efter moet i moet beleefd maar specifiek zijn. Det bruges til at forbinde noget med de egenskaber, man siger, at det skal have.
zodat
zodat betyder så der eller så at og angiver det ønskede resultat af en høflig og specifik besked. Det indleder en ledsætning, som her forklarer, at forvirring skal undgås.
geen
geen betyder ingen eller ikke nogen og nægter her eksistensen af verwarring. Det står foran et navneord i geen verwarring og bruges, når man siger, at noget ikke findes eller ikke forekommer.
verwarring
verwarring betyder forvirring og er det problem, som beskeden skal forhindre. Det bruges som navneord om en situation, hvor noget kan blive misforstået eller uklart.
ontstaat
ontstaat betyder opstår og beskriver her, hvad der ikke skal ske: verwarring ontstaat. Det bruges i ledsætningen er geen verwarring ontstaat til at fortælle, at en tilstand eller situation bliver til.
Vraag
Vraag betyder spørg og er en direkte instruktion om at bede om oplysninger om et muligt besøg. Det bruges i beskeder eller samtaler, når man vil have nogen til at stille et spørgsmål.
wanneer
wanneer betyder hvornår og indleder spørgsmålet om tidspunktet for besøget. Det bruges i en indirekte spørgesætning som Vraag wanneer een loodgieter langs zou kunnen komen.
loodgieter
loodgieter betyder blikkenslager eller VVS-montør og er den fagperson, der muligvis skal besøge boligen. Det bruges som navneord om en person, der arbejder med rør og vandinstallationer.
langs
langs betyder her forbi eller på besøg i udtrykket langs zou kunnen komen. Sammen med komen bruges det om, at nogen kommer forbi et sted eller besøger nogen.
zou
zou viser her en foreløbig eller høfligt formuleret mulighed for, at blikkenslageren kan komme. I zou kunnen komen står det sammen med kunnen og infinitiven komen for at spørge, hvornår et besøg kunne finde sted.
kunnen
kunnen betyder kunne og udtrykker mulighed i zou kunnen komen. Det står efter zou og foran infinitiven komen i mønstret zou kunnen plus handling.
komen
komen betyder komme og beskriver blikkenslagerens mulige besøg. Det står som infinitiv i langs zou kunnen komen og bruges om at bevæge sig til det sted, hvor taleren er.
doordeweekse
doordeweekse betyder hverdags- eller på hverdage og beskriver ochtenden, der ligger på almindelige arbejdsdage. Det står foran et navneord og bruges til at afgrænse bestemte dage i ugen.
ochtenden
ochtenden betyder morgener og henviser her til de morgener på hverdage, hvor de har svært ved at være til rådighed. Det bruges som navneord om tidspunkter om morgenen.
voor
voor betyder for i voor ons og viser, at hverdagsmorgenerne er vanskelige set fra deres situation. Det bruges foran en person eller gruppe for at angive, hvem noget gælder for.
ons
ons betyder os og står efter voor som den gruppe, som tidspunktet er vanskeligt for. Det bruges som objekt efter en præposition, som i voor ons.
lastig
lastig betyder besværlig eller vanskelig og beskriver hverdagsmorgenerne i deres planlægning. Det bruges efter zijn i ochtenden ... lastig zijn for at beskrive en situation, der ikke passer godt.
flexibel
flexibel betyder fleksibel og beskriver det tidsblok, som de vil foreslå. Det bruges foran et navneord, når tidspunktet kan tilpasses efter, hvornår nogen kan være hjemme.
tijdsblok
tijdsblok betyder tidsrum eller tidsblok og betegner den periode, hvor et besøg kan finde sted. Det bruges som navneord efter een flexibel og kan være objekt for voorstellen.
voorstellen
voorstellen betyder foreslå og står som infinitiv efter kunnen i kunnen ... voorstellen. Det bruges, når man præsenterer en mulighed eller plan, som andre kan overveje.
waarin
waarin betyder hvori eller hvor og henviser her til tidsblokken, hvor nogen kan være hjemme. Det indleder en relativsætning, som forklarer, hvad der kan ske inden for dette tidsrum.
iemand
iemand betyder nogen og bruges her om en ubestemt person, der kan være hjemme. Det bruges, når personen ikke er bestemt eller ikke behøver at blive identificeret.
thuis
thuis betyder hjemme og angiver det sted, hvor nogen kan være under besøget. Det bruges efter zijn i iemand thuis kan zijn for at beskrive, at en person befinder sig i sit hjem.
makkelijker
makkelijker betyder lettere og beskriver, at en fleksibel aftale gør planlægningen mindre vanskelig. Det bruges i mønstret iets makkelijker maken, hvor noget gør en handling eller situation lettere.
maken
maken betyder gøre og står i makkelijker maken, som betyder at gøre noget lettere. Det bruges efter en beskrivelse som makkelijker for at angive den handling, der skaber den lettere situation.
om
om indgår sammen med te i om de reparatie te regelen og markerer formålet med, at det bliver lettere for udlejeren. Mønstret om plus te plus infinitiv bruges, når man forklarer, hvad noget skal gøre muligt eller lette.
te
te er infinitivmarkøren i te regelen. Sammen med om indleder den her formålet om at arrangere reparationen.
regelen
regelen betyder arrangere eller ordne og står i om de reparatie te regelen. Det bruges om at få en praktisk aftale eller løsning på plads, her reparationen.