En fair rengøringsrutine | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med En fair rengøringsrutine kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Onze schoonmaakroutine werkt niet, en de keuken wordt steeds rommeliger.

onzuh skhoonmaakrutinuh værkt niet, en də køøkən vort steeds romməli-ghər. Vores rengøringsrutine fungerer ikke, og køkkenet bliver hele tiden rodet til.

Ik denk niet dat een van ons het expres doet.

ik dæŋk niet dat een van ons ət ekspres dut. Jeg tror ikke, at nogen af os gør det med vilje.

Misschien hebben we een duidelijkere standaard nodig, vooral voor de afwas en het fornuis.

misskhiin hæbbən vuh een døjdələkər standaart nootikh, fooraal voor də afvas en ət for-nøjs. Måske har vi brug for en tydeligere standard, især for opvasken og komfuret.

We kunnen de taken elke week afwisselen, zodat dezelfde persoon niet altijd dweilt.

vuh kynnən də taakən elkuh week afvissələn, soodat dəzɛlfdə persoon niet altæjt dvæjlt. Vi kunne skiftes til opgaverne hver uge, så den samme person ikke altid vasker gulv.

Dat klinkt eerlijk, hoewel ik liever het vuilnis buitenzet dan de badkamer schoonmaak.

dat klinkt eerlijk, hoovəl ik liever ət vuilnis bøjtənzæt dan də batkamer skhoonmaak. Det lyder fair, selv om jeg foretrækker at gå ud med skraldet frem for at gøre badeværelset rent.

Voorkeuren zijn prima, maar de vervelende klusjes moeten nog steeds worden verdeeld.

foorkøurən zæjn priima, maar də fərveelendə klysjuhs mootən nokh steeds vordən fərdeelt. Det er fint at have præferencer, men de ubehagelige opgaver skal stadig deles.

Als we het opschrijven, kunnen we voorkomen dat we later boos op elkaar worden.

als vuh ət opskhræjvən, kynnən vuh foorkoomən dat vuh laater boos op əlkaar worden. Hvis vi skriver det ned, kan vi undgå, at vi senere bliver sure på hinanden.

Laten we een eenvoudig schema maken en het doornemen nadat we het een tijdje hebben geprobeerd.

laaten vuh een eenvaudəkh skheema maakən en ət doorn eemən naadaat vuh ət een tæjtsjuh hæbbən ghəproobeert. Lad os lave et simpelt skema og gennemgå det, efter at vi har prøvet det i et stykke tid.

Als het te streng voelt, kunnen we het aanpassen in plaats van ruzie te maken.

als ət tə streng fuult, kynnən vuh ət aanpassən in plaats fan ryzi tə maakən. Hvis det føles for strengt, kan vi justere det i stedet for at skændes.

Het doel is een schoner huis, geen perfect systeem.

ət duul is een skhoonər højs, gheen perfekt sisteem. Målet er et renere hjem, ikke et perfekt system.

Ord for ord

Onze »Onze« betyder »vores« og viser, at rengøringsrutinen tilhører eller gælder begge personer i dialogen. Det bruges foran et navneord, som i »Onze schoonmaakroutine«, når man taler om noget fælles.

schoonmaakroutine »schoonmaakroutine« betyder »rengøringsrutine« og betegner den fælles måde at organisere rengøringen på. Sammensætningen bruges her som emne for »Onze schoonmaakroutine werkt niet«; den kan bruges, når man diskuterer faste rengøringsvaner i hjemmet.

werkt »werkt« betyder her »fungerer« i vurderingen af, om rutinen giver det ønskede resultat. Det bruges i mønstret »iets werkt niet«, som i »Onze schoonmaakroutine werkt niet«, når en plan eller metode ikke fungerer.

niet »niet« nægter udsagnet og betyder her »ikke« i »werkt niet«. Det står efter verbet i denne sætning og kan bruges til at afvise, at noget fungerer eller sker.

en »en« forbinder de to dele af udsagnet om rutinen og køkkenet og betyder »og«. Det bruges til at føje en ny oplysning til en allerede nævnt oplysning, som i »werkt niet, en de keuken...«.

de »de« er det bestemte kendeord foran »keuken« i »de keuken« og svarer her til »det« i betydningen det bestemte køkken. Det bruges sammen med et bestemt navneord, når man taler om et konkret køkken, som begge kender.

keuken »keuken« betyder »køkken« og er det rum, der bliver mere rodet i dialogen. Det bruges her i »de keuken«; ordet kan bruges, når man taler om rengøring eller andre forhold i køkkenet.

wordt »wordt« betyder her »bliver« i »de keuken wordt steeds rommeliger«. Det viser en forandring i køkkenets tilstand og kan bruges i mønstret »iets wordt ...«, når noget udvikler sig til en ny tilstand.

steeds »steeds« betyder her »hele tiden« og viser, at køkkenet fortsætter med at blive mere rodet. Det står foran »rommeliger« i »wordt steeds rommeliger« og bruges til at fremhæve en fortsat udvikling.

rommeliger »rommeliger« betyder »mere rodet« og beskriver, at køkkenets tilstand bliver værre. Det bruges efter »wordt steeds« i »de keuken wordt steeds rommeliger«, når man sammenligner den nuværende tilstand med en tidligere mindre rodet tilstand.

Ik »Ik« betyder »jeg« og er den person, der udtrykker sin egen vurdering i »Ik denk niet...«. Det står her først i sætningen og bruges som den, der tænker, mener eller vurderer noget.

denk »denk« betyder »tror« i »Ik denk niet dat...« og introducerer talerens vurdering. Det bruges ofte med »dat« foran den vurdering eller information, man tager stilling til.

dat »dat« betyder her »at« og indleder indholdet af vurderingen i »Ik denk niet dat een van ons...«. Det forbinder »denk« med en hel ledsætning, der forklarer, hvad personen ikke tror.

een »een« betyder her »en« i »een van ons« og peger på én person uden at angive hvem. Sammen med »van ons« bruges det til at udtrykke »en af os«.

van »van« betyder her »af« i »een van ons« og viser, at personen er valgt fra gruppen »ons«. Mønstret »een van ...« bruges til at tale om ét medlem af en gruppe.

ons »ons« betyder »os« i »een van ons« og henviser til gruppen, som taleren og den anden person tilhører. Det bruges efter »van«, når man vil sige, at nogen er en del af gruppen.

het »het« betyder her »det« i »het expres doet« og henviser til den handling, der er tale om. I dialogen står det som genstand for »doet«; »het« kan også være et bestemt kendeord, men det er ikke den funktion, det har her.

expres »expres« betyder »med vilje« og viser, at handlingen ikke blev udført bevidst. Det står i udtrykket »het expres doet« og bruges, når man forklarer, om nogen gjorde noget med hensigt.

doet »doet« betyder »gør« i »een van ons het expres doet«. Det bruges her om at udføre den handling, som nævnes indirekte gennem »het«; mønstret »iets doet« kan bruges, når man taler om, hvad nogen gør.

Misschien »Misschien« betyder »måske« og gør forslaget om en tydeligere standard forsigtigt i stedet for kategorisk. Det står først i »Misschien hebben we...« og bruges til at fremsætte en mulighed eller idé.

hebben »hebben« betyder »har« i konstruktionen »hebben ... nodig«, som her betyder, at de har brug for en tydeligere standard. Mønstret »iets nodig hebben« bruges til at sige, at man har brug for noget.

we »we« betyder »vi« og henviser til de to husfæller, der skal finde en løsning sammen. Det står her som den, der »hebben ... nodig«, og bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og andre.

duidelijkere »duidelijkere« betyder »tydeligere« og beskriver en standard, der skal være mere klar end den nuværende. Det står foran »standaard« i »een duidelijkere standaard« og bruges, når man foreslår en klarere løsning eller regel.

standaard »standaard« betyder »standard« og betegner det niveau eller den regel, som rengøringen skal leve op til. I »een duidelijkere standaard« bruges det om en fælles forventning til blandt andet opvasken og komfuret.

nodig »nodig« betyder her »brug for« i »hebben ... nodig«, ikke blot »nødvendig« som en løs beskrivelse. Det står efter det, man har brug for, og bruges i mønstret »iets nodig hebben«.

vooral »vooral« betyder »især« og fremhæver opvasken og komfuret som de områder, der kræver særlig opmærksomhed. Det står foran »voor de afwas en het fornuis« og bruges til at fremhæve noget inden for en større gruppe.

voor »voor« betyder her »for« og forbinder standarden med de områder, den skal gælde for: »voor de afwas en het fornuis«. Denne brug angiver, hvad en regel, hjælp eller opmærksomhed er rettet mod.

afwas »afwas« betyder »opvask« og henviser til tallerkener, bestik og andet, der skal vaskes op. Det står i »de afwas« og bruges her som et af de konkrete rengøringsområder.

fornuis »fornuis« betyder »komfur« og er det andet konkrete køkkenområde, som standarden skal omfatte. Det står i »het fornuis« og bruges, når man taler om rengøring eller brug af komfuret.

kunnen »kunnen« betyder »kan« i »We kunnen ... afwisselen« og udtrykker muligheden for at skiftes til opgaverne. Det står foran »afwisselen« og bruges sammen med en infinitiv til at beskrive, hvad man kan gøre.

taken »taken« betyder »opgaverne« og henviser til rengøringsopgaverne, som skal fordeles mellem husfællerne. Det står efter »de« i »de taken« og bruges som genstand for »afwisselen«.

elke »elke« betyder »hver« i »elke week« og angiver, at fordelingen skal ændres uge for uge. Det står foran entalsordet »week« og bruges til at beskrive noget, der gentager sig for hver enkelt tidsperiode.

week »week« betyder »uge« og angiver den tidsperiode, som opgaverne roteres efter. I »elke week« bruges det til at sige, at ordningen ændres hver uge.

afwisselen »afwisselen« betyder her »skiftes til« eller »rotere« og beskriver, at husfællerne skifter mellem opgaverne. Det står efter »kunnen« i »We kunnen de taken elke week afwisselen«; mønstret kan bruges om opgaver eller roller, der går på skift.

zodat »zodat« betyder »så at« og indleder resultatet eller formålet med at rotere opgaverne. Det forbinder »de taken ... afwisselen« med, at den samme person ikke altid vasker gulv.

dezelfde »dezelfde« betyder »den samme« og fremhæver, at det ikke altid skal være én bestemt person, der udfører opgaven. Det står foran »persoon« i »dezelfde persoon« og bruges til at identificere en identisk person eller ting.

persoon »persoon« betyder »person« og henviser her til den husfælle, der ellers kunne ende med altid at vaske gulv. Det bruges i »dezelfde persoon« som subjekt for »dweilt«.

altijd »altijd« betyder »altid« og viser, at handlingen ikke skal gentage sig hos den samme person hver gang. Det står foran »dweilt« i »niet altijd dweilt« og bruges til at beskrive noget, der sker hver gang eller uden undtagelse.

dweilt »dweilt« betyder »vasker gulv« og er den konkrete rengøringsopgave, som ikke altid skal ligge hos samme person. Det står efter »altijd« i »altijd dweilt« og bruges, når man taler om at gøre et gulv rent med en moppe.

klinkt »klinkt« betyder »lyder« i »Dat klinkt eerlijk« og bruges til at vurdere, hvordan et forslag virker for taleren. Mønstret »Dat klinkt ...« bruges til at give en umiddelbar vurdering af et forslag eller en idé.

eerlijk »eerlijk« betyder her »retfærdigt« eller »fair« og er talerens vurdering af forslaget. Det står efter »klinkt« i »Dat klinkt eerlijk« og bruges til at bedømme en ordning som rimelig.

hoewel »hoewel« betyder »selv om« og indleder en indrømmelse: forslaget er fair, selv om taleren har en præference. Det forbinder »Dat klinkt eerlijk« med den efterfølgende personlige præference.

liever »liever« betyder »hellere« i »ik liever het vuilnis buitenzet dan...« og viser, hvilken af to opgaver taleren foretrækker. Det bruges i mønstret »liever ... dan ...«, hvor den foretrukne mulighed står før »dan«.

vuilnis »vuilnis« betyder »skrald« og er det, taleren foretrækker at sætte udenfor. Det står i »het vuilnis« og bruges her som genstand for det sammensatte verbum »buitenzet«.

buitenzet »buitenzet« betyder »sætter ud« og beskriver, at skraldet sættes udenfor. Det står i »het vuilnis buitenzet«; i denne ledsætning står verbets dele samlet, og udtrykket bruges om at sætte affald ud.

dan »dan« betyder »end« og markerer den mulighed, som »liever« sammenligner med den foretrukne opgave. I mønstret »liever ... dan ...« kommer den mindre foretrukne mulighed efter »dan«.

badkamer »badkamer« betyder »badeværelse« og er det rum, som taleren helst vil undgå at gøre rent. Det står i »de badkamer« og bruges her som genstand for »schoonmaak«.

schoonmaak »schoonmaak« betyder her »gør rent« i »de badkamer schoonmaak«. Det står efter genstanden »de badkamer« i ledsætningen og bruges til at beskrive rengøring af et konkret rum.

Voorkeuren »Voorkeuren« betyder »præferencer« og henviser til personlige valg mellem forskellige rengøringsopgaver. Det står først i »Voorkeuren zijn prima« og bruges, når man taler om, hvad nogen foretrækker.

zijn »zijn« betyder »er« i »Voorkeuren zijn prima« og forbinder præferencerne med vurderingen »prima«. Det bruges her efter subjektet og kan indgå i mønstret »iets zijn ...«, når man vurderer noget.

prima »prima« betyder »fint« eller »helt i orden« og accepterer, at husfællerne har forskellige præferencer. Det står efter »zijn« i »Voorkeuren zijn prima« og bruges til at give en positiv, uformel vurdering.

maar »maar« betyder »men« og markerer kontrasten mellem at have præferencer og stadig dele de ubehagelige opgaver. Det forbinder to udsagn, hvor det andet begrænser eller nuancerer det første.

vervelende »vervelende« betyder »ubehagelige« eller »irriterende« og beskriver de opgaver, som ingen nødvendigvis ønsker. Det står foran »klusjes« i »de vervelende klusjes« og bruges til at karakterisere besværlige småopgaver.

klusjes »klusjes« betyder »småopgaver« eller »pligter« og henviser her til de ubehagelige rengøringsopgaver. Det står i »de vervelende klusjes« og bruges om praktiske opgaver, der skal udføres i hjemmet.

moeten »moeten« betyder »skal« og udtrykker, at de ubehagelige opgaver stadig er nødvendige at fordele. Det står foran »worden verdeeld« og bruges til at udtrykke krav eller nødvendighed.

nog »nog« betyder her »stadig« og viser, at opgaverne skal deles, selv om præferencerne er accepteret. Det står i »moeten nog steeds worden verdeeld« sammen med »steeds« for at understrege, at kravet fortsætter.

worden »worden« indgår i »worden verdeeld« og hjælper med at udtrykke, at opgaverne bliver fordelt. Det står efter »moeten«; konstruktionen bruges, når fokus er på, hvad der sker med opgaverne, snarere end hvem der fordeler dem.

verdeeld »verdeeld« betyder »fordelt« i »de klusjes moeten ... worden verdeeld«. Det beskriver resultatet, hvor rengøringsopgaverne deles mellem husfællerne, og bruges her sammen med »worden« efter »moeten«.

Als »Als« betyder »hvis« og indleder betingelsen »Als we het opschrijven«. Det bruges til at koble en mulig handling sammen med dens forventede følge, her at de kan forebygge vrede senere.

opschrijven »opschrijven« betyder »skrive ned« og henviser til at skrive rengøringsaftalen eller fordelingen ned. Det står efter »we« i betingelsen »Als we het opschrijven« og bruges, når information skal fastholdes skriftligt.

voorkomen »voorkomen« betyder her »forhindre« eller »undgå« og beskriver den fordel, som det nedskrevne skema skal give. Det står efter »kunnen« i »kunnen voorkomen dat...«; mønstret bruges til at sige, at man vil forhindre en bestemt følge.

later »later« betyder »senere« og angiver, hvornår de ellers kunne blive vrede på hinanden. Det står foran »boos« i »later boos op elkaar worden« og bruges til at placere en mulig situation på et senere tidspunkt.

boos »boos« betyder »vred« og beskriver den følelse, som de vil undgå at få over for hinanden. Det står efter »later« i »later boos ... worden« og bruges med »worden« til at beskrive, at nogen bliver vred.

op »op« indgår i forbindelsen »boos op elkaar« og viser, hvem vreden er rettet mod. Sammen med »elkaar« bruges det her til at sige, at de bliver vrede på hinanden.

elkaar »elkaar« betyder »hinanden« og viser, at forholdet går begge veje mellem husfællerne. Det står i »boos op elkaar« og bruges, når personer i en gruppe påvirker eller retter en handling mod hinanden.

Laten »Laten« indleder forslaget »Laten we ...« og betyder her »lad os«. Konstruktionen bruges til at foreslå en fælles handling, som her at lave et enkelt skema.

eenvoudig »eenvoudig« betyder »enkelt« og beskriver et skema, der ikke skal være kompliceret. Det står foran »schema« i »een eenvoudig schema« og bruges til at karakterisere noget som let at forstå eller bruge.

schema »schema« betyder »skema« og er den oversigt over rengøringsopgaver, som husfællerne vil lave. Det står som genstand for »maken« i »een eenvoudig schema maken« og bruges om en planlagt oversigt.

maken »maken« betyder »lave« i »een eenvoudig schema maken«. Det står efter »Laten we« og bruges til at foreslå, at man fremstiller eller opretter noget konkret.

doornemen »doornemen« betyder »gennemgå« og henviser til, at de senere vil se skemaet igennem sammen. Det står efter »en« i »maken en het doornemen« og bruges om at gennemse eller diskutere indholdet af en plan eller tekst.

nadat »nadat« betyder »efter at« og indleder tidspunktet for gennemgangen af skemaet. Det forbinder »het doornemen« med handlingen »we het een tijdje hebben geprobeerd«.

tijdje »tijdje« betyder »et stykke tid« og angiver en ubestemt, kortere periode, hvor ordningen skal afprøves. Det står i »een tijdje« og bruges til at tale om en periode uden at angive en præcis længde.

geprobeerd »geprobeerd« betyder »prøvet« i »we het een tijdje hebben geprobeerd« og viser, at de har afprøvet ordningen. Det står sammen med »hebben« og bruges, når man taler om at have forsøgt eller afprøvet noget.

te »te« betyder her ikke »for« alene, men indgår i »te streng« og gør vurderingen »for streng«. Det står foran »streng« i »Als het te streng voelt« og bruges til at vise, at noget overstiger det passende niveau.

streng »streng« betyder »streng« og beskriver en ordning, der føles for krævende eller ufleksibel. Det står i »te streng« og bruges til at vurdere regler eller systemer.

voelt »voelt« betyder »føles« i »Als het te streng voelt« og beskriver, hvordan ordningen opleves. Det bruges med »het« som subjekt og et adjektiv efter verbet, når man vurderer en oplevelse eller fornemmelse.

aanpassen »aanpassen« betyder »justere« eller »tilpasse« og beskriver, hvad de kan gøre, hvis skemaet er for strengt. Det står efter »kunnen« i »kunnen we het aanpassen« og bruges om at ændre noget, så det passer bedre.

in »in« indgår i »in plaats van« og hjælper med at udtrykke et alternativ til at skændes. Denne faste forbindelse bruges til at sige, at man vælger én handling frem for en anden.

plaats »plaats« betyder »sted« eller »plads«, men i »in plaats van« indgår det i den faste betydning »i stedet for«. Konstruktionen bruges her til at vælge tilpasning frem for at skændes.

ruzie »ruzie« betyder »skænderi« og henviser til den konflikt, som husfællerne vil undgå. Det står i »ruzie te maken« og bruges i udtrykket »ruzie maken« om at skændes eller skabe konflikt.

doel »doel« betyder »mål« og betegner det resultat, som rengøringsordningen skal føre til. Det står i »Het doel is...« og bruges til at introducere det, man ønsker at opnå.

is »is« betyder »er« og forbinder »Het doel« med målet »een schoner huis«. Det bruges i konstruktionen »Het doel is ...« til at forklare, hvad formålet er.

schoner »schoner« betyder »renere« og beskriver det hjem, som er målet for ordningen. Det står foran »huis« i »een schoner huis« og bruges, når man sammenligner med et hjem, der er mindre rent.

huis »huis« betyder »hjem« eller »hus« og er det sted, som rengøringen skal gøre renere. Det står i »een schoner huis« og bruges her som det konkrete resultat af rengøringsrutinen.

geen »geen« betyder »ikke noget« eller »intet« foran »perfect systeem« og afviser, at målet er et perfekt system. Det bruges foran et navneord uden bestemt kendeord, når man benægter, at noget af den type er tilfældet.

perfect »perfect« betyder »perfekt« og beskriver det system, som taleren siger ikke er målet. Det står foran »systeem« i »geen perfect systeem« og bruges til at angive en fejlfri eller ideel standard.

systeem »systeem« betyder »system« og henviser her til selve rengøringsordningen. I »geen perfect systeem« bruges det som det, der ikke behøver at være perfekt, fordi det vigtigste er et renere hjem.

Grammatikpunkter

hoewel + bijzin

Hoewel het systeem eenvoudig klinkt, werkt het.

hoovəl ət sisteem eenvaudəkh klinkt, værkt ət.

Selv om systemet lyder enkelt, fungerer det.

Efter hoewel står verbet sidst i ledsætningen. Efter kommaet står verbet før subjektet.

nadat + bijzin

Nadat we het schema doornemen, passen we het aan.

naadaat vuh ət skheema doorn eemən, passən vuh ət aan.

Efter at vi har gennemgået skemaet, justerer vi det.

Nadat indleder en ledsætning om noget, der sker først. Verbet står sidst i ledsætningen.

Nederlandsk Ordforråd

afwas Substantiv

afvas opvask

afwisselen Verbum

afvissələn skiftes til

dezelfde Determinativ

dəzɛlfdə den samme

duidelijkere Adjektiv

døjdələkər tydeligere

dweilt Verbum

dvæjlt vasker gulv

expres Adverbium

ekspres med vilje

fornuis Substantiv

fornøjs komfur

rommeliger Adjektiv

romməli-ghər mere rodet

schoonmaakroutine Substantiv

skhoonmaakrutinuh rengøringsrutine

standaard Substantiv

standaart standard

taken Substantiv

taakən opgaver

werkt Verbum

værkt fungerer

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

skiftes til

Vis Svar

afwisselen

opvask

Vis Svar

afwas

komfur

Vis Svar

fornuis

med vilje

Vis Svar

expres