Planlægning af måltider til en travl uge | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Volgende week lijkt druk te worden, dus het zou helpen om van tevoren wat maaltijden klaar te maken.

   Næste uge ser travl ud, så det ville hjælpe at forberede nogle måltider på forhånd.

   Volgende

   næste

   week

   uge

   lijkt

   ser ud til

   druk

   travl

   te worden

   at blive

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   van tevoren

   på forhånd

   maaltijden

   måltider

   klaar te maken

   at gøre klar; at forberede

   Uddybende forklaring

   Volgende betyder her “næste” og står foran week. Volgende week betyder “næste uge” og peger på ugen efter den aktuelle uge. week betyder “uge”. Flertal er weken; i volgende week står substantivet i ental. lijkt er nutidsformen af lijken med volgende week som subjekt. Her betyder lijkt “ser ud til” og indgår sammen med te worden i betydningen “ser ud til at blive”. I en anden konstruktion kan man for eksempel sige Het lijkt moeilijk. — “Det ser svært ud.” druk betyder her “travl” om en periode med meget at gøre. Det er et beskrivende adjektiv. Eksempel: De week is druk. — “Ugen er travl.” te worden består af infinitiven worden (“blive”) og te. Sammen med lijkt beskriver det en forventet udvikling eller tilstand: “ser ud til at blive”. En nutidsform af worden er wordt, for eksempel i De week wordt druk. — “Ugen bliver travl.” zou er en form af zullen, som her giver en forsigtig eller hypotetisk betydning svarende til “ville”. Sammen med infinitiven helpen danner det zou helpen = “ville hjælpe”. Det er ikke selve zou, der betyder “hjælpe”. helpen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven efter zou. Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” van tevoren er et fast tidsudtryk, der betyder “på forhånd” eller “i forvejen”. Det angiver, at noget sker før det tidspunkt, hvor det bliver nødvendigt eller relevant. maaltijden betyder “måltider”. Det er flertal af maaltijd (“måltid”). Her angiver det, hvad der skal gøres klar. wat maaltijden betyder “nogle måltider”; wat gør udtrykket ubestemt og angiver ikke et nærmere bestemt antal. klaar te maken betyder “at gøre klar” og i denne sammenhæng “at forberede”. Maken betyder grundlæggende “lave/gøre”, mens klaar tilføjer betydningen “klar”. Konstruktionen iets klaar maken bruges om at gøre noget klar; her er wat maaltijden det, der gøres klar. Eksempel: Ik maak het eten klaar. — “Jeg gør maden klar.” Hele sætningen bygges sådan op: Volgende week (“næste uge”) er tidsrammen. lijkt druk te worden siger, at ugen ser ud til at blive travl. dus betyder “så/derfor” og forbinder dette med følgen het zou helpen — “det ville hjælpe”. Infinitivkonstruktionen om van tevoren wat maaltijden klaar te maken forklarer, hvad der ville hjælpe: at forberede nogle måltider på forhånd. Den samlede betydning er: “Næste uge ser travl ud, så det ville hjælpe at forberede nogle måltider på forhånd.”

2. Maaltijden van tevoren klaarmaken helpt, maar vermijd elke dag hetzelfde te eten.

   Måltidsforberedelse vil hjælpe, men undgå at spise det samme hver dag.

   Maaltijden

   måltider

   van tevoren

   på forhånd

   klaarmaken

   tilberede eller gøre klar

   helpt

   hjælper

   maar

   men

   vermijd

   undgå

   elke dag

   hver dag

   hetzelfde

   det samme

   te eten

   at spise

   Uddybende forklaring

   Maaltijden er flertal af maaltijd og betyder her måltider. Flertalsformen viser flere måltider; ental er maaltijd. Eksempel: Ik plan mijn maaltijden. — Jeg planlægger mine måltider. van tevoren er et fast tidsudtryk, der betyder på forhånd. Det kan bruges med mange handlinger: Bereid het van tevoren voor. — Forbered det på forhånd. klaarmaken er infinitiven med betydningen tilberede eller gøre klar. Den består af klaar og maken; som separabelt verbum kan den i en hovedsætning få formen Ik maak de maaltijd klaar. — Jeg gør måltidet klar. Her står infinitiven efter maaltijden van tevoren og fungerer sammen med hele denne gruppe som sætningens subjekt. helpt er nutidsformen af helpen for et entals-subjekt. Her er subjektet handlingen maaltijden van tevoren klaarmaken, altså “at tilberede måltider på forhånd”, og derfor står verbet i ental. helpen kan også bruges med en person som objekt: Ik help mijn vriend. — Jeg hjælper min ven. maar forbinder to dele med en modsætning: først en anbefaling om at forberede måltider, derefter en begrænsning eller anden anbefaling. Det betyder men. vermijd er imperativformen af vermijden, “undgå”. Den henvender sig direkte til én person, uden at et pronomen behøver stå foran: Vermijd suiker. — Undgå sukker. Verbet vermijden tager her infinitivskonstruktionen te eten som det, man skal undgå. elke dag betyder hver dag. elke står foran et entalsord i dette tidsudtryk, selv om udtrykket beskriver en gentagen handling. Eksempel: Ik loop elke dag. — Jeg går hver dag. hetzelfde betyder det samme eller den samme ting i denne sammenhæng. Formen med het bruges her selvstændigt om en ikke nærmere specificeret ting; den identificerer ikke et bestemt måltid eller en bestemt genstand i sig selv. Sammenlign dezelfde maaltijd — det samme måltid — hvor substantivet maaltijd står med de. te eten består af te plus infinitiven eten, “spise”. Efter vermijden danner det betydningen “at spise” som den handling, der skal undgås. Eten er uregelmæssigt i andre former, for eksempel ik eet — jeg spiser, men infinitiven er eten. Samlet er Maaltijden van tevoren klaarmaken handlingen “at tilberede måltider på forhånd”, og helpt siger, at denne handling hjælper. Efter maar gives den direkte anbefaling vermijd ... te eten: undgå at spise hetzelfde elke dag. Hele ytringen betyder derfor: “Måltidsforberedelse vil hjælpe, men undgå at spise det samme hver dag.”

3. Ik dacht eraan om een grote hoeveelheid groentecurry te maken.

   Jeg tænkte på at lave en stor portion grøntsagscurry.

   Ik dacht eraan

   Jeg tænkte på det

   grote

   stor

   hoeveelheid

   mængde

   groentecurry

   grøntsagscurry

   maken

   lave

   Uddybende forklaring

   Ik dacht eraan betyder her “jeg tænkte på det/at gøre det”. dacht er datidsformen af denken (“at tænke”); nutid er denk. I datid hedder flertalsformen dachten. Med det formelle pronomen u bruges dacht i både ental og flertal: U dacht eraan = “De tænkte på det”. eraan er en fast kombination af er + aan, som kan henvise til noget, der allerede er nævnt, eller stå sammen med en infinitivkonstruktion: Ik denk eraan om morgen te vertrekken = “Jeg overvejer at tage af sted i morgen”. Her introducerer om ... te maken, hvad tanken drejede sig om. grote betyder “stor” og er den bøjede form af adjektivet groot. Som attribut foran de-ordet hoeveelheid får adjektivet formen grote: een grote hoeveelheid. Formen grote kan også bruges i andre nominale sammenhænge; den står ikke i stedet for substantivet. hoeveelheid betyder “mængde” og er et de-ord: de hoeveelheid. Det bruges om, hvor meget der er af noget, og kan kombineres med forskellige slags substantiver afhængigt af sammenhængen. I een grote hoeveelheid groentecurry betegner det den samlede mængde curry; den ubestemte artikel een angiver ikke i sig selv et bestemt antal portioner. groentecurry er et sammensat substantiv af groente (“grøntsag/grøntsager”) og curry (“curry”). Som helhed betyder det “grøntsagscurry”. Det er den konkrete ret, som mængden gælder for; sammensætningen skal derfor læres som ét naturligt måltidsord, selv om delene også kan bruges hver for sig. maken betyder “at lave” og er infinitiven af maken. Efter om ... te står infinitiven med te: om een maaltijd te maken = “at lave et måltid”. I denne sætning er maken ikke bøjet efter subjektet, fordi den indgår i infinitivkonstruktionen. Samlet består sætningen af Ik dacht eraan + om een grote hoeveelheid groentecurry te maken: “Jeg tænkte på at lave en stor portion grøntsagscurry.” Konstruktionen kan genbruges med et andet mål, for eksempel Ik dacht eraan om soep te maken = “Jeg tænkte på at lave suppe”.

4. Dat werkt als je het goed in porties verdeelt en veilig bewaart.

   Det fungerer, hvis du fordeler den i passende portioner og opbevarer den sikkert.

   Dat

   det

   werkt

   fungerer

   als

   hvis

   je

   du

   het

   den/det

   goed

   godt

   porties

   portioner

   verdeelt

   fordeler

   veilig

   sikkert

   bewaart

   opbevarer

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger på den fremgangsmåde eller situation, der omtales: at fordele maden og opbevare den. Som selvstændigt pronomen er dat neutrum ental; det er ikke nødvendigvis et bestemt navneord, der er nævnt lige før. werkt kommer fra werken (“at fungere”). Det er nutid i 3. person ental: het werkt — “det fungerer”. Eksempel: Dat werkt goed. — “Det fungerer godt.” als indleder her en betingelse og betyder “hvis”. Konstruktionen als ... svarer til “hvis ...”; den skal ikke forstås som det tidslige “når” i denne sætning. je er subjektet “du”. I ledsætningen er det je, der udfører begge handlinger: du fordeler og opbevarer. het er objektpronomenet “den/det”. Med den faste oversættelse og konteksten om en stor portion grøntsagscurry er det her maden, der fordeles og opbevares. Formen het er neutrum ental; den siger ikke i sig selv, om objektet er en bestemt genstand eller masse, men fungerer her som det direkte objekt for begge verber. goed betyder her “godt” i betydningen “på en god eller passende måde”. Det fungerer adverbielt og beskriver måden, hvorpå man fordeler maden. Eksempel: Je verdeelt het goed. — “Du fordeler det godt.” porties er flertal af portie, “portion”. Det er de portioner, som maden deles op i. Ental: een portie; flertal: porties. Eksempel: Ik maak twee porties. — “Jeg laver to portioner.” verdeelt kommer fra verdelen (“at fordele, dele op”). Det er nutid med subjektet je: je verdeelt. I ledsætningen står verbet efter objektet i sekvensen je het goed in porties verdeelt; hollandsk placer­er ofte det finitte verbum sidst i en ledsætning. Præpositionen in sammen med porties viser resultatet: maden fordeles i portioner. veilig betyder “sikkert” og beskriver her den sikre måde at opbevare maden på. Det er samme form som adjektivet “sikker”, men her bruges det adverbielt. Eksempel: Bewaar het veilig. — “Opbevar det sikkert.” bewaart kommer fra bewaren (“at opbevare, gemme”). Det er nutid med subjektet je: je bewaart. Efter en er je stadig subjekt for den anden handling, selv om det ikke gentages: je ... verdeelt en ... bewaart. Hele strukturen er Dat werkt als ...: “Det fungerer, hvis ...”. Betingelsen udfoldes som je het goed in porties verdeelt — “du fordeler den i passende portioner” — og veilig bewaart — “opbevarer den sikkert”. Samlet betyder sætningen derfor: “Det fungerer, hvis du fordeler den i passende portioner og opbevarer den sikkert.”

5. Zal ik een deel invriezen en de rest in de koelkast bewaren?

   Skal jeg fryse noget ned og opbevare resten i køleskabet?

   Zal ik

   skal jeg

   een deel

   en del

   invriezen

   fryse ned

   de rest

   resten

   koelkast

   køleskab

   bewaren

   opbevare

   Uddybende forklaring

   Zal ik står først som et spørgsmålsmønster: “skal jeg …?” zal er nutidsformen af zullen og bruges her til at spørge, om taleren skal udføre handlingen. ik er første person ental, altså taleren. I et spørgsmål står verbet før subjektet: Zal ik ...? I en almindelig hovedsætning kan rækkefølgen være Ik zal .... een deel betyder her “en del” af noget, der allerede er relevant i situationen. een er den ubestemte artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. deel er et intetkønsord: het deel. Et genbrugeligt mønster er een deel van ..., for eksempel: Ik gebruik een deel van de groenten. — “Jeg bruger en del af grøntsagerne.” invriezen betyder “fryse ned”. Det er infinitiven af det separable verbum invriezen. I en hovedsætning kan det deles: Ik vries het in. — “Jeg fryser det ned.” I infinitiv står det samlet efter zal: Zal ik een deel invriezen? Det er verbet invriezen, ikke deel, der udtrykker selve nedfrysningen. de rest betyder “resten”, altså den del, der bliver tilbage efter den del, der nævnes først. rest er et de-ord: de rest. Artiklen de gør udtrykket bestemt. Eksempel: Een deel is klaar; de rest komt later. — “En del er klar; resten kommer senere.” koelkast betyder “køleskab”. Det er et sammensat substantiv: koel + kast, men den nyttige faste betegnelse er koelkast. I den fulde tekst står de koelkast, hvor de hører til substantivet; koelkast alene er den citerede kerne i phrase-opslaget. Eksempel: De melk staat in de koelkast. — “Mælken står i køleskabet.” bewaren betyder “opbevare” eller “gemme”. Det er infinitiven af verbet bewaren; efter zal står det derfor i infinitiv: Zal ik de rest bewaren? — “Skal jeg opbevare resten?” I denne sætning angiver in de koelkast, hvor resten skal opbevares. bewaren er ikke det samme som invriezen: det første handler om at opbevare, mens det andet specifikt handler om at fryse ned. Hele spørgsmålet bygges sådan: Zal ik + een deel invriezen + en + de rest in de koelkast bewaren? Første handling er at fryse en del ned, og den anden er at opbevare resten i køleskabet. Tilsammen betyder det: “Skal jeg fryse noget ned og opbevare resten i køleskabet?”

6. Vries een paar porties in.

   Frys nogle få portioner ned.

   Vries

   frys

   een paar

   nogle få

   porties

   portioner

   in

   ned

   Uddybende forklaring

   Vries er imperativformen af det adskillelige verbum invriezen (at fryse ned). Imperativen bruges til en direkte opfordring eller instruktion: Vries de soep in. = "Frys suppen ned." I denne sætning står verbets første del her, mens partiklen in kommer til sidst. een paar betyder her "nogle få" eller "et mindre antal". Det angiver et lille, ikke nærmere bestemt antal; det betyder ikke nødvendigvis præcis to. Eksempel: Ik neem een paar appels. = "Jeg tager nogle få æbler." porties er flertal af portie, "portion". Entalsformen er een portie, og flertalsformen får endelsen -s: twee porties = "to portioner". Her er det dette ord, der viser, at der er tale om mere end én portion. in er partiklen i invriezen og bidrager her til betydningen "ned" i forbindelse med nedfrysning. Sammen med Vries danner den den adskilte verbalkonstruktion Vries ... in; den skal derfor forstås samlet, selv om ordene står hver for sig. Hele mønstret er: Vries + een paar porties + in = "Frys nogle få portioner ned." Det er en direkte instruktion: man skal lægge et mindre antal portioner i fryseren.

7. Label elk bakje, zodat je gemakkelijk kunt kiezen.

   Mærk hver beholder, så det er nemt at vælge.

   Label

   mærk; sæt et mærke på

   elk

   hver

   bakje

   beholder

   zodat

   så at

   je

   du

   gemakkelijk

   nemt

   kunt

   kan

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Label er imperativ af labelen og betyder her, at man skal sætte et mærke på hver beholder. Infinitiv: labelen; imperativformen har ikke et synligt subjekt. Eksempel: Label de dozen. — Mærk kasserne. elk betyder hver og står foran entalsordet bakje. Det peger på beholderne én for én, ikke på et samlet ubestemt antal. Et nyttigt modsætningspar er elk bakje — hver beholder og alle bakjes — alle beholdere. bakje er et diminutiv af bak, altså en lille beholder eller skål. Endelsen -je danner her et diminutiv; den observerede form er ental, mens flertallet er bakjes. Eksempel: Het bakje is leeg. — Beholderen er tom. zodat indleder den del, der angiver formålet eller den tilsigtede virkning af det foregående: så at eller naturligt så. Det er en fast forbindelsesform, som forbinder hovedsætningen med en underordnet sætning. je er det uformelle pronomen du i denne sætning. Det står som subjekt for kunt; den konkrete person, som pronomenet henviser til, er ikke nærmere identificeret i de givne tekster. I andre sammenhænge kan je også være en uformel objektsform, så rollen skal findes i sætningen. gemakkelijk er et biord og betyder her nemt eller let. Det beskriver, hvordan handlingen kiezen kan udføres. Adjektivformen er også gemakkelijk, mens biordsbrugen her ikke får en særskilt endelse. Eksempel: Je leert gemakkelijk. — Du lærer nemt. kunt er 2. persons entalsform i nutid af kunnen — kan. Sammen med infinitiven kiezen udtrykker den mulighed eller evne: je kunt kiezen — du kan vælge. Formen kunt bærer person- og talbøjningen; kiezen forbliver infinitiv. Eksempel: Je kunt wachten. — Du kan vente. kiezen er infinitiven vælge. Den handler her om at vælge mellem de mærkede beholdere eller muligheder, uden at selve valgmulighederne specificeres i sætningen. Nutidsformen med je kan være je kiest, mens infinitiven efter kunt er kiezen. Samlet består udsagnet af imperativen Label elk bakje — mærk hver beholder — efterfulgt af zodat je gemakkelijk kunt kiezen — så du nemt kan vælge. Hele sætningen betyder derfor: Mærk hver beholder, så det er nemt at vælge.

8. Ik heb voor de lunch ook een evenwichtige maaltijd nodig, niet alleen rijst.

   Jeg har også brug for et afbalanceret måltid til frokost, ikke bare ris.

   heb … nodig

   har brug for

   voor de lunch

   til frokost

   ook

   også

   evenwichtige

   afbalanceret

   maaltijd

   måltid

   niet alleen

   ikke bare

   rijst

   ris

   Uddybende forklaring

   heb ... nodig betyder her “har brug for”. Det er en fast nederlandsk måde at udtrykke behov på: hebben + det, man har brug for, + nodig. heb er nutidsformen af hebben med subjektet ik; nodig står senere i sætningen. Eksempel: Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.” voor de lunch betyder “til frokost”. voor angiver her det måltid eller tidspunkt, som noget er beregnet til; de lunch er den bestemte nominalgruppe efter præpositionen. ook betyder “også” og føjer dette behov til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen. Placeringen lige efter voor de lunch ændrer ikke, at ordet gælder hele udsagnet om at have brug for måltidet. evenwichtige betyder her “afbalanceret”. Grundformen er evenwichtig; evenwichtige er den bøjede form foran maaltijd i denne nominalgruppe. Eksempel: een evenwichtige maaltijd — “et afbalanceret måltid”. Adjektivets -e er altså ikke en del af grundformen evenwichtig. maaltijd betyder “måltid”. Det er et nederlandsk substantiv, hvis flertal er maaltijden. I udtrykket een evenwichtige maaltijd beskriver adjektivet typen af måltid, mens een ikke i sig selv angiver et bestemt antal. niet alleen betyder “ikke bare” eller “ikke kun”. Konstruktionen begrænser ikke behovet til det, der nævnes bagefter: taleren har brug for et afbalanceret måltid, og ris alene er ikke tilstrækkeligt. Et almindeligt udvidet mønster er niet alleen X, maar ook Y — “ikke kun X, men også Y”. rijst betyder “ris”. Det bruges ofte som et masseord, når man taler om ris som mad eller ingrediens, og står derfor her uden en flertalsendelse. Eksempel: Ik eet rijst. — “Jeg spiser ris.” Samlet bygges udsagnet sådan op: Ik heb ... nodig siger, at taleren har brug for noget; voor de lunch angiver, at behovet gælder frokosten; ook tilføjer dette behov; een evenwichtige maaltijd angiver, hvad der er brug for; og niet alleen rijst præciserer, at det ikke kun skal være ris. Hele betydningen er derfor: “Jeg har også brug for et afbalanceret måltid til frokost, ikke bare ris.”

9. Voeg eieren, bonen of kip toe, afhankelijk van waar je zin in hebt.

   Tilsæt æg, bønner eller kylling, alt efter hvad du har lyst til at spise.

   Voeg … toe

   tilføj

   eieren

   æg

   bonen

   bønner

   kip

   kylling

   afhankelijk van

   afhængigt af

   waar je zin in hebt

   hvad du har lyst til

   Uddybende forklaring

   Voeg ... toe er imperativformen af det separable verbum toevoegen (tilføje). I imperativ står subjektet normalt ikke med: Voeg de saus toe. = “Tilsæt saucen.” I denne sætning står voeg først, mens partikelleddet toe kommer senere efter det, der skal tilsættes. eieren betyder her “æg” i flertal. Ental er ei, flertal eieren: Ik koop een ei = “Jeg køber et æg”; Ik koop eieren = “Jeg køber æg.” bonen betyder “bønner” og er flertal af boon: boon → bonen. Formen bruges her som en af de mulige ting, der kan tilsættes. kip betyder “kylling” eller kyllingekød. Det er her et stof- eller madnavn og står uden flertalsendelse, fordi der tales om ingrediensen generelt: Ik eet kip = “Jeg spiser kylling.” afhankelijk van er en fast kombination med betydningen “afhængigt af”. Den efterfølges her af en underordnet konstruktion: afhankelijk van het weer = “afhængigt af vejret”. waar je zin in hebt betyder her “hvad du har lyst til at spise”. Udtrykket bygger på zin hebben in iets, “at have lyst til noget”. hebben er grundformen, og hebt er nutidsformen med je: Je hebt zin in soep = “Du har lyst til suppe.” Når det ønskede indhold spørges ind til med waar, står præpositionen in sidst i denne konstruktion: Waar heb je zin in? = “Hvad har du lyst til?” Samlet er Voeg eieren, bonen of kip toe en opfordring til at tilsætte æg, bønner eller kylling. afhankelijk van waar je zin in hebt begrænser opfordringen: valget mellem disse ingredienser afhænger af, hvad man har lyst til at spise. of betyder “eller” og forbinder alternativerne. Hele sætningen betyder derfor: “Tilsæt æg, bønner eller kylling, alt efter hvad du har lyst til at spise.”

10. Als de restjes saai lijken, kan ik het bijgerecht veranderen.

    Hvis resterne føles kedelige, kan jeg ændre tilbehøret.

    Als

    hvis

    de restjes

    resterne

    saai

    kedelig(e)

    lijken

    virke

    kan ik

    jeg kan

    het bijgerecht

    tilbehøret

    veranderen

    ændre

    Uddybende forklaring

    Als indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Mønstret Als ... svarer til “Hvis ...” og efterfølges af den situation, som betingelsen gælder for. de restjes betyder her “resterne”. restje er ental, mens restjes er flertal; -je markerer en diminutivform. Artiklen de hører til dette substantiv i den observerede form. Eksempel: Ik bewaar de restjes. — “Jeg gemmer resterne.” saai beskriver resterne som kedelige. Adjektivet står prædikativt efter lijken, og i denne position får det ikke en særskilt flertalsendelse. En nyttig gradbøjning er saai — saaier — saaiste (“kedelig” — “kedeligere” — “kedeligst”). Eksempel: De film is saai. — “Filmen er kedelig.” lijken betyder her “virke” eller “se ud til”, ikke “ligne” i betydningen at være fysisk lig noget andet. I denne sætning er lijken den finitte nutidsform i flertal, fordi subjektet de restjes er flertal. Formen er også identisk med infinitiven af lijken, men her er den ikke infinitiv. Til sammenligning hedder det ik lijk, men wij lijken. Eksempel: De plannen lijken goed. — “Planerne ser gode ud.” kan ik er konstruktionen “jeg kan”. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen sammen med subjektet ik; det følgende verbum står i infinitiv. At kan står før ik, skyldes, at betingelsesledsætningen kommer først: efter en indledende ledsætning følger hovedsætningens finitte verbum før subjektet. Eksempel: Als het regent, kan ik thuiswerken. — “Hvis det regner, kan jeg arbejde hjemmefra.” het bijgerecht betyder “tilbehøret” eller mere konkret “tilbehørsretten”. bijgerecht er et substantiv i ental med det bestemte kendeord het; het angiver ikke i sig selv et antal. Her er det den tilbehørsret, som taleren kan ændre. Eksempel: Het bijgerecht is klaar. — “Tilbehørsretten er klar.” veranderen betyder “ændre”. Det er infinitiven efter modalverbet kan, så kan ... veranderen danner betydningen “kan ændre”. Her er het bijgerecht det, der ændres. Eksempel: We veranderen het recept. — “Vi ændrer opskriften.” Samlet har sætningen mønstret Als [betingelse], kan ik [objekt] [infinitiv]: “Hvis resterne virker kedelige, kan jeg ændre tilbehøret.” I betingelsesledsætningen står den finitte form lijken til sidst, mens hovedsætningen begynder med kan ik; veranderen står til sidst som infinitiv efter modalverbet.

11. Kleine veranderingen maken maaltijden die van tevoren zijn klaargemaakt leuker om te eten.

    Små ændringer gør måltider, der er lavet på forhånd, sjovere at spise.

    Kleine

    små

    veranderingen

    ændringer

    maken

    gør

    maaltijden

    måltider

    van tevoren

    på forhånd

    klaargemaakt

    gjort klar eller tilberedt

    leuker

    sjovere

    om te eten

    at spise

    Uddybende forklaring

    Kleine betyder her “små” og står foran veranderingen. Det er den attributive form af klein; ved flertal får adjektivet normalt endelsen -e: kleine veranderingen. Ved et ubestemt intetkønsord i ental kan man derimod få klein, som i een klein huis (“et lille hus”). veranderingen er flertal af verandering (“ændring”). Eksempel: Een kleine verandering helpt. — “En lille ændring hjælper.” maken betyder her “gør” i konstruktionen iets leuker maken: “gøre noget sjovere”. Infinitiven er maken, og den bruges også som nutidsform efter et flertalssubjekt, som i De veranderingen maken verschil. — “Ændringerne gør en forskel.” maaltijden er flertal af maaltijd (“måltid”). Her er det det, der bliver gjort sjovere at spise. Ental er een maaltijd, flertal maaltijden. van tevoren er et fast tidsudtryk, der betyder “på forhånd”. Det beskriver, at noget sker før det relevante tidspunkt. klaargemaakt er perfektum participium af det adskillelige verbum klaarmaken (“gøre klar”, ofte også “tilberede”). I zijn klaargemaakt står måltiderne som det, der er gjort klar: konstruktionen er passiv eller resultatbeskrivende, og klaargemaakt bærer betydningen “gjort klar/tilberedt”. Her angiver van tevoren, at det er sket på forhånd. Eksempel: De tafel is klaargemaakt. — “Bordet er gjort klar.” leuker er komparativ af adjektivet leuk: leuk — leuker — het leukst, altså “sjov/hyggelig” — “sjovere” — “sjovest”. En komparativ beskriver en højere grad end en sammenligningsstandard, som kan være underforstået. I iets leuker maken fungerer leuker som resultatet af ændringen: man gør noget sjovere. om te eten er en infinitivkonstruktion med om te + infinitiv: “at spise”. Her angiver den, hvad måltiderne er sjovere at spise; den betyder ikke, at måltiderne selv udfører handlingen. Eksempel: Dit is makkelijk om te eten. — “Dette er let at spise.” Hele sætningen kan samles sådan: Kleine veranderingen er subjektet, og maken siger, hvad ændringerne gør ved maaltijden. Relativsætningen die van tevoren zijn klaargemaakt beskriver måltiderne: de er gjort klar eller tilberedt på forhånd. Til sidst angiver leuker om te eten, at ændringerne gør måltiderne sjovere at spise. Derfor betyder hele ytringen: “Små ændringer gør måltider, der er lavet på forhånd, sjovere at spise.”