Høfligt at tale om en skuffende fiskeret | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, mag ik iets vragen over de vis? Hij is een beetje droog.

   Undskyld, må jeg spørge om fisken? Den er lidt tør.

   Pardon

   Undskyld

   mag ik

   må jeg

   iets

   noget

   vragen

   spørge

   vis

   fisk

   Hij

   han

   een beetje

   lidt

   droog

   tør

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig undskyldning eller indledning, når man vil henvende sig til nogen. Det bruges omtrent som dansk “undskyld”. mag ik består af modalverbet mogen i formen mag og subjektet ik. I dette spørgsmål udtrykker mag tilladelse: “må jeg”. Efter et modalverbum står det næste verb normalt i infinitiv uden te, her vragen. Sammen kan mønstret genbruges som Mag ik + infinitiv?, for eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” iets betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, så taleren nævner ikke præcist, hvad der skal spørges om. I iets vragen er det dette ubestemte indhold, man vil spørge om. vragen er infinitiven af vragen, “at spørge”. I den faste sætning står den efter mag ik; mag bærer den bøjede verbform, mens vragen forbliver infinitiv. Vragen over + emne betyder “spørge om et emne”. vis betyder “fisk”. Den står her i de vis, hvor de er den bestemte artikel. I flertal er formen vissen: de vissen — “fiskene”. I den faste sætning er fisken emnet, der spørges om, i udtrykket iets vragen over de vis. Hij betyder her “den” og henviser med den faste oversættelses læsning til fisken. På nederlandsk kan hij bruges om et bestemt substantiv med de-artikel, også når referenten ikke er en person. Formen hij er altså et pronomen; den skal ikke forstås som dansk “han” i denne sætning. een beetje betyder “lidt” eller “en smule” og dæmper graden af det følgende adjektiv. Een beetje droog betyder derfor “lidt tør” snarere end “meget tør”. droog betyder “tør”. Her står adjektivet efter kopulaverbet is og beskriver fisken: Hij is droog — “Den er tør”. Efter zijn får adjektivet i denne konstruktion ikke den almindelige -e-endelse; sammenlign attributiv brug som een droge vis — “en tør fisk”. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Pardon indleder høfligt, mag ik spørger om tilladelse, og iets vragen over de vis betyder “spørge om noget angående fisken”. Derfor bliver første sætning: “Undskyld, må jeg spørge om fisken?” Derefter siger Hij is een beetje droog: pronomenet henviser til fisken, og udsagnet beskriver den som lidt tør. Hele ytringen betyder: “Undskyld, må jeg spørge om fisken? Den er lidt tør.”

2. Het spijt me. Ik zal het in de keuken navragen.

   Det beklager jeg. Jeg vil tjekke med køkkenet.

   Het spijt me

   Det beklager jeg

   Ik zal

   jeg vil

   het

   det

   keuken

   køkken

   navragen

   undersøge

   Uddybende forklaring

   Het spijt me er et fast nederlandsk udtryk for at sige, at man beklager noget. Bogstaveligt kan det ikke oversættes ord for ord på en naturlig måde; lær udtrykket som en helhed. Eksempel: Het spijt me = »Det beklager jeg«. Ik zal består af pronomenet ik (»jeg«) og hjælpeverbet zal, som her udtrykker en fremtidig eller lovet handling: »jeg vil«. Zal er en form af zullen; sammenlign ik zal (»jeg vil«) med wij zullen (»vi vil«). Efter zal står hovedverbet normalt i infinitiv. Het betyder her »det« og er et objektpronomen. Den konkrete ting, som het henviser til, er ikke specificeret i den faste sætning, så pronomenets støttede funktion er vigtigere end at vælge en bestemt genstand. Eksempel: Ik zie het = »Jeg ser det«. Keuken betyder »køkken«. Med præpositionen in bliver in de keuken »i køkkenet«; de er den bestemte artikel, der hører til dette navneord. Eksempel: De keuken is groot = »Køkkenet er stort«. Navragen betyder at spørge efter eller undersøge noget hos den relevante person eller afdeling. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan det fx blive Ik vraag het na (»Jeg undersøger det«), mens infinitiven efter zal står samlet som navragen. Det er ikke det samme som det mere generelle vragen (»at spørge«); navragen fremhæver, at man indhenter eller kontrollerer oplysninger. Samlet betyder Het spijt me. Ik zal het in de keuken navragen.: »Det beklager jeg. Jeg vil tjekke med køkkenet.« Først udtrykkes beklagelsen, og derefter lover taleren at undersøge sagen hos køkkenet. Mønstret Ik zal ... navragen kan genbruges med et andet objekt eller sted, når man vil sige, at man vil indhente oplysninger.

3. De smaak is lekker, maar de textuur is niet wat ik had verwacht.

   Smagen er god, men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet.

   smaak

   smag

   is

   er

   lekker

   god; lækker

   maar

   men

   textuur

   konsistens

   is niet

   er ikke

   wat

   som; det, der

   had verwacht

   havde forventet

   Uddybende forklaring

   “smaak” betyder her “smag”. Det er et substantiv; den bestemte form er “de smaak”, som i “De smaak is goed” — “Smagen er god”. Et nyttigt modsætningsord er “geur” for “duft/lugt”, men det er et andet substantiv. “is” er formen af “zijn” for tredje person ental i nutid. Her forbinder den “de smaak” med beskrivelsen “lekker”: “De smaak is …”. “Zijn” bruges også som hjælpeverbum i andre konstruktioner, men her er det hovedverbet “at være”. “lekker” beskriver her smagen som god eller velsmagende. Ordet kan også beskrive noget, man synes er behageligt eller lækkert, afhængigt af substantivet. I “De soep is lekker” betyder det “Suppen er velsmagende”. “maar” betyder “men” og indleder en kontrast. Det forbinder den positive vurdering af smagen med den efterfølgende negative vurdering af teksturen. “textuur” betyder “konsistens” eller “tekstur” og er et substantiv med “de”: “de textuur”. I denne sætning handler det om madens eller drikkens mundfornemmelse, ikke om smagen. “is niet” kombinerer “is” med nægtelsen “niet” og betyder “er ikke”. “Niet” nægter her beskrivelsen eller identifikationen, der kommer bagefter. Sammenlign “De textuur is goed” — “Konsistensen er god” — med “De textuur is niet goed” — “Konsistensen er ikke god”. “wat” betyder her “det, som” eller “det, der”. Det indleder en underordnet del i mønstret “niet wat …”: “ikke det, som …”. I “wat ik bedoel” betyder “wat ik bedoel” “det, jeg mener”. “had verwacht” betyder “havde forventet”. “Had” er datidsformen af hjælpeverbet “hebben” for første eller tredje person ental; “verwacht” er perfektum participium af “verwachten”, “at forvente”. Sammen danner de pluskvamperfektum: forventningen lå før et andet fortidigt referencepunkt. Formen “ik had verwacht” betyder “jeg havde forventet”; i den faste sætning er “ik” subjektet for denne underordnede del. Hele sætningen består af to kontrasterede dele: “De smaak is lekker” betyder “Smagen er god”, mens “de textuur is niet wat ik had verwacht” betyder “konsistensen er ikke, som jeg havde forventet”. “Maar” binder dem sammen, så den samlede betydning er: “Smagen er god, men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet.”

4. Een beetje saus apart zou misschien helpen.

   Lidt sauce ved siden af kunne måske hjælpe.

   Een beetje

   lidt

   saus

   sauce

   apart

   ved siden af

   zou

   kunne

   misschien

   måske

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Een beetje betyder her “lidt”. beetje er et intetkønnet substantiv med betydningen “lille smule”, og een beetje bruges som en mængdeangivelse uden at fastslå et bestemt antal. Det kan bruges foran både noget, der kan måles, og noget, der ikke tælles: een beetje water = “lidt vand”. Som fast mængdeudtryk står det normalt foran det, mængden gælder. saus betyder “sauce”. Det er et substantiv; flertalsformen er sauzen. I denne sætning er saucen det, der foreslås tilføjet eller serveret separat. Eksempel: Ik wil wat saus. = “Jeg vil gerne have lidt sauce.” apart betyder her “separat” eller “ved siden af” og beskriver, at saucen skal være adskilt fra den øvrige mad. Det er ikke selve saucen, der bøjes her; apart fungerer som et adverbialt beskrivende ord. Eksempel: De saus komt apart. = “Saucen kommer separat.” zou er en form af zullen, som her bruges til en forsigtig eller hypotetisk mulighed: “kunne”. I mønsteret zou ... helpen står zou sammen med infinitiven helpen; den bøjede modalform står på andenpladsen i hovedsætningen, mens infinitiven står sidst. Zou er ikke datidsformen af helpen. Eksempel: Dat zou werken. = “Det kunne virke.” misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed om muligheden. Det ændrer ikke selve verbets form. Sammen med zou gør det forslaget endnu mere forsigtigt: noget kunne måske hjælpe. helpen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven, grundformen, efter zou. I nutid bøjes verbet for eksempel sådan: ik help = “jeg hjælper”, hij helpt = “han hjælper”. Efter zou bruger nederlandsk infinitiven: zou helpen, ikke en bøjet nutidsform. Sætningen bygges således op: een beetje saus er “lidt sauce”, apart angiver, at den skal være separat, og zou misschien helpen betyder “kunne måske hjælpe”. Hele betydningen er derfor: “Lidt sauce ved siden af kunne måske hjælpe.” Formuleringen er et forsigtigt forslag, ikke en sikker påstand om, at det vil hjælpe.

5. Wilt u dat ik wat saus breng?

   Vil du have, at jeg kommer med lidt sauce?

   Wilt u

   vil De/du

   dat

   at

   ik

   jeg

   wat

   lidt/noget

   saus

   sauce

   breng

   kommer med

   Uddybende forklaring

   Wilt u er en høflig eller formel måde at sige “vil De/du” på. Wilt er nutidsformen af willen (“ville”), og u er den høflige 2. personsform; den kan også bruges om flere personer. I spørgsmålet står denne kombination først som et ja/nej-spørgsmål. Mere uformelt bruges ofte Wil je ...?. dat indleder her en ledsætning, som fungerer som indholdet af det, modtageren eventuelt vil have: “at …”. Efter dat kommer subjektet ik (“jeg”), og verbet står senere i ledsætningen. Eksempel: Ik denk dat hij komt. — “Jeg tror, at han kommer.” ik betyder “jeg” og er subjektet for den følgende handling. Det er den almindelige nederlandske 1. persons entalsform; den ændres ikke efter køn. wat saus betyder her “lidt sauce” eller mere bogstaveligt “noget sauce”. wat angiver en ubestemt, ikke nærmere målt mængde; det fastslår ikke et bestemt antal. Sammenlign veel saus (“meget sauce”) og weinig saus (“lidt sauce” i betydningen en lille mængde). saus er et navneord for sauce; i denne sammenhæng bruges det uden artikel. breng er 1. persons entalsform i nutid af brengen (“bringe”): ik breng — “jeg bringer/kommer med”. Formen er uregelmæssig i forhold til den fulde infinitiv, fordi endelsen -en falder bort i nutidens 1. person. Eksempel: Ik breng het morgen. — “Jeg kommer med det i morgen.” Her får verbet sin konkrete betydning “komme med” noget til modtageren. Samlet er strukturen Wilt u dat ik ... breng?: “Vil De/du have, at jeg kommer med …?” Wilt u spørger høfligt til modtagerens ønske, dat ik ... breng angiver den handling, der ønskes, og wat saus er det, der bringes. Hele sætningen betyder derfor: “Vil du have, at jeg kommer med lidt sauce?”

6. Dat zou helpen, zolang de saus niet te zwaar is.

   Det ville hjælpe, så længe saucen ikke er for tung.

   Dat

   det

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   zolang

   så længe

   saus

   sauce

   niet

   ikke

   zwaar

   tung

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen. Her betyder det “det” og fungerer som det, der ville hjælpe; den præcise reference er ikke yderligere fastlagt i sætningen. Demonstrativer kan også stå foran et substantiv, men her står Dat selvstændigt. zou er en form af zullen, brugt til at udtrykke “ville”. Sammen med infinitiven helpen danner det en betinget eller hypotetisk formulering: zou helpen = “ville hjælpe”. Zou kan også bruges i andre betydninger, så formen alene betyder ikke altid “ville”. helpen er infinitiven “at hjælpe”. Efter en modal form som zou står hovedverbet i infinitiv: zou helpen, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Dat zou werken. — “Det ville virke.” zolang er en underordnende konjunktion med betydningen “så længe”. Den indleder her betingelsen for udsagnet. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en underordnet ledsætning: zolang de saus niet te zwaar is. saus er substantivet “sauce”. Den bestemte form er de saus; i den faste sætning står de lige før det citerede ord. Eksempel: De saus is warm. — “Saucen er varm.” niet er nægtelsen “ikke”. Den nægter her beskrivelsen te zwaar, ikke hele hovedudsagnet: saucen er altså ikke for tung. zwaar er adjektivet “tung”. Efter et kopulaverbum som is står adjektivet prædikativt og har her formen zwaar, uden endelsen -e. Med te bliver udtrykket te zwaar = “for tung”; te betyder her “for” i betydningen mere end ønsket eller passende. Eksempel: De tas is te zwaar. — “Tasken er for tung.” Hele sætningen samles sådan: Dat zou helpen betyder “Det ville hjælpe”, og zolang de saus niet te zwaar is betyder “så længe saucen ikke er for tung”. Den fulde betydning er derfor: “Det ville hjælpe, så længe saucen ikke er for tung.”

7. Ik kan een klein schaaltje saus brengen en het aan de keuken doorgeven.

   Jeg kan komme med en lille skål sauce og give køkkenet besked.

   Ik kan

   jeg kan

   een

   en

   klein

   lille

   schaaltje

   lille skål

   saus

   sauce

   brengen

   komme med

   het

   det

   aan de keuken

   til køkkenet

   doorgeven

   give besked

   Uddybende forklaring

   Ik kan indleder en mulighed eller evne hos taleren. kan er nutidsformen af kunnen med ik: ik kan. Efter et modalverbum står det næste verbum i infinitiv. Eksempel: Ik kan helpen. – Jeg kan hjælpe. een gør den følgende nominalgruppe ubestemt og ental: een klein schaaltje. Det angiver ikke i sig selv et bestemt numerisk antal; fokus er, at der nævnes en ubestemt genstand. klein beskriver schaaltje og betyder her, at skålen er lille. Adjektivets grundform er klein; en nyttig sammenligning er kleiner – mindre og het kleinst – mindst. I een klein schaaltje står adjektivet uden -e, fordi det står foran et entalsord med ubestemt een. schaaltje er en diminutivform af schaal og betyder en lille skål eller skål-lignende beholder. Diminutiver på -je er grammatisk intetkøn på nederlandsk og får derfor ofte het som bestemt artikel: het schaaltje. Eksempel: Het schaaltje is klein. – Den lille skål er lille. saus er navneordet for sauce. I den faste sætning er det indholdet, der forbindes med den lille skål: een klein schaaltje saus. Eksempel: De saus is niet zwaar. – Saucen er ikke tung. brengen er infinitiven med grundbetydningen at bringe eller komme med noget. Her står den efter kan, så Ik kan ... brengen betyder, at taleren kan komme med det nævnte. Eksempel: Ik kan de saus brengen. – Jeg kan komme med saucen. het er et nederlandsk intetkønspronomen, der fungerer som objekt her og svarer til det i den faste oversættelse. Det henviser til noget, der allerede er relevant i situationen, men formen alene identificerer ikke entydigt den konkrete genstand eller situation. Eksempel: Ik zie het. – Jeg ser det. aan de keuken angiver den modtager eller instans, som noget gives videre til: aan svarer her til til, og de keuken er køkkenet. de er den bestemte artikel foran keuken; den ubestemte form er een keuken. Eksempel: Ik geef het aan de keuken. – Jeg giver det til køkkenet. doorgeven betyder at give noget videre eller videregive en besked. Det er et sammensat, separabelt verbum: i en hovedsætning kan man få Ik geef het door, mens infinitiven efter kan bevarer formen doorgeven. Sammen med aan de keuken får det her den tilsigtede betydning at give køkkenet besked om det. Eksempel: Ik geef de boodschap door. – Jeg giver beskeden videre. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan + infinitiven brengen udtrykker, hvad taleren kan gøre; een klein schaaltje saus er det, taleren kan komme med; og het aan de keuken doorgeven beskriver den efterfølgende videregivelse til køkkenet. Hele betydningen er derfor: Taleren kan komme med en lille skål sauce og give køkkenet besked om det.

8. Ik wilde het even melden voordat ik er meer van at.

   Jeg ville gerne nævne det, før jeg spiste mere af det.

   Ik

   jeg

   wilde

   ville gerne

   het

   det

   even

   lige

   melden

   nævne; give besked

   voordat

   før

   meer

   mere

   er … van

   af det

   at

   spiste

   Uddybende forklaring

   Ik er førstepersonspronomenet for ental: “jeg”. Det er subjektet i både hovedsætningen og den underordnede sætning, hvor det står foran verbet i ik ... at. wilde er datidsformen af willen (“ville; ønske”). Her udtrykker den en tidligere intention eller et ønske, ikke en nutidig vilje. En nyttig række er willen – wil – wilde – wilden; wilde bruges ved ental, mens wilden bruges ved flertal. Efter et modalverb står det følgende verb i infinitiv: wilde ... melden. het er et ubetonet pronomen, der betyder “det” og fungerer som objekt for melden. Det peger her på en allerede forstået sag eller genstand; den præcise referent er ikke entydigt navngivet i den faste sætning. even er her et adverbium, der gør udsagnet kort eller afdæmpet, omtrent “lige” i betydningen “bare lige”. Det ændrer ikke selve handlingen melden, men gør formuleringen mindre tung eller mere uformel. melden er infinitiven “at melde; at give besked; at nævne”. Mønstret iets melden betyder at meddele eller rapportere noget. Det er ikke det samme som nødvendigvis at fortælle en længere historie; betydningen afhænger af det, der meddeles. Eksempel: Ik meld het probleem. – “Jeg melder problemet.” voordat er en underordnende konjunktion med betydningen “før”. Den indleder tidsleddet voordat ik er meer van at. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verb normalt sidst, hvilket forklarer placeringen af at. meer betyder “mere” og er komparativformen af veel (“meget; mange”): veel – meer – meest. Her angiver meer en større mængde af noget, ikke nødvendigvis en bestemt numerisk mængde. Eksempel: Ik wil meer. – “Jeg vil have mere.” er ... van er her en delt konstruktion med betydningen “af det” eller “deraf”. er henviser tilbage til noget, der allerede er forstået, mens van forbinder dette med mængdeudtrykket meer: meer van iets svarer til “mere af noget”. Eksempel: Ik neem er meer van. – “Jeg tager mere af det.” at er datidsformen af eten (“at spise”). I nederlandsk er nutidsformen eet, datid ental at, og datid flertal aten. Formen at står sidst i ledsætningen og har subjektet ik; den betyder her, at taleren spiste. Samlet bygges udsagnet sådan: Ik wilde angiver en tidligere intention, het even melden angiver den korte meddelelse, og voordat indleder tidsbetingelsen. I denne betingelse betyder ik er meer van at, at taleren spiste en større mængde af det allerede forståede. Hele udsagnet beskriver altså en intention om at nævne eller meddele noget, før taleren spiste mere af det.

9. Laat het me alstublieft weten als de vis nog steeds droog is nadat u de saus hebt geprobeerd.

   Fortæl mig venligst, hvis fisken stadig er tør, efter du har prøvet saucen.

   Laat het me … weten

   lad mig vide

   alstublieft

   venligst

   als

   hvis

   de vis

   fisken

   nog steeds

   stadig

   droog

   tør

   nadat

   efter at

   u

   De (formelt)

   de saus

   saucen

   hebt geprobeerd

   har prøvet

   Uddybende forklaring

   Laat het me weten er en fast nederlandsk konstruktion med betydningen «lad mig vide det». Laat er imperativ af laten («at lade»), og me er den person, der skal have beskeden; het fungerer her som «det». I en høflig anmodning kan du genbruge mønstret Laat het me weten als .... alstublieft gør anmodningen høflig og svarer her til «venligst». Det kan også bruges som høfligt «værsgo», men i denne sætning er det en høflig markør for anmodningen. als indleder her betingelsen «hvis». Det adskiller sig fra nadat, som senere indleder en tidsmæssig rækkefølge: «efter at». de vis betyder «fisken». vis er grundformen «fisk», mens de er den bestemte artikel i denne nominalgruppe. Den danske oversættelse identificerer her fisken som det, der vurderes som tør. nog steeds betyder «stadig» eller «fortsat». Det viser, at egenskaben fortsætter på det relevante tidspunkt. Et nyttigt modsætningspar er nog steeds («stadig») og niet meer («ikke længere»). droog betyder «tør» og beskriver her fisken. Adjektivet står efter is i prædikatet: de vis is droog — «fisken er tør». Grundformen er droog; komparativformen er droger («tørrere»), og superlativformen er droogst («tørrest»). nadat betyder «efter at» og indleder den handling, der skal være afsluttet før det tidspunkt, hvor fisken vurderes. Det er derfor en tidsunderordner, ikke en del af betydningen «hvis». u er et høfligt pronomen for «De» og fungerer her som subjekt i ledsætningen. Det angiver høflig tiltale; selve pronomenet viser ikke, hvor mange personer der tiltales. de saus betyder «saucen». saus er grundformen «sauce», og de er den bestemte artikel i denne nominalgruppe. I sætningen er saucen det, som u har prøvet. hebt geprobeerd betyder «har prøvet». Det er perfektum af proberen («at prøve»): hjælpeverbet hebt bærer person- og talbøjningen, mens geprobeerd er perfektum participium. Med u bruges her hebt; den samme konstruktion kan genbruges i u hebt ... geprobeerd. Hele sætningen bygges sådan: Laat het me weten («lad mig vide det») + alstublieft («venligst») + als-leddet («hvis fisken stadig er tør») + nadat-leddet («efter at De har prøvet saucen»). Samlet betyder den: «Fortæl mig venligst, hvis fisken stadig er tør, efter du har prøvet saucen.»

10. We kunnen een andere oplossing vinden.

    Vi kan finde en anden løsning.

    We kunnen

    vi kan

    andere

    anden

    oplossing

    løsning

    vinden

    finde

    Uddybende forklaring

    We kunnen betyder her “vi kan”. we er et personligt pronomen i første person flertal. kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne/kan”); med we har verbet denne form. Som modalverbum står kunnen sammen med et andet verbum, og det andet verbum står normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen. Eksempel: We kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” andere betyder her “anden” og beskriver oplossing. Det er ikke en komparativform, men den bøjede form af adjektivet ander (“anden/andet”). Foran dette substantiv står adjektivet med endelsen -e: een andere oplossing. Eksempel: Ik zoek een andere stoel. — “Jeg leder efter en anden stol.” oplossing betyder “løsning”. Det er et substantiv; den bestemte form er de oplossing, og flertallet er oplossingen. I een andere oplossing er det substantivet, som andere beskriver. een er her en ubestemt artikel, så hele nominalgruppen introducerer en ubestemt løsning. vinden betyder “finde”. Det er infinitiven, som bruges efter modalverbet kunnen. Nutidsformer er blandt andet ik vind og we vinden; datidsformerne er ik vond og we vonden. Eksempel: We kunnen een oplossing vinden. — “Vi kan finde en løsning.” Hele sætningen bygges sådan: We kunnen (“vi kan”) + een andere oplossing (“en anden løsning”) + vinden (“finde”). Derfor betyder We kunnen een andere oplossing vinden. “Vi kan finde en anden løsning.”