Høfligt bede om en tur på løbebåndet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Iemand gebruikt de loopband al een hele tijd.

   Nogen har brugt løbebåndet i lang tid.

   Iemand

   nogen

   gebruikt

   bruger

   de loopband

   løbebåndet

   al een hele tijd

   i lang tid

   Uddybende forklaring

   Iemand betyder her “nogen” eller “en person”. Det er et ubestemt pronomen: personen er ikke identificeret i sætningen. Det kan bruges som subjekt i samme mønster: Iemand belt. — “Nogen ringer.” gebruikt er nutidsformen af gebruiken (“at bruge”) for tredje person ental. I nederlandsk får verbet her endelsen -t: ik gebruik, men hij/zij/iemand gebruikt. Det er gebruiken, ikke gebruikt, der er grundformen. de loopband betyder “løbebåndet”. loopband er substantivet “løbebånd”, og de er den bestemte artikel, så udtrykket peger på et bestemt løbebånd i situationen. Et andet de-ord kan for eksempel være de fiets — “cyklen”. al een hele tijd angiver, at noget har stået på i lang tid frem til det relevante tidspunkt. al bidrager her med betydningen “allerede/nu i”, mens een hele tijd betyder “lang tid”. Udtrykket kan genbruges med andre handlinger: Zij wacht al een hele tijd. — “Hun har ventet i lang tid.” Sætningen samler mønstret Iemand gebruikt [ting] al een hele tijd: “Nogen bruger løbebåndet og har gjort det i lang tid.” Den nederlandske nutidsform gebruikt står sammen med tidsudtrykket al een hele tijd, så den faste danske oversættelse “har brugt ... i lang tid” gengiver, at handlingen strækker sig over en periode frem til nu.

2. Op het bordje staat dat mensen het moeten delen wanneer anderen wachten.

   Der står på skiltet, at man skal dele det, når andre venter.

   bordje

   skilt

   staat

   står skrevet

   mensen

   mennesker

   moeten

   skal

   delen

   dele

   wanneer

   når

   anderen

   andre

   wachten

   venter

   Uddybende forklaring

   bordje betyder her et lille skilt eller en lille meddelelse. Det er diminutivformen af bord, men i denne betydning er det ikke et bord; bordje bruges om et lille skilt. Eksempel: Er hangt een bordje aan de deur. = "Der hænger et lille skilt på døren." staat er her nutidsformen af staan i 3. person ental. Sammen med op het bordje betyder staat "står skrevet" eller "står på skiltet". På nederlandsk kan staan altså bruges om tekst, der er skrevet et sted, ikke kun om noget, der står oprejst. Eksempel: Dat staat in het boek. = "Det står i bogen." mensen betyder "mennesker" og er flertal af mens ("menneske"). Her er mensen subjektet for moeten og den gruppe, der skal udføre handlingen. moeten betyder her "skal". I denne ledsætning er formen et finit nutidsverbum i 3. person flertal, fordi subjektet er mensen; den ser dog ud som infinitiven moeten. Infinitiven bruges blandt andet efter et andet finit verbum, som i Zij moeten delen ("De skal dele"). I ental er nutidsformen moet. Eksempel: Mensen moeten wachten. = "Folk skal vente." delen er infinitiven af delen, "at dele". Efter modalverbet moeten står hovedverbet i infinitiv: moeten delen = "skal dele". het er et pronomen, der her svarer til "det" i oversættelsen; selve delen betyder ikke "dele det" uden dette objekt. wanneer betyder her "når" og indleder en tidsledsætning. På nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning: wanneer anderen wachten = "når andre venter". Wanneer kan også bruges i spørgsmål med betydningen "hvornår", men det er ikke den funktion, det har her. anderen betyder "andre". Det er den substantiverede flertalsform af ander og står her for andre personer uden et udtrykt navneord. Sætningen identificerer ikke denne gruppe nærmere. wachten betyder her "venter". I denne ledsætning er det et finit nutidsverbum i 3. person flertal, fordi subjektet er anderen; formen er samtidig identisk med infinitiven wachten ("at vente"). Eksempel: Wij wachten buiten. = "Vi venter udenfor." Hele strukturen er Op het bordje staat dat ...: "På skiltet står der, at ...". Inde i dat-ledsætningen er mensen den handlende gruppe, moeten udtrykker kravet, og delen er handlingen. Het er genstanden for denne handling. Den afsluttende tidsledsætning wanneer anderen wachten angiver, hvornår kravet gælder. Derfor betyder hele ytringen: "Der står på skiltet, at man skal dele det, når andre venter."

3. Zal ik het aan hen vragen, of zou dat onbeleefd overkomen?

   Skal jeg spørge dem, eller ville det virke uhøfligt?

   Zal ik

   skal jeg …?

   het

   det

   aan hen

   til dem

   vragen

   spørge

   zou dat

   ville det …?

   onbeleefd

   uhøflig

   overkomen

   virke

   Uddybende forklaring

   Zal ik betyder her “skal jeg …?”. zal er 1. person ental af zullen i nutid. Sammen med ik og en infinitiv bruges konstruktionen til at spørge, om taleren skal gøre noget: Zal ik wachten? = “Skal jeg vente?” Verbets placering før subjektet er den normale omvendte ordstilling i et spørgsmål. het er her et personligt stedord i objektsfunktion og betyder “det”. Den faste sætning angiver ikke præcist, hvad “det” henviser til; formen identificerer ikke selv referencen. aan hen vragen betyder “spørge dem”. vragen er infinitiven “spørge”, og efter zal står hovedverbet i infinitiv: Zal ik het aan hen vragen? = “Skal jeg spørge dem om det?” hen er den formelle objektsform af stedordet i flertal efter præpositionen aan. zou dat betyder her “ville det …?”. zou er en form af zullen, der i denne konstruktion bruges til en hypotetisk vurdering. dat er subjektet “det” i denne del af spørgsmålet og betegner her den handling eller situation, der vurderes. onbeleefd betyder “uhøflig”. Det er et tillægsord; dets almindelige modsætning er beleefd = “høflig”. I den næste sætning i konteksten bruges beleefd dog i betydningen “høfligt”: Vraag het beleefd. = “Spørg høfligt.” overkomen betyder her “virke” eller “fremstå”. Det er infinitiven af overkomen. I denne betydning beskriver verbet, hvordan noget opfattes af andre: Dat kan vreemd overkomen. = “Det kan virke mærkeligt.” Of forbinder de to alternativer. I zou dat onbeleefd overkomen? beskriver onbeleefd subjektet dat, mens overkomen står som infinitiv efter zou. Hele ytringen samler mønstret Zal ik ... , of zou dat ...?: “Skal jeg spørge dem, eller ville det virke uhøfligt?” Den spørger både, om taleren skal udføre handlingen, og om handlingen i så fald ville fremstå uhøflig.

4. Vraag het beleefd en zeg dat je op je beurt wacht.

   Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.

   Vraag

   spørg

   het

   det

   beleefd

   høfligt

   zeg

   sig

   dat je

   at du

   op je beurt

   på din tur

   wacht

   venter

   Uddybende forklaring

   Vraag er imperativformen af vragen – “at spørge”. Den bruges her som en direkte opfordring til én person. En anden nyttig form er ik vraag (“jeg spørger”); imperativformen har ikke et synligt subjekt. het betyder her “det” som objekt for Vraag. Det er den neutrale entalsform af det nederlandske personlige pronomen i objektsposition, men selve sætningen identificerer ikke præcist, hvad “det” henviser til. Eksempel: Ik weet het. – “Jeg ved det.” beleefd betyder “høfligt”. Det er et beskrivende ord, der her siger, hvordan spørgsmålet skal stilles. Det står efter imperativen og fungerer som en måde-angivelse. Eksempel: Vraag het beleefd. – “Spørg høfligt.” zeg er imperativformen af zeggen (“at sige”). Den giver en anden direkte opfordring: “sig”. Eksempel: Zeg het rustig. – “Sig det roligt.” dat je indleder en ledsætning med betydningen “at du”: dat betyder her “at”, og je er subjektformen “du”. Efter dat kommer den information, som personen skal sige. Eksempel: Zeg dat je klaar bent. – “Sig, at du er klar.” op je beurt betyder “på din tur”. je er den uformelle possessive form “din” foran beurt (“tur”), og op hører her til udtrykket op je beurt. Eksempel: Nu is het op mijn beurt. – “Nu er det min tur.” wacht betyder her “venter”. Det er nutidsformen af wachten (“at vente”) med subjektet je; i denne form er verbet wacht, ikke infinitiven wachten. Verbet bruges ofte med wachten op (“vente på”), som i Ik wacht op de bus. – “Jeg venter på bussen.” Samlet består ytringen af to imperativer: Vraag het beleefd (“Spørg høfligt”) og zeg dat je op je beurt wacht (“sig, at du venter på, at det bliver din tur”). dat forbinder den anden opfordring med den ledsætning, der skal siges, og op je beurt angiver, hvad personen venter på i denne ytring. Hele betydningen er derfor: “Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.”

5. Ik kan zeggen: "Pardon, ben je bijna klaar met de loopband?"

   Jeg kan sige: "Undskyld, er du næsten færdig med løbebåndet?"

   Ik kan

   jeg kan

   zeggen

   sige

   Pardon

   undskyld

   ben je

   er du

   bijna

   næsten

   klaar

   færdig

   met

   med

   loopband

   løbebånd

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med infinitiven en mulighed eller evne: ik kan zeggen = “jeg kan sige”. kan er en form af kunnen; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. zeggen er infinitiven “at sige”. Den står efter kan, mens nutidsformen uden modalverbum for eksempel er ik zeg — “jeg siger”. Pardon er her en kort høflig indledning svarende til “undskyld”. Den kan bruges til at få kontakt eller mildne et spørgsmål. ben je er spørgsmålsrækkefølgen “er du”. Verbet ben er en form af zijn (“at være”): ik ben, men je bent; i dette spørgsmål kommer verbet foran je, så formen bliver ben je. bijna betyder “næsten” og begrænser klaar: personen er tæt på at være færdig, men det siges ikke, at personen allerede er færdig. klaar betyder her “færdig” eller “klar til at afslutte”. I mønstret klaar zijn met iets betyder det at være færdig med noget. Et eksempel er: Ik ben klaar met mijn werk. — “Jeg er færdig med mit arbejde.” met betyder her “med” og indgår i mønstret klaar zijn met .... Det markerer det, man er færdig med; det har derfor en anden funktion end for eksempel met i “sammen med nogen”. loopband er substantivet “løbebånd”. Det er et sammensat ord: loop henviser til at løbe, og band er et bånd eller en bane, men som helhed er loopband det almindelige ord for et løbebånd. I den faste sætning står det med bestemt artikel i de loopband. Samlet bliver den ydre ramme Ik kan zeggen: — “Jeg kan sige:”. Det efterfølges af spørgsmålet Pardon, ben je bijna klaar met de loopband?: “Undskyld, er du næsten færdig med løbebåndet?” Mønstret Ben je bijna klaar met ...? kan genbruges ved at sætte en anden aktivitet eller genstand efter met, for eksempel Ben je bijna klaar met de oefening? — “Er du næsten færdig med øvelsen?”

6. Dat klinkt duidelijk zonder te veel druk op hen te leggen.

   Det lyder tydeligt uden at lægge for meget pres på dem.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   duidelijk

   tydeligt

   zonder

   uden

   te veel

   for meget

   druk

   pres

   op hen

   på dem

   te leggen

   at lægge

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det kan pege på en situation, en ytring eller noget, der allerede er forstået; det behøver ikke pege på et bestemt navneord. Dat er den neutrale entalsform af det nederlandske demonstrative pronomen. Eksempel: Dat is duidelijk. – “Det er tydeligt.” klinkt kommer fra klinken, “at lyde”. Det er nutid i 3. person ental, fordi subjektet er Dat: dat klinkt. Eksempel: Dat klinkt goed. – “Det lyder godt.” duidelijk betyder her “tydeligt”. Efter klinken står det som et prædikativt adjektiv: det beskriver, hvordan subjektet virker eller lyder, ikke selve verbet. Formen har ingen adjektivendelse i denne position. Til sammenligning står adjektivet attributivt med endelse i een duidelijke uitleg – “en tydelig forklaring”. zonder betyder “uden”. Konstruktionen zonder te efterfølges her af en infinitiv og angiver, at noget sker uden den nævnte handling: zonder te wachten – “uden at vente”. te veel betyder “for meget”. Her angiver det en større mængde pres end ønsket; det er ikke i sig selv et udsagn om et bestemt antal. Sammenlign veel druk – “meget pres” – med te veel druk – “for meget pres”. druk betyder her “pres” og er et navneord. Eksempel: Er is veel druk op hem. – “Der er meget pres på ham.” op hen betyder “på dem”. hen er den nederlandske personlige pronomenform, der bruges som objekt efter en præposition, når der er tale om flere personer. Den faste oversættelse angiver “dem”, men identificerer ikke nærmere, hvem de er. Eksempel: Ik wacht op hen. – “Jeg venter på dem.” te leggen kommer fra leggen, “at lægge”. te leggen er infinitiven med te i konstruktionen zonder ... te leggen. Sammen med druk op iemand leggen betyder det “at lægge pres på nogen”, ikke nødvendigvis fysisk at lægge noget ned. Eksempel: Zij probeert geen druk op hem te leggen. – “Hun prøver ikke at lægge pres på ham.” Hele strukturen er Dat klinkt duidelijk + zonder te veel druk op hen te leggen: “Det lyder tydeligt” efterfulgt af “uden at lægge for meget pres på dem”. Tilsammen betyder sætningen: “Det lyder tydeligt uden at lægge for meget pres på dem.” Mønstret zonder te + infinitiv kan genbruges med andre handlinger, for eksempel zonder te wachten – “uden at vente”.

7. Als die ander meer tijd nodig heeft, kan ik wachten of een ander apparaat gebruiken.

   Hvis den anden har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.

   die

   den

   ander

   anden

   meer

   mere

   tijd

   tid

   nodig heeft

   har brug for

   kan ik

   jeg kan

   wachten

   vente

   of

   eller

   ander

   anden

   apparaat

   maskine

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   die står her foran ander og indgår i udtrykket die ander, som betyder “den anden”. Den faste oversættelse identificerer den omtalte som en anden person; personens identitet er ikke nærmere angivet. Formen die kan i andre sammenhænge bruges om bestemte personer eller ting. ander i die ander betyder “anden” i betydningen “den anden”. Her er ordet brugt selvstændigt som betegnelse for en ikke nærmere identificeret anden person, ikke som et navneord med et efterfølgende substantiv. Det må ikke forveksles med andere, som ofte står foran et bestemt fælleskønsnavneord eller i flertal. meer betyder “mere” og bruges til at angive en større mængde eller grad. Et nyttigt modstykke er minder (“mindre”): meer tijd betyder “mere tid”, mens minder tijd betyder “mindre tid”. tijd betyder “tid”. Det er et fælleskønsord: de tijd. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” nodig heeft er den nederlandske konstruktion nodig hebben, “at have brug for”. heeft er nutidsformen af hebben for tredje person ental; i hovedsætningen står nodig efter det, man har brug for, som i De ander heeft tijd nodig — “Den anden har brug for tid.” I den underordnede sætning står verbet til sidst: die ander ... nodig heeft. kan ik består af modalverbet kan, nutidsformen af kunnen, og subjektet ik, “jeg”. kan udtrykker her mulighed, og efter en indledende underordnet sætning kommer verbet før subjektet i hovedsætningen: kan ik — “kan jeg”. Efter kunnen står det næste verbum normalt i infinitiv. wachten er infinitiven “at vente”. Den følger her efter kan: kan ik wachten — “kan jeg vente”. Eksempel: Ik kan wachten. — “Jeg kan vente.” of betyder “eller” og forbinder her to muligheder. Det gentager ikke modalverbet; kan gælder for begge handlinger: at vente eller at bruge et apparat. Det andet ander står i een ander apparaat og betyder “et andet” i betydningen “et alternativt eller forskelligt”. Formen er ander, ikke andere, fordi apparaat er et intetkønsord i ental og står efter den ubestemte artikel een: een ander apparaat. Det handler ikke i sig selv om et bestemt antal. apparaat betyder “apparat” eller “maskine”. Det er et intetkønsord: het apparaat. Flertal er apparaten: twee apparaten — “to apparater”. Den faste oversættelse vælger “maskine” som den naturlige betydning i denne sammenhæng. gebruiken er infinitiven “at bruge”. Den står efter modalverbet kan sammen med wachten: kan ik ... gebruiken — “kan jeg ... bruge”. Eksempel: Ik kan een ander apparaat gebruiken. — “Jeg kan bruge et andet apparat.” Hele sætningen begynder med betingelsen Als die ander meer tijd nodig heeft — “Hvis den anden har brug for mere tid”. Als indleder en underordnet betingelsessætning, og derfor står heeft til sidst i denne del. Hovedsætningen kan ik wachten of een ander apparaat gebruiken betyder “kan jeg vente eller bruge en anden maskine”. Samlet: “Hvis den anden har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.”

8. Zo kunnen mensen de apparatuur delen zonder ruzie te maken.

   Så kan man dele udstyret uden at starte en diskussion.

   Zo

   Så

   kunnen

   kan

   mensen

   mennesker

   apparatuur

   udstyret

   delen

   dele

   zonder ruzie te maken

   uden at starte en diskussion

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “således” eller “på den måde” og knytter udsagnet til en måde at gøre noget på. Det er ikke det samme som spørgsmålsordet hoe (“hvordan”). Eksempel: Zo doe je dat. – “Sådan gør du det.” kunnen er grundformen og den præsensform, der bruges med tredje person flertal, som i mensen. Rækken er ik kan, hij kan, men wij/zij kunnen. Som modalverbum står kunnen sammen med et infinitiv: Mensen kunnen delen – “Mennesker kan dele.” Her udtrykker det mulighed eller evne, ikke at delingen allerede er gennemført. mensen er flertal af mens (“menneske”). Formen mensen bruges om mennesker generelt eller om flere mennesker; den siger ikke i sig selv, hvor mange der er. Eksempel: Mensen leren door te oefenen. – “Mennesker lærer ved at øve sig.” apparatuur betyder “udstyr” eller “apparatur”. Det er normalt et masseord, så det bruges typisk uden flertalsendelse og med entalsagtig grammatik: de apparatuur. de viser, at der er tale om bestemt udstyr i denne sammenhæng; ordet angiver ikke nødvendigvis én enkelt genstand. delen er infinitiven af delen (“at dele”). Efter et modalverbum som kunnen bruges infinitiven uden te: kunnen delen, ikke kunnen te delen. Delen betyder her at lade flere personer bruge udstyret sammen eller på skift; det betyder ikke nødvendigvis at ødelægge eller fysisk opdele det. zonder ruzie te maken er en konstruktion med zonder (“uden”) og en te-infinitiv. ruzie maken er et fast verbalt udtryk, der betyder “at skændes” eller “at komme op at diskutere”; det skal ikke forstås som blot at fremstille en fysisk ting kaldet “skænderi”. Efter zonder kan man derfor danne mønsteret zonder + te + infinitiv: zonder te wachten – “uden at vente”. Samlet bygges udsagnet sådan: Zo angiver måden, kunnen giver mulighed, mensen er den handlende gruppe, og de apparatuur delen er handlingen. zonder ruzie te maken tilføjer betingelsen, at handlingen sker uden skænderi eller diskussion. Hele betydningen er derfor: “Så kan mennesker dele udstyret uden at starte en diskussion.”