Oprydning efter et arrangement | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: After an event in a common room, two adults use a checklist to clean up, reset furniture, and look for forgotten items..

DA → NL / Niveau: B1

10 minutter gratis hver dag

Fortsæt lydlektionerne i appen

Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.

Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm

Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.

Kotobridge-appens lydlektion og ordforklaringer

Om denne lektion

Med Oprydning efter et arrangement kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

De gemeenschappelijke ruimte ziet er na het evenement rommelig uit.

dø khe-meen-skhap-pe-le-ke røjmte zit ær naa et ee-ve-NEE-ment rom-me-likh øjt Fællesrummet ser rodet ud efter arrangementet.
B

We moeten de ruimte schoonmaken, omdat we die hebben gereserveerd.

ve muten dø røjmte skhoonmaken, om-DAHT ve dii HÆBEN khe-ree-zær-VEERT Vi skal gøre det rent, fordi vi har reserveret det.
A

Laten we een checklist gebruiken, zodat we niets vergeten.

laaten ve en tjeklist khe-BRØJ-ken, zoo-DAHT ve nits ver-KHEE-ten Lad os bruge en tjekliste, så vi ikke glemmer noget.
B

Ik kan het afval verzamelen en jij kunt de stoelen terugzetten.

ik kan et a-fal ver-ZAM-me-len en jæj kønt dø stoolen trøjkh-ZÆT-ten Jeg kan samle affaldet sammen, og du kan sætte stolene på plads.
A

Moeten de tafels weer staan zoals ze stonden?

muten dø taa-fels veer staan zoo-aals ze stonden Skal bordene stå, som de stod før?
B

De volgende groep verwacht de gebruikelijke opstelling.

dø VOL-khen-de khroep ver-VAKHT dø khe-BRØJ-ke-le-ke op-STEL-ling Den næste gruppe forventer den sædvanlige opstilling.
A

Ik kijk ook of iemand persoonlijke spullen heeft achtergelaten.

ik kæjk ook of i-mant pær-SOO-ne-le-ke spø-len heeft AKH-ter-khe-LAA-ten Jeg vil også tjekke, om nogen har efterladt personlige ting.
B

Opladers en notitieboeken zijn makkelijk te vergeten.

oo-PLAA-ders en no-TII-tsi-boo-ken zæjn MAK-ke-lek te ver-KHEE-ten Opladere og notesbøger er nemme at glemme.
A

De ruimte is nu klaar.

dø røjmte is nu klaar Rummet ser klart ud nu.
B

Als we de ruimte schoon achterlaten, zou het makkelijker moeten zijn om die opnieuw te reserveren.

als ve dø røjmte skhoon AKH-ter-LAA-ten, zau et MAK-ke-le-ker muten zijn om dii op-NYU te ree-zær-VEER-en Hvis vi efterlader det rent, bør det være lettere at booke det igen.

Sætningsforklaringer

  1. De gemeenschappelijke ruimte ziet er na het evenement rommelig uit.

    Fællesrummet ser rodet ud efter arrangementet.

    gemeenschappelijke
    fælles
    ruimte
    rum; plads
    ziet … er … uit
    ser ... ud
    rommelig
    rodet
    na
    efter
    evenement
    arrangement
    Uddybende forklaring

    gemeenschappelijke betyder her “fælles” og står foran ruimte som beskrivende tillægsord. Grundformen er gemeenschappelijk; i denne form får tillægsordet endelsen -e, fordi det står attributivt foran et bestemt navneord med de: de gemeenschappelijke ruimte. Et genbrugeligt eksempel er een gemeenschappelijke keuken — “et fælles køkken”. ruimte betyder her “rum” eller “plads”, nærmere bestemt det fælles rum i den faste oversættelse. Grundformen er allerede ruimte; flertal er ruimtes. Eksempel: De ruimte is groot. — “Rummet er stort.” ziet er ... uit hører til det adskillelige verbum eruitzien og betyder “ser ... ud”. ziet er nutidsformen af zien for tredje person ental. I den viste sætning står tidsleddet na het evenement mellem er og uit; i en kortere sætning ses mønstret som iets ziet er + bijvoeglijk naamwoord + uit: De kamer ziet er netjes uit. — “Værelset ser pænt ud.” rommelig betyder “rodet” og beskriver, hvordan rummet ser ud. Her står det som prædikativt tillægsord efter er ... uit, så det har ikke den attributive -e-endelse. Grundformen er rommelig; en modsatrettet beskrivelse er netjes — “pæn/ordentlig”. Eksempel: De tafel ziet er rommelig uit. — “Bordet ser rodet ud.” na er en præposition, der her angiver tidspunktet “efter”. Den står foran tidsleddet het evenement: na het evenement — “efter arrangementet”. Et andet genbrugeligt eksempel er na de les — “efter undervisningen”. evenement betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et intetkønsord med artiklen het i ental: het evenement; flertal er evenementen. I den faste sætning er det arrangementet, som tidspunktet regnes fra. Samlet består sætningen af det bestemte subjekt de gemeenschappelijke ruimte, verbkonstruktionen ziet er ... uit, beskrivelsen rommelig og tidsleddet na het evenement. Den betyder derfor: “Fællesrummet ser rodet ud efter arrangementet.”

  2. We moeten de ruimte schoonmaken, omdat we die hebben gereserveerd.

    Vi skal gøre det rent, fordi vi har reserveret det.

    We moeten
    vi skal
    de ruimte
    rummet eller lokalet
    schoonmaken
    gøre rent
    omdat
    fordi
    we
    vi
    die
    det
    gereserveerd
    reserveret
    Uddybende forklaring

    We moeten betyder her, at taleren og andre skal gøre noget; det udtrykker nødvendighed eller pligt. moeten er grundformen, og efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We moeten vertrekken = “Vi skal tage af sted”. we er 1. person flertal, men moeten har denne form også med andre subjekter i flertal. de ruimte betyder “rummet” eller “lokalet”. ruimte er et substantiv med flertal ruimtes. de bruges ved ental af de-ord og ved flertal; het bruges normalt ved ental af het-ord. Eksempel: De ruimte is groot. = “Rummet er stort.” schoonmaken er grundformen “gøre ren/gøre rent”. Det er et sammensat, separabelt verbum, men efter moeten står infinitiven samlet til sidst i verbalkonstruktionen. Eksempel: We moeten de tafel schoonmaken. = “Vi skal gøre bordet rent.” omdat indleder en underordnet årsagsledsætning og betyder “fordi”. I en sådan nederlandsk ledsætning står de finitte verber typisk sidst; her står hebben efter subjektet og gereserveerd til sidst. Eksempel: Ik blijf thuis omdat ik ziek ben. = “Jeg bliver hjemme, fordi jeg er syg.” we er den korte, almindelige form af 1. person flertal og betyder “vi”. Her er det subjektet i ledsætningen: det er “vi”, der har reserveret noget. Den fremhævede form wij kan også bruges. die henviser her til de ruimte, altså det rum eller lokale, som oversættelsen gengiver som “det”. Som stedord bruges die blandt andet om et entalsord med de og om flertal; for et entalsord med het bruges normalt dat. Her er die objektet for gereserveerd, ikke subjektet for ledsætningen. Eksempel: Ik neem de sleutel; die heb ik nodig. = “Jeg tager nøglen; den har jeg brug for.” gereserveerd er perfektum participium af reserveren (“reservere”). Sammen med hjælpeverbet hebben danner det perfektum: hebben gereserveerd = “har reserveret”. Participiet ændres ikke her efter subjektets person eller tal. Eksempel: We hebben een tafel gereserveerd. = “Vi har reserveret et bord.” Hele konstruktionen er We moeten de ruimte schoonmaken + omdat we die hebben gereserveerd: “Vi skal gøre rummet rent, fordi vi har reserveret det.” Første del udtrykker pligten, og omdat forklarer grunden. I ledsætningen peger die tilbage på rummet, og hebben gereserveerd angiver, at reservationen allerede er foretaget.

  3. Laten we een checklist gebruiken, zodat we niets vergeten.

    Lad os bruge en tjekliste, så vi ikke glemmer noget.

    Laten we
    lad os
    checklist
    tjekliste
    gebruiken
    bruge
    zodat
    så … at
    niets
    ingenting
    vergeten
    glemme
    Uddybende forklaring

    Laten we er en fast konstruktion til et forslag, omtrent “lad os …”. laten står her i formen laten, og we er subjektet for den foreslåede handling. Efter konstruktionen kommer normalt et verbum i infinitiv: Laten we beginnen betyder “Lad os begynde”. Konstruktionen angiver et forslag, ikke en konstatering af, at handlingen allerede sker. checklist er et substantiv og betyder en liste over ting, man skal kontrollere eller huske. Det står her efter det ubestemte kendeord een; een checklist betyder “en tjekliste”, uden at een i sig selv forklarer et bestemt antal i situationen. Et genanvendeligt eksempel er Ik gebruik een checklist — “Jeg bruger en tjekliste.” gebruiken er infinitiven “at bruge”. Den passer efter Laten we: Laten we de kaart gebruiken — “Lad os bruge kortet.” I andre konstruktioner bøjes verbet efter subjektet, for eksempel ik gebruik (“jeg bruger”) og we gebruiken (“vi bruger”). zodat indleder en underordnet sætning, der angiver formålet eller den tilsigtede følge: “så …” eller “så … at”. I en sådan underordnet sætning står det bøjede verbum typisk sidst. Derfor kommer vergeten efter niets i zodat we niets vergeten. niets betyder “ingenting” eller “intet” og fungerer her som genstand for vergeten. Det udtrykker allerede en negativ betydning, så hollandsk bruger ikke nødvendigvis niet sammen med det: Ik zie niets betyder “Jeg ser ingenting.” vergeten er her den bøjede nutidsform for we: “vi glemmer”. Den har samme form som infinitiven “at glemme”, men dens funktion i zodat we niets vergeten er et finit verbum, fordi den står til subjektet we i den underordnede sætning. Infinitiven er også vergeten, som i Laten we niets vergeten — “Lad os ikke glemme noget.” Formen kan desuden bruges som perfektum participium, for eksempel Ik ben het vergeten — “Jeg har glemt det”; den konkrete form her er dog ikke et participium. Samlet består ytringen af forslagskonstruktionen Laten we + infinitiven gebruiken + genstanden een checklist. zodat føjer formålet til, og we niets vergeten betyder “vi ikke glemmer noget”; her er vergeten den bøjede nutidsform til we. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os bruge en tjekliste, så vi ikke glemmer noget.”

  4. Ik kan het afval verzamelen en jij kunt de stoelen terugzetten.

    Jeg kan samle affaldet sammen, og du kan sætte stolene på plads.

    Ik kan
    jeg kan
    afval
    affald
    verzamelen
    samle sammen
    jij kunt
    du kan
    stoelen
    stole
    terugzetten
    sætte på plads
    Uddybende forklaring

    Ik kan betyder her “jeg kan” og er en nyttig måde at udtrykke mulighed eller evne på. kan er nutidsformen af kunnen; med ik hedder den kan, mens man i denne ytring bruger kunt efter jij. kunnen tager normalt et andet verbum i infinitiv: Ik kan helpen = “Jeg kan hjælpe”. afval betyder “affald”. Det er et navneord; i den faste sætning står det som het afval, hvor het er den bestemte artikel. Artiklen hører til navneordet og betyder her ikke et bestemt antal. Et genanvendeligt eksempel er Het afval staat buiten. = “Affaldet står udenfor.” verzamelen betyder “samle sammen” eller “indsamle”. Formen er infinitiv og står efter kan, så Ik kan ... verzamelen betyder “jeg kan samle ...”. Verbet kan også bruges uden kan: Wij verzamelen het papier. = “Vi samler papiret.” jij kunt betyder “du kan”. jij er subjektet “du”, og kunt er en nutidsform af kunnen, der her bruges med jij. I nutid kan man også møde jij kunt og jij kan; denne ytring bruger formen kunt. Sammenlign Ik kan med jij kunt, og bemærk at verbumsformen hænger sammen med subjektet og den valgte form. I eksemplet Jij kunt wachten. betyder kombinationen “Du kan vente.” stoelen betyder “stole”. Det er flertalsformen af stoel = “stol”; stoelen viser altså flere stole, mens een stoel betyder “en stol”. I den faste sætning står de stoelen, den bestemte flertalsform med de. terugzetten betyder “sætte tilbage” eller “sætte på plads igen”. Det er et sammensat verbum med terug-, der angiver tilbage, og zetten, der betyder “sætte”. Efter kunt står det som infinitiv: jij kunt de stoelen terugzetten = “du kan sætte stolene på plads”. Et eksempel er Zet het boek terug. = “Sæt bogen tilbage.” Sætningen bygges således op: Ik kan het afval verzamelen = “Jeg kan samle affaldet sammen”, og jij kunt de stoelen terugzetten = “du kan sætte stolene på plads”. en forbinder de to udsagn. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan samle affaldet sammen, og du kan sætte stolene på plads.”

  5. Moeten de tafels weer staan zoals ze stonden?

    Skal bordene stå, som de stod før?

    Moeten
    skal
    tafels
    borde
    weer
    igen
    staan
    stå
    zoals
    som
    ze
    de
    stonden
    stod
    Uddybende forklaring

    Moeten står først, fordi spørgsmålet har omvendt ordstilling: modalverbet kommer før subjektet. Det betyder her “skal” og efterfølges af infinitiven staan. I en påstand kan rækkefølgen være de tafels moeten staan. tafels betyder “borde”. Entalsformen er tafel, og flertalsformen dannes her med -s: tafel → tafels. Artiklen de viser ikke i sig selv, hvor mange borde der er; flertallet fremgår af tafels. weer betyder her “igen”. Det viser, at bordene skal stå sådan igen, som de stod tidligere. staan betyder her “stå” eller være placeret. Det er infinitiven efter moeten. Sammenlign den anderledes handling terugzetten i den foregående sætning: staan beskriver bordenes placering, mens terugzetten beskriver at sætte noget tilbage. zoals betyder “som” og indleder en sammenligning med den måde, noget var på. Mønstret zoals + sætning kan bruges i andre sammenligninger, for eksempel: Doe het zoals ik het doe. — “Gør det, som jeg gør.” ze er et personligt pronomen i flertal, der fungerer som subjekt for stonden. Her identificerer den faste oversættelse det som bordene: “som de stod før”. Pronomenet gentager altså subjektet uden at gentage tafels. stonden er datidsformen af staan for flertal. Kæden er staan — “stå” og stonden — “stod”. Formen viser, at den sammenlignede placering hører til i fortiden; den markerer ikke i sig selv, hvor længe bordene stod sådan. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Moeten + subjektet de tafels + weer staan spørger, om bordene skal stå igen på den relevante måde. zoals ze stonden sammenligner denne ønskede placering med deres tidligere placering. Derfor betyder hele ytringen: “Skal bordene stå, som de stod før?”

  6. De volgende groep verwacht de gebruikelijke opstelling.

    Den næste gruppe forventer den sædvanlige opstilling.

    volgende
    næste
    groep
    gruppe
    verwacht
    forventer
    gebruikelijke
    sædvanlige
    opstelling
    opstilling
    Uddybende forklaring

    volgende betyder her “næste” og står foran groep. Det er den bestemte attributive form, som bruges foran et de-ord i ental: de volgende groep. Sammenlign eksemplet de volgende dag — “den næste dag”. groep betyder “gruppe”. Det er et de-ord: de groep; flertal er groepen. I denne sætning er groep ental, fordi der tales om én næste gruppe. verwacht betyder “forventer” her. Det er nutidsformen af verwachten (“at forvente”) for tredje person ental: de groep verwacht. Sammenlign ik verwacht (“jeg forventer”) og de groepen verwachten (“grupperne forventer”). gebruikelijke betyder “sædvanlige” eller “normale” her. Grundformen er gebruikelijk; gebruikelijke er formen foran det bestemte de-ord opstelling: de gebruikelijke opstelling. Eksempel: de gebruikelijke tijd — “det sædvanlige tidspunkt”. opstelling betyder her “opstilling” eller “opsætning”, altså den sædvanlige måde noget er arrangeret på. Det er et de-ord: de opstelling; flertal er opstellingen. Sætningen er bygget sådan: De volgende groep (“den næste gruppe”) er den, der handler, og verwacht (“forventer”) er verbet. Det, gruppen forventer, er de gebruikelijke opstelling (“den sædvanlige opstilling”). Hele betydningen er derfor: “Den næste gruppe forventer den sædvanlige opstilling.”

  7. Ik kijk ook of iemand persoonlijke spullen heeft achtergelaten.

    Jeg vil også tjekke, om nogen har efterladt personlige ting.

    Ik kijk
    jeg tjekker
    ook
    også
    of iemand
    om nogen
    persoonlijke
    personlige
    spullen
    ting
    heeft achtergelaten
    har efterladt
    Uddybende forklaring

    Ik kijk er 1. person ental af nutidsformen af kijken — “jeg ser/tjekker”. I den faste oversættelse bliver det “jeg vil tjekke”; nederlandsk nutid kan her beskrive en planlagt eller nært forestående handling. Mønstret Ik kijk of ... kan genbruges: Ik kijk of de deur open is. — “Jeg tjekker, om døren er åben.” ook betyder “også” og føjer dette tjek til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. of iemand indleder den underordnede del og betyder “om nogen”. Her bruges of til et spørgsmål om, hvorvidt noget er tilfældet, ikke som en betingelse. iemand er et ubestemt pronomen for en person, uden at en bestemt person identificeres i sætningen. Det står grammatisk som ental, hvilket ses i iemand heeft. persoonlijke er bøjningsformen af adjektivet persoonlijk foran spullen og betyder her “personlige”. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står attributivt foran et substantiv i flertal: persoonlijke spullen. Det er adjektivet persoonlijk, ikke substantivet, der har denne form. spullen er flertal af spul og betyder “ting”, ofte personlige ejendele eller det, man har med sig. Eksempel: Waar zijn mijn spullen? — “Hvor er mine ting?” heeft achtergelaten er perfektum: hjælpeverbet heeft plus perfektum participium achtergelaten af verbet achterlaten, “at efterlade”. heeft står i 3. person ental, fordi subjektet er iemand. Verbet achterlaten er deleligt i nutid (laat ... achter), men participiet er den samlede form achtergelaten. Eksempel: Zij heeft haar tas achtergelaten. — “Hun har efterladt sin taske.” Samlet består sætningen af Ik kijk + ook og underordningsleddet of iemand persoonlijke spullen heeft achtergelaten: “Jeg vil også tjekke, om nogen har efterladt personlige ting.” I den underordnede del står heeft achtergelaten til sidst, hvilket er typisk for en nederlandsk underordnet sætning.

  8. Opladers en notitieboeken zijn makkelijk te vergeten.

    Opladere og notesbøger er nemme at glemme.

    Opladers
    opladere
    notitieboeken
    notesbøger
    makkelijk
    nemt
    vergeten
    glemme
    Uddybende forklaring

    Opladers betyder her opladere. Det er flertal af oplader, som er et fælleskønnet substantiv: én oplader, flere opladers. Flertalsformen står uden bestemt artikel her, fordi der tales generelt om opladere. notitieboeken betyder notesbøger. Det er flertal af notitieboek: ét notitieboek, flere notitieboeken. Sammensatte substantiver skrives som ét ord på nederlandsk, og flertallet dannes her med endelsen -en. makkelijk beskriver, at noget ikke kræver stor indsats; her betyder det “nemt”. Som prædikativ efter zijn beskriver det hele subjektet, altså de ting, der nævnes. Det står ikke i flertal, fordi dette adjektiv har samme form efter zijn uanset om subjektet er ental eller flertal. Et eksempel er: De oefening is makkelijk. — “Øvelsen er nem.” vergeten betyder “at glemme”. Det er infinitiven af vergeten; i nederlandsk er infinitiven ofte identisk med perfektum participium, så formen skal forstås ud fra konstruktionen. Sammen med te danner den her te vergeten, “at glemme”. Konstruktionen makkelijk te + infinitiv bruges til at sige, at noget er nemt at gøre: Deze naam is makkelijk te onthouden. — “Dette navn er nemt at huske.” I hele sætningen forbinder zijn subjektet med beskrivelsen: Opladers en notitieboeken zijn makkelijk te vergeten. Subjektet består af to flertalsled, “opladere og notesbøger”, og zijn er derfor flertalsformen af “at være”. makkelijk te vergeten siger, at disse ting let kan blive glemt. Den samlede betydning er: “Opladere og notesbøger er nemme at glemme.”

  9. De ruimte is nu klaar.

    Rummet ser klart ud nu.

    ruimte
    rum; lokale
    is
    er
    nu
    nu
    klaar
    klar; parat
    Uddybende forklaring

    ruimte betyder her “rum” eller “lokale”. Det er et entalsord med bestemt artikel de: de ruimte. Flertalsformen er ruimtes. Ordet kan også betyde fysisk plads, men i denne sætning er betydningen et rum/lokale. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental: de ruimte is. Sammenlign med ik ben og wij zijn; formen is bruges ikke med alle personer. nu betyder “nu” og placerer tilstanden på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå midt i sætningen som her: De ruimte is nu klaar. klaar er et beskrivende adjektiv, der her betyder “klar” eller “parat” — altså at rummet er gjort klar eller er færdigt til den relevante brug. Det ændres ikke efter ental eller flertal i denne konstruktion: de ruimte is klaar, de ruimtes zijn klaar. Et nært alternativ er gereed, som er mere formelt i mange sammenhænge. Som eksempel: De tafel is klaar. — “Bordet er klart.” Her beskriver klaar bordets tilstand, ikke selve handlingen, der gjorde det klart. Samlet består sætningen af det bestemte subjekt de ruimte, verbet is, tidsangivelsen nu og tilstandsbeskrivelsen klaar: “Rummet er klart/parat nu.” Det svarer til den faste oversættelses betydning, at rummet ser klart ud nu, uden at sætningen i sig selv specificerer, præcis hvad der er gjort for at gøre det klart.

  10. Als we de ruimte schoon achterlaten, zou het makkelijker moeten zijn om die opnieuw te reserveren.

    Hvis vi efterlader det rent, bør det være lettere at booke det igen.

    Als
    hvis
    we
    vi
    de ruimte
    rummet
    schoon
    rent
    achterlaten
    efterlade
    zou … moeten
    bør / skulle i denne formulering
    makkelijker
    lettere
    zijn
    være
    om
    for at
    die
    det
    opnieuw
    igen
    te reserveren
    at booke
    Uddybende forklaring

    Als indleder en betingelsessætning og betyder her “hvis”. I en nederlandsk ledsætning står den samlede verbform typisk mod slutningen. Eksempel: Als je tijd hebt, kom dan binnen. — “Hvis du har tid, så kom ind.” we er 1. person flertal og betyder “vi”. Det er subjektet for achterlaten: det er altså “vi”, der efterlader rummet rent. de ruimte betyder “rummet”. ruimte er et substantiv med flertal ruimtes; i ental bruges det med den bestemte artikel de. Artiklen de fastslår ikke alene et grammatisk køn på samme måde som i nogle andre sprog, så lær ordet sammen med artiklen. Eksempel: De ruimte is groot. — “Rummet er stort.” schoon betyder “ren” her. Det beskriver den tilstand, rummet har, når det efterlades. Som prædikativt eller resultativt adjektiv står det her uden en særlig endelse: We laten de kamer schoon achter. — “Vi efterlader værelset rent.” achterlaten er verbet “efterlade”. Det er et deleligt verbum. I en hovedsætning deles det typisk: We laten de ruimte schoon achter. — “Vi efterlader rummet rent.” I den betingende ledsætning i kildesætningen står verbet samlet til sidst: Als we de ruimte schoon achterlaten. Formen achterlaten er her den finitte form for 1. person flertal; den ser ud som infinitiven, men den står ikke her som infinitiv efter zou moeten. zou moeten består af zou, en entalsform af zullen, og infinitiven moeten. Sammen udtrykker det her en betinget forventning: “bør” eller “ville skulle”. zou står i ental, fordi subjektet i hovedsætningen er het; det er ikke we, der styrer denne form. Eksempel: Het zou beter moeten werken. — “Det burde fungere bedre.” makkelijker betyder “lettere” og er komparativ af makkelijk (“let”). Kæden er makkelijk → makkelijker → het makkelijkst: “let” → “lettere” → “lettest”. Eksempel: Deze weg is makkelijker. — “Denne vej er lettere.” zijn er infinitiven “være” og fungerer her som forbindelsesverbum efter zou moeten. Det forbinder het med beskrivelsen makkelijker: “det burde være lettere”. om indleder her konstruktionen om ... te foran en infinitiv. Konstruktionen angiver, hvad noget er lettere at gøre: Het is moeilijk om te kiezen. — “Det er svært at vælge.” die betyder her “det” og henviser i den faste betydning til den allerede nævnte ruimte. Som demonstrativt pronomen kan die bruges om et entalsord med de eller om flertal; her fungerer det som objekt for reserveren. opnieuw er et adverbium, der betyder “igen” eller “på ny”. Det viser, at reservationen foretages endnu en gang. te reserveren betyder “at booke” eller “at reservere”. reserveren er infinitiven, og te markerer infinitiven i konstruktionen om ... te reserveren. Eksempel: We proberen die tafel te reserveren. — “Vi prøver at reservere det bord.” Samlet består sætningen af betingelsen Als we de ruimte schoon achterlaten — “Hvis vi efterlader rummet rent” — og hovedsætningen zou het makkelijker moeten zijn om die opnieuw te reserveren — “bør det være lettere at booke det igen”. Hele betydningen er derfor: “Hvis vi efterlader rummet rent, bør det være lettere at booke det igen.”

Grammatikpunkter

zodat + subjekt + ... + verb til sidst

We gebruiken een checklist, zodat iemand het afval verzamelt.

ve khe-BRØJ-ken en tjeklist, zoo-DAHT i-mant et a-fal ver-ZAM-melt

Vi bruger en tjekliste, så nogen samler affaldet.

Efter zodat står verbet sidst i ledsætningen: verzamelt kommer efter subjekt og objekt.

Separable verbum: terugzetten → zetten ... terug

We zetten de stoelen terug.

ve ZÆT-ten dø stoolen trøjkh

Vi sætter stolene tilbage.

I en hovedsætning deles terugzetten: det bøjede verbum står på plads 2, og terug står sidst.

Nederlandsk Ordforråd

afval Substantiv
a-fal affald het afval
checklist Substantiv
tjeklist tjekliste een checklist
evenement Substantiv
ee-ve-NEE-ment arrangement het evenement
gebruiken Verbum
khe-BRØJ-ken bruge
gemeenschappelijke ruimte Frase
khe-meen-skhap-pe-le-ke røjmte fællesrum de gemeenschappelijke ruimte
reserveren Verbum
ree-zær-VEER-en reservere gereserveerd
rommelig Adjektiv
rom-me-likh rodet
schoonmaken Verbum
skhoon-MAA-ken gøre rent; rengøre
terugzetten Verbum
trøjkh-ZÆT-ten sætte tilbage; stille tilbage
vergeten Verbum
ver-KHEE-ten glemme
verzamelen Verbum
ver-ZAM-me-len samle ind; indsamle
zodat Konjunktion
zoo-DAHT så; således at

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Rummet ser klart ud nu.

Vis SvarDe ruimte is nu klaar.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

bruge

Vis Svargebruiken

rodet

Vis Svarrommelig

glemme

Vis Svarvergeten

reservere

Vis Svargereserveerd