En reserveret plads i fællesarbejdsområdet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb deze tafel gereserveerd omdat ik een rustigere hoek nodig heb.

   Jeg reserverede dette bord, fordi jeg har brug for et mere stille hjørne.

   Ik heb

   jeg har

   deze

   dette

   tafel

   bord

   gereserveerd

   reserveret

   omdat

   fordi

   rustigere

   mere stille

   hoek

   hjørne

   nodig heb

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Ik heb består af første person ental ik og nutidsformen heb af hebben. Sammen med et perfektum participium danner det nederlandsk perfektum: Ik heb ... gereserveerd. Denne tid kan, som i den faste danske oversættelse, gengives med datid, når handlingen ses som afsluttet. deze betyder her “dette” og står sammen med tafel. Deze bruges ved ental med et de-ord og ved flertal; ved et ental med et het-ord bruges normalt dit. Det er altså ikke kun nærhed, men også substantivets grammatiske klasse, der er relevant. tafel betyder “bord”. Det er et de-ord: de tafel, flertal tafels. I deze tafel fungerer det som det direkte objekt for reservationen. gereserveerd er perfektum participium af reserveren (“reservere”). Mønstret er hebben + participium, så Ik heb ... gereserveerd udtrykker, at taleren har reserveret dette bord. Formen gereserveerd er ikke en nutidsform; det er den form, der indgår i perfektum. omdat betyder “fordi” og indleder en ledsætning, der forklarer grunden. I den følgende ledsætning står det finitte verbum til sidst: ... nodig heb. Det er en vigtig forskel fra hovedsætningens ordstilling, hvor heb står tidligt i Ik heb. rustigere er komparativformen af adjektivet rustig (“rolig” eller “stille”). Grundform: rustig; komparativ: rustiger prædikativt, men rustigere foran et substantiv som i een rustigere hoek. Her betyder det “mere stille/rolig”, ikke nødvendigvis “helt stille”. hoek betyder “hjørne”. Det er et de-ord: de hoek, flertal hoeken. I een rustigere hoek beskriver adjektivet altså den type hjørne, som taleren har brug for. Een er her en ubestemt artikel og skal ikke i sig selv forstås som en fremhævet numerisk optælling. nodig heb indgår i den almindelige konstruktion nodig hebben, “at have brug for”. nodig betyder her “nødvendig/behøvet”, mens heb er første person ental af hebben; i ledsætningen står det efter nodig. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” Samlet betyder Ik heb deze tafel gereserveerd “Jeg reserverede dette bord”. omdat ik een rustigere hoek nodig heb tilføjer årsagen: taleren gjorde det, fordi taleren har brug for et mere stille hjørne. Hele ytringen er derfor: “Jeg reserverede dette bord, fordi jeg har brug for et mere stille hjørne.”

2. Ik had niet beseft dat reserveringen hier voor afzonderlijke tafels golden.

   Jeg havde ikke indset, at reservationer her gjaldt for enkelte borde.

   Ik had

   jeg havde

   niet

   ikke

   beseft

   indset

   dat

   at

   reserveringen

   reservationer

   hier

   her

   voor

   for

   afzonderlijke

   enkelte

   tafels

   borde

   golden

   gjaldt

   Uddybende forklaring

   Ik had indleder en datidskonstruktion med hjælpeverbet had, datidsformen af hebben i 1. person ental. Sammen med et senere perfektum participium danner det pluskvamperfektum: noget var allerede sket eller ikke sket før et andet tidspunkt i fortiden. Eksempel: Ik had gegeten. — "Jeg havde spist." Formen had følger subjektet ik; den er ikke en form af beseffen. niet er nægtelsen "ikke". Her nægter den erkendelsen: taleren havde ikke indset noget. I denne verbalgruppe står niet før perfektum participiet. Eksempel: Zij had het niet gezien. — "Hun havde ikke set det." beseft er perfektum participium af verbet beseffen, "at indse". I den faste sætning betyder det, at taleren ikke tidligere var blevet klar over noget. Den nyttige formkæde er beseffen — beseft; med had bliver det had beseft. dat indleder her en ledsætning, som angiver indholdet af det, taleren ikke havde indset. Mønstret Ik had niet beseft dat ... kan genbruges med en hel sætning bagefter. Eksempel: Ik had niet beseft dat de winkel al gesloten was. — "Jeg havde ikke indset, at butikken allerede var lukket." reserveringen betyder her "reservationer". Formen er flertal af reservering; -en er flertalsendelsen. I denne sætning er reservationerne subjekt i ledsætningen og er det, som golden gælder for. Formen er ikke i sig selv et særskilt bestemt flertalsmærke; bestemthed kan blandt andet vises af artiklen de, som i de reserveringen. hier betyder "her" og angiver stedet i den faste sætning. Det er et stedadverbium og ændrer ikke tallet eller formen på reserveringen. voor betyder her "for" og indleder forbindelsen mellem det, en regel eller ordning gælder, og det, den gælder for. Det er ikke i sig selv en angivelse af et antal. Eksempel: Deze regel geldt voor alle bezoekers. — "Denne regel gælder for alle besøgende." afzonderlijke betyder "enkelte" eller "separate". Grundformen er afzonderlijk; formen med -e står foran substantivet tafels i denne nominalgruppe. Den beskriver bordene som adskilte enheder, ikke som én samlet bordflade. tafels er flertal af tafel, "bord". Entalsformen er tafel, og flertalsformen dannes med -s: tafel — tafels. Eksempel: Er staan drie tafels in de zaal. — "Der står tre borde i salen." golden er datidsformen af gelden, "at gælde" eller "at være gyldig". Med voor bruges verbet i mønstret gelden voor ...: en regel, betingelse eller ordning gælder for en bestemt gruppe eller ting. Gold er ental i datid, mens golden er flertal; her passer golden til det flertallige subjekt reserveringen. Eksempel: De korting gold voor studenten. — "Rabatten gjaldt for studerende." Samlet betyder Ik had niet beseft "Jeg havde ikke indset", og dat reserveringen hier voor afzonderlijke tafels golden betyder "at reservationer her gjaldt for enkelte borde". Hele udsagnet siger altså, at taleren på et tidligere tidspunkt ikke havde været klar over denne ordning. Mønstret Ik had niet beseft dat + ledsætning er nyttigt, når man vil beskrive noget, man først senere blev klar over.

3. Ze hebben het systeem ingevoerd nadat verschillende mensen over drukte hadden geklaagd.

   De indførte systemet, efter at flere mennesker havde klaget over trængsel.

   Ze hebben

   de har

   systeem

   system

   ingevoerd

   indført

   nadat

   efter at

   verschillende

   flere

   mensen

   mennesker

   drukte

   trængsel

   geklaagd

   klaget

   Uddybende forklaring

   Ze hebben betyder her “de har”. ze er et personligt pronomen, og sammen med hebben viser konstruktionen her et subjekt i flertal. Den faste oversættelse identificerer subjektet som “de”, men ikke hvem personerne er. hebben er nutidsformen, som her fungerer som hjælpeverbum i perfektum: hebben + perfektum participium. Eksempel: Ze hebben gebeld. – “De har ringet.” systeem betyder “system”. Det er et intetkønsord: het systeem i bestemt form og een systeem i ubestemt form. I den faste sætning er het systeem det, som de indførte. Eksempel: Het systeem werkt goed. – “Systemet fungerer godt.” ingevoerd betyder her “indført” eller “implementeret”. Grundformen er invoeren, og ingevoerd er perfektum participium. Sammen med hebben danner det perfektum: hebben ingevoerd = “har indført”. Invoeren kan bruges om at tage et system, en regel eller en ordning i brug. Eksempel: De school heeft een nieuwe regel ingevoerd. – “Skolen har indført en ny regel.” nadat betyder “efter at” og indleder en underordnet tidsledsætning. Her forbinder det indførelsen med en klage, der allerede var sket. I den faste sætning står den finitte form hadden foran participiet geklaagd; sammen danner de hadden geklaagd, pluskvamperfektum af klagen. verschillende betyder her “flere”. Ordet angiver mere end én person uden at fastslå et bestemt antal. Det står foran flertalsordet mensen. Eksempel: Verschillende studenten kwamen te laat. – “Flere studerende kom for sent.” mensen betyder “mennesker”. Det er flertal af mens (“menneske”): mens → mensen. Her er mensen dem, der har klaget. Eksempel: Veel mensen wachten buiten. – “Mange mennesker venter udenfor.” drukte betyder her “trængsel” eller “travlhed”. I denne betydning bruges det som et masseord, og over drukte betyder “over trængsel”. Eksempel: Ze klagen over de drukte. – “De klager over trængslen.” geklaagd betyder “klaget”. Grundformen er klagen, og geklaagd er perfektum participium. Sammen med datidsformen hadden danner det pluskvamperfektum: hadden geklaagd = “havde klaget”. Konstruktionen markerer, at klagen fandt sted før indførelsen af systemet. Samlet er opbygningen Ze hebben het systeem ingevoerd + nadat verschillende mensen over drukte hadden geklaagd: “De indførte systemet, efter at flere mennesker havde klaget over trængsel.” Første del beskriver indførelsen; nadat forbinder den med den tidligere klage, og hadden geklaagd markerer denne tidsrækkefølge.

4. In dat geval kan ik beter ergens anders gaan zitten voordat jij je installeert.

   I så fald bør jeg flytte mig, før du når at slå dig ned.

   In dat geval

   i så fald

   kan ik

   kan jeg

   beter

   bedre

   ergens anders

   et andet sted

   gaan zitten

   sætte sig

   voordat

   før

   jij

   du

   je installeert

   du slår dig ned

   Uddybende forklaring

   In dat geval betyder her “i så fald” og henviser til den relevante situation. geval er grundformen for “tilfælde”, og udtrykket kan genbruges som in dat geval. kan ik består af modalverbet kunnen (“at kunne”) i formen kan og subjektet ik (“jeg”). Efter det indledende led står verbet før subjektet: In dat geval kan ik .... Her udtrykker kan mulighed i kombination med den efterfølgende anbefaling. Eksempel: Ik kan beter wachten. — “Jeg bør hellere vente.” beter er komparativformen af goed: goed — beter — best (“god” — “bedre” — “bedst”). Her fungerer beter som adverbium og viser, at dette er det mere hensigtsmæssige valg. Kombinationen kan ... beter svarer ofte til “bør hellere”. ergens anders betyder her “et andet sted”. ergens betyder “et eller andet sted”, mens anders gør stedet anderledes end det aktuelle sted. Retningen eller bevægelsen kommer i denne sætning fra kombinationen med gaan zitten, ikke fra ergens anders alene. Eksempel: We zoeken ergens anders. — “Vi leder et andet sted.” gaan zitten er en almindelig kombination af gaan (“gå”) og zitten (“sidde”), som betyder at gå hen for at sætte sig eller begynde at sidde. Efter modalverbet står gaan i infinitiv, selv om beter står imellem: kan ... beter gaan zitten. Eksempel: Ik ga daar zitten. — “Jeg sætter mig der.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I den underordnede sætning står det finitte verbum til sidst: jij je installeert. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” jij er den fulde subjektform af “du”; den kortere form er je. Den fulde form kan fremhæve eller kontrastere subjektet, men sætningen angiver ikke, om en bestemt kontrast er vigtig. I je installeert er je et refleksivt objekt med betydningen “dig”, mens installeert er nutidsformen af installeren (“installere”) til subjektet jij. Sammen betyder de her “slår dig ned” eller “finder dig til rette”; betydningen er ikke teknisk installation. Eksempel: Ze installeert zich bij het raam. — “Hun slår sig ned ved vinduet.” Samlet angiver In dat geval situationen, kan ik beter talerens foretrukne valg, og ergens anders gaan zitten at sætte sig et andet sted. voordat jij je installeert angiver, at det skal ske før den anden person slår sig ned. Hele udsagnet betyder: “I så fald bør jeg flytte mig, før du når at slå dig ned.”

5. Je kunt blijven als je je telefoongesprek kort kunt houden en zacht praat.

   Du kan blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale stille.

   Je

   du

   kunt

   kan

   blijven

   blive

   als

   hvis

   telefoongesprek

   telefonsamtale

   kort

   kort

   houden

   holde

   en

   og

   zacht

   stille

   praat

   taler

   Uddybende forklaring

   Je er subjektet, altså den person, der kan blive og kan tale. Formen er den almindelige nederlandske 2. personsform; den samme person forstås også som subjekt i den efterfølgende del. kunt er nutidsformen af kunnen for je: je kunt betyder “du kan”. Kunnen er et modalverb, og det efterfølges normalt af et infinitiv, som i kunt blijven og senere kunt houden. Eksempel: Je kunt hier zitten. — Du kan sidde her. blijven er infinitiven “blive”. Sammen med kunt udtrykker kunt blijven muligheden eller tilladelsen til at blive. Eksempel: Ik wil blijven. — Jeg vil blive. als indleder her betingelsen “hvis”. Det, der følger efter als, angiver den betingelse, der skal være opfyldt. Eksempel: Je kunt gaan als je klaar bent. — Du kan gå, hvis du er klar. I je telefoongesprek er det andet je et possessivt ord: “din”. telefoongesprek er et sammensat navneord, der betyder en telefonsamtale eller et telefonopkald. Det er selve samtalen, der skal holdes kort. Eksempel: Mijn telefoongesprek duurt lang. — Min telefonsamtale varer længe. kort beskriver her telefonsamtalens længde: samtalen skal være kort. Adjektivet står efter det, det beskriver, i konstruktionen iets kort houden — holde noget kort. Eksempel: Houd het gesprek kort. — Hold samtalen kort. houden er infinitiven af houden, “holde”. I kort kunt houden fungerer houden sammen med kort: man holder telefonsamtalen kort. Modalverbet kunt står sammen med infinitiven houden, mens objektet je telefoongesprek er det, der holdes kort. en forbinder to betingelser eller handlinger: telefonsamtalen skal holdes kort, og personen skal tale stille. Det er ikke en del af et af de to verber. zacht betyder her “stille” eller “dæmpet” om måden at tale på. Det beskriver altså, hvordan talen foregår, ikke telefonsamtalens længde. Eksempel: Praat zacht. — Tal stille. praat er nutidsformen af praten, “tale”, med je som subjekt. I den sidste del er subjektet ikke gentaget efter en, men det er stadig den samme person: je ... zacht praat. Eksempel: Je praat zacht. — Du taler stille. Hele strukturen er Je kunt blijven als ...: “Du kan blive, hvis ...”. Betingelsen består af to forbundne krav: je je telefoongesprek kort kunt houden betyder, at du kan holde din telefonsamtale kort, og zacht praat betyder, at du taler stille. Samlet bliver betydningen: “Du kan blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale stille.”

6. Het kan langer duren dan verwacht, dus het lijkt eerlijker als ik ergens anders ga zitten.

   Det kan vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt, hvis jeg sætter mig et andet sted.

   Het kan

   Det kan

   langer

   længere

   duren

   vare

   dan

   end

   verwacht

   forventet

   dus

   så

   lijkt

   virker

   eerlijker

   mere rimelig

   als ik

   hvis jeg

   ergens anders

   et andet sted

   ga zitten

   sætter mig

   Uddybende forklaring

   Het kan udtrykker her en mulighed: “det kan”. kan er nutidsformen af kunnen for jeg/du/hij/zij/het; modalverbet står sammen med infinitiven duren, som kommer senere. Et eksempel: Het kan regenen. — “Det kan regne.” langer betyder her “længere” i varighed. Det er komparativ af lang: lang — langer — langst (“lang” — “længere” — “længst”). Her sammenlignes varigheden med det forventede tidsforløb, ikke den fysiske længde af en genstand. duren betyder “vare”. Det er infinitiv efter modalverbet kan. Et eksempel: De les kan lang duren. — “Lektionen kan vare længe.” dan betyder “end” i en sammenligning. Mønstret langer dan ... svarer til “længere end ...”. verwacht betyder her “forventet”. Formen hænger sammen med verbet verwachten (“forvente”) og fungerer i dan verwacht som en forkortet sammenligning: “end forventet”. Der gentages ikke et helt udsagn efter dan; meningen er, at noget varer længere, end man forventede. Et eksempel: Het is drukker dan verwacht. — “Der er mere travlt end forventet.” dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder resultatet med det, der er sagt før: “..., så ...”. lijkt betyder her “virker” eller “synes”. Det er nutidsformen af lijken for tredje person ental, fordi grundleddet er het i het lijkt. Et eksempel: Het lijkt eenvoudig. — “Det virker enkelt.” eerlijker betyder her “mere rimelig”. Det er komparativ af adjektivet eerlijk i betydningen “rimelig/fair”: eerlijk — eerlijker — eerlijkst. Det er eerlijker, ikke et nærliggende substantiv, der bærer sammenligningen. I denne sætning står sammenligningen uden et udtrykt dan-led: noget virker mere rimeligt, hvis taleren flytter sig. als ik indleder betingelsen “hvis jeg”. ik er første person ental, og als betyder her “hvis”. I en ledsætning kommer det finitte verbum normalt senere; derfor står ga efter ik i den fulde del als ik ergens anders ga zitten. ergens anders betyder “et andet sted”. ergens angiver et ubestemt sted, og anders betyder “anderledes/et andet”. Sammen danner de her en fast, naturlig stedangivelse; den identificerer ikke et bestemt sted. ga zitten betyder “sætter mig” eller mere bogstaveligt “går hen og sidder”. ga er første person ental i nutid af gaan, og zitten er infinitiv. Sammen bruges de til handlingen at gå i siddende position eller tage plads. Et eksempel: Ik ga daar zitten. — “Jeg sætter mig dér.” Samlet består udsagnet af muligheden Het kan duren, sammenligningen langer dan verwacht og resultatet dus het lijkt eerlijker. Derefter angiver als ik ergens anders ga zitten betingelsen: Det kan vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt, hvis jeg sætter mig et andet sted. Hele udsagnet er derfor: “Det kan vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt, hvis jeg sætter mig et andet sted.”

7. Dat waardeer ik, want ik moet een presentatie opnemen.

   Det sætter jeg pris på, fordi jeg skal optage en præsentation.

   Dat

   det

   waardeer

   sætter pris på

   want

   fordi

   ik moet

   jeg skal

   presentatie

   præsentation

   opnemen

   optage

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen, der står som objekt for waardeer. Den konkrete ting eller situation, som “det” henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. Formen dat bruges blandt andet som et intetkønspronomen; her er dets rolle vigtigere end et bestemt identificeret referent. waardeer er nutidsformen i første person ental af waarderen, “at sætte pris på” eller “at værdsætte”. Subjektet ik kommer efter verbet, fordi objektet Dat står først: Dat waardeer ik svarer strukturelt til “Det sætter jeg pris på”. Eksempel: Ik waardeer je hulp. — “Jeg sætter pris på din hjælp.” want forbinder forklaringen med det foregående udsagn og betyder her “fordi”. Efter want står der en hovedsætningslignende ordstilling, så subjektet kommer før verbet: want ik moet .... Det adskiller sig fra en underordnende forbindelse, hvor ordstillingen kan være anderledes. ik moet består af ik, “jeg”, og moet, første person ental i nutid af modalverbet moeten. Her udtrykker det, at taleren er nødt til eller skal gøre noget. Når moeten følges af et andet verbums infinitiv, står infinitiven normalt til sidst i denne konstruktion: Ik moet werken. — “Jeg skal arbejde.” presentatie betyder “præsentation”. Det er et navneord med den bestemte artikel de: de presentatie; flertallet er presentaties. Artiklen een i een presentatie er ubestemt og angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den almindelige entalsform i denne nominalgruppe. opnemen betyder her “optage”, altså at lave en optagelse af præsentationen. Det er et separabelt nederlandsk verbums sammensatte infinitiv: i en hovedsætning uden modalverb kan det for eksempel optræde som Ik neem de presentatie op. — “Jeg optager præsentationen.” Efter moet står infinitiven samlet som opnemen, ikke som den finitte form med adskilt op. Sammen danner Dat waardeer ik udsagnet “Det sætter jeg pris på”. want ik moet een presentatie opnemen giver grunden: taleren skal optage en præsentation. Hele ytringen betyder derfor: “Det sætter jeg pris på, fordi jeg skal optage en præsentation.”

8. Ik kies de lounge, waar praten minder storend is.

   Jeg vælger loungeområdet, hvor det forstyrrer mindre at tale.

   Ik

   jeg

   kies

   vælger

   lounge

   loungeområde

   waar

   hvor

   praten

   at tale

   minder

   mindre

   storend

   forstyrrende

   Uddybende forklaring

   Ik betyder „jeg“ og er den nederlandske personlige form for første person ental. Den angiver taleren som den, der udfører handlingen. kies betyder her „vælger“. Det er nutidsformen af kiezen („at vælge“) i første person ental: ik kies. Sammenlign for eksempel Ik kies de lounge. — „Jeg vælger loungen.“ lounge er her et substantiv for et loungeområde. I den faste sætning står det efter de, som er det bestemte kendeord foran dette substantiv. de er ikke selv en del af phrase-opslaget, men er med til at gøre betydningen bestemt: „loungeområdet“. waar betyder her „hvor“ og indleder en relativ ledsætning, der beskriver stedet, som taleren vælger. I denne anvendelse henviser det til et sted eller område; det er ikke et spørgsmål om „hvor?“ praten betyder „at tale“. Det er infinitiven af praten. Efter waar beskriver den aktiviteten, som vurderes i ledsætningen. Eksempel: Praten is gemakkelijk. — „Det er let at tale.“ minder betyder „mindre“ og sammenligner graden af noget med en anden mulighed eller situation. Her angiver det, at det at tale forstyrrer i mindre grad. minder er komparativformen af weinig („lidt/få“ i den relevante gradssammenhæng); den modsatte sammenligningsretning er meer („mere“). storend betyder „forstyrrende“. Det beskriver noget, der volder forstyrrelse, og er dannet ud fra verbet storen („at forstyrre“). Her beskriver det virkningen af at tale, ikke selve taleren. Eksempel: Het geluid is storend. — „Lyden er forstyrrende.“ Hele strukturen er Ik kies de lounge + waar .... Første del siger, hvad taleren vælger. Relativsætningen beskriver dette sted ved at sige, at det dér er mindre forstyrrende at tale: waar praten minder storend is — „hvor det er mindre forstyrrende at tale“. Samlet bliver betydningen: „Jeg vælger loungeområdet, hvor det forstyrrer mindre at tale.“