Fælles sikkerhed i opgangen | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Fælles sikkerhed i opgangen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Er zijn wat dozen in de gemeenschappelijke hal achtergelaten.

ær zain vat doh-zen in de ghe-mejn-skhap-e-le-ke hal akh-ter-ghe-lah-ten. Der er blevet efterladt nogle kasser i den fælles gang.

Dat kan de toegang blokkeren, vooral in een noodsituatie.

dat kan de to-ghang blok-kay-ren, voh-rahl in en noht-si-tu-ah-tsi. Det kan blokere adgangen, især i en nødsituation.

Ik weet niet zeker van wie ze zijn, dus ik heb ze niet verplaatst.

ik vet nit zee-ker van vi ze zain, døs ik hep ze nit ver-plahst. Jeg er ikke sikker på, hvem de tilhører, så jeg har ikke flyttet dem.

We zouden een neutraal bericht naar de bewoners moeten sturen.

ve zau-den en nø-trahl be-rikht nar de be-voh-ners moo-ten sty-ren. Vi bør sende en neutral besked til beboerne.

Het bericht moet de nadruk leggen op veiligheid in plaats van op verwijten.

et be-rikht mut de nah-drøk legh-en op vay-likh-hajt in plahts van op ver-vaj-ten. Beskeden bør fokusere på sikkerhed frem for at placere skyld.

Die manier van formuleren leidt meestal tot een betere reactie.

di ma-nir van for-my-lay-ren lajt may-stal tot en bay-ter ray-ak-tsi. Den måde at formulere det på giver som regel en bedre reaktion.

Als niemand ze opeist, kan het gebouwbeheer beslissen wat de volgende stap is.

als ni-mant ze oh-pæjst, kan et ghe-bau-beer be-sli-sen vat de vol-ghe-de stap is. Hvis ingen gør krav på dem, kan ejendomsadministrationen beslutte, hvad næste skridt skal være.

Zo blijft het proces eerlijk en wordt het gedocumenteerd.

soh blaift et pro-ses air-lek en vort et ghe-do-ky-men-teert. På den måde forbliver processen fair og dokumenteret.

Ord for ord

Er “Er” betyder her “der” og indleder eksistenskonstruktionen “Er zijn wat dozen ...”, altså at der findes eller befinder sig nogle kasser. Konstruktionen kan bruges til at introducere noget, der er til stede et sted.

zijn “zijn” bidrager her til konstruktionen “Er zijn ... achtergelaten” og angiver, at kasserne er blevet efterladt. Sammen med “Er” bruges det til at præsentere noget, der findes på et bestemt sted.

wat “wat” betyder her “nogle” og angiver en mindre, ikke nærmere bestemt mængde. Det står foran flertalsordet “dozen” i “wat dozen”.

dozen “dozen” betyder “kasser” og henviser her til de genstande, der er efterladt i hallen. Ordet bruges naturligt efter en mængdeangivelse som “wat dozen”.

in “in” betyder her “i” og angiver, hvor kasserne befinder sig. Det bruges foran stedet “de gemeenschappelijke hal” i “in de gemeenschappelijke hal”.

de “de” er det bestemte kendeord i “de gemeenschappelijke hal”. Det står foran navneordet “hal” og bruges også foran mange flertalsord.

gemeenschappelijke “gemeenschappelijke” betyder “fælles” og beskriver hallen som et område, der deles af flere beboere. Det står foran “hal” i “de gemeenschappelijke hal”.

hal “hal” betyder her “hal” eller “opgang” og betegner det fælles indendørs område i bygningen. Det kan bruges efter en stedangivelse som “in de gemeenschappelijke hal”.

achtergelaten “achtergelaten” betyder “efterladt” og beskriver, hvad der er sket med kasserne. I “Er zijn ... achtergelaten” bruges formen sammen med “zijn” til at beskrive genstande, der er blevet efterladt et sted.

Dat “Dat” betyder her “det” og henviser til kasserne eller den situation, der netop er nævnt. Det står først i sætningen “Dat kan de toegang blokkeren” for at knytte den nye vurdering til den tidligere oplysning.

kan “kan” udtrykker her en mulig konsekvens: kasserne kan blokere adgangen. Det bruges sammen med infinitiven “blokkeren”, og mønstret kan bruges til at beskrive, hvad noget muligvis gør.

toegang “toegang” betyder “adgang” og henviser her til muligheden for at komme gennem området. Det står som objekt i “de toegang blokkeren”, altså at blokere adgangen.

blokkeren “blokkeren” betyder “blokere” og beskriver den mulige virkning, kasserne kan have på adgangen. Efter “kan” bruges infinitiven “blokkeren”; mønstret er “kan ... blokkeren”.

vooral “vooral” betyder “især” og fremhæver nødsituationer som et særligt vigtigt tilfælde. Det står foran “in een noodsituatie” og kan bruges til at fremhæve ét tilfælde blandt flere.

een “een” er det ubestemte kendeord i “een noodsituatie” og betyder her “en”. Det bruges, fordi der tales om en nødsituation uden at angive en bestemt hændelse.

noodsituatie “noodsituatie” betyder “nødsituation” og betegner her en situation, hvor fri adgang kan være særlig vigtig. Det bruges efter “in een” i “in een noodsituatie”.

Ik “Ik” betyder “jeg” og angiver den person, der ikke ved, hvem kasserne tilhører. Det står foran verbet i “Ik weet niet zeker ...”.

weet “weet” betyder her “ved” og bruges om personens manglende viden om ejerskabet. Det står i mønstret “Ik weet niet zeker ...”, som kan bruges til at sige, at man ikke er helt sikker på noget.

niet “niet” markerer negation og betyder “ikke” i “Ik weet niet zeker”. Det placeres her efter verbet “weet” for at benægte, at taleren ved det med sikkerhed.

zeker “zeker” betyder “sikker” og angiver graden af talerens viden i “niet zeker”. Mønstret “niet zeker zijn” eller “niet zeker weten” bruges, når man vil udtrykke usikkerhed.

van “van” betyder her “af” eller “fra” og indgår i spørgsmålet om, hvem kasserne tilhører: “van wie”. Det kan bruges sammen med “wie” til at spørge om ejerskab.

wie “wie” betyder “hvem” og bruges her til at spørge, hvilken person kasserne tilhører. Sammen med “van” danner det “van wie”, altså “hvis” eller “af hvem”.

ze “ze” henviser her til kasserne og betyder “de” eller “dem” afhængigt af den danske oversættelse. Det bruges flere gange som kort pronomen for allerede nævnte ting, blandt andet i “van wie ze zijn”.

dus “dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder usikkerheden om ejerskabet med beslutningen om ikke at flytte kasserne. Det kan bruges til at markere en konklusion efter en begrundelse.

heb “heb” betyder her “har” og indgår i “ik heb ze niet verplaatst”. Sammen med “verplaatst” beskriver det, at taleren ikke har flyttet kasserne; mønstret kan bruges med et objekt mellem “heb” og den sidste verbform.

verplaatst “verplaatst” betyder “flyttet” og beskriver handlingen, som taleren siger ikke er udført. I “ik heb ze niet verplaatst” står det sammen med “heb” og objektet “ze”.

We “We” betyder “vi” og henviser her til de to naboer som fælles afsender af beskeden. Det står først i forslaget “We zouden ... moeten sturen”.

zouden “zouden” udtrykker her et forslag eller en anbefaling: naboerne kunne eller burde sende en besked. Det bruges sammen med “moeten sturen” i “We zouden ... moeten sturen”.

neutraal “neutraal” betyder “neutral” og beskriver beskeden som ikke-anklagende. Det står foran navneordet “bericht” i “een neutraal bericht”.

bericht “bericht” betyder “besked” og henviser her til den meddelelse, der skal sendes til beboerne. Det kan bruges efter et beskrivende ord som “neutraal” i “een neutraal bericht”.

naar “naar” angiver her retningen eller modtageren for beskeden og betyder “til”. Det står foran “de bewoners” i “naar de bewoners”.

bewoners “bewoners” betyder “beboere” og henviser her til de personer, der bor i bygningen. Ordet bruges som modtager efter “naar” i “naar de bewoners”.

moeten “moeten” udtrykker her, hvad der bør eller skal gøres: beskeden bør sendes. Det står sammen med “zouden” og infinitiven “sturen” i “zouden ... moeten sturen”.

sturen “sturen” betyder “sende” og beskriver den foreslåede handling med beskeden. Det står sidst i verbgruppen “zouden ... moeten sturen”, som kan bruges til at formulere et forslag om at sende noget.

Het “Het” betyder her “det” og står som bestemt kendeord foran “bericht”. I “Het bericht” henviser det til den besked, der allerede er blevet foreslået.

nadruk “nadruk” betyder “vægt” eller “fokus” i udtrykket “de nadruk leggen op”. Hele udtrykket betyder at lægge vægt på noget og kan bruges foran det emne, man vil fremhæve.

leggen “leggen” betyder “lægge” og indgår her i det faste udtryk “de nadruk leggen op”. Sammen med “nadruk” og “op” beskriver det, hvilket emne beskeden skal fokusere på.

op “op” betyder her “på” og er en fast del af “de nadruk leggen op”. Efter “op” kommer det emne, som man lægger vægt på, her “veiligheid”.

veiligheid “veiligheid” betyder “sikkerhed” og er det emne, beskeden skal fremhæve. Det står efter “de nadruk leggen op” i mønstret “de nadruk leggen op veiligheid”.

in plaats van “in plaats van” betyder “i stedet for” og viser her, at beskeden skal fokusere på sikkerhed frem for bebrejdelser. “In” betyder “i”, “plaats” betyder “sted”, og “van” betyder “af/fra”, men sammen danner de udtrykket “in plaats van”; det bruges foran det, der fravælges.

verwijten “verwijten” betyder her “bebrejdelser” eller en anklagende placering af skyld. Det står efter “in plaats van” som det, beskeden ikke skal fokusere på.

Die “Die” betyder her “den” og peger tilbage på den måde at formulere beskeden på. Det står foran “manier” i “Die manier van formuleren” og bruges til at henvise til noget, der allerede er kendt i samtalen.

manier “manier” betyder “måde” og henviser her til måden, beskeden formuleres på. Sammen med “van formuleren” danner det “manier van formuleren”, altså måden at formulere noget på.

formuleren “formuleren” betyder “formulere” og præciserer, hvilken måde der tales om: måden at formulere beskeden på. Det står efter “manier van” i “manier van formuleren”.

leidt “leidt” betyder her “fører til” og beskriver, at en bestemt formulering normalt resulterer i en bedre reaktion. Det bruges i mønstret “leidt tot” efterfulgt af resultatet.

meestal “meestal” betyder “som regel” eller “oftest” og viser, at resultatet ikke gælder hver eneste gang. Det står før “tot een betere reactie” og angiver, hvor almindeligt resultatet er.

tot “tot” betyder her “til” og forbinder handlingen med dens resultat i “leidt tot een betere reactie”. Mønstret “leiden tot” bruges til at beskrive, hvad noget resulterer i.

betere “betere” betyder “bedre” og beskriver reaktionen som mere positiv eller mere fordelagtig end en anden mulig reaktion. Det står foran “reactie” i “een betere reactie”.

reactie “reactie” betyder “reaktion” og henviser her til beboernes svar på beskeden. Det står efter “een betere” i udtrykket “een betere reactie”.

Als “Als” betyder “hvis” og indleder en betingelse: hvis ingen gør krav på kasserne. Det står først i den betingede sætning “Als niemand ze opeist”.

niemand “niemand” betyder “ingen” og henviser her til, at ingen beboer gør krav på kasserne. Det står som den person, der eventuelt udfører handlingen “opeist”.

opeist “opeist” betyder her “gør krav på” og beskriver, at nogen identificerer kasserne som sine egne. Det står sammen med objektet “ze” i “ze opeist”, og mønstret kan bruges, når nogen kræver en genstand tilbage.

gebouwbeheer “gebouwbeheer” betyder “bygningens administration” eller “ejendomsadministrationen” og henviser her til den instans, der kan beslutte det næste skridt. Ordet bruges som den handlende part foran verbet “beslissen”.

beslissen “beslissen” betyder “beslutte” og beskriver, hvad bygningens administration kan gøre. Efter “kan” bruges infinitiven “beslissen”, efterfulgt af det, der skal afgøres.

volgende “volgende” betyder “næste” og beskriver det skridt, der kommer efter den nuværende proces. Det står foran “stap” i “de volgende stap”.

stap “stap” betyder her “skridt” eller “trin” og henviser til den næste handling i processen. Udtrykket “de volgende stap” kan bruges om den handling, der skal komme bagefter.

is “is” betyder her “er” og forbinder “de volgende stap” med det, den skal være eller indebære. Det står i den indirekte konstruktion “wat de volgende stap is”.

Zo “Zo” betyder her “sådan” eller “på den måde” og henviser til den beskrevne fremgangsmåde. I “Zo blijft het proces ...” præsenterer det resultatet af at følge denne fremgangsmåde.

blijft “blijft” betyder “forbliver” og beskriver, at processen fortsat har en bestemt egenskab. Det står foran “het proces” i “Zo blijft het proces eerlijk”.

proces “proces” betyder “proces” og henviser her til den samlede håndtering af kasserne og beskeden. Det står som subjekt i “het proces blijft eerlijk”.

eerlijk “eerlijk” betyder her “fair” eller “retfærdig” og beskriver processen som rimelig over for beboerne. Det står efter “blijft” i “het proces blijft eerlijk”.

en “en” betyder “og” og forbinder to resultater: at processen forbliver fair, og at den bliver dokumenteret. Det står mellem “eerlijk” og “wordt het gedocumenteerd”.

wordt “wordt” betyder her “bliver” og indgår i udsagnet om, at processen bliver dokumenteret. Sammen med “gedocumenteerd” danner det en passiv konstruktion, hvor processen er det, der modtager handlingen.

gedocumenteerd “gedocumenteerd” betyder “dokumenteret” og beskriver, at forløbet bliver skrevet ned eller registreret. Det står sammen med “wordt” i “wordt het gedocumenteerd” for at angive, at processen modtager denne handling.

Grammatikpunkter

in plaats van + te + infinitief

In plaats van verwijten te formuleren, leggen we nadruk op veiligheid.

in plahts van ver-vaj-ten te for-my-lay-ren, legh-en ve nah-drøk op vay-likh-hajt.

I stedet for at formulere bebrejdelser lægger vi vægt på sikkerhed.

Efter in plaats van står ofte te + infinitiv, når man sammenligner to handlinger.

Van wie + werkwoord ...?

Van wie zijn de dozen?

van vi zain de doh-zen?

Hvem ejer kasserne?

Van wie betyder »hvem der ejer«, og står foran verbet i et direkte spørgsmål.

Nederlandsk Ordforråd

achtergelaten Verbum

akh-ter-ghe-lah-ten efterladt

blokkeren Verbum

blok-kay-ren blokere

dozen Substantiv

doh-zen kasser

gemeenschappelijke Adjektiv

ghe-mejn-skhap-e-le-ke fælles

hal Substantiv

hal gang eller hal

neutraal Adjektiv

nø-trahl neutral

noodsituatie Substantiv

noht-si-tu-ah-tsi nødsituation

toegang Substantiv

toh-ghang adgang

van wie Frase

van vi hvem der ejer dem

verplaatst Verbum

ver-plahst flyttet

vooral Adverbium

voh-rahl især

zeker Adjektiv

zee-ker sikker

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

blokere

Vis Svar

blokkeren

sikker

Vis Svar

zeker

adgang

Vis Svar

toegang

nødsituation

Vis Svar

noodsituatie