Fælles sikkerhed i opgangen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Er zijn wat dozen in de gemeenschappelijke hal achtergelaten.

   Der er blevet efterladt nogle kasser i den fælles gang.

   Er zijn

   der er

   wat

   nogle

   dozen

   kasser

   gemeenschappelijke

   fælles

   hal

   gang

   achtergelaten

   efterladt

   Uddybende forklaring

   Er zijn bruges her til at præsentere, at noget findes eller befinder sig et sted: “der er”. Er er det eksistentielle stedord, og zijn er nutidsformen af zijn (“at være”). I denne konstruktion står verbet i flertal, fordi dozen er flertal. Eksempel: Er zijn drie stoelen. — “Der er tre stole.” wat betyder her “nogle” eller “lidt/flere”, uden at angive et præcist antal. Det er altså ikke en bestemt talangivelse. Det kan bruges foran et flertalsord: wat boeken — “nogle bøger”. dozen betyder “kasser”. Entalsformen er doos, og dozen er dens flertalsform. Det er en uregelmæssig flertalsdannelse, så man kan ikke danne flertallet ved blot at tilføje -en til den synlige entalsform. gemeenschappelijke betyder “fælles” i betydningen noget, som deles af eller hører til flere. Grundformen er gemeenschappelijk. Formen med -e står foran hal i denne navneordsgruppe: de gemeenschappelijke hal — “den fælles gang”. Det er adjektivet gemeenschappelijke, ikke navneordet hal, der bærer denne form. hal betyder “gang” eller “hal” og er her et sted, hvor kasserne befinder sig. Formen er den samme i ental og flertal i denne sammenhæng; flertal er normalt hallen. Eksempel: De hal is groot. — “Gangen er stor.” achtergelaten betyder “efterladt” her. Det er perfektum participium af verbet achterlaten (“at efterlade”). I den passive konstruktion kombineres det med zijn: zijn achtergelaten — “er blevet efterladt”. Participiet ændres ikke her for at følge dozen i flertal. Samlet er strukturen Er zijn [wat dozen] [in de gemeenschappelijke hal] [achtergelaten]: først præsenteres nogle kasser, derefter angives deres sted, og til sidst beskrives den passive handling. Hele sætningen betyder derfor: “Der er blevet efterladt nogle kasser i den fælles gang.”

2. Dat kan de toegang blokkeren, vooral in een noodsituatie.

   Det kan blokere adgangen, især i en nødsituation.

   Dat kan

   det kan

   toegang

   adgang

   blokkeren

   blokere

   vooral

   især

   noodsituatie

   nødsituation

   Uddybende forklaring

   Dat kan betyder her “det kan”. Dat er et neutralt hollandsk pronomen/demonstrativ; den konkrete henvisning er ikke entydigt angivet af selve sætningen. Formen dat bruges blandt andet som selvstændigt pronomen eller foran et intetkønsord, mens die og dit er andre demonstrative former med andre grammatiske betingelser. Kan er nutidsformen af kunnen i ental for første person (ik kan) og tredje person (hij/zij/het kan); i flertal hedder det kunnen. Som modalverbum står kan her sammen med infinitiven blokkeren. toegang betyder “adgang”. Det er et navneord med artiklen de: de toegang. Et nyttigt eksempel er De toegang is gesloten. — “Adgangen er lukket.” blokkeren betyder “at blokere”. Formen er infinitiv og står efter modalverbet kan: kan blokkeren svarer til “kan blokere”. I en hovedsætning med et modalverbum står modalverbet på sin normale plads, mens infinitiven kommer senere. Eksempel: Dit kan de deur blokkeren. — “Det kan blokere døren.” vooral betyder “især” eller “først og fremmest” og begrænser det, der følger eller fremhæves. Her fremhæver det situationen in een noodsituatie; det betyder ikke, at blokering kun er mulig dér. noodsituatie betyder “nødsituation”. Det er et sammensat navneord af nood (“nød”) og situatie (“situation”), men den samlede betydning er den faste betegnelse for en nødsituation. Flertallet er noodsituaties. I eksemplet står een foran entalsformen; den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. Samlet er strukturen Dat kan + infinitiv: “Det kan blokere adgangen”, og vooral in een noodsituatie tilføjer, at dette især gælder i en nødsituation. Hele sætningen betyder derfor: “Det kan blokere adgangen, især i en nødsituation.”

3. Ik weet niet zeker van wie ze zijn, dus ik heb ze niet verplaatst.

   Jeg er ikke sikker på, hvem de tilhører, så jeg har ikke flyttet dem.

   weet

   ved

   zeker

   sikker

   van wie

   hvem … tilhører

   ze

   de

   zijn

   tilhører

   dus

   så

   ik heb

   jeg har

   ze

   dem

   verplaatst

   flyttet

   Uddybende forklaring

   weet betyder her “ved”. Det er nutidsformen af weten for ik: ik weet. Brug weten om at have eller ikke have viden; det er ikke det samme som kennen, som typisk bruges om at kende en person eller et sted. Eksempel: Ik weet het niet. — “Jeg ved det ikke.” zeker betyder “sikker” og beskriver graden af vished. Sammen med niet bliver betydningen “ikke sikker”: Ik ben niet zeker. — “Jeg er ikke sikker.” I den faste sætning står zeker efter weet, men van wie ... zijn angiver, hvad usikkerheden handler om. van wie er et genanvendeligt spørgende udtryk, der betyder “hvem ... tilhører” i denne konstruktion. wie spørger om en person eller personer, mens van her markerer ejerskab eller tilhørsforhold. Eksempel: Van wie is deze tas? — “Hvem tilhører denne taske?” Det første ze er et ubetonet pronomen med betydningen “de” i den faste oversættelse. Den konkrete person eller gruppe, som ze henviser til, identificeres ikke entydigt af selve sætningen; pronomenets form angiver ikke i sig selv en bestemt referent. I van wie ze zijn er det denne gruppe, hvis tilhørsforhold undersøges. zijn er formen af zijn i den indlejrede sætning ze zijn. Her bruges verbet i konstruktionen van wie ... zijn om at spørge, hvem noget eller nogen tilhører; den danske betydning bliver derfor “hvem de tilhører” snarere end en ordret forklaring af verbet alene. Zijn kan også betyde “være” i andre sammenhænge. Eksempel: Ze zijn thuis. — “De er hjemme.” dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder usikkerheden med den følgende handling som en konsekvens. Eksempel: Het regent, dus ik blijf thuis. — “Det regner, så jeg bliver hjemme.” ik heb er konstruktionen “jeg har”. heb er nutidsformen af hebben for ik. Her fungerer den sammen med perfektum participiet verplaatst i perfektum: ik heb verplaatst = “jeg har flyttet”. Eksempel: Ik heb het bericht gelezen. — “Jeg har læst beskeden.” Det andet ze betyder “dem” og er objektet for verplaatst i den faste oversættelse. Det er altså et pronomen i objektsrollen, mens det første ze står som subjekt i ze zijn; samme skrevne form kan derfor have forskellige roller, som sammenhængen viser. verplaatst betyder “flyttet” her. Det er perfektum participium af verplaatsen, “at flytte”, og står efter hjælpeverbet heb i ik heb ... verplaatst. Niet nægter handlingen: ik heb ze niet verplaatst betyder “jeg har ikke flyttet dem”. Eksempel: Zij heeft de stoel verplaatst. — “Hun har flyttet stolen.” Samlet betyder Ik weet niet zeker van wie ze zijn “Jeg er ikke sikker på, hvem de tilhører”. Dus gør den følgende sætning til konsekvensen: ik heb ze niet verplaatst — “jeg har ikke flyttet dem”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er ikke sikker på, hvem de tilhører, så jeg har ikke flyttet dem.”

4. We zouden een neutraal bericht naar de bewoners moeten sturen.

   Vi bør sende en neutral besked til beboerne.

   zouden … moeten

   bør

   neutraal

   neutral

   bericht

   besked

   bewoners

   beboere

   sturen

   sende

   Uddybende forklaring

   zouden ... moeten kombinerer en betinget/modal form med moeten. Her udtrykker kombinationen en anbefaling eller forpligtelse, svarende til “bør”. zouden er en bøjet form af zullen, mens moeten er infinitivformen “at skulle”. I denne konstruktion står moeten før den egentlige handling, og handlingens infinitiv kommer til sidst. neutraal betyder “neutral” her. Formen er den ubøjede adjektivform i een neutraal bericht: bericht er et intetkønsord, og et adjektiv efter een foran et entals-intetkønsord får normalt ingen -e. Til sammenligning ses neutrale i bestemte eller flertallige nominalgrupper, fx het neutrale bericht (“den neutrale besked”). Det er neutraal, ikke bericht, der er adjektivet. bericht betyder “besked” eller “meddelelse”. Grundformen er bericht; flertalsformen er berichten. Et eksempel er Het bericht is kort. — “Beskeden er kort.” bewoners betyder “beboere”. Det er flertalsformen af bewoner (“beboer”): een bewoner er ental, og bewoners er flertal. I den faste sætning henviser de bewoners til beboerne, uden at sætningen angiver, hvor mange de er. sturen betyder “sende”. Det er infinitiven af sturen, og efter moeten bruges netop infinitiven: moeten sturen — “skal/bør sende”. Et eksempel er We moeten de brief sturen. — “Vi skal sende brevet.” Samlet er opbygningen We zouden + een neutraal bericht + naar de bewoners + moeten sturen. We er afsenderen, een neutraal bericht er det, der skal sendes, naar de bewoners angiver modtagerne, og zouden moeten sturen giver udsagnet betydningen “bør sende”. Hele sætningen betyder derfor: “Vi bør sende en neutral besked til beboerne.”

5. Het bericht moet de nadruk leggen op veiligheid in plaats van op verwijten.

   Beskeden bør fokusere på sikkerhed frem for at placere skyld.

   bericht

   besked

   moet

   skal; bør

   de nadruk leggen op

   fokusere på; lægge vægt på

   veiligheid

   sikkerhed

   in plaats van

   i stedet for

   verwijten

   bebrejdelser

   Uddybende forklaring

   bericht betyder her “besked” og er et intetkønsord: het bericht. Flertal er berichten. I den faste sætning er det beskeden, der skal have det beskrevne fokus. moet er nutidsformen af modalverbet moeten i 3. person ental. Her udtrykker det et krav eller en anbefaling: beskeden skal fokusere på noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te, som i moet ... leggen. Eksempel: De tekst moet kort blijven. — “Teksten skal forblive kort.” de nadruk leggen op er en fast konstruktion, bogstaveligt “lægge vægten på”, og bruges om at fremhæve eller fokusere på noget. leggen er infinitiven af leggen; i den observerede konstruktion er det moet, der bærer bøjningen, mens leggen står i infinitiv. Mønstret kan genbruges som de nadruk leggen op + [emne]. Eksempel: We leggen de nadruk op duidelijkheid. — “Vi lægger vægt på tydelighed.” veiligheid betyder “sikkerhed”. Her bruges ordet som et generelt eller abstrakt begreb, så det står uden artikel i op veiligheid; det er denne brug, ikke abstraktheden alene, der forklarer den konkrete form. Eksempel: Veiligheid komt eerst. — “Sikkerhed kommer først.” in plaats van betyder “i stedet for” og markerer et alternativ eller en kontrast. Her gælder kontrasten mellem op veiligheid og op verwijten; præpositionen op gentages, så forbindelsen bliver op veiligheid in plaats van op verwijten. verwijten betyder her “bebrejdelser”. Det er et flertalsnavneord efter op, ikke infinitiven af verbet verwijten. Som navneord har ental formen verwijt og flertal verwijten; verbet findes også som infinitiv verwijten, men det er ikke den funktion, formen har her. I denne sammenhæng forbindes bebrejdelserne med det at placere skyld, sådan som den faste oversættelse angiver. Eksempel: Zij uit geen verwijten. — “Hun fremsætter ingen bebrejdelser.” Samlet er strukturen: Het bericht (beskeden) + moet (skal) + de nadruk leggen op veiligheid (fokusere på sikkerhed) + in plaats van op verwijten (frem for på bebrejdelser eller skyldplacering). Hele udsagnet betyder derfor: “Beskeden skal fokusere på sikkerhed frem for at placere skyld.”

6. Die manier van formuleren leidt meestal tot een betere reactie.

   Den måde at formulere det på giver som regel en bedre reaktion.

   Die

   den

   manier

   måde

   formuleren

   formulere

   leidt

   fører

   meestal

   som regel

   tot

   til

   betere

   bedre

   reactie

   reaktion

   Uddybende forklaring

   Die står foran manier og betyder her “den måde” eller “den fremgangsmåde”. Det er et demonstrativt bestemmelsesord: manier er et de-ord i ental, og die bruges sammen med denne type navneord. Afstanden eller den nærmere samtalesituation afgør valget mellem die og deze; formen die fortæller ikke i sig selv, hvem eller hvad der tidligere er blevet nævnt. manier betyder “måde”. Det er et navneord, og det nyttige mønster er de manier van + infinitiv, som angiver måden at gøre noget på. Her beskriver van formuleren, hvordan formuleringen foregår. formuleren er infinitiven “at formulere”. Efter præpositionen van står verbet i infinitiv i denne konstruktion. Et genbrugeligt eksempel er: de manier van werken — “måden at arbejde på”. leidt er nutidsformen af leiden for tredje person ental: leiden → hij/zij/het leidt. I denne sætning betyder det “fører til” og står i mønstret leiden tot + resultat. Stavningen med -dt hører til denne nutidsform; infinitiven er ikke leidt. meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det er et adverbium, der gør udsagnet mindre absolut: virkningen beskrives som almindelig, ikke som garanteret hver gang. tot betyder “til” i forbindelsen leiden tot. Det markerer det resultat, som noget fører til. Sammen med leidt danner det derfor betydningen “fører til”, mens tot alene ikke betyder “fører”. betere er komparativformen af adjektivet goed: goed — beter — beste (“god” — “bedre” — “bedst”). Her står den attributivt foran reactie og får endelsen -e: een betere reactie. Sammenlign een goede reactie — “en god reaktion” — med een betere reactie — “en bedre reaktion”. Endelsen hænger her sammen med, at adjektivet står attributivt foran et de-ord efter een; sammenlign et-ords-eksemplet een beter antwoord — “et bedre svar”. reactie betyder “reaktion”. Det er et de-ord i ental. Derfor har det attributive adjektiv i een betere reactie endelsen -e; denne forklaring gælder betere, mens die tidligere står sammen med det andet de-ord, manier. Hele strukturen er Die manier van formuleren (“den måde at formulere det på”) + leidt meestal tot (“fører som regel til”) + een betere reactie (“en bedre reaktion”). Den samlede betydning er derfor: “Den måde at formulere det på giver som regel en bedre reaktion.”

7. Als niemand ze opeist, kan het gebouwbeheer beslissen wat de volgende stap is.

   Hvis ingen gør krav på dem, kan ejendomsadministrationen beslutte, hvad næste skridt skal være.

   Als

   hvis

   niemand

   ingen

   ze

   dem

   opeist

   gør krav på

   kan

   kan

   gebouwbeheer

   ejendomsadministrationen

   beslissen

   beslutte

   wat

   hvad

   volgende

   næste

   stap

   skridt

   Uddybende forklaring

   Als indleder en betingelsesledsætning og betyder her "hvis". Mønstret Als + ledsætning, ... kan genbruges i betingelser: Als het regent, blijven we binnen. — "Hvis det regner, bliver vi indenfor." I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt senere end i en hovedsætning. niemand betyder "ingen" og fungerer som subjekt. Det er grammatisk ental, selv om betydningen udelukker alle personer: Niemand komt vandaag. — "Ingen kommer i dag." ze betyder her "dem" og er et personligt pronomen i flertal som genstandsled. Den konkrete gruppe, som pronomenet henviser til, identificeres ikke entydigt af denne sætning alene; her er den grammatiske information, at det er et flertalsobjekt. I andre sammenhænge kan ze også være subjektet "de" eller et entalspronomen, så rollen i sætningen er vigtig. opeist kommer af verbet opeisen, "at gøre krav på" eller "kræve noget". I den viste form er -t nutidsendelsen for tredje person ental: hij/zij eist iets op. Fordi opeisen er et separabelt verbum, står præfikset ofte adskilt i en hovedsætning, men samlet som opeist i denne ledsætning: Hij eist het op, men als hij het opeist. Her er niemand subjektet, og ze er det, der gøres krav på. kan er en nutidsform af modalverbet kunnen. I denne sætning passer kan til det entallige subjekt het gebouwbeheer; med et flertalssubjekt bruges normalt kunnen, for eksempel De teams kunnen beslissen. — "Holdene kan beslutte." Formen udtrykker mulighed, og efter et modalt verbum står det andet verbum normalt som infinitiv, her beslissen. gebouwbeheer er et sammensat navneord: gebouw er "bygning", og beheer er "forvaltning" eller "administration". Samlet betegner det bygningsforvaltningen, som i den faste oversættelse gengives som ejendomsadministrationen. Det står her som subjekt for beslissen; sammensatte navneord skrives normalt som ét ord på nederlandsk. beslissen er infinitiven "at beslutte". Efter kan står den i infinitiv uden en ekstra infinitivmarkør. Verbet kan tage en indlejret spørgesætning som indhold: Zij beslist wat er gebeurt. — "Hun beslutter, hvad der sker." wat betyder her "hvad" og indleder den indlejrede spørgesætning wat de volgende stap is. Det spørger til identiteten eller indholdet af noget, ikke til en person; den tilsvarende personlige spørgeform er wie, "hvem". volgende betyder her "følgende" eller "næste". Formen hænger sammen med volgen, "at følge", og står her foran det bestemte navneord stap: de volgende stap — "det næste skridt". En nyttig kontrast er de vorige stap — "det forrige skridt". Volgende er altså ikke en komparativ form af volgen. stap er navneordet "skridt" eller "trin". I denne sammenhæng er det et næste skridt i en proces, ikke nødvendigvis et fysisk skridt. Flertalsformen er stappen: de volgende stappen — "de næste skridt". Sætningen bygges sådan op: Als niemand ze opeist betyder "hvis ingen gør krav på dem". Derefter giver kan het gebouwbeheer beslissen betydningen "kan ejendomsadministrationen beslutte". Indholdet af beslutningen er den indlejrede spørgesætning wat de volgende stap is, bogstaveligt "hvad det næste skridt er". Samlet bliver betydningen derfor: "Hvis ingen gør krav på dem, kan ejendomsadministrationen beslutte, hvad næste skridt skal være."

8. Zo blijft het proces eerlijk en wordt het gedocumenteerd.

   På den måde forbliver processen fair og dokumenteret.

   Zo

   på den måde

   blijft

   forbliver

   proces

   proces

   eerlijk

   fair

   wordt … gedocumenteerd

   bliver dokumenteret

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her “på den måde” og peger på en relevant fremgangsmåde. Et genanvendeligt eksempel er Zo doe je dat. — “Sådan gør du det.” blijft er 3. person ental i nutid af blijven, “forblive” eller “blive ved med at være”. Her er subjektet het proces, så formen viser, at processen fortsat har den beskrevne egenskab. Formen er ikke den generelle nutidsform for alle entalspersoner: ik blijf, men het blijft. Eksempel: Het blijft rustig. — “Det forbliver roligt.” proces betyder “proces”. Det er et de-ord: de proces; flertalsformen er processen. Her er det subjektet i den første del af sætningen. Eksempel: De processen duren lang. — “Processerne varer længe.” eerlijk betyder her “fair” eller “retfærdig” om processen. Efter blijven beskriver adjektivet den tilstand, som fortsætter. Eksempel: De regels zijn eerlijk. — “Reglerne er fair.” wordt ... gedocumenteerd er en passiv konstruktion. wordt er 3. person ental i nutid af worden, og gedocumenteerd er perfektum participium af documenteren, “dokumentere”. Het er subjektet i denne anden del og henviser her til processen; den, der dokumenterer den, nævnes ikke. I en aktiv version kan man sige Iemand documenteert het proces. — “Nogen dokumenterer processen.” Den passive version er Het proces wordt gedocumenteerd. — “Processen bliver dokumenteret.” Samlet betyder Zo blijft het proces eerlijk en wordt het gedocumenteerd: “På den måde forbliver processen fair og bliver dokumenteret.” Først beskriver blijft ... eerlijk en fortsat egenskab. Derefter tilføjer wordt ... gedocumenteerd en passiv handling, hvor het står som pronomen for processen.