Ik
«Ik» betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «Ik wilde even zeggen». Det bruges som subjekt foran verbet; et genbrugsmønster er «Ik kan ...» for at sige, hvad man kan gøre.
wilde
«wilde» udtrykker her, at taleren ønskede eller havde til hensigt at sige noget. I «Ik wilde even zeggen» gør formen udsagnet mere forsigtigt og høfligt end en direkte meddelelse. Den forbindes her med infinitiven «zeggen».
even
«even» betyder her «lige» eller «kort» i «Ik wilde even zeggen». Det gør det, der skal siges, mindre tungt og viser, at taleren kun vil nævne noget kort. Et almindeligt genbrugsmønster er «even + infinitiv».
zeggen
«zeggen» betyder «sige» og er handlingen i «Ik wilde even zeggen». Det står efter «wilde» som den handling, taleren havde til hensigt at udføre. Et genbrugsmønster er «iets zeggen» for at sige noget.
dat
«dat» betyder «at» og indleder den underordnede sætning «dat je muziek duidelijk door de muur heen te horen is». Det forbinder udsagnet «Ik wilde even zeggen» med det, taleren vil meddele. Efter «dat» står verballeddet sidst i denne sætning.
je
«je» betyder her «din» i «je muziek» og viser, hvem musikken tilhører. Formen står foran substantivet «muziek». Et genbrugsmønster er «je + substantiv», når man henvender sig til én person.
muziek
«muziek» betyder «musik» og er det, der kan høres gennem muren. I «je muziek» beskrives musikken som modtagerens. Et almindeligt genbrugsmønster er «muziek horen» for at høre musik.
duidelijk
«duidelijk» betyder «tydeligt» og beskriver i «duidelijk door de muur heen te horen» hvor klart musikken kan høres. Det præciserer graden af hørbarhed. Et genbrugsmønster er «duidelijk te horen» om noget, der kan høres klart.
door
I «door de muur heen te horen» betyder «door» «gennem» og angiver, at lyden passerer muren. I «had niet door» indgår ordet i en fast vending, der betyder «forstod eller opdagede ikke». Betydningen skal derfor forstås sammen med de øvrige ord i hver konstruktion.
de
«de» er det bestemte kendeord i «de muur», «de bas», «de luidsprekers» og «de verandering». Det viser, at der er tale om en bestemt mur, bas, nogle bestemte højttalere eller en bestemt ændring. Et genbrugsmønster er «de + substantiv».
muur
«muur» betyder «mur» og er den flade, som musikken går igennem i «door de muur heen». Det bruges her sammen med «door» og «heen» til at beskrive lydens vej. Et genbrugsmønster er «door de muur heen» om noget, der går gennem muren.
heen
«heen» forstærker i «door de muur heen» betydningen «igennem» eller «hele vejen gennem». Sammen med «door» beskriver det, at lyden passerer fra den ene side af muren til den anden. Denne form bruges her som del af konstruktionen «door ... heen».
te
«te» markerer infinitiven i «te horen». Her indgår det i den samlede konstruktion «door de muur heen te horen is», som beskriver, at musikken kan høres. Et genbrugsmønster er «te + infinitiv» efter bestemte verballed.
horen
«horen» betyder «høre» og indgår i «te horen is», hvor betydningen er, at musikken kan høres. Formen beskriver ikke, hvem der aktivt lytter, men hvad der er hørbart. Et genbrugsmønster er «te horen» om noget, der kan høres.
is
«is» betyder «er» og afslutter i «te horen is» beskrivelsen af, at musikken er hørbar. Det er en form af «zijn», der her står efter «te horen» i den underordnede sætning. Et genbrugsmønster er «... te horen is».
had
«had» betyder «havde» i «Ik had niet door». Sammen med «niet door» udtrykker det, at taleren ikke var klar over noget på det tidspunkt. Et genbrugsmønster er «iets niet door hebben» for ikke at opdage eller forstå noget.
niet
«niet» betyder «ikke» og benægter i «had niet door», at taleren havde opdaget eller forstået situationen. Det står lige foran den del, der benægtes. Et genbrugsmønster er «niet + verballed» ved en nægtelse.
het
«het» bruges i dialogen både som «det» og som bestemt kendeord, for eksempel i «het aan jouw kant te horen was», «Het valt» og «het gebouw». I «Laat het me alsjeblieft weten» er det en del af konstruktionen «het me laten weten», altså at give nogen besked. Betydningen afhænger derfor af den fulde sætning.
aan
«aan» betyder her «på» i «aan jouw kant», altså på din side. Sammen med «kant» angiver det den side, hvor lyden kan høres. Et genbrugsmønster er «aan + sted eller side».
jouw
«jouw» betyder «din» i «aan jouw kant» og viser, hvem siden tilhører. Det står foran substantivet «kant». Et genbrugsmønster er «jouw + substantiv» for at angive tilhørsforhold.
kant
«kant» betyder «side» i «aan jouw kant». Her handler det om den del af bygningen, hvor den anden person befinder sig. Et genbrugsmønster er «aan de kant van ...» eller «aan jouw kant» om en bestemt side.
was
«was» betyder «var» i «te horen was» og beskriver, at musikken kunne høres på den anden side. Det er en datidsform af «zijn» og står sidst i den underordnede sætning. Et genbrugsmønster er «te horen was» om noget, der var hørbart.
valt
«valt» betyder ikke bogstaveligt «falder» i «valt vooral laat op». Sammen med «op» betyder «valt op» her, at noget bliver bemærket eller mærkbart. Et genbrugsmønster er «iets valt op», når noget tiltrækker opmærksomhed.
vooral
«vooral» betyder «især» og fremhæver i «valt vooral laat op de avond», hvornår lyden især bemærkes. Det begrænser ikke situationen til dette tidspunkt, men fremhæver det som det vigtigste. Et genbrugsmønster er «vooral + tids- eller stedangivelse».
laat
I «laat op de avond» betyder «laat» «sent». I «Laat het me alsjeblieft weten» står «Laat» først i en høflig opfordring og betyder her «lad» eller «giv mig besked». De to betydninger kan kun forstås ud fra den fulde konstruktion.
op
I «valt vooral laat op» er «op» en partikel i den samlede vending «valt op», der betyder «bliver bemærket». Det skal ikke forstås alene som «på» i denne sætning. Et genbrugsmønster er «opvallen», som her står delt i «valt ... op».
avond
«avond» betyder «aften» i «laat op de avond». Sammen med «op de» angiver det det tidspunkt, hvor lyden især bemærkes. Et genbrugsmønster er «op de avond» om noget, der sker om aftenen.
wanneer
«wanneer» betyder «når» og indleder tidsleddet «wanneer het stil is in het gebouw». Det angiver den situation, hvor lyden bliver mærkbar. Et genbrugsmønster er «wanneer + sætning» for at knytte en handling til et tidspunkt eller en situation.
stil
«stil» betyder «stille» i «het stil is in het gebouw». Det beskriver bygningen som rolig uden meget lyd. Et almindeligt genbrugsmønster er «het is stil».
in
«in» betyder «i» og angiver i «in het gebouw», hvor der er stille. Det står foran stedangivelsen «het gebouw». Et genbrugsmønster er «in + sted» for at angive, hvor noget befinder sig eller sker.
gebouw
«gebouw» betyder «bygning» i «in het gebouw». Det angiver det fælles sted, hvor naboerne bor. Et genbrugsmønster er «in het gebouw» om noget, der sker inde i bygningen.
kan
«kan» betyder «kan» og udtrykker i «Ik kan de bas zachter zetten» en mulighed eller evne til at foretage en ændring. Det efterfølges af infinitiverne «zetten». Et genbrugsmønster er «kan + infinitiv».
bas
«bas» betyder «bas» og er det, der skal gøres lavere i «de bas zachter zetten». Det bruges her som lydkilde, der kan påvirke naboen. Et genbrugsmønster er «de bas zachter zetten» om at sænke baslyden.
zachter
«zachter» betyder her «lavere» eller «mindre høj» i «de bas zachter zetten». Det beskriver den ønskede ændring af baslydens styrke. Et genbrugsmønster er «geluid zachter zetten» om at gøre en lyd lavere.
zetten
«zetten» betyder her «sætte» eller «stille» og indgår i «de bas zachter zetten» og «de luidsprekers verder van de muur af zetten». I den første konstruktion gør man baslyden lavere; i den anden flytter man højttalerne længere væk. Betydningen kommer fra hele konstruktionen, ikke fra «zetten» alene.
en
«en» betyder «og» og forbinder de to foreslåede ændringer i «de bas zachter zetten en de luidsprekers verder van de muur af zetten». Det viser, at begge handlinger hører sammen. Et genbrugsmønster er «handling 1 en handling 2».
luidsprekers
«luidsprekers» betyder «højttalere» og er det, der skal flyttes i «de luidsprekers verder van de muur af zetten». Flertalsformen passer til de flere højttalere, der omtales. Et genbrugsmønster er «de luidsprekers» som betegnelse for lydudstyr.
verder
«verder» betyder «længere væk» i «verder van de muur af zetten». Det angiver, at højttalerne skal have større afstand til muren. Et genbrugsmønster er «verder van ... af» om at placere noget længere væk fra noget andet.
van
«van» betyder «fra» i «verder van de muur af». Sammen med «af» angiver det det referencepunkt, som højttalerne skal flyttes væk fra. Et genbrugsmønster er «van de muur af» om afstand væk fra muren.
af
«af» er en partikel i «verder van de muur af zetten» og fuldender betydningen «flytte væk fra muren». Her betyder det ikke alene «af», men indgår i afstandskonstruktionen «van ... af». Et genbrugsmønster er «iets van iets af zetten».
zou
«zou» udtrykker i «Dat zou helpen», at ændringen forventes at ville hjælpe. Formen gør udsagnet til en vurdering af en mulig eller forventet virkning. Et genbrugsmønster er «zou + infinitiv», som i «zou helpen».
helpen
«helpen» betyder «hjælpe» og beskriver i «Dat zou helpen», at ændringen sandsynligvis vil forbedre situationen. Det står som infinitiv efter «zou». Et genbrugsmønster er «zou helpen» om en handling, der vil have en positiv virkning.
doordeweekse
«doordeweekse» betyder «på hverdage» eller «hverdags-» i «doordeweekse avonden». Det præciserer, at der menes aftener på almindelige hverdage, hvor man typisk skal arbejde eller stå tidligt op. Et genbrugsmønster er «doordeweekse + tidsord».
avonden
«avonden» betyder «aftener» og er flertalsformen i «doordeweekse avonden». Det angiver flere hverdagsaftener som den periode, hvor lavere lyd især vil hjælpe. Et genbrugsmønster er «op avonden» eller «doordeweekse avonden» om aftener.
me
«me» betyder «mig» og er modtageren i «Laat het me alsjeblieft weten». Sammen med «het ... weten» betyder hele konstruktionen «giv mig besked om det». Et genbrugsmønster er «het me laten weten» for at bede nogen informere én.
alsjeblieft
«alsjeblieft» betyder «vær venlig» og gør i «Laat het me alsjeblieft weten» anmodningen høflig. Det står inde i opfordringen uden at ændre dens konkrete indhold. Det kan bruges til at gøre en direkte anmodning venligere.
weten
«weten» betyder «vide», men i «Laat het me ... weten» indgår det i den faste betydning «give mig besked». Det står efter «laten» som infinitiv i en konstruktion, hvor nogen informerer en anden. Et genbrugsmønster er «iemand iets laten weten».
als
«als» betyder «hvis» og indleder betingelsen «als de verandering niet genoeg is». Det angiver, hvornår modtageren skal give besked. Et genbrugsmønster er «als + sætning» for at formulere en betingelse.
verandering
«verandering» betyder «ændring» og henviser i «de verandering» til de praktiske justeringer af bas og højttalere. Det er den ændring, hvis virkning skal vurderes. Et genbrugsmønster er «de verandering is genoeg» om at vurdere en ændrings tilstrækkelighed.
genoeg
«genoeg» betyder «nok» i «niet genoeg». Her vurderes ændringen som muligvis ikke tilstrækkelig til at løse lydproblemet. Et genbrugsmønster er «genoeg zijn» om at sige, at noget er tilstrækkeligt.
waardeer
«waardeer» betyder «sætter pris på» i «Ik waardeer het dat je bereid bent erover te praten». Det udtrykker taknemmelighed eller anerkendelse af den andens villighed til at tale om problemet. Et genbrugsmønster er «Ik waardeer het dat ...».
bereid
«bereid» betyder «villig» i «je bereid bent erover te praten». Det beskriver, at personen er indstillet på at gøre noget eller deltage i en samtale. Et genbrugsmønster er «bereid zijn om iets te doen» eller konstruktionen «bereid ... te praten».
bent
«bent» betyder «er» i «je bereid bent». Det står sammen med «bereid» og beskriver modtagerens villighed. Formen hører til verbet «zijn» og står efter «je» i den underordnede sætning.
erover
«erover» betyder «om det» i «erover te praten» og henviser til problemet, som allerede er nævnt. Det samler præpositionen og henvisningen til sagen i én form. Et genbrugsmønster er «erover praten» om at tale om en allerede kendt sag.
praten
«praten» betyder «tale» eller «snakke» og beskriver i «erover te praten» den samtale, som naboerne er villige til at have. Det står som infinitiv efter «te». Et genbrugsmønster er «erover praten» om at tale om et emne.
beter
«beter» betyder «bedre» og indgår i vurderingen «Het is beter om dit uit te praten». Her anbefales det at løse problemet gennem samtale. Et genbrugsmønster er «Het is beter om ...» for at fremsætte en anbefaling.
om
«om» markerer i «om dit uit te praten» en infinitivkonstruktion, der forklarer, hvad der er bedre. Det står sammen med «te» og infinitiven «praten». Et genbrugsmønster er «om + ... + te + infinitiv».
dit
«dit» betyder «dette» og henviser i «dit uit te praten» til den aktuelle situation eller uenighed mellem naboerne. Det er det, som parterne bør tale igennem. Et genbrugsmønster er «dit + verbal konstruktion» om en konkret sag, der allerede er kendt.
uit
«uit» er en partikel i «dit uit te praten» og indgår i verbet «uitpraten», som her betyder at tale noget igennem og få det løst. Det skal ikke forstås alene som «ud». Et genbrugsmønster er «iets uitpraten» om at løse en konflikt gennem samtale.
voordat
«voordat» betyder «før» og indleder i «voordat het tot spanningen leidt» det, der helst skal undgås, før det sker. Det forbinder to tidspunkter eller udviklingstrin. Et genbrugsmønster er «voordat + sætning» for at sige, at noget skal ske tidligere end noget andet.
tot
«tot» betyder her «til» i den faste konstruktion «tot spanningen leidt». Sammen med «leiden» angiver det det resultat, som en situation kan udvikle sig til. Et genbrugsmønster er «tot + resultat leiden».
spanningen
«spanningen» betyder «spændinger» og beskriver i «tot spanningen leidt» et muligt anspændt forhold mellem naboerne. Flertalsformen bruges om spændinger som en udvikling i relationen. Et genbrugsmønster er «tot spanningen leiden» om noget, der skaber spændinger.
leidt
«leidt» betyder «fører til» i «tot spanningen leidt». Sammen med «tot» beskriver det, at situationen kan udvikle sig til spændinger. Det er en form af «leiden» og bruges i mønsteret «iets leidt tot iets».