At genopbygge tillid efter en skarp besked | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At genopbygge tillid efter en skarp besked kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik denk dat mijn eerdere bericht scherper overkwam dan ik had bedoeld.

Ik dængk dat mæjn eerdere bericht sxærper ooverkvam dan ik hat bedoelt. Jeg tror, at min tidligere besked virkede skarpere, end jeg havde ment.

Dat deed het, al vroeg ik me af of ik wat context miste.

Dat deet uh, al vroekh ik muh af of ik vat kontekst miste. Det gjorde den, selv om jeg tænkte på, om jeg manglede noget kontekst.

Ik was gefrustreerd over iets anders en reageerde te snel.

Ik vas khuhfrystreert oover iets anders en reeakheerde tuh snel. Jeg var frustreret over noget andet og svarede for hurtigt.

Dat verklaart de toon, maar de woorden raakten me nog steeds.

Dat ferklaart duh toon, maar duh voorder raakhten muh nokh steet. Det forklarer tonen, men ordene påvirkede mig stadig.

Ik neem daar verantwoordelijkheid voor en ik wil het goedmaken.

Ik neem daar ferantvoordelukheid voor en ik vil uh khutmaakuh. Jeg tager ansvar for det, og jeg vil rette op på det.

Ik waardeer die erkenning. Daardoor wordt het gemakkelijker om het vertrouwen weer op te bouwen.

Ik vaardeer die erkening. Daardoor wordt uh khumakuhluker om uh fertrauen weer op tuh baauen. Jeg sætter pris på, at du erkender det. Det gør det lettere at genopbygge tilliden.

De volgende keer neem ik even pauze voordat ik antwoord als ik gestrest ben.

Duh volkhenduh keer neem ik eeven pauzuh voordat ik antwoord als ik khuhstræst ben. Næste gang vil jeg holde en pause, før jeg svarer, når jeg er stresset.

Dat zou helpen, en ik zal eerst vragen wat je bedoelde voordat ik je intentie invul.

Dat zau helpen, en ik zal eerst vraakhun vat juh bedoeld uh voordat ik juh intentsie invyl. Det ville hjælpe, og jeg vil spørge, før jeg antager, hvad du mente.

Ord for ord

Ik “Ik” betyder “jeg” og er den, der tænker, reagerer eller handler i dialogen. Det bruges som subjekt, for eksempel i “Ik denk dat ...”.

denk “denk” betyder her “tænker” eller “synes” i “Ik denk dat mijn eerdere bericht ...”. En almindelig genbrugelig konstruktion er “Ik denk dat ...”, når man vil udtrykke en vurdering.

dat I “Ik denk dat ...” indleder “dat” den del, som gengiver det, personen tænker. I “Dat deed het” henviser “Dat” til det, der blev sagt om beskeden, og betyder “det”.

mijn “mijn” betyder “min” og viser, at beskeden tilhører den talende: “mijn eerdere bericht”. Det står foran det, man ejer eller knytter sig til.

eerdere “eerdere” betyder “tidligere” og beskriver “bericht” som en besked fra før det aktuelle tidspunkt. Det bruges her direkte foran “bericht”.

bericht “bericht” betyder “besked”, her den tidligere besked, hvis tone blev opfattet som skarp. Ordet kan bruges om en skriftlig besked, man sender til en anden.

scherper “scherper” betyder her “skarpere” om den måde, beskeden virkede på. Det sammenlignes i “scherper overkwam dan ik had bedoeld” med den tilsigtede virkning.

overkwam “overkwam” beskriver, hvordan beskeden virkede eller kom til at fremstå for modtageren. I dialogen står det sammen med “scherper” i “scherper overkwam”.

dan “dan” betyder “end” og forbinder de to sider af sammenligningen “scherper overkwam dan ik had bedoeld”. Det bruges her efter en sammenligning.

had “had” indgår i “ik had bedoeld” og hjælper med at placere hensigten før vurderingen af beskedens virkning. Sammen med “bedoeld” viser udtrykket, hvad den talende havde ment.

bedoeld “bedoeld” betyder “ment” eller “haft til hensigt” i “ik had bedoeld”. Udtrykket bruges til at forklare den oprindelige intention bag en besked eller handling.

deed “deed” betyder her “gjorde” i det korte svar “Dat deed het”: den tidligere beskrivelse viste sig faktisk at passe. Formen bruges til at gentage en allerede nævnt virkning uden at gentage hele udsagnet.

het “het” betyder “det” i “Dat deed het” og henviser til den tidligere omtalte virkning eller situation. Sammen med “deed” danner det den korte bekræftelse af, at det faktisk virkede sådan.

al “al” betyder “selv om” i “al vroeg ik me af ...” og indleder en indrømmelse, der står i kontrast til resten af udsagnet. Det kan bruges til at tilføje en sådan begrænsning eller nuance.

vroeg “vroeg” betyder her “undrede sig” eller “spurgte sig selv” i udtrykket “vroeg ik me af”. Det bruges om en indre overvejelse, ikke om et direkte spørgsmål til den anden person.

me “me” betyder “mig” og viser i “ik vroeg me af” den person, som undrede sig. Det indgår her i udtrykket for at spørge sig selv eller spekulere.

af “af” er en fast del af udtrykket “me af” i “vroeg ik me af”, som betyder “undrede jeg mig over” eller “spurgte jeg mig selv”. Det bør her forstås sammen med “vroeg” og “me”.

of “of” betyder “om” i “of ik wat context miste” og indleder et indirekte spørgsmål. Det bruges, når man gengiver noget, man overvejer eller er usikker på.

wat “wat” betyder her “noget” eller “lidt” i “wat context”. Det angiver en uspecificeret mængde af den sammenhæng, modtageren måske mangler.

context “context” betyder “kontekst” eller “sammenhæng”, altså oplysninger, der kan hjælpe med at forstå beskeden. I dialogen bruges det som noget, modtageren måske mangler.

miste “miste” betyder her “mangle” eller “gå glip af” i “ik wat context miste”. Konstruktionen kan bruges om at mangle en oplysning eller en vigtig del af en sammenhæng.

was “was” betyder “var” i “Ik was gefrustreerd”. Det forbinder den talende med den følelsesmæssige tilstand, som forklarer den hurtige reaktion.

gefrustreerd “gefrustreerd” betyder “frustreret” og beskriver den talendes tilstand i “Ik was gefrustreerd”. Det kan bruges til at forklare, hvilken følelse der påvirkede en handling.

over “over” betyder her “over” eller “på grund af” i “gefrustreerd over iets anders”. Det markerer det, som frustrationen handler om.

iets “iets” betyder “noget” i “iets anders” og henviser til en ubestemt anden ting eller situation. Det bruges, når den konkrete ting ikke specificeres.

anders “anders” betyder “andet” i “iets anders” og viser, at frustrationen handlede om noget forskelligt fra beskeden. Sammen med “iets” betyder det “noget andet”.

en “en” betyder “og” og forbinder i sætningen frustrationen med den efterfølgende reaktion: “was gefrustreerd ... en reageerde ...”. Det bruges til at binde to oplysninger eller handlinger sammen.

reageerde “reageerde” betyder her “reagerede” eller “svarede” på en besked. I “reageerde te snel” beskriver det en handling, der skete hurtigere, end den talende burde have ønsket.

te “te” betyder her “for” i “te snel” og viser, at reaktionen skete i overdreven grad. Mønstret “te” plus en beskrivelse bruges til at sige, at noget er mere end passende.

snel “snel” betyder “hurtig” eller i “reageerde te snel” “hurtigt”. Sammen med “te” beskriver det, at svaret kom for hurtigt.

verklaart “verklaart” betyder “forklarer” i “Dat verklaart de toon”. Det bruges til at forbinde en årsag med noget, der ellers kunne virke uklart.

de “de” er kendeordet foran “toon”, “woorden” og “volgende keer” i dialogen. Det står foran det bestemte navneord eller navneordsudtryk, man taler om.

toon “toon” betyder “tone” og handler her om den måde, ordene lød eller virkede på. “de toon” bruges, når man taler om en beskeds eller samtales følelsesmæssige præg.

maar “maar” betyder “men” og markerer kontrasten mellem, at tonen kan forklares, og at ordene stadig gjorde ondt. Det bruges til at føje en vigtig modsætning til.

woorden “woorden” betyder “ordene” og henviser her til det konkrete sprog i beskeden, ikke kun til dens tone. Udtrykket “de woorden raakten me” kan bruges om ord, der påvirker en følelsesmæssigt.

raakten “raakten” betyder her “ramte” eller “påvirkede” i “de woorden raakten me”. Det beskriver, at ordene havde en følelsesmæssig virkning på modtageren.

nog “nog” bidrager i “nog steeds” med betydningen “stadig” og viser, at virkningen fortsatte. Det bruges her sammen med “steeds” for at understrege, at følelsen ikke var forsvundet.

steeds “steeds” betyder “stadig” eller “fortsat” i “nog steeds”. Sammen med “nog” fremhæver det, at ordene fortsat påvirker modtageren.

neem “neem” betyder “tager” i “neem ik even pauze”. Her bruges det om at tage en kort pause, før man svarer i en stresset situation.

daar “daar” henviser i “daar verantwoordelijkheid voor” til den sag eller handling, der netop er blevet omtalt. Sammen med “voor” viser det, hvad ansvaret gælder.

verantwoordelijkheid “verantwoordelijkheid” betyder “ansvar” i “Ik neem daar verantwoordelijkheid voor”. Udtrykket bruges, når man åbent accepterer, at ens egen handling havde en virkning.

voor “voor” markerer i “verantwoordelijkheid voor” det, som ansvaret gælder. Det hjælper med at knytte ansvaret til den tidligere nævnte besked eller handling.

wil “wil” betyder “vil” eller “ønsker” i “ik wil het goedmaken”. Det bruges sammen med “goedmaken” til at udtrykke en intention om at reparere situationen.

goedmaken “goedmaken” betyder her “gøre godt igen” eller “rette op på” situationen. I “ik wil het goedmaken” er “het” den sag, den talende ønsker at reparere.

waardeer “waardeer” betyder “sætter pris på” i “Ik waardeer die erkenning”. Det bruges til at anerkende noget, en anden person har sagt eller gjort.

die “die” betyder her “den” og peger i “die erkenning” på den anerkendelse, der netop blev givet. Det står foran det bestemte navneord, man henviser til.

erkenning “erkenning” betyder “anerkendelse” og henviser her til, at den anden indrømmer sit ansvar eller sin fejl. “die erkenning” er noget, modtageren sætter pris på.

Daardoor “Daardoor” betyder “derved” eller “på grund af det” og forbinder anerkendelsen med, at tilliden bliver lettere at genopbygge. Det peger tilbage på den foregående handling eller oplysning.

wordt “wordt” betyder her “bliver” i “Daardoor wordt het gemakkelijker”. Det beskriver, at noget bliver lettere som følge af den nævnte anerkendelse.

gemakkelijker “gemakkelijker” betyder “lettere” i “wordt het gemakkelijker”. Det beskriver, at genopbygningen af tillid kræver mindre eller føles mere mulig efter anerkendelsen.

om “om” indleder i “om het vertrouwen weer op te bouwen” den infinitivkonstruktion, der forklarer, hvad der bliver lettere. Det står her sammen med “te” og “bouwen”.

vertrouwen “vertrouwen” betyder “tillid” i “het vertrouwen”. Her handler det om den tillid mellem de to personer, som skal genopbygges efter den skarpe besked.

weer “weer” betyder “igen” i “het vertrouwen weer op te bouwen”. Det viser, at tilliden har eksisteret før og skal genoprettes.

op “op” er en del af udtrykket “op te bouwen” og bidrager til betydningen “bygge op” eller “genopbygge”. Det skal her forstås sammen med “bouwen”.

bouwen “bouwen” betyder “bygge” i “het vertrouwen weer op te bouwen”. Sammen med “op” bruges det billedligt om gradvist at genoprette tillid.

volgende “volgende” betyder “næste” i “De volgende keer”. Det peger på en fremtidig lejlighed, hvor den talende vil handle anderledes.

keer “keer” betyder “gang” i udtrykket “de volgende keer”. Sammen betyder udtrykket “næste gang” og bruges til at tale om en kommende lejlighed.

even “even” betyder her “lige” eller “et øjeblik” i “neem ik even pauze”. Det gør pausen kort og konkret, før personen svarer.

pauze “pauze” betyder “pause” i “neem ik even pauze”. Her er det en kort pause, der skal forhindre et for hurtigt svar under stress.

voordat “voordat” betyder “før” eller “inden” og indleder “voordat ik antwoord”. Det bruges til at angive, hvad der skal ske før en anden handling.

antwoord “antwoord” betyder her “svarer” eller “besvarer” i “voordat ik antwoord”. Det handler om at reagere på den tidligere besked efter pausen.

als “als” betyder her “når” i “als ik gestrest ben”. Det indleder den situation, hvor personen er stresset, og hvor pausen især skal bruges.

gestrest “gestrest” betyder “stresset” og beskriver personens tilstand i “als ik gestrest ben”. Det bruges til at angive en situation, der kan påvirke, hvordan man svarer.

ben “ben” betyder “er” i “ik gestrest ben” og knytter personen til tilstanden “gestrest”. Det bruges her til at beskrive, hvordan personen har det.

zou “zou” betyder “ville” i “Dat zou helpen”. Det udtrykker en vurdering af, at den foreslåede pause sandsynligvis vil være en hjælp.

helpen “helpen” betyder “hjælpe” i “Dat zou helpen”. Det bruges efter “zou” til at beskrive den forventede positive virkning af en handling.

zal “zal” betyder her “vil” i “ik zal eerst vragen”. Det bruges til at udtrykke et løfte eller en plan om at spørge først.

eerst “eerst” betyder “først” i “ik zal eerst vragen”. Det viser rækkefølgen: spørgsmålet skal komme før antagelsen om den andens hensigt.

vragen “vragen” betyder “spørge” i “ik zal eerst vragen”. Her handler det om at afklare, hvad den anden mente, før man fortolker beskeden.

je “je” betyder “du” i “wat je bedoelde” og “din” i “je intentie”. Det henviser til den anden person og viser enten, hvem der mente noget, eller hvem intentionen tilhører.

bedoelde “bedoelde” betyder “mente” i “wat je bedoelde”. Det handler om den betydning eller hensigt, den anden person faktisk havde.

intentie “intentie” betyder “hensigt” eller “intention” i “je intentie”. Her er det den mening bag beskeden, som taleren vil spørge om i stedet for selv at antage den.

invul “invul” betyder her “udfylder” eller mere naturligt “antager” i “je intentie invul”. Det beskriver, at man selv udfylder den andens hensigt uden først at spørge; en bedre fremgangsmåde i dialogen er at spørge først.

Grammatikpunkter

scherper

De toon kwam scherper over.

Duh toon kwam sxærper oover.

Tonen virkede skarpere.

Et tillægsord får ofte endelsen -er i komparativ: scherp → scherper.

op te bouwen

Vertrouwen is op te bouwen.

Fertrauen is op tuh baauuh.

Tillid kan opbygges.

Ved et te-infinitiv med et adskilleligt verbum står te mellem forstavelsen og verbet: opbouwen → op te bouwen.

Nederlandsk Ordforråd

bedoelen Verbum

buh-doeluh mene bedoeld

dan ik had bedoeld

bericht Substantiv

be-rikht besked

mijn eerdere bericht

context Substantiv

kontekst kontekst

wat context

eerdere Adjektiv

eerdere tidligere

mijn eerdere bericht

gefrustreerd Adjektiv

khuhfrystreert frustreret

Ik was gefrustreerd

missen Verbum

missuh mangle miste

of ik wat context miste

overkomen Verbum

ooverkoomuh virke; komme over overkwam

scherper overkwam

raken Verbum

raakuh påvirke; ramme raakten

de woorden raakten me

reageren Verbum

reeakheere reagere; svare reageerde

en reageerde te snel

scherp Adjektiv

sxærp skarp scherper

scherper overkwam

toon Substantiv

toon tone

de toon

verklaren Verbum

ferklaaruh forklare verklaart

Dat verklaart de toon

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

mene

Vis Svar

bedoeld

tidligere

Vis Svar

eerdere

besked

Vis Svar

bericht

skarp

Vis Svar

scherper