Ik
“Ik” betyder “jeg” og angiver den person, der værdsætter eller lytter i dialogen. Det står normalt foran verbet i en hovedsætning, som i “Ik waardeer onze gesprekken” og “Ik luister”.
waardeer
“waardeer” betyder “sætter pris på” i “Ik waardeer onze gesprekken”. Formen bruges sammen med “Ik” og får “onze gesprekken” som det, man sætter pris på. Den passer, når man udtrykker anerkendelse af en person eller ting.
onze
“onze” betyder “vores” og knytter “gesprekken” til de to personer i dialogen. Det står foran substantivet i “onze gesprekken”. Det kan genbruges foran noget, som tilhører eller vedrører flere personer, deriblandt taleren.
gesprekken
“gesprekken” betyder “samtaler” og er det, taleren sætter pris på i “onze gesprekken”. Formen bruges som substantiv efter “onze”. Den passer, når man taler om samtaler mellem mennesker.
maar
“maar” betyder “men” og markerer kontrasten mellem at værdsætte samtalerne og at have brug for en grænse. Det forbinder de to dele i “Ik waardeer onze gesprekken, maar ik moet een grens stellen”. Det kan bruges til at tilføje en begrænsning eller modsat pointe.
moet
“moet” udtrykker nødvendighed: taleren har brug for at sætte en grænse. I “ik moet een grens stellen” står det før infinitiven “stellen”. Formen bruges, når man siger, at noget er nødvendigt for en person.
een
“een” betyder “en” eller “et” og viser her, at der er tale om en ikke nærmere bestemt grænse i “een grens”. Det står foran substantivet. Det bruges, når man nævner én ting uden at gøre den bestemt for lytteren.
grens
“grens” betyder “grænse”. I “een grens stellen” er en grænse det, der bliver sat, så personen tydeligt markerer en personlig grænse. Udtrykket passer, når man vil gøre andre opmærksomme på en grænse for deres adfærd.
stellen
“stellen” betyder “sætte” i udtrykket “een grens stellen”. Det står som infinitiv efter “moet”. Formen bruges her til at beskrive den handling, som taleren siger er nødvendig.
luister
“luister” betyder “lytter” i “Ik luister”. B siger dermed, at B er opmærksom på A og er klar til at høre efter. Det kan bruges i en samtale, når man viser, at den anden har ens opmærksomhed.
wil
“wil” udtrykker et ønske eller en præference i “Ik wil liever begrijpen dan raden”. Sammen med “liever” viser det, at B foretrækker at forstå frem for at gætte. Det står før de infinitiver, der beskriver de to handlinger.
liever
“liever” betyder “hellere” og markerer præference i “wil liever begrijpen dan raden”. Det indgår i mønstret “liever ... dan ...”, hvor den foretrukne mulighed står først. Det bruges, når man sammenligner to mulige handlinger eller valg.
begrijpen
“begrijpen” betyder “forstå” i “Ik wil liever begrijpen”. Det står efter “wil” og beskriver den handling, B foretrækker. Det passer, når man vil forstå en situation eller en anden persons mening, før man reagerer.
dan
“dan” betyder “end” i sammenligningen “liever begrijpen dan raden”. Det introducerer den mulighed, som B ikke foretrækker. Det bruges efter “liever”, når man stiller to handlinger eller valg op mod hinanden.
raden
“raden” betyder “gætte” i “liever begrijpen dan raden”. Det står som den anden mulighed i sammenligningen med “begrijpen”. Formen passer, når man taler om at danne sig en opfattelse uden først at vide det sikkert.
Als
“Als” betyder “når” i “Als er meteen advies komt” og indleder situationen, som A beskriver. Det står først i den underordnede sætning. Det kan bruges til at præsentere en situation, der udløser eller forklarer noget i hovedsætningen.
er
“er” markerer her, at råd kommer eller er til stede i “Als er meteen advies komt”. Det henviser ikke til et bestemt sted. Det bruges ofte i sætninger, hvor noget introduceres som til stede eller forekommende.
meteen
“meteen” betyder “med det samme” og viser, at rådene kommer uden forsinkelse i “er meteen advies komt”. Det står foran substantivet “advies” og verbet “komt” i denne sætning. Det bruges, når man fremhæver, at noget sker straks.
advies
“advies” betyder “råd” og er det, der kommer med det samme i “meteen advies komt”. I dialogen er det råd, som gives, før A føler sig hørt. Ordet bruges, når man taler om hjælp eller forslag til, hvad nogen bør gøre.
komt
“komt” betyder “kommer” i “meteen advies komt”. Her beskriver det, at råd bliver givet eller dukker op med det samme. Formen bruges med et subjekt som “advies”, når man beskriver, at noget kommer.
heb
“heb” betyder “har” i “heb ik het gevoel dat ...”. Sammen med “het gevoel” udtrykker det A’s oplevelse af situationen. Det kan genbruges i mønstret “heb het gevoel dat ...”, når man beskriver, hvordan noget føles eller opleves.
het
“het” er det bestemte kendeord foran “gevoel” i “het gevoel”. Sammen betyder “het gevoel” “følelsen” eller “fornemmelsen”. Det står foran dette substantiv, fordi A taler om en bestemt oplevelse.
gevoel
“gevoel” betyder “følelse” eller “fornemmelse” i “heb ik het gevoel dat ...”. Det introducerer A’s oplevelse af ikke rigtigt at være blevet lyttet til. Ordet kan bruges, når man beskriver en personlig oplevelse eller indre reaktion.
dat
Det lille ord “dat” betyder “at” i “het gevoel dat er niet echt ...”, hvor det indleder indholdet af følelsen. Den samme form står med stort begyndelsesbogstav i “Dat is een redelijk verzoek”, hvor “Dat” betyder “det” og henviser til A’s anmodning. Formen kan altså både forbinde en beskrivelse med dens indhold og henvise til noget, der allerede er nævnt.
niet
“niet” betyder “ikke” og benægter i “niet echt naar me geluisterd wordt”, at der virkelig bliver lyttet til A. Det står foran den del, der benægtes. Det bruges til at gøre en handling eller beskrivelse negativ.
echt
“echt” betyder “rigtigt” eller “virkelig” i “niet echt naar me geluisterd wordt”. Det præciserer, at A ikke føler sig oprigtigt eller fuldt ud hørt. Det kan bruges til at nuancere, hvor ægte eller fuldstændig en handling er.
naar
“naar” betyder “på” i forbindelsen “naar me geluisterd wordt”. Det er den præposition, der bruges med at lytte til en person. Den kan genbruges foran den person eller ting, som opmærksomheden rettes mod ved lytning.
me
“me” betyder “mig” i “naar me geluisterd wordt”. Det er den person, der skal lyttes til. Formen bruges efter “naar” i denne forbindelse og er den korte form for et pronomen i objektsposition.
geluisterd
“geluisterd” betyder “lyttet” i “naar me geluisterd wordt”. Sammen med “wordt” beskriver det, at lytningen sker, uden at den lyttende person fremhæves. Formen bruges i forbindelse med “naar” og den person, man lytter til.
wordt
“wordt” hjælper i “naar me geluisterd wordt” med at danne den upersonlige konstruktion, hvor fokus ligger på, om der bliver lyttet. Det står sammen med “geluisterd”. Formen bruges, når man beskriver en handling uden at nævne den handlende person.
wilde
“wilde” betyder “ville” eller “havde til hensigt” i “Ik wilde helpen”. B forklarer, at intentionen var at hjælpe. Formen bruges foran infinitiven “helpen”, når man beskriver en ønsket eller tilsigtet handling i fortiden.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” i “Ik wilde helpen”. Det står efter “wilde” og angiver den handling, B havde til hensigt at udføre. Det bruges, når man taler om at støtte en anden person.
zie
“zie” betyder “ser” i “ik zie hoe het is overgekomen”. B siger, at B nu kan forstå eller erkende, hvordan ordene blev opfattet. Det kan bruges foran “hoe”, når man beskriver, hvad man lægger mærke til ved en situation.
hoe
“hoe” betyder “hvordan” i “hoe het is overgekomen”. Det indleder en beskrivelse af den måde, noget blev opfattet på. Det bruges til at spørge om eller beskrive en måde eller oplevelse.
is
“is” står sammen med “overgekomen” i “hoe het is overgekomen”. Sammen beskriver de, hvordan noget er blevet opfattet eller har virket på modtageren. Formen bruges her som en del af den afsluttede verbalforbindelse.
overgekomen
“overgekomen” betyder her “er blevet opfattet” eller “er landet” i “hoe het is overgekomen”. Det beskriver virkningen af B’s råd hos A, ikke kun B’s hensigt. Formen bruges, når man taler om, hvordan en besked, handling eller bemærkning virker på andre.
Soms
“Soms” betyder “nogle gange” og viser, at A’s behov ikke gælder ved enhver lejlighed. Det står først i “Soms heb ik behoefte aan vragen”. Det bruges til at begrænse en udsagn til enkelte situationer.
behoefte
“behoefte” betyder “behov” i den faste forbindelse “behoefte aan vragen”. A siger, at A nogle gange har brug for spørgsmål først. Ordet bruges med “aan”, når man angiver det, man har behov for.
aan
“aan” indgår i forbindelsen “behoefte aan vragen” og knytter behovet til det, som A har brug for. Her betyder det omtrent “til” eller “for” på dansk. Det bruges efter “behoefte” før det ønskede eller nødvendige.
vragen
“vragen” betyder “spørgsmål” i “behoefte aan vragen”. Her er det et substantiv, ikke handlingen at spørge. Det bruges i dialogen som det, der skal komme før forslag.
voordat
“voordat” betyder “før” og indleder den tidsmæssige del i “voordat je met suggesties komt”. Det viser, at spørgsmål skal komme tidligere end forslag. Det bruges foran en sætning, der beskriver den handling, som skal ske først.
je
“je” betyder “du” i “voordat je met suggesties komt”. Det er den person, som A beder om at stille spørgsmål før forslag. Formen bruges som subjekt foran verbet i denne underordnede sætning.
met
“met” betyder “med” i “met suggesties komt”. Sammen med “suggesties” viser det, hvad B kommer med. Det bruges her til at knytte en handling til det, som en person bringer ind i samtalen.
suggesties
“suggesties” betyder “forslag” og er det, som A ønsker skal komme efter spørgsmålene i “met suggesties komt”. Formen står efter præpositionen “met”. Ordet bruges, når man taler om mulige løsninger eller idéer, som tilbydes en anden.
redelijk
“redelijk” betyder “rimeligt” i “een redelijk verzoek”. B vurderer dermed A’s anmodning som acceptabel. Det står foran “verzoek” og kan bruges til at beskrive, at en anmodning eller forventning er fair.
verzoek
“verzoek” betyder “anmodning” eller “ønske” i “een redelijk verzoek”. Det henviser til A’s ønske om spørgsmål før forslag. Ordet bruges, når man formulerer noget, man beder en anden person om at gøre.
en
“en” betyder “og” og forbinder i “Dat is een redelijk verzoek, en dat kan ik respecteren” B’s vurdering med B’s svar. Det knytter to udsagn sammen uden kontrast. Det bruges til at føje en yderligere oplysning eller handling til det foregående.
kan
“kan” betyder “kan” i “dat kan ik respecteren”. B udtrykker, at B er i stand til eller villig til at respektere anmodningen. Det står før infinitiven “respecteren” og bruges til at angive mulighed eller evne.
respecteren
“respecteren” betyder “respektere” i “dat kan ik respecteren”. Det står efter “kan” og beskriver den handling, B siger ja til at udføre. Det bruges, når man accepterer eller tager hensyn til en anden persons grænse eller ønske.
zal
“zal” viser en fremtidig eller lovet handling i “Ik zal je ook duidelijk zeggen”. A lover at sige tydeligt, hvornår A faktisk ønsker råd. Det står foran infinitiven “zeggen” og bruges, når man meddeler en kommende handling eller beslutning.
ook
“ook” betyder “også” i “Ik zal je ook duidelijk zeggen”. Det tilføjer A’s egen aftale til B’s løfte om at respektere grænsen. Det bruges til at vise, at en yderligere person eller handling føjes til noget, der allerede er nævnt.
duidelijk
“duidelijk” betyder “tydeligt” og beskriver, hvordan A vil sige det i “duidelijk zeggen”. A vil gøre det klart, hvornår A faktisk ønsker råd. Det bruges her som en beskrivelse af måden, en besked bliver givet på.
zeggen
“zeggen” betyder “sige” eller “fortælle” i “zal je ook duidelijk zeggen”. Det står efter “zal” og har “je” som den person, der får beskeden. Det bruges, når man meddeler noget med ord til en anden person.
wanneer
“wanneer” betyder “når” i “wanneer ik echt advies wil”. Det indleder tidspunktet eller situationen, hvor A vil gøre det klart, at A ønsker råd. Det bruges foran en sætning, der angiver, hvornår noget sker.
helpt
“helpt” betyder “hjælper” i “Dat helpt me om te reageren”. B siger, at den klare besked gør det lettere for B at reagere passende. Det står med “me” for at vise, hvem der får hjælp.
om
“om” indgår sammen med “te” i “om te reageren” og forbinder hjælpen med den handling, den gør mulig. Konstruktionen betyder her “med at reagere”. Den bruges foran “te” og en infinitiv, når man beskriver formålet eller den handling, som noget hjælper med.
te
“te” er infinitivmarkøren i “om te reageren”. Sammen med “om” danner den konstruktionen, der forklarer, hvad B får hjælp til. Den står lige foran infinitiven i denne type forbindelse.
reageren
“reageren” betyder “reagere” i “om te reageren”. Det står efter “om te” og angiver den handling, B skal kunne udføre på den måde, A har brug for. Det bruges, når man beskriver et svar på en situation, besked eller person.
op
“op” indgår i “reageren op de manier” og knytter reaktionen til den måde, den skal udføres på. Her kan det gengives med “på” eller “i forhold til”. Det bruges efter “reageren”, når man angiver, hvad eller hvilken måde reaktionen retter sig mod.
de
“de” er det bestemte kendeord foran “manier” i “de manier die jij nodig hebt”. Det gør måden bestemt: den måde, som A har brug for. Det står foran substantivet i denne nominalgruppe.
manier
“manier” betyder “måde” i “de manier die jij nodig hebt”. B vil reagere på den måde, som passer til A’s behov. Ordet bruges, når man beskriver, hvordan en handling skal udføres.
die
“die” betyder her “som” eller “der” og forbinder “de manier” med beskrivelsen “jij nodig hebt”. Det henviser tilbage til den bestemte måde, der blev nævnt. Det bruges til at indlede en relativsætning, som giver flere oplysninger om et substantiv.
jij
“jij” betyder “du” og fremhæver i “die jij nodig hebt”, at det er A’s behov, der bestemmer den passende måde. Det er subjektet i den relative sætning. Formen bruges, når personen selv skal stå tydeligt som den, der har eller gør noget.
nodig
“nodig” betyder “nødvendig” eller indgår i udtrykket “nodig hebben”, som her betyder “have brug for”. I “die jij nodig hebt” beskriver det det, A har behov for. Udtrykket bruges til at sige, at en person har brug for noget bestemt.
hebt
“hebt” betyder “har” i den faste forbindelse “nodig hebt”. Sammen betyder “jij nodig hebt”, at A har brug for den pågældende måde. Formen står til sidst i den relative sætning efter “nodig”.