At sætte grænser for råd | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik waardeer onze gesprekken, maar ik moet een grens stellen.

   Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.

   waardeer

   sætter pris på

   onze

   vores

   gesprekken

   samtaler

   maar

   men

   ik moet

   jeg er nødt til

   grens

   grænse

   stellen

   sætte

   Uddybende forklaring

   waardeer kommer fra verbet waarderen og er nutidsformen i første person ental: ik waardeer = «jeg sætter pris på». Det er talerens egen vurdering; verbet står ikke i infinitiv efter ik. Eksempel: Ik waardeer je hulp. — «Jeg sætter pris på din hjælp.» onze betyder «vores» og står her foran gesprekken. Formen bruges foran substantiver i flertal og også foran entalssubstantiver af den type, der kræver de; foran et entalssubstantiv af het-typen bruges normalt ons. Eksempel: onze plannen — «vores planer». gesprekken er flertal af gesprek, «samtale». Endelsen -en markerer her flertal. Entalsformen er een gesprek — «en samtale»; flertalsformen er gesprekken — «samtaler». maar forbinder to dele med en modsætning og betyder «men». Det ændrer ikke i sig selv verbets tid eller form. Eksempel: Ik begrijp het, maar ik ben het niet eens. — «Jeg forstår det, men jeg er ikke enig.» ik moet består af subjektet ik og nutidsformen moet af modalverbet moeten. Her udtrykker moet nødvendighed: taleren siger, at det er nødvendigt for vedkommende at gøre noget. Efter moet kommer infinitiven, her stellen. Andre nutidsformer er blandt andet je moet og wij moeten; moet bruges med første og tredje person ental. Eksempel: Ik moet vertrekken. — «Jeg er nødt til at gå.» grens betyder «grænse». I een grens er det et tælleligt substantiv i ental, og een er den ubestemte artikel; den giver ikke alene en særlig numerisk fremhævelse. Eksempel: Dat is mijn grens. — «Det er min grænse.» stellen er infinitiven af stellen, «sætte» eller «stille» afhængigt af forbindelsen. Sammen med een grens danner det den almindelige forbindelse een grens stellen, «at sætte en grænse». Efter modalverbet moet står verbet i infinitiv: ik moet ... stellen. Det er ikke grens, der er en form af verbet. Samlet er strukturen Ik waardeer onze gesprekken, maar ik moet een grens stellen. Før kommaet siger taleren, at vedkommende sætter pris på vores samtaler. maar indleder kontrasten, og ik moet een grens stellen siger, at taleren er nødt til at sætte en grænse. Hele sætningen betyder derfor: «Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.»

2. Ik luister. Ik wil liever begrijpen dan raden.

   Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.

   luister

   lytter

   Ik wil

   jeg vil

   liever

   hellere

   begrijpen

   forstå

   dan

   end

   raden

   gætte

   Uddybende forklaring

   luister betyder her “lytter” og er nutidsformen af luisteren (“at lytte”) med ik. I nederlandsk får et regelmæssigt verbum her formen ik luister; infinitiven har endelsen -en, mens denne form ikke har den. Ik wil består af pronomenet Ik (“jeg”) og wil, første person ental af willen (“ville/ønske”). wil står her foran infinitiverne begrijpen og raden, så det angiver, hvad taleren ønsker at gøre. Eksempel: Ik wil wachten. — “Jeg vil vente.” liever betyder “hellere” og udtrykker en sammenligning mellem to muligheder. En nyttig række er graag — “gerne”, liever — “hellere”, liefst — “helst”. Her gør liever ikke begrijpen stærkere i almindelighed, men viser en præference mellem at forstå og at gætte. begrijpen er infinitiven “at forstå”. Den står efter wil og er den første mulighed i mønstret liever A dan B. Eksempel: Ik wil het begrijpen. — “Jeg vil forstå det.” dan betyder “end” i denne sammenligning. Mønstret liever A dan B svarer til “hellere A end B”. Det er den sammenlignende forbindelse, som knytter begrijpen og raden sammen. raden er infinitiven “at gætte” i denne sætning. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste oversættelse angiver her betydningen “gætte”. Eksempel: Ik kan het antwoord niet raden. — “Jeg kan ikke gætte svaret.” Først siger Ik luister. “Jeg lytter.” Derefter siger Ik wil liever begrijpen dan raden. Konstruktionen Ik wil angiver ønsket, liever markerer præferencen, og dan indleder det alternativ, som taleren foretrækker mindre: “Jeg vil hellere forstå end gætte.”

3. Als er meteen advies komt, heb ik het gevoel dat er niet echt naar me geluisterd wordt.

   Når rådene kommer med det samme, føler jeg, at jeg ikke rigtig er blevet hørt.

   Als

   når

   meteen

   med det samme

   advies

   råd

   komt

   kommer

   heb

   har

   gevoel

   følelse

   niet echt

   ikke rigtig

   naar me

   til mig

   geluisterd wordt

   bliver lyttet

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. meteen betyder “med det samme” eller “straks” og angiver, at noget sker uden mærkbar forsinkelse. advies betyder “råd” eller “vejledning”. Her bruges det generisk eller som en ubestemt mængde råd, så formen er ental advies; når man taler om flere afzonderlige råd, er flertalsformen adviezen. komt er nutidsformen af komen (“komme”) i tredje person ental. Subjektet advies står her med den form, der udløser entalsformen: advies komt. En nyttig formkæde er komen – komt – kwam – gekomen (“komme” – “kommer” – “kom” – “kommet”). Eksempel: De bus komt meteen. — “Bussen kommer med det samme.” heb er første person ental af hebben (“have”). Sammen med ik danner det ik heb (“jeg har”). I het gevoel hebben dat ... betyder konstruktionen ikke ejerskab, men “at have følelsen af, at ...”, ofte naturligt oversat som “at føle, at ...”. gevoel betyder “følelse” eller “fornemmelse”. I het gevoel hebben dat ... er het gevoel det, taleren har, og dat indleder indholdet af følelsen. Eksempel: Ik heb het gevoel dat hij moe is. — “Jeg har en følelse af, at han er træt.” niet echt betyder her “ikke rigtig”. niet nægter udsagnet, mens echt angiver graden: der bliver ikke rigtig lyttet. I en bekræftende sætning kan echt også betyde “virkelig”, men her skal betydningen forstås i kombinationen niet echt. naar me hører sammen med luisteren: luisteren naar iemand betyder “at lytte til nogen”. me er den ubøjede objektsform af førstepersonspronomenet og betyder “mig” efter naar. Eksempel: Luister je naar me? — “Lytter du til mig?” geluisterd wordt består af perfektum participiet geluisterd fra luisteren og nutidsformen wordt af worden (“blive”). Sammen danner de en passiv konstruktion. er wordt naar me geluisterd betyder “der bliver lyttet til mig”. Her er er et upersonligt, formelt element i den upersonlige passivkonstruktion, ikke et egentligt subjekt, som wordt bøjes efter. wordt står i tredje person ental, som er den form, der bruges i denne konstruktion. I ledsætningen står verbet til sidst: dat er ... geluisterd wordt. Hele strukturen er Als [er meteen advies komt], heb ik het gevoel [dat er niet echt naar me geluisterd wordt]. Første del betyder “Når rådene kommer med det samme”. heb ik het gevoel udtrykker talerens oplevelse, og dat indleder indholdet: er niet echt naar me geluisterd wordt — “at der ikke rigtig bliver lyttet til mig”. Samlet bliver betydningen: “Når rådene kommer med det samme, føler jeg, at jeg ikke rigtig er blevet hørt.”

4. Ik wilde helpen, maar ik zie hoe het is overgekomen.

   Jeg ville hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.

   Ik wilde

   jeg ville

   helpen

   hjælpe

   maar

   men

   ik zie

   jeg ser

   hoe

   hvordan

   het

   det

   is overgekomen

   er blevet opfattet

   Uddybende forklaring

   Ik wilde betyder her “jeg ville”. wilde er 1. person ental i datidsformen af willen (“ville/ønske”). Sammen med infinitiven helpen udtrykker det en intention i fortiden: Ik wilde helpen = “Jeg ville hjælpe”. En mulig nutidsform er ik wil (“jeg vil”), mens ik wou også bruges i uformelt nederlandsk som datidsform, men wilde er den form, der står her. helpen er infinitiven “at hjælpe”. Efter willen står handlingen normalt i infinitiv uden et ekstra infinitivmærke: Ik wil helpen = “Jeg vil hjælpe”. maar betyder “men” og forbinder her den tidligere intention med en efterfølgende erkendelse. Det ændrer ikke selv tid eller person i de to dele. ik zie betyder “jeg ser”. zie er nutidsformen af zien (“at se”) i 1. person ental: ik zie, men hij ziet. Her bruges zien ikke kun om fysisk syn; det introducerer en erkendelse af, hvordan noget blev opfattet. Et enkelt eksempel er Ik zie het probleem — “Jeg kan se problemet.” hoe betyder “hvordan” eller “på hvilken måde”. Det indleder her en underordnet sætning, der beskriver den måde, noget er blevet opfattet på: ik zie hoe ... = “jeg kan se, hvordan ...”. het er et nederlandsk pronomen for et intetkønnet entalsreferent eller en situation. I denne sætning gengives det som “det”; den konkrete referent fastslås ikke entydigt af den faste tekst. Det er subjektet i den efterfølgende del, ikke en del af verbet overgekomen. is overgekomen er perfektum af overkomen i den betydning, at noget “er kommet til at virke” eller “er blevet opfattet” på en bestemt måde. Formen bruger hjælpeverbet is og perfektum participiet overgekomen; den er ikke en form af komen alene. I denne sammenhæng passer betydningen “blev opfattet” med den faste oversættelse. Et eksempel er Hoe is dat overgekomen? — “Hvordan blev det opfattet?” Samlet bliver strukturen Ik wilde helpen, maar ik zie hoe het is overgekomen: Først angiver taleren sin tidligere intention om at hjælpe. maar markerer derefter kontrasten, og ik zie hoe ... udtrykker talerens nuværende erkendelse af den måde, det blev opfattet på. Kommaet markerer grænsen mellem de to hoveddele.

5. Soms heb ik behoefte aan vragen voordat je met suggesties komt.

   Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.

   Soms

   nogle gange

   heb ik

   har jeg

   behoefte

   behov

   vragen

   spørgsmål

   voordat

   før

   je

   du

   suggesties

   forslag

   komt

   kommer

   Uddybende forklaring

   Soms betyder “nogle gange” og placerer udsagnet tidsmæssigt uden at sige, hvor ofte det sker. Det står først her; i en anden sætning kan det også stå senere: Ik lees soms. — “Jeg læser nogle gange.” heb ik består af heb, nutidsformen af hebben (“at have”), og subjektet ik (“jeg”). I en hovedsætning med et tidsadverbium først kommer verbet før subjektet: Soms heb ik ... svarer derfor til “Nogle gange har jeg ...”. Hebben bruges blandt andet om at have eller opleve et behov; formen heb passer til ik. behoefte betyder “behov”. Den nyttige faste konstruktion er behoefte hebben aan + noget: “at have brug for noget”. Her står aan ikke i den valgte frase, men det forbinder behoefte med vragen. Eksempel: Ik heb behoefte aan rust. — “Jeg har brug for ro.” vragen betyder her “spørgsmål”. Formen kan også være infinitiven “at spørge”, men i denne sammenhæng fungerer den som et flertal af substantivet vraag (“spørgsmål”): één vraag — “ét spørgsmål”, twee vragen — “to spørgsmål”. Sammen med behoefte aan handler det her om et behov for spørgsmål, hvilket i den faste oversættelse udfoldes som, at den anden person stiller spørgsmål. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I den følgende ledsætning står det finitte verbum efter subjektet: voordat je ... komt. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” je er her subjektet “du” i ledsætningen. Det er den person, som ifølge den faste oversættelse kommer med forslag. Je kan i andre sammenhænge også være en ubetonet form med betydningen “dig” eller “ens/man”, så rollen skal afgøres af sætningen; her er det subjekt, fordi komt følger efter. suggesties betyder “forslag” og er flertal af suggestie. Det står efter præpositionen met i den almindelige kombination met suggesties komen, bogstaveligt “komme med forslag”. Eksempel: Zij komt met een suggestie. — “Hun kommer med et forslag.” komt er nutidsformen af komen (“at komme”) for je eller hij/zij/het. I kombinationen met suggesties komen betyder det ikke blot fysisk at komme, men at fremføre eller komme med forslag. Her er je subjektet: “du kommer med forslag”. Hele strukturen er Soms heb ik behoefte aan vragen + voordat je met suggesties komt: “Nogle gange har jeg brug for spørgsmål, før du kommer med forslag.” Den faste oversættelse gør den tilsigtede betydning mere idiomatisk på dansk: “Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.”

6. Dat is een redelijk verzoek, en dat kan ik respecteren.

   Det er et rimeligt ønske, og det kan jeg respektere.

   Dat

   det

   is

   er

   redelijk

   rimeligt

   verzoek

   ønske

   en

   og

   dat

   det

   kan ik

   kan jeg

   respecteren

   respektere

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen, der peger på det omtalte ønske eller udsagn. Formen dat bruges blandt andet som neutrumform; den skal ikke automatisk forstås som et bestemt navneord uden for konteksten. is er formen af zijn (“at være”) i nutid, 3. person ental: ik ben, jij bent, hij/zij/het is. Her forbinder den dat med beskrivelsen een redelijk verzoek. redelijk betyder her “rimelig” eller “acceptabel”. Det er et ubøjet adjektiv i denne konstruktion. Sammenligning kan dannes som redelijk – redelijker – het redelijkst (“rimelig” – “mere rimelig” – “mest rimelig”), men den almindelige form i denne sætning siger ikke noget om en sammenligning. verzoek er et intetkønnet navneord med betydningen “ønske” eller “anmodning”; grundformen er verzoek, og bestemt form er het verzoek. I een redelijk verzoek beskriver redelijk navneordet. een markerer en ubestemt nominalgruppe, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. en betyder “og” og forbinder her to udsagn: Dat is een redelijk verzoek og dat kan ik respecteren. Det andet dat betyder også “det” i den faste betydning, der fremgår af oversættelsen. Det står som genstand for respecteren, mens dets konkrete reference forstås gennem det omtalte ønske; formen er ikke det samme som konjunktionen dat i en ledsætning. kan ik består af modalverbet kunnen (“at kunne”) i 1. person ental, kan, og subjektet ik (“jeg”). I en hovedsætning med denne ordstilling står modalverbet før subjektet: kan ik .... Sammenlign den almindelige rækkefølge ik kan .... kan udtrykker her mulighed eller evne til at respektere noget. respecteren er infinitivformen af respecteren (“at respektere”). Efter et modalverb som kan står det andet verbum i infinitiv: ik kan dat respecteren (“jeg kan respektere det”). Hele udsagnet bygges sådan op: Dat is een redelijk verzoek = “Det er et rimeligt ønske”. Konjunktionen en føjer derefter dat kan ik respecteren til = “og det kan jeg respektere”. Samlet bliver betydningen: “Det er et rimeligt ønske, og det kan jeg respektere.”

7. Ik zal je ook duidelijk zeggen wanneer ik echt advies wil.

   Jeg skal også tydeligt fortælle dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.

   Ik zal

   jeg skal / vil

   je

   dig

   ook

   også

   duidelijk

   tydeligt

   zeggen

   sige

   wanneer

   når

   ik

   jeg

   echt

   faktisk

   advies

   råd

   wil

   ønsker

   Uddybende forklaring

   Ik zal består af ik “jeg” og zal, som er første person ental af hjælpeverbet zullen. Her udtrykker zal en fremadrettet hensigt eller beslutning: “jeg skal / vil …”. Det er ikke det samme som wil i slutningen, som hører til ønsket om råd. Eksempel: Ik zal morgen bellen. – “Jeg ringer i morgen / Jeg vil ringe i morgen.” je er en ubetonet nederlandsk pronomenform, der kan bruges både som subjekt og objekt. Her er den objektet, altså den person, som får noget at vide, og den oversættes med “dig”. Den betonede objektform er jou, for eksempel i Ik zie jou. – “Jeg ser dig.” ook betyder “også”. Det føjer denne handling til noget andet uden selv at angive, hvad det andet er. duidelijk betyder her “tydeligt” og beskriver måden at sige noget på. Ordet er et adjektiv, der også kan bruges adverbielt uden en særskilt endelse: duidelijk zeggen – “sige tydeligt”. En nyttig modsætning er onduidelijk – “uklart”. Eksempel: Zeg het duidelijk. – “Sig det tydeligt.” zeggen er infinitiven “sige”. Efter det finitte hjælpeverb zal står hovedverbet i infinitiv: Ik zal ... zeggen – “Jeg skal / vil ... sige”. Eksempel: Ik zal het uitleggen. – “Jeg vil forklare det.” wanneer betyder “når” og indleder her en underordnet tidsledsætning. Den angiver tidspunktet for handlingen i hovedsætningen. I denne underordnede sætning står det finitte verbum wil til sidst: wanneer ik ... wil. Det andet ik betyder igen “jeg”. Det er subjektet for wil i den underordnede sætning, altså den samme taler som i begyndelsen. echt betyder her “faktisk” eller “virkelig” og understreger, at ønsket om råd er reelt. Eksempel: Ik wil echt hulp. – “Jeg vil virkelig gerne have hjælp.” advies er substantivet “råd” i betydningen vejledning. Det bruges normalt som et masseord, når man taler om råd generelt, så en flertalsform er ikke nødvendig i denne betydning. Eksempel: Ik vraag advies. – “Jeg beder om råd.” wil er første person ental i nutid af willen, “ønske / ville”. Her betyder ik advies wil “jeg gerne vil have råd” eller mere direkte “jeg ønsker råd”. Det er et andet verbum end zal: zal markerer en fremadrettet hensigt, mens wil udtrykker ønsket om råd. Willen kan også stå med en infinitiv, for eksempel Ik wil leren. – “Jeg vil gerne lære.” Samlet er strukturen Ik zal ... zeggen wanneer ik ... wil: “Jeg skal / vil sige ... når jeg ... ønsker det.” je er modtageren af det, der bliver sagt, duidelijk beskriver måden, og den sidste del angiver, hvornår taleren ønsker råd. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg skal også tydeligt fortælle dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.”

8. Dat helpt me om te reageren op de manier die jij nodig hebt.

   Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   me

   mig

   reageren

   reagere

   de manier

   måden

   nodig … hebt

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Dat er et selvstændigt demonstrativt pronomen med betydningen “det” her. Det har neutrum ental og bruges om noget, der allerede er forståeligt fra sammenhængen; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Eksempel: Dit helpt. — “Det her hjælper.” helpt er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”) med et subjekt i tredje person ental: dat helpt. Den faste oversættelse gengiver denne hjælp som “vil hjælpe”, men den observerede nederlandske form er nutid. Eksempel: Deze uitleg helpt. — “Denne forklaring hjælper.” me er den ubetonede objektsform af pronomenet ik: “mig”. Den mere betonede form er mij; me er almindelig i neutral tale. Her er me den person, som hjælpen gavner. om te reageren er her infinitivkonstruktionen efter helpen: hjælpen gør det muligt for mig at reagere. reageren er infinitiven af reageren, og te står foran infinitiven i denne konstruktion. I andre sammenhænge kan om te også udtrykke formål. Eksempel: Ik leer om beter te reageren. — “Jeg lærer at reagere bedre.” de manier betyder “måden” eller “den måde”. manier er et navneord, og de er den bestemte artikel, der hører til dette navneord. Den nyttige konstruktion er op de manier ...: “på den måde ...”. die indleder her en relativsætning, som knytter den efterfølgende beskrivelse til de manier: “som”. Formen die bruges blandt andet efter de-ord i ental og flertal. Her er den et relativt pronomen, ikke et pronomen, der identificerer en person. nodig hebt svarer samlet til “har brug for”. nodig er et beskrivende ord med betydningen “nødvendig/påkrævet”, og hebt er anden person ental af hebben (“at have”), brugt sammen med jij: jij hebt. I konstruktionen nodig hebben får helheden betydningen “have brug for”. Eksempel: Jij hebt tijd nodig. — “Du har brug for tid.” Hele strukturen er Dat helpt me om te reageren op de manier die jij nodig hebt. Først angives, at “det” hjælper mig; om te reageren angiver den handling, som hjælpen gør mulig. op de manier die jij nodig hebt præciserer, hvilken måde der menes: den måde, som du har brug for. Samlet bliver betydningen: “Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.”