Basale behov og præferencer | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我需要一点帮助。

   Jeg har brug for lidt hjælp.

   我

   jeg

   需要

   have brug for

   一点

   lidt

   帮助

   hjælp

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et personligt pronomen for taleren. Formen ændres ikke efter køn eller grammatisk kasus. I flertal bruges ofte 我们 for “vi”, men 我 selv henviser til én taler. 需要 betyder “have brug for” i denne sætning. Det er et verbum uden person- eller talbøjning: 我需要 og 他们需要 bruger samme form. Det kan efterfølges af det, man har brug for, for eksempel: 我需要水。 — “Jeg har brug for vand.” 一点 betyder “lidt” eller “en lille mængde”. Det bruges foran noget, der ønskes eller findes i en lille mængde; her gælder det 帮助. I den nærliggende sætning står samme mønster med 水: 一点水 betyder “lidt vand”. 一点 angiver en lille mængde, ikke nødvendigvis et bestemt antal. 帮助 betyder her “hjælp” og fungerer som det, der er brug for. Ordet kan også bruges som verbum i andre sætninger, men i denne sætning er betydningen substantivet “hjælp”. For eksempel: 谢谢你的帮助。 — “Tak for din hjælp.” Sætningen bygges op som 我 + 需要 + 一点 + 帮助: “Jeg + har brug for + lidt + hjælp.” Derfor betyder hele ytringen “Jeg har brug for lidt hjælp.”

2. 我需要一点水。

   Jeg har brug for lidt vand.

   我

   jeg

   需要

   have brug for

   一点

   lidt

   水

   vand

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er det almindelige førstepersonspronomen. Det bruges om taleren og ændres ikke efter grammatisk køn; kinesisk markerer heller ikke flertal i selve formen 我. Eksempel: 我需要帮助。 = “Jeg har brug for hjælp.” 需要 betyder “have brug for” eller “behøve” her. Det er et verbum, som ikke bøjes for person eller tal, så den samme form kan bruges sammen med forskellige subjekter. Eksempel: 他需要水。 = “Han har brug for vand.” 一点 angiver en lille mængde: “lidt”. Det står foran det, der findes i den lille mængde. Eksempel: 一点时间 = “lidt tid”. Det udtrykker her mængden af vand, ikke en bestemt numerisk optælling. 水 er substantivet “vand”. Det er et masseord, så en mængdeangivelse som 一点 kan stå direkte foran det: 一点水 = “lidt vand”. Sætningen bygges op som 我 + 需要 + 一点水: subjektet “jeg” efterfølges af “har brug for”, og derefter kommer den ting, der er behov for, med mængdeangivelsen “lidt” foran substantivet. Tilsammen betyder 我需要一点水。: “Jeg har brug for lidt vand.”

3. 我要这个。

   Jeg vil have denne.

   我

   jeg

   要

   vil have

   这个

   denne/dette

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et førstepersonspronomen for den, der taler. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal i denne brug. 要 betyder her “vil have”. Det er et almindeligt kinesisk ord, som foran en genstand kan udtrykke, at taleren ønsker eller vælger den. I andre sammenhænge kan 要 også bruges om at skulle eller have brug for, men her viser den faste oversættelse ønsket “vil have”. Eksempel: 我要水。 — “Jeg vil have vand.” 这个 betyder “denne/dette” og peger på en bestemt genstand, der opfattes som nær eller relevant i situationen. 这 er den demonstrative del “denne/dette”, mens 个 er en almindelig måleenhed, som ofte bruges efter demonstrativer foran tællelige genstande. I den faste sætning er 这个 samlet den valgte genstand; oversættelsen fastslår ikke, hvad genstanden konkret er. Sætningen følger mønsteret 我 + 要 + 这个: “jeg + vil have + denne/dette”. Derfor udtrykker hele 我要这个。 talerens ønske om at få eller vælge den genstand, som 这个 peger på. Punktummet afslutter udsagnet. Som kontrast bruger den næste kontekst 那个 for “den der”, hvor 那 peger på noget fjernere eller allerede adskilt fra taleren.

4. 我要那个。

   Jeg vil have den der.

   我要

   jeg vil have

   那个

   den der

   Uddybende forklaring

   我要 betyder her “jeg vil have”. 我 er 1. persons pronomen ental: “jeg”. 要 er her et almindeligt verbum, der udtrykker at ville have eller ønske noget; i denne konstruktion står det efter subjektet: 我 + 要 + .... Et eksempel er 我要水。 — “Jeg vil have vand.” 那个 betyder her “den der”. 那 peger på noget, der opfattes som længere væk eller mindre nært end 这 i 这个 (“denne/det her”). 个 er en almindelig klassifikator, som bruges sammen med mange tællelige ting; i 那个 fungerer hele udtrykket som et demonstrativt “den der”, uden at det konkrete objekt behøver at blive nævnt. Sammenlagt er mønstret 我 + 要 + 那个: “Jeg vil have den der.” 我要 angiver talerens ønske, og 那个 er det objekt, ønsket gælder. Udtrykket 这个 i den foregående sætning bruger den modsatte nærhedsmarkering 这 og betyder “denne/det her”.

5. 我喜欢这个。

   Jeg kan godt lide denne.

   我

   jeg

   喜欢

   synes godt om; kan lide

   这个

   denne; denne her

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et førstepersons entalspronomen: taleren omtaler sig selv. Formen bruges også, når taleren er kvinde eller mand; den ændres ikke efter grammatisk køn. Eksempel: 我喜欢茶。 — “Jeg kan godt lide te.” 喜欢 betyder her “kan godt lide” eller “synes om”. Det er verbet for at have en positiv præference eller smag. I denne sætning står det uden en synlig tidsendelse, så den konkrete tidsforståelse kommer fra sammenhængen; formen kan bruges om en nuværende eller generel præference. Eksempel: 我喜欢音乐。 — “Jeg kan godt lide musik.” 这个 betyder “denne” eller “denne her” og peger på et bestemt element, som taleren identificerer. 这 er den demonstrative del “denne”, og 个 er et almindeligt klassifikatorisk element, der ofte bruges efter 这 foran en tællelig eller identificerbar ting. Her skal 这个 forstås som det, taleren peger på eller har i fokus; den danske oversættelse angiver ikke nødvendigvis fysisk nærhed. Sammenlagt følger sætningen mønstret 我 + 喜欢 + 这个: “Jeg kan godt lide denne.” 我 er den, der har præferencen, 喜欢 udtrykker præferencen, og 这个 er det bestemte element, som præferencen gælder. Den korte formulering kan genbruges ved at udskifte objektet, for eksempel 我喜欢那个。 — “Jeg kan godt lide den der.”

6. 我不喜欢它。

   Jeg kan ikke lide den.

   我

   jeg

   不

   ikke

   喜欢

   kunne lide

   它

   den

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er 1. persons entalspronomen: den, der taler, er subjektet. Det ændrer ikke form efter kasus eller grammatisk køn. Et genanvendeligt eksempel er 我喜欢这个。 — “Jeg kan godt lide denne.” 不 står foran verbet og laver en almindelig benægtelse. Her benægter det 喜欢, så meningen bliver “kan ikke lide”. Det er ikke selve verbet, der bøjes for at vise benægtelsen; mønstret er 不 + verballed. 喜欢 er verbet “kunne lide” eller “synes om”. Formen er den samme i denne nutidsbetydning for forskellige personer; mandarin markerer ikke tid ved en dansk-lignende nutidsbøjning af dette verbum. I denne sætning er det 不喜欢, ikke kun 喜欢, der betyder “kan ikke lide”. Et eksempel er 我喜欢茶。 — “Jeg kan godt lide te.” 它 er et 3. persons entalspronomen for en ikke-menneskelig referent i moderne standardskrift. Det har ikke grammatisk køn i denne brug. Her er det objektet for 喜欢 og svarer ifølge oversættelsen til “den” — altså den omtalte ikke-menneskelige ting; den konkrete ting er ikke navngivet i selve sætningen. Samlet følger sætningen mønstret 我 + 不 + 喜欢 + 它: “jeg” er den, der ikke synes om noget, 不 benægter verbet 喜欢, og 它 er den ting, som verbet retter sig mod. Derfor betyder hele utterancen: “Jeg kan ikke lide den.”