Ejerskab og evner | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我有这个。

   Jeg har denne her.

   我

   jeg

   有

   har

   这个

   denne her

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen: taleren omtaler sig selv. Det står som subjekt i sætningen. Eksempel: 我有书。= “Jeg har en bog.” 有 betyder her “har” og udtrykker, at taleren besidder eller har noget. Formen 有 bruges også med andre personer; personen fremgår normalt af subjektet, for eksempel 他有书。= “Han har en bog.” En vigtig modsætning er 没有, “ikke have”: 我没有书。= “Jeg har ikke en bog.” 这个 betyder “denne her”. Det er en demonstrativ nominalgruppe: 这 betyder “denne/dette”, og 个 er et almindeligt måleord, som bruges sammen med mange konkrete ting. 这个 står som det, der haves, men den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i den faste sætning. Eksempel: 这个很好。= “Denne her er god.” Sammen bliver 我 + 有 + 这个 til “Jeg har denne her.” Mønstret kan genbruges som 我有 + genstand, for eksempel 我有书。= “Jeg har en bog.” Sætningen er kort og neutral i register.

2. 我没有它。

   Jeg har den ikke.

   我

   jeg

   没有

   har ikke

   它

   den/det

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et førstepersons entalspronomen: taleren omtaler sig selv. Det ændres ikke efter grammatisk køn. Et genanvendeligt mønster er 我 + verbum. Eksempel: 我能做。 = “Jeg kan gøre det.” 没有 betyder her “har ikke” og udtrykker, at taleren ikke har noget. I denne betydning fungerer 有 som “have”, mens 没 danner nægtelsen; 没有 er den almindelige negative form. Eksempel: 我有这个。 = “Jeg har denne her.” Den tilsvarende nægtede sætning 我没有这个。 betyder “Jeg har ikke denne her.” 它 betyder her “den/det” og er et tredjepersonspronomen for en ikke-menneskelig referent. Formen er ikke markeret for grammatisk køn eller tal, så 它 kan bruges om én eller flere ikke-menneskelige referenter. 它们 markerer derimod udtrykkeligt flere sådanne referenter. Den konkrete referent er ikke identificeret i den faste sætning. Samlet danner 我没有它。 mønsteret “jeg + har ikke + den/det”: “Jeg har den ikke.” 没有 nægter selve besiddelsesforholdet, mens 它 er det, der ikke haves. Sætningen er kort og neutral i register.

3. 我能做。

   Jeg kan gøre det.

   我能

   jeg kan

   做

   gøre

   Uddybende forklaring

   我能 består af 我, “jeg”, og 能, som her er modalverbet “kan” i betydningen at være i stand til noget. 我 er første persons entalspronomen. 能 står foran et andet verbum og ændres ikke efter personen: 我能做 betyder “jeg kan gøre det”, mens 我不能做 betyder “jeg kan ikke gøre det”. Her angiver 能 evne eller mulighed; det betegner ikke selve handlingen. 做 er verbet “gøre” eller “udføre”. Det er den handlingsdel, som 能 modificerer. I den faste danske oversættelse gengives den underforståede handling som “gøre det”, selv om der ikke står et særskilt synligt objekt efter 做 i den kinesiske tekst. Et genanvendeligt mønster er 主语 + 能 + 动词, for eksempel 我能看 — “jeg kan se”. Sammenlagt danner 我能做 betydningen “jeg kan gøre det”: 我 angiver den handlende, 能 angiver evne eller mulighed, og 做 angiver handlingen. Den faste danske oversættelse viser, at handlingen her forstås som “gøre det”.

4. 我不能做。

   Jeg kan ikke gøre det.

   我

   jeg

   不能

   kan ikke

   做

   gøre

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er et personligt pronomen for første person ental. Det kan bruges som subjekt før et udsagnsord: 我做。 — “Jeg gør det.” 不能 betyder “kan ikke” i denne sætning. 能 betyder “kunne/kan” og bruges her om mulighed eller evne; 不 gør betydningen negativ. Sammen står 不能 foran udsagnsordet: 我不能去。 — “Jeg kan ikke tage af sted.” Det er ikke det samme som kun 不, som normalt nægter selve handlingen eller en vane: 我不做。 — “Jeg gør det ikke.” 做 betyder “gøre” her. Det er et udsagnsord, og formen ændres ikke efter person eller tal. Det kan også bruges med et nævnt objekt, for eksempel 做饭 — “lave mad”. I den faste sætning er objektet ikke gentaget i målteksten; den faste oversættelse gør det til “det”. Sætningen bygges derfor som 我 + 不能 + 做: “Jeg kan ikke gøre det.” 我 angiver den, der handler, 不能 nægter mulighed eller evne, og 做 angiver handlingen. Den foregående kontrast 我能做。 betyder “Jeg kan gøre det.”

5. 你能帮我吗？

   Kan du hjælpe mig?

   你能

   kan du

   帮

   hjælpe

   我

   mig

   吗

   spørgepartikel

   Uddybende forklaring

   你能 betyder her “kan du” og består af pronomenet 你 (“du”) og modalverbet 能 (“kunne; være i stand til”). 能 står før det, man kan gøre, og kan bruges til at spørge om mulighed eller evne: 你能做这个吗？ betyder “Kan du gøre det her?”. En nægtet form er 不能, “kan ikke”, som i 我不能做。. 帮 betyder her “hjælpe”. Det er et selvstændigt verbum og kan stå foran den person, der modtager hjælpen: 帮我 betyder “hjælpe mig”. I andre sammenhænge kan 帮 også indgå i betydningen “hjælpe nogen med noget”, men den konkrete handling eller opgave må komme fra konteksten. 我 betyder “mig” i denne sætning. Formen 我 bruges både som “jeg” og “mig”; kinesisk ændrer ikke dette pronomen efter kasus på samme måde som dansk. Her står det efter 帮, så det er den person, der modtager hjælpen. Eksempel: 我能做。 betyder “Jeg kan gøre det.” 吗 er en spørgepartikel, der sættes til sidst i en ja-nej-sætning. Den gør 你能帮我 til spørgsmålet “Kan du hjælpe mig?”. Den bærer ikke selv betydningen “kan” eller “du”; den markerer, at hele udsagnet er et spørgsmål. Samlet følger sætningen mønstret 你能 + handling + modtager + 吗: 你能 (“kan du”) + 帮 (“hjælpe”) + 我 (“mig”) + 吗 (ja-nej-spørgsmål). Derfor betyder 你能帮我吗？ “Kan du hjælpe mig?”. Sætningen er en almindelig direkte måde at bede om hjælp på.

6. 你能做这个吗？

   Kan du gøre det her?

   你能

   kan du

   做

   gøre

   这个

   det her

   吗

   ja/nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   你能 betyder her “kan du”. 你 er pronomenet “du”, og 能 er et modalverbum, som udtrykker evne eller mulighed. Mønsteret 主语 + 能 + 动词 kan genbruges, for eksempel: 我能做。 — “Jeg kan gøre det.” I den foreliggende sætning er 能 ikke selve handlingen; handlingen kommer bagefter. 做 betyder “gøre” her. Grundformen er 做; kinesiske verber bøjes ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber. Tidsforhold og andre nuancer angives ofte med kontekst eller andre ord. Eksempel: 我做这个。 — “Jeg gør dette.” 这个 betyder “det her” i den faste oversættelse. 这 peger på noget nært eller på noget, der præsenteres som “dette”, mens 个 er et almindeligt klassifikationsord, der står mellem et demonstrativ eller talord og et tælleligt substantiv. Her fungerer 这个 samlet som den genstand, som handlingen retter sig mod; selve substantivet er ikke udtrykt. 吗 står til sidst og gør udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke verbets form. Mønsteret 陈述句 + 吗？ kan bruges til at spørge, om udsagnet er tilfældet, for eksempel: 你能帮我吗？ — “Kan du hjælpe mig?” Samlet består 你能做这个吗？ af “du + kan + gøre + det her + spørgsmålspartikel” og betyder derfor “Kan du gøre det her?” Sætningen spørger om den anden persons evne eller mulighed for at udføre handlingen, uden at angive en bestemt tid.