Enkle handlinger og valg i hjemmet | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 请打开门。

   Åbn døren, tak.

   请

   venligst

   打开

   åbne

   门

   dør

   Uddybende forklaring

   请 gør ytringen høflig og fungerer her som en høflig indledning til en anmodning. Det betyder ikke selve handlingen "åbne". Den samme funktion ses i kontekstens 请关上窗户. 打开 betyder her "åbne" eller "åbne op". Det er et verbum, som beskriver, at noget lukkes op. 开 alene kan også have betydningen "åben" eller "åbne" i andre sammenhænge, men 打开 er den almindelige samlede verbale konstruktion for at åbne noget. Et genbrugeligt mønster er 打开 + genstand, for eksempel 打开窗户 — "åbn vinduet". 门 betyder "dør" og er et substantiv. I denne sætning er det den genstand, der skal åbnes. Et tilsvarende eksempel er 打开窗户 — "åbn vinduet"; her er 窗户 substantivet "vindue". Sammen danner 请打开门 en høflig anmodning: 请 + handlingen 打开 + genstanden 门. Hele ytringen betyder derfor "Åbn døren, tak." Kinesisk markerer her ikke imperativet med en særskilt bøjningsform af verbet; den høflige anmodning udtrykkes blandt andet gennem 请.

2. 请关上窗户。

   Luk vinduet, tak.

   请

   venlig anmodning: »vær venlig at«

   关上

   lukke helt eller lukke til

   窗户

   vindue

   Uddybende forklaring

   请 står først og gør ytringen til en høflig anmodning. Det betyder her ikke selve handlingen, men svarer omtrent til “vær venlig at”. Det kan bruges foran en handling, for eksempel: 请坐。 — “Vær venlig at sidde ned.” 关上 betyder her at lukke noget helt eller lukke det til. Det er et sammensat udsagnsord: 关 betyder “lukke” eller “slå fra”, mens 上 i denne kombination viser, at handlingen føres til en afsluttet tilstand. Den observerede form er ikke en generel nutidsbøjning; kinesiske udsagnsord ændres normalt ikke efter person eller tal. Sammenlign 打开 “åbne” med 关上 “lukke til”: 请打开门。 — “Åbn døren, tak.” 窗户 betyder “vindue”. Det er et navneord, og formen ændres ikke for ental eller flertal i denne ytring. I kombination med 关上 er det det, der skal lukkes. Eksempel: 请关上门。 — “Luk døren, tak.” Samlet følger ytringen mønstret 请 + handling + genstand: 请 gør anmodningen høflig, 关上 angiver den ønskede handling med afsluttet resultat, og 窗户 angiver genstanden. Derfor betyder 请关上窗户。 “Luk vinduet, tak.”

3. 请打开它。

   Tænd den, tak.

   请

   vær venlig at

   打开

   tænde

   它

   den/det

   Uddybende forklaring

   请 står først og gør ytringen høflig som en anmodning: “vær venlig at …”. Det er ikke selve handlingen og angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller en bestemt tid. Et genbrugeligt mønster er 请 + handling, for eksempel 请坐。 — “Vær venlig at sætte dig.” 打开 betyder her “tænde” i den betydning, som den faste danske oversættelse angiver. Det er et handlingsudtryk, der kan bruges om at åbne noget eller, som her, tænde en enhed afhængigt af sammenhængen. I den foreliggende formulering er betydningen “tænd”, ikke “åbn” i den fysiske betydning. Som nyttig kontrast viser den næste sætning 关掉 betydningen “sluk”: 打开 og 关掉 danner her et modsætningspar for at tænde og slukke. 它 er et kinesisk tredjepersonspronomen for en ikke-personlig referent. Kinesisk markerer ikke køn eller ental/flertal i denne form, så 它 kan i andre sammenhænge oversættes forskelligt; i den faste oversættelse er det “den”. Pronomenets præcise referent er ikke navngivet i denne sætning, men den faste oversættelse fastlægger den tilsigtede danske reference som en genstand eller enhed. Sammen danner delene mønstret 请 + 打开 + 它: en høflig anmodning om, at modtageren tænder den omtalte ikke-personlige genstand eller enhed. Derfor bliver hele ytringen: “Tænd den, tak.”

4. 请关掉它。

   Sluk den, tak.

   请

   venligst

   关掉

   slukke

   它

   den/det

   Uddybende forklaring

   请 står først og gør ytringen til en høflig anmodning: "venligst" eller "vær så venlig at ...". Det angiver ikke i sig selv, hvor mange personer eller ting der er tale om. Et genanvendeligt mønster er 请 + handling, for eksempel: 请坐。 — "Vær venlig at sætte dig." Her er 请 stadig en høflig anmodning, mens handlingen kommer bagefter. 关掉 betyder her "sluk". Det er en verbal konstruktion, hvor 关 betyder at lukke eller slå fra, og 掉 efter verbet markerer, at handlingen gennemføres, så noget bliver slået fra eller fjernet. I denne sætning er den samlede betydning derfor at slukke noget, ikke blot at lukke en åbning. En nyttig kontrast er 打开 — "åbne" eller "tænde" afhængigt af genstanden og situationen. I den foregående sætning bruges 打开 med betydningen "tænd"; 关掉 udtrykker den modsatte handling i den aktuelle sammenhæng. Eksempel: 请关掉灯。 — "Sluk venligst lampen." 它 er et tredjepersonspronomen for en ikke-menneskelig referent og betyder her "den/det". Kinesisk markerer ikke grammatisk køn i den talte form, så 它 svarer ikke til et bestemt dansk køn. Formen står efter handlingen som det, der skal slukkes. Den præcise genstand er ikke identificeret i de givne sætninger; pronomenet henviser blot til den relevante ikke-menneskelige genstand i situationen. Eksempel: 我看见它了。 — "Jeg kan se den/det." Samlet følger ytringen mønstret 请 + 关掉 + 它: en høflig anmodning om at udføre handlingen "sluk" på den allerede relevante genstand. Derfor bliver den faste betydning: "Sluk den, tak."

5. 请把这个给我。

   Giv mig det her, tak.

   请

   vær venlig at; bedes

   把

   marker et bestemt objekt i en handlingskonstruktion

   这个

   det her

   给

   give

   我

   mig; jeg

   Uddybende forklaring

   请 står først og gør ytringen til en høflig anmodning, omtrent “vær venlig at …”. Det er ikke selve handlingen, men markerer den ønskede høflige tone. Eksempel: 请坐。 — “Vær venlig at sætte dig.” 把 indleder en særlig objektsfremhævende konstruktion. Mønstret er 把 + objekt + handling: taleren placerer det bestemte objekt før handlingen og viser, hvad der skal gøres med det. Her er 这个 objektet, og 给我 beskriver den ønskede handling med det. 把 betyder derfor ikke “give” alene. 这个 betyder “det her” eller “denne/dette her”. 这 betyder “denne/dette”, mens 个 er et almindeligt klassifikatorisk element, som her gør udtrykket anvendeligt som “denne/dette her” uden et yderligere navneord. Eksempel: 我要这个。 — “Jeg vil have det her.” Det konkrete, som 这个 henviser til, er ikke navngivet i den faste sætning. 给 er verbet “give”. I denne ytring står det efter objektet i 把-konstruktionen og beskriver, hvad der skal ske med 这个. Når en modtager føjes til, står den typisk efter 给: 给我 — “give mig”. Eksempel: 给我书。 — “Giv mig bogen.” 我 er førstepersonspronomenet “jeg/mig”. Formen er den samme, uanset om den fungerer som subjekt eller objekt; her er den modtager for 给, så den naturlige danske betydning er “mig”. Eksempel: 我给你。 — “Jeg giver dig.” Samlet følger ytringen mønstret 请 + 把 + objekt + handling + modtager: “Vær venlig at + placér dette objekt som fokus for handlingen + give det til mig.” Derfor betyder 请把这个给我。 “Giv mig det her, tak.”

6. 我拿这个。

   Jeg tager det her.

   我

   jeg

   拿

   tage; holde

   这个

   det her

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er talerens førstepersonspronomen. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. Et genbrugeligt eksempel er 我看。 — “Jeg ser.” 拿 er verbet “tage” her, altså at tage noget. Formen er ikke bøjet for tid eller person; kinesisk viser ofte tidspunkt gennem kontekst eller tidsord i stedet for verbumsbøjning. 拿 kan også betyde “holde” i andre sammenhænge, men i denne sætning passer betydningen “tage” med den faste oversættelse. Eksempel: 我拿书。 — “Jeg tager bogen.” 这个 betyder “det her” eller “denne/dette her” og henviser til noget, der identificeres som nært eller aktuelt for samtalen. Det kan stå selvstændigt som “det her” uden et efterfølgende navneord. 这 er den demonstrative del “denne/her”, mens 个 er et almindeligt klassificerende ord, der bruges efter denne type demonstrativ; 个 skal ikke her forstås som en selvstændig talangivelse. Til sammenligning er 那个 “det der”. Sætningen følger rækkefølgen 我 + 拿 + 这个: subjektet “jeg” kommer først, derefter handlingen “tage”, og til sidst det, der tages, “det her”. Samlet betyder 我拿这个。 “Jeg tager det her.”