Grundlæggende rutiner og familie | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我要睡觉了。

   Jeg går i seng.

   我

   jeg

   要

   skal til at

   睡觉

   sove

   了

   viser en aktuel ændring

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er pronomenet for første person ental; 我们 betyder “vi”. 我 ændres ikke efter køn. 要 står her foran en handling og viser, at den er nært forestående: “skal til at …”. Mønstret 要 + verbum kan genbruges, for eksempel 我要走了 — “Jeg går nu.” Her er 要 ikke selve hovedhandlingen; den kommer i 睡觉. 睡觉 betyder “sove”. I denne sætning gengives handlingen naturligt som “gå i seng”, sådan som den faste oversættelse viser. Et genbrugeligt eksempel er 孩子在睡觉 — “Barnet sover.” 了 står til sidst og viser her, at situationen bliver aktuel nu: taleren går over til at sove eller gå i seng. Det kan ikke altid oversættes med ét bestemt dansk ord; betydningen afhænger af placeringen og sammenhængen. Sætningen bygges således op: 我 “jeg” + 要睡觉 “skal til at sove” + slutpartiklen 了, som gør overgangen aktuel. Samlet betyder 我要睡觉了。 “Jeg går i seng.”

2. 我早起。

   Jeg vågner tidligt.

   我

   jeg

   早

   tidligt

   起

   stå op

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. Et nyttigt mønster er 我 + verballed, for eksempel 我工作。 — “Jeg arbejder.” 早 betyder her “tidligt” og fungerer som tidsadverbial: det fortæller, hvornår handlingen sker. Det står før 起 i denne sætning. Det er ikke selve verbet “stå op”, men beskriver tidspunktet for at stå op. Eksempel: 他早来。 — “Han kommer tidligt.” 起 er verbet “stå op” eller “komme op”. I den faste sætning handler det om, at taleren står op tidligt; den danske oversættelse gengiver den tilsigtede betydning som “vågner tidligt”. Kinesiske verber bøjes ikke for person eller tal, så 起 har samme form med andre subjekter: 我起 betyder “jeg står op”, mens 他起 kan betyde “han står op”, når konteksten gør meningen klar. Eksempel: 我早起。 — “Jeg står op tidligt.” Samlet består 我早起。 af subjektet 我 (“jeg”), tidsadverbialet 早 (“tidligt”) og verbet 起 (“stå op”). Derfor betyder hele ytringen “Jeg vågner tidligt” i den angivne oversættelse, eller mere ordret “Jeg står tidligt op.”

3. 我去上班。

   Jeg går på arbejde.

   我

   jeg

   去

   gå; tage hen

   上班

   gå på arbejde

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er førstepersonspronomenet og ændrer ikke form efter grammatisk køn. Et tilsvarende pronomen for den talte tilhører er 你 (“du”), men 我 bruges om taleren. Eksempel: 我是学生。 — “Jeg er studerende.” Her er 我 stadig den, der taler, mens resten af sætningen beskriver taleren. 去 betyder her “tage hen/gå” og angiver bevægelse mod et mål eller en aktivitet. Det er et selvstændigt verbum; det betyder ikke nødvendigvis, at man bevæger sig til fods. Mønstret 去 + sted eller aktivitet kan genbruges, for eksempel: 我去学校。 — “Jeg tager i skole.” 上班 er et fast udtryk for at arbejde eller gå på arbejde. I 去上班 bidrager 去 med betydningen “tage hen”, mens 上班 angiver arbejdsaktiviteten; 上班 betyder ikke i sig selv “at være på vej”. Som kontrast betyder 上学 “gå i skole”; det er en anden fast aktivitet med samme overordnede mønster. Hele sætningen følger mønstret 我 + 去 + 上班: taleren tager på arbejde. Den angiver ikke med selve formen, om handlingen sker lige nu eller er en vane; den konkrete oversættelse er “Jeg går på arbejde.”

4. 我去上学。

   Jeg går i skole.

   我

   jeg

   去

   gå; tage hen

   上学

   gå i skole

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et førstepersonspronomen, som taleren bruger om sig selv. Det står typisk for én taler; flertal udtrykkes normalt med 我们 (“vi”). Pronomenet ændres ikke efter grammatisk køn. 去 betyder her “gå” eller “tage hen” og udtrykker bevægelse mod et mål eller en aktivitet. Formen bøjes ikke efter person eller tal. Et genbrugeligt mønster er 我去 + sted, for eksempel 我去北京。 — “Jeg tager til Beijing.” 上学 betyder her “gå i skole”. Det er en almindelig forbindelse, hvor hele udtrykket betegner det at gå i skole; 上 skal derfor ikke oversættes isoleret som den danske præposition “på”. Som eksempel betyder 孩子上学。 — “Barnet går i skole.” Sammen bliver 我 + 去 + 上学 til “Jeg går i skole”. 我 angiver den, der tager af sted, 去 angiver bevægelsen, og 上学 angiver den skoleaktivitet, som personen tager af sted for at udføre. Det svarer til den faste danske oversættelse: “Jeg går i skole.”

5. 我和家人在一起。

   Jeg er sammen med min familie.

   我

   jeg

   和

   med

   家人

   familie

   在一起

   sammen

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er det kinesiske førstepersonspronomen; formen markerer ikke selv ental eller flertal, men den faste oversættelse viser, at det her er taleren alene. Det kan bruges som subjekt uden en særskilt verbumsendelse: 我去上学。 betyder “Jeg går i skole.” 和 forbinder her taleren med den følgende gruppe og svarer i denne konstruktion til “med”. Det kan også forbinde to led i betydningen “og”; i denne sætning skal det forstås som relationen “jeg sammen med …”. 家人 betyder “familiemedlemmer” eller samlet “familie”. Det er et navneord, som kan betegne familien som en gruppe. Eksempel: 我的家人 betyder “min familie”; 的 markerer her ejerskab eller tilhørsforhold. 在一起 er en fast, genanvendelig konstruktion med betydningen “være sammen” eller “være sammen med hinanden”. 在 bidrager her til en tilstand, mens 一起 betyder “sammen”. Kinesisk behøver ikke et særskilt ord svarende til dansk “er” i denne konstruktion: 我们在一起。 betyder “Vi er sammen.” Hele mønstret er 我 + 和 + gruppe + 在一起: “Jeg er sammen med [gruppe].” Derfor betyder 我和家人在一起。 “Jeg er sammen med min familie.” Sætningen beskriver talerens samvær med familien; den angiver ikke i sig selv, hvor de er, eller hvor længe samværet varer.

6. 这是我的朋友。

   Det her er min ven.

   这是

   dette er

   我的

   min

   朋友

   ven

   Uddybende forklaring

   这是 betyder her “dette er”. 这 er et demonstrativt pronomen, “dette/her”, og 是 er kopulaverbet “at være”, som forbinder det, der peges på, med en identifikation. Mønstret 这是 + navneord kan genbruges, for eksempel: 这是书。 — “Dette er en bog.” 我的 betyder her “min”. Det består af 我, “jeg”, og 的, som markerer, at det følgende navneord hører til eller er knyttet til 我: 我的 + navneord. Kinesisk bøjer ikke denne form efter grammatisk køn eller tal; 我的 kan derfor betyde både “min” og “mit” på dansk, afhængigt af navneordet. Eksempel: 这是我的书。 — “Dette er min bog.” 朋友 betyder “ven”. Det er et navneord og kan bruges efter en ejerskabsangivelse som 我的朋友, “min ven”. Formen ændres ikke for dansk ental eller flertal; antal må fremgå af sammenhængen eller andre ord. Samlet består sætningen af 这是 (“dette er”), 我的 (“min”) og 朋友 (“ven”): “Dette er min ven.”