At mødes og tale om undervisningen og læreren | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 很高兴认识你。

   Rart at møde dig.

   很高兴

   glad

   认识

   at møde

   你

   dig

   Uddybende forklaring

   很高兴 betyder her “glad” eller “det er rart”. 很 fungerer som en gradmarkør foran 高兴, som betyder “glad”. I moderne kinesisk bruges 很 ofte til at gøre et adjektiv til prædikat i en naturlig sætning; det betyder ikke nødvendigvis “meget” med stærk intensitet. 高兴 ændrer ikke form efter person eller tal. 认识 betyder her “at møde” i betydningen at stifte bekendtskab med nogen. Det kan også betyde “at kende” eller “at genkende” i andre sammenhænge, men oversættelsen fastlægger mødebetydningen her. Eksempel: 我认识他。 — “Jeg kender ham.” 你 er pronomenet “du/dig”. Formen ændrer sig ikke efter kasus, køn eller tal i denne sætning. Den tilsvarende flertalsform er 你们, “I/jer”; en høflig form er 您, når den pågældende tiltales høfligt. Sætningen samles som 很高兴 + 认识 + 你: “glad/rart” + “at møde” + “dig”. Hele ytringen betyder derfor “Rart at møde dig.” Den er en almindelig venlig hilsen ved et første møde.

2. 这是你在这里上的第一节课吗？

   Er det din første lektion her?

   这是

   dette er

   你

   du

   在这里

   her

   上

   have eller deltage i (en lektion)

   第一

   første

   课

   lektion

   吗

   spørgsmålspartikel

   Uddybende forklaring

   这是 kombinerer 这, “dette”, med 是, “er”. I denne sætning peger 这 på den lektion, der omtales, så 这是 betyder “dette er”. 是 bruges her til at forbinde det, der identificeres, med beskrivelsen 第一节课. 你 betyder “du” og er den, der deltager i eller har lektionen. I kinesisk kan en hel beskrivende ledsætning stå foran det navneord, den beskriver: 你在这里上的第一节课 betyder “den første lektion, du har her”. Kinesisk bruger ikke et særskilt relativt pronomen i denne konstruktion. 在这里 betyder “her”. 在 angiver sted, og 这里 betyder “her” eller “på dette sted”. Placeringen står foran 上, så 在这里上 betyder “have/deltage i en lektion her”. 上 betyder her “have eller deltage i en lektion”. Det samme tegn kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er det den relevante betydning. Eksempel: 我上中文课。 betyder “Jeg har kinesiskundervisning.” 第一 betyder “første”. 第 gør 一 til et ordenstal: 一 er “én”, mens 第一 er “første”. Det er altså 第一, ikke 课, der udtrykker rækkefølgen. 课 betyder “lektion” eller “time”. I 第一节课 står 节 mellem 第一 og 课 som måleord for en lektion: 第一节课, “den første lektion”. Eksempel: 这是第二节课。 betyder “Dette er den anden lektion.” 吗 er en partikel, der gør hele udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Kinesisk beholder her udsagnets ordstilling og sætter 吗 til sidst; der sker ikke dansk-lignende inversion. Samlet bygges sætningen sådan op: 这是 + 你在这里上的第一节课 + 吗？ Først identificeres noget som “dette er”, derefter beskrives det som “den første lektion, du har her”, og 吗 gør hele udsagnet til et spørgsmål. Den faste betydning er derfor: “Er det din første lektion her?”

3. 我以前来过这里。

   Jeg har været her før.

   我

   jeg

   以前

   før / tidligere

   来过

   have været/kommet (erfaringsmæssigt)

   这里

   her

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er første person ental, men formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn. Den samme form kan også bruges, når taleren omtaler sig selv i andre sammenhænge. 以前 betyder “før” eller “tidligere” og placerer oplevelsen før det relevante tidspunkt. Det er et tidsadverbium, ikke en del af verbets bøjningsform. Eksempel: 我以前住在北京。 — “Jeg boede tidligere i Beijing.” 来过 består af 来 “komme” og 过, som efter verbet markerer, at taleren har haft denne erfaring tidligere. Her gør 过 ikke udsagnet til en almindelig afsluttet enkeltbegivenhed; sammen med 以前 fremhæver det, at det er sket før. 来 bruges normalt om bevægelse hen imod et sted eller en talers referencepunkt, men i denne sætning passer betydningen “at have været her” med den faste oversættelse. Eksempel: 我去过上海。 — “Jeg har været i Shanghai før.” Her markerer 过 på samme måde tidligere erfaring, mens 去 betyder “tage/gå hen til”. 这里 betyder “her” og er et stedord for det sted, der er relevant i situationen. 这 betyder “denne/dette”, og 里 angiver indersiden eller området; som samlet udtryk fungerer 这里 som “her”. Eksempel: 他住在这里。 — “Han bor her.” Samlet følger sætningen mønstret 我 + 以前 + 来过 + 这里: “jeg” + “tidligere” + erfaringen “komme/at have været” + “her”. Derfor bliver den naturlige samlede betydning: “Jeg har været her før.”

4. 我已经在这里待了一段时间。

   Jeg har været her et stykke tid.

   我已经

   jeg har allerede

   在这里

   her

   待了

   har opholdt sig

   一段时间

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   我已经 består af 我 (“jeg”) og 已经 (“allerede; nu på dette tidspunkt”). 我 er første persons entalspronomen. 已经 placerer situationen som allerede realiseret på det relevante tidspunkt; det er ikke i sig selv et dansk datidsmærke. 在这里 betyder “her”. 在 angiver opholdssted, og 这里 er et stedudtryk for “her”. Mønstret 在 + sted kan genbruges, f.eks. 在家 — “hjemme”. 待了 indeholder verbet 待, “at opholde sig / blive”, og 了 efter verbet. I denne sætning viser 了, at opholdet ses som en situation, der har fundet sted og nu er relevant; det er ikke en direkte kinesisk ækvivalent til en dansk datidsendelse. 待 er selve verbet, mens 了 er aspektmarkøren. Et kort eksempel er 他待了三天。 — “Han blev i tre dage.” 一段时间 betyder “et stykke tid”. 一段 angiver her en afgrænset varighed, uden at fastslå præcis hvor lang den er, og 时间 betyder “tid”. Udtrykket kan bruges efter et verbum for at angive, hvor længe en situation varer, f.eks. 休息一段时间。 — “Hvil dig et stykke tid.” Sætningen bygges op som 我已经 + 在这里 + 待了 + 一段时间: “Jeg” angiver den, der opholder sig, 在这里 angiver stedet, 待了 beskriver opholdet som allerede indtruffet og relevant, og 一段时间 angiver dets varighed. Samlet betyder den: “Jeg har været her et stykke tid.”

5. 老师怎么样？

   Hvordan er læreren?

   老师

   læreren

   怎么样

   hvordan er det?

   Uddybende forklaring

   老师 betyder her “læreren”. Det er et navneord, som kan bruges om en lærer eller underviser; den bestemte betydning “læreren” kommer her fra den faste oversættelse og sammenhængen. Ordet ændrer ikke form for ental og flertal. Eksempel: 老师来了。 — “Læreren kom.” 怎么样 spørger, hvordan nogen eller noget er, eller hvordan det går. Det er en fast spørgeform: X怎么样？ svarer omtrent til “Hvordan er X?” eller “Hvordan går det med X?” Her spørges der om lærerens egenskaber eller måde at være på, ikke om lærerens identitet. Eksempel: 这本书怎么样？ — “Hvordan er denne bog?” Sammen danner 老师怎么样？ spørgsmålet “Hvordan er læreren?” Først nævnes den person, spørgsmålet handler om, 老师, og derefter kommer vurderingsspørgsmålet 怎么样. Den efterfølgende sætning viser en mulig beskrivelse: 老师很友善。 — “Læreren er meget venlig.”

6. 老师很友善。

   Læreren er meget venlig.

   老师

   lærer

   友善

   venlig

   Uddybende forklaring

   老师 betyder her “læreren”. Det er et navneord for en lærer eller underviser; formen ændrer sig ikke her for ental og flertal. I denne sætning er det den person, der beskrives. 很 betyder her “meget” og fungerer foran et beskrivende ord som gradsmarkør. Et nyttigt mønster er subjekt + 很 + beskrivelse, som i 老师很友善. 友善 betyder “venlig” eller “imødekommende”. Det er et beskrivende ord, som her står efter 很 og beskriver 老师. Et nært beslægtet, men ikke identisk, ord er 友好, som også kan betyde “venlig” eller “venskabelig” i passende sammenhænge. Hele mønstret er navneord/person + 很 + beskrivende ord: 老师 + 很 + 友善. Derfor betyder 老师很友善。 “Læreren er meget venlig.” Sætningen svarer på 老师怎么样？ (“Hvordan er læreren?”) ved at beskrive læreren som venlig.