At starte med en kort sætning | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 简单的词对我来说更容易。

   Enkle ord er lettere for mig.

   简单的

   enkel

   词

   ord

   对我来说

   for mig

   更容易

   lettere

   Uddybende forklaring

   简单的 betyder her “enkle”. 简单 er et beskrivende ord med betydningen “enkel” eller “simpel”, og 的 står efter beskrivelsen for at knytte den til det følgende navneord: 简单的词 = “enkle ord”. Et eksempel er 短的句子, “korte sætninger”. 词 betyder her “ord”. Det er et navneord; flertallet markeres ikke nødvendigvis særskilt på kinesisk, så betydningen “ord” eller “et ord” afhænger af sammenhængen. Her giver den danske oversættelse “ord” ikke et bestemt antal. 对我来说 betyder “for mig” eller “hvad mig angår”. Det er en fast måde at angive, hvis vurdering eller perspektiv der menes. Mønstret 对 + person + 来说 kan genbruges, for eksempel 对他来说很难, “det er svært for ham”. Pronomenet 我 betyder “jeg/mig” og står her i den rolle, som vurderingen gælder for. 更容易 betyder “lettere”. 容易 betyder “let” eller “nem”, og 更 gør sammenligningen tydelig: “mere let” → “lettere”. Kinesisk bøjer ikke 容易 som et dansk adjektiv; sammenligningen markeres her med 更. Et eksempel er 这个方法更容易, “denne metode er lettere”. Samlet består sætningen af 简单的词 (“enkle ord”), 对我来说 (“for mig”) og 更容易 (“er lettere”). Den samlede betydning er derfor: “Enkle ord er lettere for mig.”

2. 我们可以从一个短句开始。

   Vi kan starte med en kort sætning.

   我们

   vi

   可以

   kan

   从

   fra; med

   一个

   en/et

   短句

   kort sætning

   开始

   begynde

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi” og er førsteperson flertal: taleren inkluderer sig selv og mindst én anden. Det er en fast form; i moderne mandarin ændres den ikke efter køn eller kasus. I en anden sætning kan 我 betyde “jeg”, mens 我们 betyder “vi”. 可以 betyder “kan” her i betydningen mulighed eller tilladelse: “vi har mulighed for at”. Det står foran handlingen, som det modificerer. Mønstret 主语 + 可以 + 动词 kan genbruges, for eksempel 我可以理解 — “jeg kan forstå”. Det er ikke det samme som nødvendighed; nødvendighed udtrykkes typisk med 要 eller 必须. 从 betyder her “fra” og angiver udgangspunktet for den efterfølgende handling. Sammen med 开始 danner det det nyttige mønster 从 + udgangspunkt + 开始 — “begynde fra/med …”. I denne sætning er 一个短句 udgangspunktet, ikke en angivelse af, hvem der begynder. 一个 står foran navneordet 短句. 一 er talordet “én”, og 个 er måleordet, der bruges her til at tælle den pågældende enhed. Samlet fungerer 一个 også som en ubestemt nominalgruppe i denne sammenhæng. Det er derfor ikke nødvendigvis en stærk påstand om et bestemt antal i den danske oversættelse; fokus er på en kort sætning som startpunkt. 短句 er navneordet “kort sætning” eller “kort frase”. 短 betyder “kort” og står foran det navneord, det beskriver; 句 er den del, der betegner en sætning eller frase. I den faste tekst er 短句 ét sammensat navneord, så det bør læres som en samlet enhed her. Et nyt eksempel er 长句 — “en lang sætning”; det er et eksempel på samme modsætning, ikke en oplysning fra den givne samtale. 开始 betyder “begynde” her og er handlingens centrale udsagnsord. Det står efter 从一个短句 og fuldfører mønstret 从 + udgangspunkt + 开始. Formen ændres ikke efter person eller tal på samme måde som et dansk udsagnsord; 我们可以开始 betyder “vi kan begynde”, mens 我可以开始 betyder “jeg kan begynde”. Samlet bygges sætningen sådan op: 我们 — “vi” — er den, der kan handle; 可以 angiver muligheden; 从一个短句 angiver udgangspunktet; og 开始 betyder “begynde”. Derfor betyder 我们可以从一个短句开始。 “Vi kan starte med en kort sætning.” Mønstret kan genbruges ved at udskifte udgangspunktet, for eksempel 我们可以从这个问题开始 — “Vi kan begynde med dette spørgsmål.”

3. 这能帮助我理解。

   Det hjælper mig med at forstå.

   这能

   det kan

   帮助

   hjælpe

   我

   mig

   理解

   forstå

   Uddybende forklaring

   这能 kombinerer et demonstrativt pronomen med 能. 这 betyder her omtrent “det/denne ting” og henviser til noget, der allerede er relevant i situationen; den konkrete referent er ikke nærmere angivet. 能 står foran et verbum og viser mulighed eller evne: mønstret 主语 + 能 + verbum betyder, at nogen eller noget kan gøre noget. 能 bøjes ikke efter person eller tal. 帮助 er verbet “hjælpe”. I kinesisk ændrer verbet ikke form efter person eller tid på samme måde som mange europæiske verber. Her efterfølges det af den person, der modtager hjælpen, i mønstret 帮助 + person + verbum: at hjælpe nogen med at gøre noget. 我 betyder “mig” i denne sætning og er den person, som hjælpes. Formen 我 bruges også som “jeg”, når den står som subjekt; dens funktion kommer derfor blandt andet frem af placeringen i sætningen. 理解 er verbet “forstå”. Formen har ingen synlig tidsbøjning her, så tidsforholdet må komme fra sammenhængen. Det, der skal forstås, er ikke specificeret yderligere i den faste sætning. Eksempel: 这能帮助我学习。 — “Det kan hjælpe mig med at lære.” Her bruges den samme konstruktion 这能帮助我 + verbum, men med et nyt verbum. Samlet står muligheden først: 这能, “det kan”. Derefter kommer handlingen 帮助, “hjælpe”, personen 我, “mig”, og den handling, som hjælpen gør mulig, 理解, “forstå”. Hele sætningen betyder derfor: “Det kan hjælpe mig med at forstå.”

4. 跟我读这一行。

   Læs denne linje efter mig.

   跟我

   efter mig

   读

   læse

   这

   denne

   一行

   en linje

   Uddybende forklaring

   跟我 betyder her “efter mig” og indgår i mønstret 跟 + person + verb: man gør noget sammen med eller følger den nævnte person. I denne ytring angiver det, at læsningen skal følge talerens læsning. Eksempel: 跟我说。 — “Sig det efter mig.” 读 betyder her “læse” og står som handlingen i en kort opfordring eller instruktion. Ordet kan også bruges om at læse højt, når sammenhængen gør det klart; her passer “læs” med den faste oversættelse. Eksempel: 请读这句话。 — “Læs venligst denne sætning.” 这 er et demonstrativ, der betyder “denne” og peger på noget, som taleren identificerer som det relevante. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal på det, den peger på. Eksempel: 这本书。 — “Denne bog.” 一行 betyder “en linje”. 一 angiver én enhed, og 行 er substantivet for en tekstlinje i denne kombination. 行 kan have andre betydninger i andre sammenhænge, så betydningen “linje” kommer her fra kombinationen og konteksten. Eksempel: 读一行。 — “Læs en linje.” Samlet består ytringen af instruktionen 跟我读 (“læs efter mig”) og objektet 这一行 (“denne linje”). Tilsammen betyder 跟我读这一行。: “Læs denne linje efter mig.” Punktummet afslutter en kort, direkte instruktion.

5. 我准备试一试。

   Jeg er klar til at prøve.

   我

   jeg

   准备

   er klar til

   试一试

   prøve

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er et førstepersonspronomen; i denne sætning står det som den, der er klar til at udføre handlingen. Formen 我 ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: 我读。— “Jeg læser.” 准备 betyder her “være klar til” eller “forberede sig på”. Som verbum kan 准备 også betyde “forberede”, afhængigt af hvad der følger. Her står det før en handling og angiver, at handlingen er planlagt eller nært forestående: 我准备 + handling. Eksempel: 我准备回家。— “Jeg er klar til at tage hjem.” 试一试 betyder “prøve”. Grundverbet er 试 “prøve, forsøge”. Mønstret 试一试 gentager verbet med 一 imellem; sådan en verbal reduplikation fremstiller ofte forsøget som kort, afgrænset eller uformelt, uden at det nødvendigvis betyder præcis én gang. Eksempel: 你试一试。— “Prøv.” Sammen danner 我准备试一试 mønstret “subjekt + 准备 + handling”: 我 er den handlende, 准备 angiver beredskab eller plan, og 试一试 er den handling, der skal udføres. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg er klar til at prøve.”

6. 慢慢来，把它说清楚。

   Tag dig tid og sig det tydeligt.

   慢慢来

   Tag dig god tid

   把

   markør for objektkonstruktion

   它

   det

   说清楚

   sige klart

   Uddybende forklaring

   慢慢来 betyder her “tag dig god tid” eller “tag det roligt”. 慢慢 fungerer som en mådeangivelse, der beskriver et langsomt eller roligt forløb, og 来 indgår her i den faste opfordring snarere end som en bogstavelig opfordring til at komme. Eksempel: 慢慢说。 — “Tal langsomt/roligt.” 把 markerer en konstruktion, hvor et bestemt objekt placeres før handlingen, så det bliver tydeligt, hvad handlingen skal føre til et resultat for. Det følgende objekt er 它, og verballeddet kommer bagefter: mønsteret er 把 + objekt + handling/resultat. Eksempel: 把门关好。 — “Luk døren ordentligt.” 它 er et tredjepersonspronomen, der her betyder “det”. Den konkrete reference er ikke identificeret i de givne sætninger, men pronomenet fungerer som objekt for 把. Kinesiske pronominer ændres ikke efter kasus på denne måde; placeringen og konstruktionen viser dets rolle her. 说清楚 betyder “sige noget klart” eller “gøre noget klart ved at sige det”. 说 er grundformen “sige/tale”, mens 清楚 er et resultatled, der angiver, at indholdet bliver klart som følge af det at sige det. Mønsteret verb + resultatled er genanvendeligt: 写清楚 betyder “skrive klart/få skrevet noget tydeligt”. Eksempel: 请说清楚。 — “Sig det venligst klart.” Samlet består opfordringen af en mådeangivelse (慢慢来) og 把-konstruktionen 把它说清楚: Tag dig god tid, og sig det, så det bliver klart. Imperativiteten forstås af den direkte opfordring; kinesiske verber får ikke en særlig bøjning for denne betydning.