我
‘我’ betyder »jeg« og bruges her af taleren om sig selv. Det står som subjekt foran verbet i ‘我忘了带购物袋’ og kan bruges, når du fortæller, hvad du selv gør eller oplever.
忘
‘忘’ betyder »glemme«; her glemmer taleren at tage en indkøbspose med. I ‘我忘了带购物袋’ står ‘忘’ foran ‘带’ i mønstret ‘忘了’ + handling, som kan bruges, når du har glemt at gøre noget.
了
‘了’ viser her, at det at glemme i ‘我忘了带购物袋’ er indtruffet. Det står efter ‘忘’ og markerer en afsluttet hændelse eller en ændring i situationen; her siger taleren det ved kassen, fordi posen mangler.
带
‘带’ betyder »tage med« eller »bære med«; i ‘带购物袋’ handler det om at have en indkøbspose med sig. Mønstret ‘带’ + genstand kan bruges, når du fortæller, hvad du tager med til et sted.
购物袋
‘购物袋’ betyder »indkøbspose« og er den pose, taleren har glemt. Det er et sammensat ord for en pose til indkøb, som kan bruges i en samtale i en butik.
你
‘你’ betyder »du« og bruges her om personen, som ekspedienten taler til. Det står som subjekt i ‘你可以在这里买一个袋子’ og kan bruges, når du henvender dig direkte til én person.
可以
‘可以’ betyder her »kan« eller »har mulighed for« og giver kunden mulighed for at købe en pose. Det står foran verbet i ‘可以在这里买’, og mønstret ‘可以’ + handling bruges til at tale om mulighed eller tilladelse.
在
‘在’ placerer handlingen på et bestemt sted; i ‘在这里买一个袋子’ betyder det, at købet foregår her. Mønstret ‘在’ + sted + verb kan bruges, når du fortæller, hvor noget sker.
这里
‘这里’ betyder »her« og peger på stedet, hvor samtalen foregår. Sammen med ‘在’ i ‘在这里’ bruges det, når du henviser til det aktuelle sted, for eksempel i en butik.
买
‘买’ betyder »købe«; her handler det om at købe en pose. I ‘买一个袋子’ står det foran genstanden, og mønstret ‘买’ + ting bruges, når du taler om et køb.
一
‘一’ betyder »én« og angiver antallet af poser i ‘一个袋子’. Det står foran måleordet ‘个’, som det gør, når du angiver én genstand.
个
‘个’ er måleordet i ‘一个袋子’ og bruges her mellem tallet ‘一’ og genstanden ‘袋子’. Mønstret ‘tal’ + ‘个’ + ting bruges til at tælle denne type genstand.
袋子
‘袋子’ betyder »pose« eller »sæk«; her er det den pose, kunden kan købe i butikken. I ‘一个袋子’ står det efter måleordet ‘个’, og ordet kan bruges, når du beder om eller omtaler en pose.
有
‘有’ introducerer, at en indkøbspose er til rådighed eller findes i ‘有个购物袋就方便了’. Sammen med ‘就’ udtrykker hele sætningen, at det ville være mere praktisk, hvis der var en pose; mønstret ‘有’ + ting kan bruges til at tale om, hvad der findes eller er tilgængeligt.
就
‘就’ viser her resultatet af betingelsen i ‘有个购物袋就方便了’: med en indkøbspose bliver situationen mere praktisk. Det står efter betingelsen og før resultatet, hvilket er et nyttigt mønster, når én situation fører til en anden.
方便
‘方便’ betyder »praktisk« eller »bekvemt«; i ‘有个购物袋就方便了’ siger taleren, at en pose vil gøre det lettere at håndtere indkøbene. Det kan bruges til at beskrive, at en løsning gør en konkret situation nemmere, for eksempel ved betaling eller transport.
要
‘要’ betyder her »vil« eller »har tænkt sig at« og bruges, når ekspedienten spørger, hvilken betalingsmåde kunden vælger. I ‘你要刷卡还是付现金?’ står det foran en handling; mønstret ‘要’ + verb bruges til at spørge om eller udtrykke et valg eller en intention.
刷卡
‘刷卡’ betyder »betale med kort«; her er det den ene mulighed ved kassen. Det fungerer som en samlet handling i ‘你要刷卡还是付现金?’ og kan bruges, når du fortæller ekspedienten, at du vælger kortbetaling.
还是
‘还是’ bruges i ‘刷卡还是付现金’ til at stille et valg mellem to muligheder. Det står mellem mulighederne i et spørgsmål og er nyttigt, når du spørger en anden, hvilken af to betalinger eller handlinger personen vælger.
付
‘付’ betyder »betale«; i ‘付现金’ handler det om at betale kontant. Mønstret ‘付’ + betalingsmåde kan bruges, når du forklarer, hvordan du vil betale.
现金
‘现金’ betyder »kontanter« og er den anden betalingsmulighed i ‘付现金’. Det bruges efter ‘付’, når du vil angive, at betalingen sker med kontanter ved en handel.
需要
‘需要’ betyder »have brug for« eller »behøve«; her spørger ekspedienten, om kunden har brug for en kvittering. I ‘需要收据吗?’ står det foran genstanden, og mønstret ‘需要’ + ting + ‘吗’ kan bruges til at spørge om et behov.
收据
‘收据’ betyder »kvittering« og er det dokument, kunden spørger om ved betalingen. I ‘需要收据吗?’ står det efter ‘需要’, og ordet kan bruges, når du beder om eller omtaler en kvittering i en butik.
吗
‘吗’ gør ‘需要收据吗?’ til et ja-nej-spørgsmål. Det står til sidst i spørgsmålet og kan bruges, når du vil have et enkelt bekræftende eller afkræftende svar.
请
‘请’ betyder »vær venlig« eller »venligst« og gør anmodningen høflig i ‘请把收据放进袋子里’. Det står foran den ønskede handling og bruges, når du beder en anden om at gøre noget på en høflig måde.
把
‘把’ indleder konstruktionen ‘把收据放进袋子里’, hvor kvitteringen placeres før handlingen, fordi den bliver flyttet eller behandlet. Mønstret ‘把’ + genstand + handling/resultat bruges, når du vil fremhæve, hvad der sker med en bestemt ting.
放
‘放’ betyder »lægge« eller »placere«; her skal kvitteringen lægges i posen. I ‘放进袋子里’ står det foran retningen eller stedet, og det kan bruges, når du beder nogen placere en ting et bestemt sted.
进
‘进’ betyder »ind i« og viser i ‘放进袋子里’, at kvitteringen bevæger sig ind i posen. Sammen med ‘放’ bruges det til at angive, at noget bliver placeret inden i en beholder eller et rum.
里
‘里’ betyder »inde i« eller »inden i«; i ‘袋子里’ angiver det posens indre. Mønstret ‘ting’ + ‘里’ bruges, når du beskriver, at noget er eller skal være inde i en beholder eller et rum.
这
‘这’ betyder »denne« eller »dette« og peger her på de dagligvarer, som ekspedienten viser frem i ‘这是你的食品’. Det bruges om noget, der er tæt på eller aktuelt i situationen, for eksempel når du peger på en vare.
是
‘是’ forbinder det, der peges på, med forklaringen i ‘这是你的食品’. Her bruges det til at identificere eller præsentere de varer, der ligger foran kunden; mønstret ‘这’ + ‘是’ + beskrivelse kan bruges, når du viser, hvad noget er.
的
‘的’ viser ejerskab i ‘你的食品’, så食品en knyttes til personen, der omtales som ‘你’. Mønstret ‘person’ + ‘的’ + ting bruges, når du siger, hvem noget tilhører.
食品
‘食品’ betyder »fødevarer« eller »madvarer«; her henviser det til kundens dagligvarer i ‘你的食品’. Det kan bruges, når du omtaler madvarer samlet, for eksempel de varer, der netop er købt.
现在
‘现在’ betyder »nu« og angiver tidspunktet i ‘我现在可以提着它们了’. Det står før handlingen og kan bruges, når du fortæller, hvad der er muligt eller sker på det aktuelle tidspunkt.
提
‘提’ betyder »bære« eller »løfte ved at holde i noget«; her handler det om at bære varerne i hånden. I ‘提着它们’ står det sammen med ‘着’ om en igangværende måde at holde eller bære noget på, som ved en pose.
着
‘着’ viser, at tilstanden eller handlingen fortsætter i ‘提着它们’. Sammen betyder ‘提着’ her, at taleren holder eller bærer varerne, og denne form bruges, når en måde at holde eller være på varer ved.
它们
‘它们’ betyder »dem« eller »de ting« og henviser her til dagligvarerne. Det står som genstand i ‘提着它们’, og det kan bruges, når du omtaler flere ting, som allerede er kendt i samtalen.