公交车
I denne dialog betyder 公交车 »bus«, som i 公交车来了。Ordet bruges som navneord, for eksempel i mønsteret 公交车到车站吗 for at spørge, om bussen kører til stationen.
来
I 公交车来了 betyder 来, at bussen kommer eller ankommer. Her beskriver det, at bussen nu er kommet til busstoppestedet. Et almindeligt mønster er [person eller transportmiddel] + 来, når noget kommer hen til taleren.
了
I 公交车来了 viser 了, at situationen har ændret sig: bussen er nu ankommet. Det står efter 来 og gør udsagnet til en meddelelse om den nye situation. Brug det her som en del af hele udtrykket 公交车来了.
你
I 你觉得 betyder 你 »du«, altså den person, som taleren spørger. Det står foran verbet 觉得 som subjekt. Et almindeligt mønster er 你 + verb, når man spørger en anden om dennes mening eller handling.
觉得
I 你觉得这是我们要坐的公交车吗 spørger 觉得 til den anden persons vurdering: »synes du« eller »mener du«. Det står efter 你 og før det, som personen vurderer. Et genbrugeligt mønster er 你觉得 + udsagn + 吗 for at spørge om en mening.
这
I 这是我们要坐的公交车吗 betyder 这 »denne« eller »dette« og peger på bussen, som står foran dem. Det står før 是 og det, der identificeres. Et almindeligt mønster er 这 + 是 + navneord for at identificere noget.
是
I 这是我们要坐的公交车吗 forbinder 是 »denne« med den bus, som de skal tage. Det bruges til at spørge, om den viste bus er den rigtige. Et almindeligt mønster er 这 + 是 + navneord.
我们
I 我们要坐的公交车 betyder 我们 »vi« eller »os«, nemlig de personer, der skal tage bussen. Det står foran 要坐的 og beskriver, hvem der skal køre med. Et genbrugeligt mønster er 我们 + verb, når man taler om en fælles handling.
要
I 我们要坐的公交车 viser 要, at vi har til hensigt eller skal tage bussen. Sammen med 坐 beskriver det den bus, som vi skal køre med. Et almindeligt mønster er 我们要 + verb for en plan eller intention.
坐
I 我们要坐的公交车 betyder 坐 her »køre med« eller »tage« bussen. Det indgår i beskrivelsen af den bus, som vi skal bruge. Et almindeligt mønster er 坐 + transportmiddel, som i at tage en bus.
的
I 我们要坐的公交车 forbinder 的 beskrivelsen 我们要坐 med navneordet 公交车. Hele delen betyder »den bus, som vi skal tage«. Et genbrugeligt mønster er [beskrivelse] + 的 + navneord.
吗
I 你觉得这是我们要坐的公交车吗 gør 吗 hele udsagnet til et ja-nej-spørgsmål. Det står til sidst i spørgsmålet. Brug mønsteret udsagn + 吗, når svaret forventes at være ja eller nej.
上车
I 上车前 betyder 上车 »stige på køretøjet« eller »gå om bord«. Her taler de om at stige på bussen efter at have spurgt chaufføren. Et almindeligt mønster er 上车前 for »før man stiger på«.
前
I 上车前 betyder 前 »før« og placerer spørgsmålet tidsmæssigt før påstigningen. Det står efter handlingen 上车. Et genbrugeligt mønster er [handling] + 前 for »før [handlingen]«.
问问
I 问问司机 betyder 问问 »spørge lidt« eller »spørge chaufføren« på en uformel og venlig måde. Gentagelsen i 问问 gør forslaget let og samtaleagtigt. Et almindeligt mønster er 问问 + person eller 问问 + spørgsmål.
司机
I 问问司机 betyder 司机 »chauffør«, den person de vil spørge om bussens rute. Det står efter 问问 som den person, der bliver spurgt. Et genbrugeligt mønster er 问 + person for »spørge en person«.
吧
I Lad os oversætte forslaget 问问司机吧 gør 吧 udsagnet til et forslag: »lad os spørge chaufføren«. Det står til sidst og giver en blød, inviterende tone. Et almindeligt mønster er forslag + 吧.
请问
请问 er en høflig indledning til et spørgsmål, som i 请问,这辆公交车到车站吗? 请 bidrager med høflighed, og 问 betyder »spørge«; sammen fungerer 请问 som »må jeg spørge« eller »undskyld, må jeg spørge«. Brug hele udtrykket foran et spørgsmål til en fremmed eller en person, man henvender sig høfligt til.
辆
I 这辆公交车 betyder 辆 det måleord, der bruges sammen med et køretøj som 公交车. Det står mellem 这 og 公交车. Et almindeligt mønster er talord eller bestemmende ord + 辆 + køretøj.
到
I 这辆公交车到车站吗 spørger 到, om bussen går til eller når frem til车站. Det forbinder transportmidlet med destinationen. Et genbrugeligt mønster er transportmiddel + 到 + destination.
车站
I 到车站 og 车站是最后一站 betyder 车站 »station« eller »busstation«, her den station, som bussen kører til. Det kan stå efter 到 som destination. Et almindeligt mønster er 到 + 车站 for »køre til stationen«.
最后
I 最后一站 betyder 最后 »sidste« og beskriver, at stationen kommer til sidst på ruten. Det står foran 站. Et genbrugeligt mønster er 最后 + navneord, når noget er det sidste i en rækkefølge.
站
I 最后一站 betyder 站 »stoppested« eller »station«. Sammen betyder 最后一站 »det sidste stoppested«. Et almindeligt mønster er [rækkefølge] + 站, når man beskriver et stop på en rute.
那
I 那这就是我们要坐的公交车 betyder 那 »så« eller »i så fald«. Det knytter konklusionen til informationen om, at stationen er det sidste stop. Et genbrugeligt mønster er 那 + konklusion, når man reagerer på det, man lige har hørt.
就
I 那这就是我们要坐的公交车 understreger 就 konklusionen: »så er dette netop den bus, vi skal tage«. Det står før 是 og markerer resultatet af den foregående oplysning. Et almindeligt mønster er 那 + ... + 就是 ..., når man drager en konklusion.
后
I 上车后 betyder 后 »efter«, så 上车后 betyder »efter at være steget på«. Det står efter handlingen 上车 og før den næste handling. Et genbrugeligt mønster er [handling] + 后 for »efter [handlingen]«.
往
I 往里面走一点 betyder 往 »i retning mod« og viser, hvilken retning man skal bevæge sig i. Her er retningen里面, altså ind mod bussens indre. Et almindeligt mønster er 往 + sted eller retning + bevægelsesverb.
里面
I 往里面走一点 betyder 里面 »indersiden« eller »indenfor«, her den indre del af bussen. Det står efter 往 som den retning, man bevæger sig mod. Et genbrugeligt mønster er 往里面走 for »gå længere ind«.
走
I 往里面走一点 betyder 走 »gå« eller »bevæge sig«, her at gå længere ind i bussen. Det kommer efter retningsleddet 往里面. Et almindeligt mønster er 往 + retning + 走 for at bede nogen gå i en bestemt retning.
一点
I 往里面走一点 betyder 一点 »lidt«, så personen foreslår at gå lidt længere ind. 一 bidrager med »én«, og 点 med »smule« eller »lille mængde«; sammen fungerer 一点 som »lidt«. Brug mønsteret verb + 一点, når du foreslår en lille grad af en handling.
我
I 我会站在中间附近 betyder 我 »jeg«, altså den person, der fortæller, hvor vedkommende vil stå. Det står før 会 og står som subjekt. Et almindeligt mønster er 我 + verb, når man beskriver sin egen handling.
会
I 我会站在中间附近 betyder 会 »vil« og viser, hvad taleren har til hensigt at gøre. Det står før verbet 站. Et genbrugeligt mønster er 我会 + verb for at fortælle om en plan eller forventet handling.