Opdatering af en opgave | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 任务进行得怎么样？

   Hvordan går det med opgaven?

   任务

   opgave

   进行

   forløbe; foregå

   得怎么样

   hvordan det går

   Uddybende forklaring

   任务 betyder her “opgave”. Det er et navneord, som kan bruges om en opgave eller arbejdsopgave. Eksempel: 任务完成了。 — “Opgaven er færdig.” 进行 betyder her “forløbe” eller “foregå” og beskriver, hvordan en aktivitet eller proces skrider frem. Formen ændres ikke efter person eller tal. Det kan bruges i mønsteret 进行得 + beskrivelse, hvor beskrivelsen vurderer forløbet. Eksempel: 会议进行得很顺利。 — “Mødet forløber meget problemfrit.” 得怎么样 står efter verbet 进行. 得 indleder her et komplement, der beskriver graden eller måden, noget foregår på, og 怎么样 spørger “hvordan?”. Mønsteret verb + 得怎么样？ kan derfor bruges til at spørge, hvordan en aktivitet eller proces går. Eksempel: 准备得怎么样？ — “Hvordan går det med forberedelserne?” Samlet står 任务 først som det, processen handler om, efterfulgt af 进行 og spørgsmålet 得怎么样. 任务进行得怎么样？ betyder derfor: “Hvordan går det med opgaven?”

2. 大部分已经完成了。

   Det meste er færdigt.

   大部分

   det meste

   已经

   allerede

   完成

   færdiggøre

   Uddybende forklaring

   大部分 betyder her “det meste” eller “størstedelen”. Det angiver en stor del uden at specificere et tal. Mønstret 大部分 + substantiv kan fx bruges i 大部分工作 — “det meste af arbejdet”. Her står substantivet ikke efter 大部分, fordi det kan forstås ud fra sammenhængen. 已经 betyder “allerede” og placerer handlingen eller tilstanden før et relevant tidspunkt. Det står før 完成, så rækkefølgen er 已经 + 完成. Eksempel: 我已经完成了。 — “Jeg er allerede færdig.” 完成 er verbet “at færdiggøre” eller “at fuldføre”. Kinesiske verber ændres ikke efter person eller tal. Eksempel: 他们完成任务了。 — “De har færdiggjort opgaven.” 了 står til sidst og viser her, at situationen er realiseret som et afsluttet resultat. Sammen med 完成 betyder det, at færdiggørelsen er sket; det skal ikke i sig selv forstås som en dansk passivform. Eksempelvis kan 工作完成了 betyde “Arbejdet er færdigt”. Til sidst samles mønstret 大部分 + 已经 + 完成 + 了: “Det meste er allerede færdigt.”

3. 哪些内容需要检查？

   Hvad skal tjekkes?

   哪些

   hvilke

   内容

   indhold

   需要

   have brug for; skulle

   检查

   tjekke

   Uddybende forklaring

   哪些 står først som spørgende bestemmelse foran 内容 og betyder “hvilke”. Det bruges, når man spørger efter et udvalg eller flere mulige elementer; 哪个 bruges typisk om ét valg. I denne sætning præciserer 内容, hvad udvalget består af. 内容 betyder “indhold” eller “materiale”, altså det, der findes i en tekst, fil eller anden enhed. Kinesiske navneord får ikke en særlig flertalsform her, så 内容 ændrer ikke form efter antal. Eksempel: 这些内容很重要。 — “Dette indhold er vigtigt.” 需要 betyder her “have brug for” eller “skulle”. Foran et handlingsverb udtrykker det, at handlingen er nødvendig: 需要检查 betyder her “skal tjekkes” eller “skal kontrolleres”. I andre sammenhænge kan 需要 også stå foran et navneord, som i 需要帮助 — “have brug for hjælp”. 检查 er verbet “tjekke” eller “kontrollere”. Det er den konkrete handling, som 需要 gør nødvendig. Eksempel: 我需要检查数字。 — “Jeg skal tjekke tallene.” Her er 我 (“jeg”) den, der udfører tjekket; i den faste sætning er udføreren ikke angivet. Samlet følger spørgsmålet mønstret 哪些 + navneord + 需要 + verb: “Hvilke [ting] skal tjekkes?” 哪些内容 spørger efter det relevante indhold, og 需要检查 angiver, at dette indhold skal kontrolleres. Derfor bliver hele betydningen “Hvad skal tjekkes?” i den faste oversættelse. Spørgsmålet passer her til en situation, hvor det meste allerede er færdigt, men noget stadig skal kontrolleres.

4. 我需要检查数字。

   Jeg skal tjekke tallene.

   我需要

   jeg skal / jeg har brug for

   检查

   tjekke

   数字

   tal

   Uddybende forklaring

   我需要 betyder her, at taleren har behov for at udføre noget: “jeg skal tjekke …”. 我 er førstepersonsformen “jeg”; den ændrer sig ikke efter grammatisk køn. 需要 betyder “have brug for” eller “behøve” og står efter subjektet. Et nyttigt mønster er 我需要 + handling eller ting, for eksempel: 我需要休息。 — “Jeg har brug for at hvile.” I den faste sætning gengiver “skal” behovet for at udføre handlingen; 需要 er ikke i sig selv en særlig fremtidsform. 检查 betyder “tjekke” eller “kontrollere”. Det er et verbum, som kan stå foran det, der bliver kontrolleret, som i 检查文件 — “tjekke dokumentet”. I den faste sætning står 检查 efter 我需要, så det angiver den handling, taleren har behov for at udføre. 数字 betyder her “tal”. Det er et substantiv; 数 og 字 skal ikke behandles som to selvstændige ord med hver sin betydning i denne brug. Et kort eksempel er 数字很重要。 — “Tallene er vigtige.” Samlet følger sætningen mønstret 我需要 + 检查 + 数字: subjektet “jeg” + behovet for at udføre en handling + verbet “tjekke” + genstanden “tal”. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg skal tjekke tallene.”

5. 我们按计划进行吗？

   Følger vi tidsplanen?

   我们

   vi

   按计划

   efter planen

   进行

   forløbe; gennemføre

   吗

   spørgsmålspartikel

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi”. Formen 我们 er et pronomen for første person flertal: 我 betyder “jeg”, og 们 markerer flertal hos personlige pronominer. Kinesisk bøjer ikke dette pronomen efter grammatisk køn eller kasus, og 我们 angiver ikke i sig selv, om “vi” omfatter den tiltalte. Eksempel: 我们明天见。— “Vi ses i morgen.” Her er 我们 stadig første person flertal, mens tidspunktet kommer fra 明天. 按计划 betyder “efter planen” eller “i overensstemmelse med planen”. 按 bruges foran det, man følger som grundlag, og 计划 er et navneord, “plan” eller “tidsplan”. I denne sætning er 按计划 en samlet måde at angive, at forløbet vurderes i forhold til planen. Eksempel: 按计划开始。— “Begynd efter planen.” Dette er et nyt eksempel på mønstret 按 + grundlag; det er ikke en oplysning om den faste samtale. 进行 betyder her “forløbe” eller “blive gennemført”. Det er et verbum, der beskriver, at en aktivitet eller proces fortsætter eller udføres. Formen 进行 ændres ikke for person eller tid; kinesisk viser ofte sådanne oplysninger gennem sammenhæng, tidsudtryk eller andre ord i stedet for verbumsbøjning. Eksempel: 会议正在进行。— “Mødet er i gang.” 正在 viser i dette eksempel, at forløbet er i gang; det er ikke indeholdt i 进行 alene. 吗 er en partikel, der sættes til sidst i en hel sætning for at gøre den til et almindeligt ja-nej-spørgsmål. Den bærer ikke selv betydningen “hvad” eller “hvornår”; den markerer spørgsmålsformen. Sammen danner 我们按计划进行吗？ et spørgsmål med betydningen “Følger vi tidsplanen?” eller mere ordret “Forløber vi efter planen?” 我们 angiver deltageren “vi”, 按计划 angiver planen som målestok, 进行 beskriver det igangværende eller forventede forløb, og 吗 gør hele udsagnet til et ja-nej-spørgsmål. Den danske oversættelse “Følger vi tidsplanen?” gengiver derfor den naturlige samlede betydning snarere end hvert kinesisk ord én til én.

6. 我们今天下午可以完成。

   Vi kan blive færdige i eftermiddag.

   我们

   vi; os

   今天下午

   i eftermiddag

   可以

   kan; have mulighed for

   完成

   blive færdig; fuldføre

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi” og er første person flertal: taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person. Formen bruges som subjekt foran handlingen. Eksempel: 我们开始。 — “Vi begynder.” 我 betyder derimod “jeg” og bruges om én taler. 今天下午 angiver tidspunktet “i eftermiddag” og består af 今天 (“i dag”) og 下午 (“eftermiddag”). Kinesisk placerer ofte tidsangivelser før det, der sker, som her før 可以完成. Eksempel: 我们明天上午见。 — “Vi ses i morgen formiddag.” 可以 udtrykker her mulighed eller tilladelse: “kan” i betydningen at have mulighed for at gøre noget. Det står foran handlingen, som det gælder for. Eksempel: 你可以开始。 — “Du kan begynde.” Det er ikke selve handlingen “færdiggøre”, men angiver, at handlingen er mulig. 完成 er verbet “at fuldføre” eller “at gøre færdig”. Formen ændres ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber; 我们完成 kan derfor bogstaveligt bruges med “vi” som subjekt. I denne sætning handler 完成 om at blive færdig med noget, selv om det, der færdiggøres, ikke er nævnt. Eksempel: 我们完成工作。 — “Vi fuldfører arbejdet.” Samlet er mønstret subjekt + tidspunkt + 可以 + verb: 我们 + 今天下午 + 可以 + 完成. Det giver betydningen “Vi kan blive færdige i eftermiddag.” Sætningen siger, at færdiggørelsen er mulig på det angivne tidspunkt; den angiver ikke, hvad der færdiggøres.

7. 我们要告诉团队最新情况吗？

   Skal vi give teamet en opdatering?

   我们要 … 吗

   skal vi …?

   告诉

   fortælle

   团队

   teamet

   最新情况

   seneste status

   Uddybende forklaring

   我们要 … 吗 danner her et ja/nej-spørgsmål. 我们 betyder “vi/os” og henviser i denne sætning til taleren sammen med mindst én anden person. 要 står efter subjektet og viser her, at gruppen overvejer eller skal udføre handlingen; sammen med 吗 bliver det “skal vi …?”. 吗 står til sidst og gør udsagnet til et neutralt spørgsmål. Det er ikke selv et ord for “skal”. 告诉 betyder “fortælle” eller “give besked til”. Det er et handlingsverbum. Et nyttigt mønster er 告诉 + modtager + information: 我告诉他消息。 — “Jeg fortæller ham nyheden.” 团队 betyder “teamet” eller “holdet”. Det er et substantiv. I kinesisk står et sådant substantiv ofte direkte efter verbet, når det er modtageren for handlingen: 告诉团队 betyder “fortælle teamet”. 最新情况 er en substantivisk frase, “den seneste status” eller “den nyeste situation”. 最新 betyder “senest/nyest” og står foran 情况, som betyder “situation” eller “status”. Her er det hele frasen 最新情况, der er det, som skal gives videre; 最新 er ikke en form af 情况. Samlet bliver strukturen 我们要 + 告诉 + 团队 + 最新情况 + 吗: “Skal vi fortælle teamet den seneste status?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren og de andre skal udføre denne handling. 吗 markerer spørgsmålet, mens 要 bidrager med betydningen “skal/har til hensigt at” i denne sammenhæng.

8. 我们完成这部分后再告诉他们吧。

   Lad os give dem en opdatering, når vi er færdige med denne del.

   我们

   vi/os

   完成

   afslutte; færdiggøre

   这

   denne/dette

   部分

   del

   后

   efter

   再

   derefter; så

   告诉

   fortælle; informere

   他们

   dem

   吧

   lad os

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi/os” og er subjektet for det, der kommer før 后, og den underforståede aktør for den senere handling. Kinesisk 我们 angiver flertal, men formen viser ikke i sig selv, om “vi” inkluderer modtageren. I denne sætning skal den forstås som den gruppe, der skal færdiggøre delen og derefter informere dem. 完成 betyder her “færdiggøre” eller “afslutte”. Det er et verbum; formen ændres ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber. Et nyttigt mønster er 完成 + noget: 完成任务 betyder “færdiggøre opgaven”. Her er 这部分 det, der færdiggøres. 这 betyder “denne/dette” og står foran et navneord eller en navneordsfrase. 部分 betyder “del”. Sammen danner 这部分 “denne del”; 这 peger på en bestemt del, mens 部分 er selve navneordet. Et tilsvarende eksempel er 这项工作, “dette arbejde”. 后 angiver her tidspunktet efter en handling eller begivenhed. Mønstret ...后 betyder “efter ...”; derfor betyder 完成这部分后 “efter at have færdiggjort denne del”. Kinesisk kan sætte en sådan tidsbestemmelse før hovedhandlingen, som i denne sætning. 再 betyder her “så/derefter” og viser, at den næste handling sker efter den tidligere handling. Det er ikke selve ordet for “efter”; 后 etablerer tidsforholdet, mens 再 fremhæver rækkefølgen: først færdiggøre delen, derefter informere. 告诉 betyder “fortælle” eller “informere”. Det bruges typisk med den person, der får beskeden, efterfulgt af det, der fortælles, hvis indholdet nævnes: 告诉他消息 betyder “fortælle ham nyheden”. I den faste sætning står modtageren i 他们; det konkrete indhold er ikke udtrykt som et særskilt kinesisk led, men den faste danske oversættelse angiver, at der skal gives dem en opdatering. 他们 betyder “dem” som objekt for 告诉. Formen er tredje person flertal og bruges normalt om personer; den konkrete gruppe, som pronomenet henviser til, er ikke entydigt identificeret i de givne tekster. Den skal derfor ikke automatisk identificeres med en bestemt nævnt gruppe. 吧 står til sidst og gør ytringen til et forslag eller en blød opfordring. Her svarer den samlet til “lad os ...”, ikke til en selvstændig dansk mængdeangivelse. Den gør tonen mindre kategorisk end en ren konstatering eller befaling. Hele strukturen er 完成这部分后 (“efter at have færdiggjort denne del”) + 再告诉他们 (“så informere dem”) + 吧 (“lad os ...”). Den samlede betydning er derfor: “Lad os give dem en opdatering, når vi er færdige med denne del.”