At tale om en nær deadline | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 截止日期快到了吗？

   Kommer deadline snart?

   截止日期

   deadline

   快

   snart

   到了

   er kommet

   Uddybende forklaring

   截止日期 betyder her “deadline” eller “sidste frist”. Det er et substantiv og bruges som én fast nominal enhed: 截止 angiver afslutning eller en grænse, mens 日期 betyder “dato”. I nye sætninger kan du bruge mønsteret X到了 om, at et tidspunkt eller en frist er nået eller nærmer sig. 快 står foran 到了 og betyder her “snart” eller “næsten”. I denne placering markerer det, at en begivenhed er nært forestående, ikke at noget sker hurtigt på en måde, der beskriver hastighed. Sammenlign 快下雨了 — “Det kommer snart til at regne.” 到了 består af verbet 到 og 了. 到 betyder grundlæggende “nå”, “ankomme” eller “komme frem til”; den konkrete betydning afhænger af, hvad der når frem. 了 markerer her en ny eller fremtrædende situation. I mønsteret 快到了 betyder kombinationen derfor, at noget snart når det relevante tidspunkt eller punkt. Det betyder ikke nødvendigvis, at det allerede er ankommet; her er pointen, at deadlinen er tæt på. Hele spørgsmålet følger mønsteret X 快 V 了 吗？: 截止日期 er det, der nærmer sig, 快到了 siger, at det snart når frem, og 吗 gør udsagnet til et ja-nej-spørgsmål. Derfor betyder 截止日期快到了吗？ “Kommer deadlinen snart?” eller mere bogstaveligt “Er deadlinen snart nået?”

2. 截止日期很近了。

   Deadline er tæt på.

   截止日期

   deadline

   很近

   meget tæt på

   了

   viser en ny eller nu gældende situation

   Uddybende forklaring

   截止日期 betyder her “deadline” eller “frist”. Det er et fast substantivisk udtryk: 截止 angiver afslutning eller sidste tidspunkt, og 日期 betyder dato. I andre sammenhænge kan 日期 også bruges om en almindelig dato, men i dette udtryk er betydningen den dato, hvor noget senest skal være færdigt. Eksempel: 截止日期是什么时候？ — “Hvornår er deadline?” 很近 betyder her, at fristen tidsmæssigt ligger tæt på. 近 er grundformen med betydningen “nær” eller “tæt på”; 很 står foran et beskrivende ord og markerer en høj grad. I denne sætning er det altså 近, ikke 截止日期, der beskriver nærheden. Eksempel: 车站很近。 — “Stationen er tæt på.” 了 står til sidst og viser, at situationen nu er blevet relevant eller gælder på en ny måde: deadline er kommet tæt på. Det er ikke nødvendigvis en direkte oversættelse af dansk datid; betydningen kommer her af kombinationen med den aktuelle tilstand 很近. Hele sætningen samles således: 截止日期 + 很近 + 了 = “Deadline er tæt på.” Den nært forestående deadline er sætningens aktuelle situation.

3. 那我们先从主要部分开始吧。

   Så lad os begynde med det vigtigste.

   那我们

   så vi

   先

   først

   从

   fra

   主要

   vigtigste

   部分

   del

   开始

   begynde

   吧

   blød opfordring

   Uddybende forklaring

   那我们 samler 那 og 我们. 那 betyder her “så/da” som en overgang fra det foregående, mens 我们 betyder “vi” og omfatter taleren sammen med mindst én anden person. Mønstret 那我们…… kan bruges til at gå videre til et forslag: 那我们走吧。 — “Så lad os gå.” 先 betyder “først” og viser rækkefølge: denne handling kommer før andre mulige handlinger. Det siger ikke i sig selv, hvor mange efterfølgende trin der er. Eksempel: 我们先吃饭。 — “Vi spiser først.” 从 markerer udgangspunktet for en handling eller rækkefølge. I denne sætning hører det sammen med mønstret 从 A 开始 — “begynde med A” eller “starte fra A”. Det efterfølgende 主要部分 er altså det, man tager som begyndelsespunkt. 主要 betyder her “vigtigste” eller “centrale”. Det beskriver 部分, ikke 开始; 主要部分 er derfor “den vigtigste del” eller “hoveddelen”. Som kontrast kan 次要 betyde “sekundær” eller “mindre vigtig”. Eksempel: 我们先讨论主要问题。 — “Vi drøfter først det vigtigste problem.” 部分 betyder “del” eller “afsnit”, altså en afgrænset del af en større helhed. Det kan bruges både om indhold og om et afgrænset område: 这一部分很重要。 — “Denne del er vigtig.” 开始 er verbet “begynde/starte”. Kinesiske verber får ikke en særlig fortidsbøjning; her bruges 开始 som verbet i mønstret 从……开始, der angiver, hvad man begynder med. Eksempel: 从这里开始。 — “Begynd herfra.” 吧 er en slutpartikel, der gør ytringen til et blidt forslag eller en opfordring. Sammen med 我们 bidrager den her til betydningen “lad os …”, men 吧 alene er ikke selve verbet “lade”. Den gør tonen mindre direkte end en ren konstatering eller ordre. Samlet betyder 那我们先从主要部分开始吧。: “Så lad os begynde med det vigtigste.” 那我们 skifter til et fælles forslag, 先 angiver, at dette trin kommer først, 从主要部分开始 siger, at hoveddelen er udgangspunktet, og 吧 markerer forslaget venligt. I en længere opgave kan samme struktur genbruges som 从 + udgangspunkt + 开始.

4. 你现在想处理这个吗？

   Vil du tage dig af det nu?

   你

   du

   现在

   nu

   想

   have lyst til

   处理

   håndtere

   这个

   det her

   吗

   gør sætningen til et ja/nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er subjektet, altså den person som spørgsmålet er rettet til. Formen bruges både om én person og flere personer; kinesisk markerer ikke dette på selve pronomenet. Eksempel: 你好吗？ — “Har du det godt?” 现在 betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det står her før verballeddet og gør spørgsmålet til et spørgsmål om, hvad der skal ske nu. Eksempel: 我现在开始。 — “Jeg begynder nu.” 想 betyder her “have lyst til” eller “ville gerne” og står foran den handling, personen overvejer eller ønsker at udføre. Et nyttigt mønster er 想 + verbum: 我想休息。 — “Jeg vil gerne hvile.” 要 kan i mange sammenhænge udtrykke en stærkere intention end 想, men de er ikke altid udskiftelige. 处理 betyder “håndtere” eller “tage sig af” noget, typisk en opgave, sag eller et problem. Det er et selvstændigt verbum, og formen ændres ikke her for person eller tal. Eksempel: 她处理这个问题。 — “Hun håndterer dette problem.” 这个 betyder her “det her” og fungerer som et demonstrativt udtryk. 这 betyder “denne/dette”, mens 个 er et almindeligt klassifikatorelement efter et demonstrativ foran en tællelig enhed eller ting. Her gengiver den faste oversættelse hele udtrykket som “det”. Eksempel: 这个很重要。 — “Dette er meget vigtigt.” 吗 står til sidst i sætningen og gør en påstand til et neutralt ja/nej-spørgsmål. Uden 吗 kan 你现在想处理这个 læses som en konstatering; med 吗 spørger taleren, om udsagnet er tilfældet. Samlet bygges sætningen op sådan: 你 — “du” + 现在 — “nu” + 想 — “vil gerne/har lyst til” + 处理 — “håndtere” + 这个 — “det her” + 吗 — ja/nej-spørgsmål. Hele betydningen er derfor: “Vil du tage dig af det nu?”

5. 你检查文件的时候，我可以开始。

   Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.

   你

   du

   检查

   tjekke; kontrollere

   文件

   fil; dokument

   的时候

   når; mens

   我

   jeg

   可以

   kan; have mulighed for at

   开始

   begynde

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er andenpersonspronomen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal; den bruges både til én person og, når sammenhængen tillader det, til flere personer. Eksempel: 你看。 betyder “Du ser.” 检查 betyder her “tjekke” eller “kontrollere”. Det er et verbum; den kinesiske form markerer ikke i sig selv nutid eller datid. Tid og forløb fremgår blandt andet af sammenhængen og af andre ord. Eksempel: 我检查文件。 betyder “Jeg tjekker filen.” 文件 betyder “fil” i den faste oversættelse. Det kan også bruges om et dokument, men her er betydningen en fil. Som substantiv står det efter verbet 检查 som det, der bliver tjekket. Eksempel: 这是文件。 betyder “Dette er en fil.” 的时候 gør den foregående tidsangivelse til en ramme for en anden handling: “når” eller “mens”. I denne sætning står 你检查文件 før 的时候, så hele mønstret er 主语 + handling + 的时候，...: “mens/når nogen gør noget, ...”. Det er ikke 你 alene, der betyder “mens”; tidsbetydningen kommer fra konstruktionen med 的时候. Eksempel: 我吃饭的时候，他来了。 betyder “Mens jeg spiste, kom han.” 我 betyder “jeg” og er førstepersonspronomen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. Flertalsformen er normalt 我们, når tallet skal udtrykkes. Eksempel: 我学习。 betyder “Jeg studerer.” 可以 betyder her “kan” i betydningen at have mulighed eller tilladelse til at gøre noget. Det står før 开始 og fungerer som et modalord, der ændrer den efterfølgende handling. Det betyder ikke nødvendigvis evne; evne kan ofte udtrykkes med 会, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 你可以进来。 betyder “Du må/kan komme ind.” 开始 betyder “begynde” og er her handlingen, som taleren har mulighed for at udføre. Det kan bruges som verbum før en handling, for eksempel 开始工作 “begynde at arbejde”, og også som substantiv i andre konstruktioner. Eksempel: 我们开始学习。 betyder “Vi begynder at studere.” Samlet er 你检查文件的时候 tidsrammen “mens du tjekker filen”. Derefter kommer 我可以开始: 我 angiver taleren, 可以 angiver mulighed, og 开始 er den mulige handling. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.”

6. 我应该先看什么？

   Hvad skal jeg se efter først?

   我应该

   jeg bør

   先

   først

   看

   se på

   什么

   hvad

   Uddybende forklaring

   我应该 består af 我 “jeg” og modalverbet 应该 “bør/skulle”. 应该 står foran den handling, som vurderes som passende eller nødvendig; her gælder det talerens egen handling. Et genbrugeligt mønster er 主语 + 应该 + handling, for eksempel 你应该休息。 — “Du bør hvile.” 先 betyder “først” og placeres her foran handlingen 看 for at markere rækkefølgen. Det siger, at det at se efter kommer før eventuelle andre trin. Mønstret 先 + handling kan genbruges i 先吃饭。 — “Spis først.” 看 betyder her “se på” eller “undersøge”. Formen bruges både om almindeligt at se og, afhængigt af sammenhængen, om at undersøge noget; i denne sætning passer betydningen “se efter/undersøge”. Et nyttigt eksempel er 我看文件。 — “Jeg ser på dokumentet.” 什么 betyder “hvad” og fungerer her som det, der bliver undersøgt. I kinesisk står spørgsmålsordet normalt på den plads, hvor svaret ville stå, så 看什么 svarer til “se på hvad?” uden omvendt ordstilling. Eksemplet 你看什么？ betyder “Hvad ser du på?” Samlet følger sætningen mønstret 我 + 应该 + 先 + 看 + 什么: “Jeg bør først se på hvad?” Den naturlige danske betydning er “Hvad skal jeg se efter først?” Spørgsmålet beder om at få angivet det første, taleren bør undersøge.

7. 确保笔记和要求一致。

   Sørg for, at noterne passer til anmodningen.

   确保

   sørge for

   笔记

   noter

   要求

   anmodning

   一致

   passe sammen

   Uddybende forklaring

   确保 betyder her “at sørge for” eller “at sikre”. Det er et handlingsverbum, som ofte efterfølges af det, man vil sikre: 确保 + situation/resultat. Eksempel: 确保安全。 — “Sørg for sikkerheden.” Formen ændres ikke efter person eller tal. 笔记 betyder “noter” her. Det er et substantiv; 笔 alene betyder “pen” eller “skriveredskab”, men er ikke betydningen af hele ordet 笔记. Eksempel: 我写笔记。 — “Jeg skriver noter.” 和 forbinder to led og betyder “og”. Mønstret A 和 B bruges til at sætte to substantiver eller nominale led sammen. Her forbinder det 笔记 og 要求. 要求 betyder her “anmodning” eller “krav”, altså det, som noterne skal passe til. Som substantiv kan det være noget, en person eller situation forlanger. Det kan også bruges som verbum i andre sætninger, men her står det som det led, der sammenlignes med 笔记. 一致 betyder “at passe sammen”, “at stemme overens” eller “at være ens i relevant henseende”. Det beskriver forholdet mellem de to led på hver sin side af 和. Kinesiske ord som dette ændrer normalt ikke form efter tid, person eller tal; tidsforholdet fremgår i stedet af sammenhængen eller af andre ord. Hele mønstret er 确保 A 和 B 一致: “sørg for, at A og B stemmer overens”. 确保 indleder handlingen, 笔记和要求 angiver de to ting, der skal stemme overens, og 一致 angiver det ønskede resultat. Derfor betyder 确保笔记和要求一致。 “Sørg for, at noterne passer til anmodningen.”

8. 然后我会写一份简短的更新。

   Så skriver jeg en kort opdatering.

   然后

   derefter; så

   我会

   jeg vil; jeg kommer til at

   写

   skrive

   一份

   én måleenhed af en skriftlig tekst

   简短

   kort

   更新

   opdatering

   Uddybende forklaring

   然后 betyder her “derefter” eller “så” og markerer, at denne handling kommer efter noget tidligere. Det er et tids- og rækkefølgeord, ikke selve verbet “skrive”. Eksempel: 然后我们休息。 — “Derefter hviler vi.” 我会 består af 我 “jeg” og 会, som her markerer en forventet eller planlagt fremtidig handling: “jeg vil” eller “jeg kommer til at”. 会 kan også have andre funktioner i kinesisk, men i denne sætning handler det om det, taleren forventer eller planlægger at gøre. Eksempel: 我会回来。 — “Jeg kommer tilbage.” 写 betyder “skrive”. Det er grundformen, som ikke bøjes efter person eller tal på samme måde som danske verber. Tid og modalitet udtrykkes ofte med ord som 会 eller med sammenhængen. Eksempel: 我写报告。 — “Jeg skriver en rapport.” 一份 står foran 更新. 一 betyder “én”, mens 份 er et måleord, der blandt andet kan bruges for dokumenter, rapporter og andre skriftlige stykker. I den faste sætning angiver 一份 derfor én skriftlig opdatering; 份 er ikke en del af verbet 写. 简短 betyder “kort” i betydningen kortfattet eller ikke særlig omfattende. Det beskriver 更新 og står før det ord, det beskriver. Eksempel: 一份简短的报告 — “en kort rapport”. I kinesisk kan 的 ofte sættes mellem et beskrivende ord og et navneord, men i den faste sætning står 简短 direkte foran 更新. 更新 er her navneordet “opdatering”, altså en skriftlig meddelelse med nyt eller ændret indhold. Det kan også bruges som verbum i andre sætninger, hvor det betyder “opdatere”; her viser 一份 og den skriftlige sammenhæng, at det fungerer som et navneord. Eksempel: 这是最新的更新。 — “Dette er den seneste opdatering.” Samlet bygges sætningen sådan op: 然后 markerer rækkefølgen, 我会写 betyder “jeg vil skrive”, og 一份简短的更新 betyder “en kort opdatering”. Hele ytringen betyder derfor: “Så skriver jeg en kort opdatering.”

9. 它准备好后，我们可以分享它。

   Når den er klar, kan vi dele den.

   它

   den

   准备好

   være klar

   后

   efter at

   我们

   vi

   可以

   kan

   分享

   dele

   它

   den

   Uddybende forklaring

   它 er et kinesisk pronomen for en ikke-personlig referent, og den danske oversættelse gør det klart, at referenten er “den”. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et eksempel er 我看见它。 — “Jeg ser den.” 准备好 betyder her, at referenten er klar eller parat. 准备 betyder “forberede” eller “gøre klar”, mens 好 her viser, at resultatet er opnået: noget er blevet gjort klart. Et eksempel er 文件准备好了。 — “Dokumentet er klart.” 后 betyder “efter” og står her efter den handling eller tilstand, som tidspunktet knyttes til. Mønstret A后 betyder “efter A”; i denne sætning bliver 准备好后 derfor “efter at den er blevet klar”. 我们 betyder “vi/os” og omfatter taleren sammen med mindst én anden person. Kinesisk markerer ikke her et grammatisk antal med en særskilt verbumsform. Et eksempel er 我们一起学习。 — “Vi studerer sammen.” 可以 betyder “kan” i betydningen at have mulighed for eller tilladelse til at gøre noget. Det står foran handlingen, som er mulig: 我们可以走。 — “Vi kan gå.” Det er ikke selve handlingen “dele”, men et modalord, der knytter mulighed til den efterfølgende handling. 分享 betyder “dele” eller “dele med andre”. Det kan bruges om at give andre adgang til noget, for eksempel 分享照片 — “dele billeder”. I den faste sætning er det den handling, som 可以 angiver som mulig. Det sidste 它 er igen pronomenet “den”. Det fungerer som genstand for 分享; den danske oversættelse angiver, at det er den samme ikke-personlige referent, som tidligere omtales. Samlet følger sætningen mønstret A后，主语 + 可以 + 动词 + 宾语: “Efter at A er sket, kan subjektet gøre noget ved et objekt.” Her betyder 准备好后 “når den er klar” eller mere ordret “efter at den er blevet klar”, og 我们可以分享它 betyder “kan vi dele den”. Hele ytringen er derfor: “Når den er klar, kan vi dele den.”