At forstå en lektionsopgave | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我不明白这节课的这一部分。

   Jeg forstår ikke denne del af lektionen.

   我

   jeg

   不

   ikke

   明白

   forstå

   这

   denne

   课

   lektion

   这

   denne

   部分

   del

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og står som subjekt, altså den person der ikke forstår. Pronomenet er ikke i sig selv en markering af køn eller antal. 不 står foran 明白 og gør udsagnet negativt: “ikke forstå”. I moderne kinesisk bruges 不 typisk til negation af nutidige, generelle eller fremtidige forhold. Her negere det den aktuelle forståelse. 明白 betyder “forstå” eller “have klart for sig”. Det er et verbum, og formen ændres ikke efter person eller antal. Et genanvendeligt mønster er 我明白。 (“Jeg forstår.”) og 我不明白。 (“Jeg forstår ikke.”) 这 i 这节 betyder “denne” og peger på noget, der følger i udtrykket. 节 er et tælleord, der her bruges sammen med 课 i 这节课: “denne lektion”. 这节课 er altså en samlet nominalgruppe, ikke to separate betydninger af “denne”. 课 betyder “lektion” eller “undervisningstime”. I 这节课 betegner det den lektion, som den følgende del hører til. Et nyttigt mønster er 一节课 (“en lektionstime”); 节 fungerer her som tælleord for lektioner. Det andet 这 står i 这一部分 og betyder igen “denne”. Her står det foran 一部分, hvor 一 betyder “én/en” som del af udtrykket, og 部分 betyder “del”. 这一部分 betyder derfor “denne del”. Demonstrativet 这 ændrer ikke form efter køn eller grammatisk kasus. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. I 这节课的这一部分 er det hovedordet i den sidste nominalgruppe. 的 forbinder 这节课 med 这一部分 og viser forholdet “denne del af denne lektion”. Hele strukturen er 我 + 不 + 明白 + 这节课的这一部分: “Jeg forstår ikke denne del af lektionen.” 我 er den, der mangler forståelse; 不明白 er den negerede verbale kerne; og 这节课的这一部分 angiver, hvad manglen på forståelse gælder. Mønstret kan genbruges som 我不明白 + nominalgruppe, for eksempel 我不明白这个词。 (“Jeg forstår ikke dette ord.”)

2. 哪道题让你觉得困难？

   Hvilket spørgsmål har du problemer med?

   哪道题

   hvilken opgave

   让

   få til at

   你

   du

   觉得

   synes; opleve

   困难

   svær

   Uddybende forklaring

   哪道题 betyder her “hvilken opgave/spørgsmål”. 哪 spørger efter et valg blandt mulige ting, mens 道 er måleordet, der bruges for opgaver og spørgsmål. Mønstret 哪 + måleord + substantiv kan genbruges, fx 哪本书？ — “hvilken bog?” 让 betyder her “få/lade nogen opleve noget” og indleder en kausativ konstruktion. Mønstret A 让 B + udsagn betyder, at A får eller bevirker, at B oplever eller gør det, der følger. I denne sætning er 哪道题 det, der udløser oplevelsen; 让 betyder ikke blot “tillade” i denne sammenhæng. 你 er pronomenet “du” og fungerer som den person, der oplever vurderingen efter 让. Formen ændres ikke efter køn eller grammatisk kasus. 觉得 betyder “synes/føle, at” eller “opleve som”. Det bruges til at angive en persons egen vurdering eller oplevelse. Her er det 你, der foretager vurderingen. Et genbrugeligt mønster er 我觉得 + beskrivelse — “jeg synes/oplever, at …”. Eksempel: 我觉得这道题很难。 — “Jeg synes, at denne opgave er svær.” 困难 betyder her “svær” eller “vanskelig”. Det er et beskrivende ord, som står efter 觉得 som det, opgaven opleves som. I moderne kinesisk kan 困难 også bruges som substantiv i betydningen “vanskelighed”, men i den faste sætning beskriver det opgaven, ikke en særskilt handling. Samlet er strukturen 哪道题 让 你 觉得 困难？: “Hvilken opgave får dig til at synes, at den er svær?” På naturligt dansk bliver det “Hvilket spørgsmål har du problemer med?” Spørgsmålet beder om at identificere den bestemte opgave, som du oplever som vanskelig.

3. 我不明白这里的答案。

   Svaret her giver ikke mening for mig.

   我

   jeg

   不明白

   forstår ikke

   这里

   her

   答案

   svar

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er talerens førstepersonspronomen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn; flertal markeres normalt med 我们 (“vi”), ikke ved at ændre 我. 不明白 betyder “forstår ikke” i denne sætning. 明白 er grundformen “forstå” eller “være klar over”, og 不 placeres foran verbet for at danne negation i nutidig eller generel betydning. Eksempel: 我明白。 — “Jeg forstår.” 这里 betyder “her” og angiver et sted eller en lokal sammenhæng. Det er en stedangivelse; den præcise placering behøver ikke at være specificeret yderligere. En nyttig kontrast er 那里 — “derovre/der”. 答案 betyder “svar”, især svaret på et spørgsmål eller en opgave. Det er et substantiv. Eksempel: 答案很简单。 — “Svaret er meget enkelt.” Sætningen samles som 我 + 不明白 + 这里的答案: “Jeg forstår ikke svaret her.” 的 forbinder 这里 med 答案 og gør den første del til en bestemmelse: “svaret, der hører til her” eller mere naturligt på dansk “svaret her”. Punktummet afslutter udsagnet.

4. 我们先读一下这个句子。

   Lad os først læse sætningen.

   我们

   vi

   先

   først

   读

   læse

   一下

   kortvarigt; lidt

   这个

   denne

   句子

   sætning

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi” i forslaget “lad os …”. Formen 我们 bruges for første person flertal; kinesisk markerer ikke grammatisk person eller tal på verbet, så 读 ændres ikke efter “vi”. Eksempel: 我们看书。 — “Vi læser en bog.” 先 betyder “først” og placerer handlingen før en anden handling eller et næste trin. I denne sætning kommer 先 før verbet 读, så læsningen præsenteres som det første, man gør. Eksempel: 先吃饭，再工作。 — “Spis først, og arbejd så.” 读 er verbet “læse” i grundformen. Kinesiske verber bøjes ikke for person eller tal; tid og rækkefølge udtrykkes i stedet blandt andet med ord som 先 eller med kontekst. Eksempel: 我读这本书。 — “Jeg læser denne bog.” 一下 står efter 读 i konstruktionen 读一下. Her fungerer det som en kortvarigheds- eller afgrænsningsmarkør: handlingen fremstilles som noget, man lige gør eller gør lidt, ofte med en blødere og mere uformel tone. Det behøver ikke betyde, at læsningen bogstaveligt varer meget kort tid. Eksempel: 请看一下。 — “Se lige.” 这个 er demonstrativet “denne/dette” og peger på noget, der behandles som nært eller aktuelt i situationen. 这 er “denne/dette”, mens 个 er et almindeligt klassifikatorord; i den faste form 这个 bruges det foran et tælleligt navneord som 句子. Eksempel: 这个问题很简单。 — “Dette spørgsmål er meget enkelt.” 句子 er navneordet “sætning”. Det kan bruges om en grammatisk eller skrevet ytring. Eksempel: 这个句子很长。 — “Denne sætning er meget lang.” Samlet består ytringen af 我们 + 先 + 读一下 + 这个句子: “Vi/lad os først lige læse denne sætning.” 我们 gør forslaget fælles, 先 angiver rækkefølgen, 读一下 gør læsehandlingen kort eller uformelt afgrænset, og 这个句子 angiver det, der skal læses.

5. 然后检查答案。

   Tjek så svaret.

   然后

   så; derefter

   检查

   tjekke; kontrollere

   答案

   svar

   Uddybende forklaring

   然后 betyder her “så” eller “derefter” og viser, at handlingen kommer efter noget tidligere nævnt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: 先读，然后回答。 — “Læs først, og svar derefter.” 检查 betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det er et verbum; kinesiske verber bøjes ikke efter person eller tal. Tidsforløbet markeres ofte med tidsord som 然后 eller med kontekst, så 检查 kan bruges med forskellige personer: 我检查答案。 — “Jeg tjekker svaret.” 答案 betyder “svar”, især et svar på et spørgsmål eller en opgave. 答 forbindes med det at svare, mens 案 her indgår i det faste ord 答案; lær derfor 答案 som den almindelige samlede betegnelse for “svar”. Eksempel: 这是正确答案。 — “Dette er det rigtige svar.” Sammen danner 然后检查答案。 betydningen “Tjek så svaret.” 然后 placerer handlingen bagefter, 检查 angiver selve handlingen, og 答案 er det, der skal kontrolleres. Subjektet er ikke udtrykt i den kinesiske sætning; den danske oversættelse gengiver derfor den naturlige opfordring med et underforstået “du”. I denne undervisningssituation følger tjekket efter den tidligere læsning.

6. 你能大声读这个句子吗？

   Kan du læse sætningen højt?

   你能

   kan du

   大声

   højt

   读

   læse

   这个

   denne/dette

   句子

   sætning

   吗

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   你能 kombinerer 你 (“du”) med 能 (“kunne / være i stand til”). Her udtrykker det mulighed eller evne: “kan du ...?” 能 står foran det, man kan gøre. Eksempel: 你能帮我吗？ — “Kan du hjælpe mig?” 大声 beskriver måden at læse på: med høj stemme eller højt. Det fungerer her som et adverbial foran verbet 读. Eksempel: 请大声说。 — “Tal højt, tak.” 读 betyder her “læse” og står i sin grundform. Kinesiske verber ændrer ikke form efter person eller tal på samme måde som danske verber; 读 kan derfor bruges med forskellige subjekter. Eksempel: 我读这个句子。 — “Jeg læser denne sætning.” 这个 betyder “denne/dette” og peger på noget bestemt i situationen. 这 er den demonstrative del, og 个 er en måleklassifikator, der ofte bruges med almindelige konkrete ting. Eksempel: 这个问题很简单。 — “Dette spørgsmål er meget enkelt.” 句子 betyder “sætning”. Det er et substantiv; 句 bruges blandt andet som klassifikator for sætninger, mens 子 her indgår i det faste ord 句子. Eksempel: 这个句子很短。 — “Denne sætning er meget kort.” 吗 står til sidst og gør den foregående udsagnsstruktur til et ja-nej-spørgsmål. Mønstret er typisk subjekt + modalverb/verballed + 吗, for eksempel 你能读吗？ — “Kan du læse?” Samlet bygges ytringen sådan op: 你能 (“kan du”) + 大声 (“højt”) + 读 (“læse”) + 这个句子 (“denne sætning”) + 吗 (ja-nej-spørgsmål). Betydningen er derfor: “Kan du læse denne sætning højt?”

7. 我慢慢地读。

   Jeg læser den langsomt.

   我

   jeg

   慢慢地

   langsomt

   读

   læse

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Formen 我 bruges for taleren, uanset talerens køn. Eksempel: 我学习。= Jeg studerer. 慢慢地 beskriver måden at læse på: handlingen foregår langsomt. 慢慢 betyder “langsomt”, og 地 markerer her, at udtrykket fungerer adverbialt og beskriver verbet. Eksempel: 请慢慢说。= Tal venligst langsomt. 读 betyder her “læse”. Det er den grundlæggende verbale form; kinesiske verber bøjes ikke for person eller tal. Tidsforløb og afslutning udtrykkes derfor ofte med kontekst eller andre markører, ikke med en ændring af 读. Eksempel: 我读书。= Jeg læser en bog eller læser/studerer, afhængigt af konteksten. Sammen danner 我 + 慢慢地 + 读 mønstret “subjekt + måde + handling”: “Jeg læser langsomt.” Der står ikke et udtrykt objekt efter 读 i den kinesiske tekst. Den faste danske oversættelse gengiver dog det tilsigtede objekt med “den”: “Jeg læser den langsomt.” Formen 慢慢地 står før verbet 读 og fortæller, hvordan læsningen foregår.

8. 我把关键词写在笔记本里。

   Jeg skriver nøgleordene i min notesbog.

   我

   jeg

   关键词

   nøgleord

   写

   skrive

   在

   i/på

   笔记本

   notesbog

   里

   inde i

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og står som subjekt, altså den der udfører handlingen. Pronomenet ændrer ikke form efter køn eller grammatisk kasus. Eksempel: 我读。— “Jeg læser.” 关键词 betyder “nøgleord” i denne sætning. Formen har ingen obligatorisk flertalsbøjning; den kan derfor også bruges, når antallet fremgår af sammenhængen. Her er nøgleordene det, der bliver skrevet. 写 er verbet “skrive”. Det er den ubøjede form, som bruges efter subjektet 我; kinesiske verber ændrer normalt ikke form efter person eller tal. Tidspunkt eller afsluttethed markeres i stedet ofte med andre ord eller partikler, når det er relevant. Eksempel: 我写名字。— “Jeg skriver et navn.” 在 angiver her placering: noget befinder sig eller bliver placeret et bestemt sted. I mønstret 写在 + sted beskriver det, hvor det skrevne ender: “skrive på/i et sted”. Det er ikke det samme som 在 + sted + verb, der typisk angiver, hvor en handling foregår. Eksempel: 他把地址写在纸上。— “Han skriver adressen på papiret.” 笔记本 betyder “notesbog”. Det er et sammensat substantiv, hvor 笔记 betyder “noter” eller “notater”, og 本 her indgår i ordet for en bog eller notesbog; 笔记本 skal læres som den almindelige samlede betegnelse for en notesbog. Eksempel: 这是我的笔记本。— “Dette er min notesbog.” 里 betyder “inde i” og præciserer, at placeringen er inden i notesbogen. Mønstret sted + 里 bruges om det indre af et sted eller en beholder; 笔记本里 betyder derfor “inde i notesbogen”. Hele strukturen er 我 + 把 + objekt + 写在 + sted + 里: 把 markerer, at objektet 关键词 bringes frem som det, handlingen retter sig mod, mens 写在笔记本里 angiver, at skrivningen placerer nøgleordene i notesbogen. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg skriver nøgleordene i min notesbog.”

9. 然后我们再试一次这个答案。

   Så prøver vi svaret igen.

   然后

   derefter

   我们

   vi

   再

   igen; endnu en gang

   试

   prøve

   一次

   én gang

   这个

   denne

   答案

   svar

   Uddybende forklaring

   然后 betyder her “derefter” eller “så” og placerer handlingen efter noget tidligere. Det er en tidsmarkør, ikke en del af selve verbet. Eksempel: 然后我们回家。 — “Derefter tager vi hjem.” 我们 betyder “vi”. Kinesisk markerer ikke i denne form, om “vi” inkluderer den, man taler til; det afgøres af situationen. Formen ændres heller ikke efter grammatisk køn. Eksempel: 我们再看一次。 — “Vi ser på det én gang til.” 再 betyder her “igen” eller “endnu en gang” og viser, at handlingen gentages. Det står før verbet 试. Det må ikke forveksles med 又, som ofte bruges om noget, der allerede er sket igen, mens 再 typisk peger på en ny gentagelse. Eksempel: 请再说一次。 — “Sig det venligst én gang til.” 试 er verbet “at prøve” eller “at forsøge”. Det er grundformen; kinesiske verber ændrer normalt ikke form efter person eller tal. Her er det 我们, der udfører handlingen. Eksempel: 我试试这个方法。 — “Jeg prøver denne metode.” 一次 angiver én forekomst eller én omgang af en handling. 一 betyder “én”, og 次 er et måleord for, hvor mange gange en handling finder sted. Sammen med 试 danner det mønsteret 试一次 — “prøve én gang”. I den faste sætning står 再 foran denne gentagelse, så betydningen bliver “prøve én gang til”. Eksempel: 请看一次。 — “Se på det én gang.” 这个 betyder “denne” eller “dette” og peger på noget bestemt. Det består af 这 (“denne/dette”) og måleordet 个; 个 er ikke i sig selv et bestemthedsord. Her står 这个 foran 答案 og identificerer det svar, der skal prøves. Eksempel: 这个问题很简单。 — “Dette spørgsmål er meget enkelt.” 答案 betyder “svar”, især et svar på et spørgsmål eller en opgave. Det er et navneord og står efter 这个 i navneordsgruppen 这个答案 — “dette svar”. Eksempel: 答案在这里。 — “Svaret er her.” Samlet følger sætningen mønsteret 然后 + subjekt + 再 + verb + 一次 + 这个 + navneord: først tidsmarkøren “derefter”, så subjektet “vi”, gentagelsesmarkøren 再, verbet “prøve”, antal gange 一次 og til sidst objektet “dette svar”. Derfor betyder hele ytringen: “Derefter prøver vi dette svar igen.”