Spørgsmål om lektier | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我该做什么作业？

   Hvad skal jeg lave til lektier?

   我该

   jeg skal/bør

   做

   lave

   什么

   hvad

   作业

   lektier

   Uddybende forklaring

   我该 betyder her “jeg bør/skal”. 我 er førstepersonspronomenet “jeg”, og 该 er et modalord, der udtrykker, hvad taleren bør eller skal gøre i situationen. Det er ikke en tidsbøjning: kinesiske ord ændrer normalt ikke form efter person eller tal. Et nyttigt mønster er 主语 + 该 + 动词, for eksempel 我该走了。 — “Jeg bør gå nu.” 做 betyder “lave” eller “gøre” og står her efter modalordet 该. Verbet bøjes ikke efter person eller tid i denne form. I andre sammenhænge kan 做 for eksempel betyde at udføre en opgave: 做练习 — “lave øvelser”. 什么 betyder “hvad” og bruges til at spørge om den ting eller aktivitet, der ikke er kendt. I denne sætning står det foran navneordet 作业 i mønstret 什么 + navneord, så spørgsmålet retter sig mod, hvilken lektieopgave der skal laves. Det er ikke selv et udsagn om en bestemt mængde. 作业 betyder “lektier” eller “skoleopgave”. Det er navneordet for det arbejde, der skal udføres, og det kan stå efter 做 i mønstret 做 + 作业 — “lave lektier”. Samlet følger sætningen mønstret 我 + 该 + 做 + 什么作业？: “Jeg bør/skal lave hvilken lektieopgave?” På naturligt dansk bliver det: “Hvad skal jeg lave til lektier?” Spørgsmålstegnet markerer, at taleren spørger, hvilken opgave der skal laves.

2. 先完成这道练习。

   Start med at lave denne øvelse.

   先

   først

   完成

   færdiggøre

   这

   denne

   练习

   øvelse

   Uddybende forklaring

   先 Her betyder 先 “først” og markerer, at denne handling skal komme før en anden handling. Det står foran verbet 完成. Eksempel: 先看书，再做练习。— “Læs først, og lav derefter øvelsen.” 完成 完成 betyder “at færdiggøre” eller “at gøre færdig”. Formen er ikke bøjet for person eller tal; kinesisk viser ofte tid og rækkefølge gennem kontekst eller ord som 先. Her er 完成 den handling, der skal udføres først. Eksempel: 我完成了作业。— “Jeg gjorde lektierne færdige.” 这 这 betyder “denne” og peger på noget, som taleren identificerer som værende nærværende eller relevant. Det er et demonstrativt ord; det angiver ikke i sig selv, hvem der skal udføre handlingen. Eksempel: 这本书很有趣。— “Denne bog er interessant.” 练习 练习 betyder her “øvelse” og fungerer som et navneord. Det kan også bruges som et verbum i andre sammenhænge med betydningen “at øve”, men i denne sætning betegner det den konkrete øvelse. Mellem 这 og 练习 står 道, som er et klassifikatorord, der bruges med bestemte typer opgaver, spørgsmål og øvelser. Derfor er mønstret 这道练习: “denne øvelse”. 这 angiver “denne”, 道 forbinder demonstrativet med navneordet, og 练习 navngiver øvelsen. Samlet betyder 先完成这道练习: “Start med at lave denne øvelse.” Sætningen er en kort opfordring eller instruktion uden et udtrykt subjekt. 先 placerer det at færdiggøre øvelsen først i rækkefølgen, og 完成这道练习 angiver, hvad der skal færdiggøres.

3. 我该用哪一页？

   Hvilken side skal jeg bruge?

   我该

   jeg skal

   用

   bruge

   哪一

   hvilken

   页

   side

   Uddybende forklaring

   我该 består af 我 (“jeg”) og modalverbet 该. 我 er et førstepersons-pronomen; det angiver talerens rolle, men siger ikke i sig selv noget om antal ud over den normale betydning “jeg”. 该 udtrykker her, hvad der er passende eller nødvendigt for taleren at gøre: “skal/bør”. Mønstret 我该 + verb? kan bruges til at spørge, hvad man bør gøre. Eksempel: 我该怎么办？ — “Hvad skal jeg gøre?” 用 betyder her “bruge” eller “anvende”. Det er et selvstændigt verbum, som står foran det, der skal bruges. Eksempel: 你用哪支笔？ — “Hvilken pen bruger du?” 哪一 er den spørgende del i betydningen “hvilken”. 哪 spørger, hvilken mulighed der menes, og 一 indgår her i mønstret 哪一 + måleenhed/klassifikator. I 哪一页 er 页 måleenheden for sider, så hele udtrykket betyder “hvilken side”. Her angiver 一 ikke i sig selv, at der er præcis én side i den danske betydning. 页 betyder “side” i en bog, et dokument eller en øvelse. Det kan også fungere som måleenhed/klassifikator for sider, som i 哪一页. Eksempel: 这是第三页。 — “Dette er side tre.” Samlet følger sætningen mønstret 我该 + 用 + 哪一页 — “jeg skal/bør bruge hvilken side?” Som naturligt dansk spørgsmål bliver det: “Hvilken side skal jeg bruge?” I den givne sammenhæng spørger taleren, hvilken side der skal bruges til den igangværende øvelse.

4. 用有简短问题的那一页。

   Brug siden med de korte spørgsmål.

   用

   bruge

   有

   have; med

   简短

   kort

   问题

   spørgsmål

   那

   den dér

   页

   side

   Uddybende forklaring

   用 betyder her “brug”. Det er verbet 用 yòng, som også kan bruges i andre sætninger om at anvende noget: 用手机 “bruge en telefon”. I denne sætning står det først som en direkte opfordring; kinesisk behøver ikke et særskilt imperativmorfem her. 有 betyder her “have” og indleder beskrivelsen af siden: 有 + noget betyder, at noget har eller indeholder dette. I konstruktionen 有简短问题的 fungerer hele delen som en beskrivelse foran 那一页: “den side, der har korte spørgsmål”. Et eksempel: 有图片的书 “en bog med billeder”. 简短 betyder “kort” i betydningen kortfattet eller af begrænset længde. Det er et beskrivende ord, som står foran det ord, det beskriver. Her beskriver det 问题, ikke 页; kinesiske beskrivende ord ændrer ikke form efter tal eller køn. 问题 betyder “spørgsmål”. Det er et navneord, og i 简短问题 er betydningen “korte spørgsmål”. Samme ord kan i andre sammenhænge også betyde “problem”, så den konkrete betydning her kommer af oversættelsen og sammenhængen med en side med spørgsmål. 那 betyder “den dér” eller “det dér” og peger på noget bestemt, der ikke er talerens nærmeste “denne”. Her indgår det i den demonstrative nominalgruppe 那一页; det præcise fysiske eller samtalemæssige sted, som der peges på, er ikke angivet yderligere. 页 betyder “side”. Det er et måleord/klassifikatorisk ord, der bruges sammen med 一 i 一页 for én side. 那一页 betyder derfor “den side dér”. I moderne kinesisk står et talord typisk sammen med et måleord før navneordet, mens dansk normalt blot siger “en side” eller “den side”. Sætningen bygges sådan op: 用 + 有简短问题的 + 那一页. Først kommer opfordringen “brug”; derefter kommer en relativ beskrivelse, bogstaveligt “som har korte spørgsmål”; til sidst kommer den bestemte nominalgruppe “den side dér”. Samlet betyder det: “Brug siden med de korte spørgsmål.”

5. 我什么时候该做完？

   Hvornår skal jeg være færdig med den?

   我

   jeg

   什么时候

   hvornår

   该

   skal; bør

   做完

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er første persons entalspronomen og angiver ikke grammatisk køn. Til flertal bruges 我们 (“vi/os”); det er en anden form. 什么时候 spørger om tidspunkt: “hvornår”. Det står som ét spørgsmålled om tid. Til sammenligning spørger 什么 “hvad”, mens 什么时候 specifikt spørger om tidspunkt. 该 udtrykker her, hvad der forventes eller bør være tilfældet på et bestemt tidspunkt. Sammen med første person kan det ofte gengives med “skal jeg” eller “bør jeg”. Det er ikke selve tidsordet; tidspunktet spørges der om med 什么时候. 做完 betyder her “gøre færdig”. 做 er grundformen “gøre/lave”, og 完 fungerer som et resultatled: det viser, at handlingen er bragt til ende. Derfor er 做完 ikke bare at begynde eller udføre arbejdet, men at afslutte det. Et tilsvarende mønster er 写完 (“skrive færdig”), hvor 写 betyder “skrive”, og 完 igen markerer afslutning. Hele spørgsmålet følger mønstret subjekt + tidspunktsspørgsmål + modalform + verbum med resultatled: 我 angiver den, der skal udføre handlingen, 什么时候 spørger efter tidspunktet, 该 angiver forventningen, og 做完 angiver, at opgaven skal være afsluttet. Samlet spørges der derfor, hvornår jeg skal have gjort den relevante opgave færdig. Den følgende kontekst angiver, at afslutningen skal ske før timen, og den faste danske oversættelse identificerer den som den omtalte opgave.

6. 上课前做完。

   Gør den færdig før timen.

   上课前

   før timen

   做完

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   上课前 betyder her “før timen”. 上课 betyder bogstaveligt at have undervisning eller at begynde undervisningen, mens 前 betyder “før” og placerer et tidspunkt foran det, der nævnes. Mønstret X 前 kan genbruges om “før X”, for eksempel: 睡觉前洗脸。 — “Vask ansigtet før sengetid.” 做完 betyder her “gøre færdig”. 做 er grundformen “gøre” eller “lave”, og 完 står efter verbet som et resultatkomplement: det viser, at handlingen bliver fuldført. Mønstret verb + 完 bruges altså om at gøre noget helt færdigt, for eksempel: 看完这本书。 — “Læs denne bog færdig.” 做完 angiver ikke i sig selv, hvad der bliver gjort færdigt; i denne sammenhæng forstås det som den opgave eller det, der tidligere blev omtalt. Sammenlagt står tidsleddet 上课前 først: “før timen”. Derefter kommer 做完, “gøre færdig”. Kinesisk udelader her subjektet og genstanden, som kan forstås fra sammenhængen, så hele ytringen betyder: “Gør den færdig før timen.”

7. 你晚点能看看我的答案吗？

   Kan du se på mine svar senere?

   晚点

   senere

   能

   kunne

   看看

   tage et kig på

   我的

   mine

   答案

   svar

   吗

   gør spørgsmålet til et ja-nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   晚点 betyder her “senere” eller “lidt senere”. Det er en tidsangivelse og står før modalverbet. Et nyttigt mønster er 晚点 + handling: 晚点再说。 — “Lad os tale om det senere.” 能 betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til at gøre noget. Det står før verbet: 能 + verb. Det er ikke det samme som 会, som ofte handler om en indlært evne eller noget, man forventer vil ske. Her spørger taleren, om modtageren kan afsætte mulighed til at se på noget senere. 看看 er verbet 看 “se på” i en gentaget form. 看 betyder her ikke bare at se, men at se på eller gennemgå noget. Gentagelsen 看看 fremstiller handlingen som et kort eller uformelt kig og er et almindeligt genbrugeligt mønster: 看看这个。 — “Se lige på dette.” 我的 betyder “min/mine”. 我 er “jeg/mig”, og 的 markerer tilhørsforhold: 我 + 的 + navneord betyder “mit/min/mine + navneord”. 我的 ændrer ikke form efter ental eller flertal på samme måde som danske possessiver; antallet må forstås af sammenhængen eller af et eventuelt måleord. 答案 betyder “svar” eller “svarene” i denne sammenhæng. Det er et navneord, der kan betegne et svar på en opgave eller et spørgsmål. Kinesisk markerer normalt ikke flertal direkte på dette ord, så den danske form “mine svar” følger den fastsatte oversættelse og sammenhængen; selve 答案 kan også bruges om ét svar. 吗 står til sidst og gør den foregående ytring til et ja-nej-spørgsmål. Mønstret er ...吗？: 你能来吗？ — “Kan du komme?” Det er selve spørgsmålsmarkøren, mens 能 stadig udtrykker mulighed eller evne. Samlet er opbygningen 你 + 晚点 + 能 + 看看 + 我的答案 + 吗？: “Kan du senere se på mine svar?” 你 er den tiltalte, 晚点 angiver tidspunktet, 能看看 spørger om muligheden for at tage et kig, og 我的答案 er det, der skal ses på. Den afsluttende 吗 gør hele ytringen til et ja-nej-spørgsmål.

8. 你做完后把答案带给我。

   Tag dem med til mig, når du er færdig.

   你

   du

   做完

   blive færdig med

   后

   bagefter

   把

   markør for det, der håndteres

   答案

   svar

   带给

   tage med til

   我

   mig

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er den, der udfører handlingerne. Formen bruges både som subjekt og objekt; objektformen er normalt også 你, så positionen og sammenhængen viser rollen. 做完 betyder her “blive færdig med”. Det består af 做 “gøre” og resultatkomplementet 完 “færdig/fuldført”: 做完 beskriver, at en handling er afsluttet. Det er ikke bare tidspunktet for at begynde at gøre noget. Eksempel: 我做完作业了。 — “Jeg er færdig med lektierne.” 后 betyder “bagefter” eller “efter”. Efter en verbal enhed kan det danne tidsmønstret ...完后, altså “efter at ... er blevet færdigt”. I denne sætning placerer 做完后 handlingen “tage med” efter afslutningen af det, du er i gang med. 把 markerer den genstand, som den efterfølgende handling håndterer eller flytter. Mønstret er 把 + genstand + handling; her kommer 答案 efter 把, fordi svaret/svarene er det, der skal tages med. 把 betyder derfor ikke selv “tage” eller “med”. Eksempel: 请把书放在桌上。 — “Læg venligst bogen på bordet.” 答案 betyder “svar” eller “svarene”. Formen har ikke en særskilt flertalsmarkør her, så tallet må forstås ud fra sammenhængen; den faste oversættelse gengiver genstanden som “dem”. Ordet 答 findes også i andre ord med betydningen “svare”, men 答案 er den konkrete besvarelse eller løsning, ikke selve handlingen at svare. 带给 betyder “tage med til” eller “bringe til”. 带 handler her om at føre eller tage noget med, og 给 angiver modtageren. Sammen med 答案 bliver mønstret 带给 + person til “tage svaret/svarene med til en person”. Eksempel: 请把文件带给老师。 — “Tag dokumentet med til læreren.” 我 betyder “mig” i denne position og er modtageren efter 给: 带给我 betyder “tage med til mig”. 我 kan også betyde “jeg”, når det står som den, der udfører en handling; her viser placeringen efter 给, at det er modtageren. Hele opbygningen er 你 + 做完后 + 把答案 + 带给我: “du, efter at du er blevet færdig, tager svaret/svarene med til mig”. Den faste oversættelse er: “Tag dem med til mig, når du er færdig.” 后 placerer den anden handling efter færdiggørelsen, mens 把 fremhæver det svar eller de svar, der bliver taget med. I sammenhængen fungerer hele ytringen som en direkte anmodning eller instruktion til “du”, selv om kinesisk ikke behøver et særskilt imperativtegn her.