Frokost på en restaurant | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 你想和我一起吃午饭吗？

   Har du lyst til at spise frokost sammen?

   你

   du

   想

   have lyst til

   和我

   med mig

   一起

   sammen

   吃

   spise

   午饭

   frokost

   吗

   spørgsmålspartikel

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du”. Det er andenpersons entalspronomen og ændrer ikke form efter køn eller grammatisk funktion. Et genanvendeligt mønster er 你 + verballed, for eksempel 你吃饭。 — “Du spiser.” 想 betyder her “have lyst til” og står foran 吃 for at udtrykke lyst eller ønske om at gøre noget: 想 + verb. Formen er ikke en bøjet dansk-lignende infinitiv; kinesisk markerer ikke tid ved en særlig form af dette ord. Sammenlign med 要, som ofte udtrykker “ville/skulle” eller et mere konkret ønske; valget afhænger af den tilsigtede betydning. Eksempel: 我想喝茶。 — “Jeg har lyst til at drikke te.” 和我 betyder “med mig”. 和 forbinder her en person med en handling og kan bruges i mønsteret 和 + person; 我 er førstepersons entalspronomen, “jeg/mig”, og ændrer ikke form efter kasus. I denne sætning angiver udtrykket, at handlingen sker sammen med taleren. 一起 betyder “sammen” og beskriver, at deltagerne gør noget i fællesskab. Det står her før handlingen 吃, så mønstret 和我一起 + verb kan genbruges: 和我一起去。 — “Tag af sted sammen med mig.” 吃 betyder “spise”. Det er den grundform, der står efter 想; kinesiske verber bøjes ikke for person eller tal på samme måde som danske verber. Eksempel: 我们一起吃。 — “Vi spiser sammen.” 午饭 betyder “frokost” og er et navneord. 午 henviser til middagstid, mens 饭 i dette sammensatte ord betegner et måltid eller mad; lær hele 午饭 som den almindelige betegnelse for frokost. Eksempel: 我吃午饭。 — “Jeg spiser frokost.” 吗 er en spørgepartikel, der står til sidst og gør den foregående udsagnsstruktur til et ja-nej-spørgsmål. Den bøjer ikke verbet; uden 吗 ville 你想和我一起吃午饭 være en konstaterende sætning: “Du har lyst til at spise frokost sammen med mig.” Samlet følger sætningen mønstret 你 + 想 + 和我一起 + 吃 + 午饭 + 吗: “Har du lyst til at spise frokost sammen med mig?” 想 angiver lysten, 和我一起 angiver, at handlingen sker sammen med taleren, 吃午饭 er selve handlingen, og 吗 markerer hele ytringen som et ja-nej-spørgsmål.

2. 听起来不错。我们去哪儿好呢？

   Det lyder godt. Hvor skal vi gå hen?

   听起来

   lyder

   不错

   godt; ikke dårligt

   我们

   vi; os

   去哪儿

   gå hvorhen

   好呢

   hvad ville være godt?

   Uddybende forklaring

   听起来 betyder her «lyder». Det er en fast og meget brugbar konstruktion: 听 «at høre» + 起来, som her viser det indtryk, noget giver. Den bruges derfor i mønsteret 听起来 + beskrivelse, ikke kun om selve det at lytte. Eksempel: 听起来很有趣。 — «Det lyder meget interessant.» 不错 betyder her «godt» eller «ikke dårligt». 不 er negation, og 错 betyder i andre sammenhænge «forkert», men sammen udgør de her den faste vurdering 不错; den skal ikke forstås som en almindelig påstand om, at noget ikke er forkert. Eksempel: 这个主意不错。 — «Denne idé er god.» 我们 betyder «vi/os». Det er et pronomen for første person flertal. Kinesisk 我们 markerer ikke grammatisk køn, og formen ændres ikke efter kasus. Den kan alt efter sammenhæng omfatte den, man taler med, eller kun taleren og andre; i denne samtale er det kompatibelt med den fælles plan, som den danske oversættelse «vi» udtrykker. 去哪儿 betyder «hvorhen man skal gå» eller mere naturligt «hvor skal vi gå hen?». 去 er verbet «at gå/at tage til», mens 哪儿 er spørgeordet «hvorhen/hvor». I kinesisk står spørgeordet normalt på den plads, hvor svaret ville stå, så 我们去哪儿 har ordstillingen «vi gå hvorhen». 哪儿 er en variant af 哪里; begge kan bruges som «hvor», afhængigt af stil og variant. 好呢 afslutter her et åbent forslagsspørgsmål: «hvad ville være godt?» eller «hvor ville det være godt at tage hen?». 好 betyder «godt» og vurderer i denne konstruktion den mulige destination eller plan. 呢 er en partikel, der gør spørgsmålet mere eftertænksomt eller inviterer til et forslag; den betyder ikke selv «hvor» og skal ikke oversættes som et selvstændigt indholdsord. Samlet bliver 听起来不错 «Det lyder godt». Derefter spørger 我们去哪儿好呢？ bogstaveligt omtrent «Hvorhen ville det være godt for os at gå?» og naturligt «Hvor skal vi gå hen?». 听起来 giver vurderingen af en idé, mens 我们 er deltagerne, 去哪儿 spørger efter destinationen, og 好呢 gør spørgsmålet til en åben overvejelse om, hvad der vil være et godt valg.

3. 也许去附近的小餐馆。

   Måske den lille restaurant i nærheden.

   也许

   måske

   去

   gå; tage hen

   附近

   i nærheden

   小

   lille

   餐馆

   restaurant

   Uddybende forklaring

   也许 står først og gør hele det følgende forslag usikkert: “måske”. Det er ikke selve handlingen, der betyder “måske”, men adverbiet, som lægger usikkerhed over forslaget. Et nyttigt mønster er 也许 + handling, for eksempel 也许明天去 = “Måske tager vi af sted i morgen”. 去 betyder her at gå eller tage hen til et sted. Grundformen er 去; den ændrer ikke form efter person eller tal. Et almindeligt mønster er 去 + sted, for eksempel 去学校 = “tage i skole”. I denne sætning står stedet efter verbet, selv om det består af flere ord. 附近 betyder “i nærheden” og fungerer her som stedangivelse for restauranten. I 附近的餐馆 forbinder 的 stedbeskrivelsen med navneordet: “restauranten, der ligger i nærheden”. 的 er derfor ikke en del af 附近, men et forbindelsesord mellem beskrivelsen og navneordet. 小 er et beskrivende ord med betydningen “lille”. Det står foran det navneord, det beskriver. Dets grundform er også 小; sammenligningen dannes ikke i denne sætning. Eksempel: 小房子 betyder “et lille hus”. 餐馆 er et navneord for en restaurant. Det står efter beskrivelsen 小, så 小餐馆 betyder “lille restaurant”. Kinesisk markerer ikke her bestemthed, ubestemthed eller flertal med en artikel eller en særlig navneordsform. Sætningen har ikke et udtrykt subjekt. Med spørgsmålet lige før og forslaget lige efter forstås den i denne sammenhæng som et forslag om at tage hen til stedet: 也许 + 去 + 附近的 + 小餐馆 → “Måske skal vi tage til den lille restaurant i nærheden.” Den kinesiske formulering er kort og samtaleagtig; destinationen er 附近的小餐馆, hvor 的 binder “i nærheden” sammen med “lille restaurant”.

4. 如果那里不忙，我们就去那儿吧。

   Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.

   如果

   hvis

   那里

   der

   不忙

   ikke travlt

   我们

   vi

   就

   så

   去

   gå; tage hen

   那儿

   der

   吧

   lad os

   Uddybende forklaring

   如果 betyder “hvis” og indleder betingelsen. Et genanvendeligt mønster er 如果 + betingelse，…，for eksempel: 如果你有时间，我们就去。— “Hvis du har tid, så tager vi af sted.” Tegnet ， markerer her overgangen til resultatet. 那里 betyder “der” og peger på et sted. Det er et stedord/udtryk for placering; i denne sætning er stedet ikke nærmere specificeret i selve ytringen. 那儿 betyder også “der” og bruges ofte som en mere samtalepræget variant. Begge kan indgå i mønsteret 去 + sted, “tage hen til et sted”. 不忙 består af 不, “ikke”, og 忙, “at have travlt”. 不 står foran det ord, der nægtes: 不忙 betyder derfor “ikke have travlt” eller om et sted “ikke være travlt”. Her beskriver det den nævnte situation på stedet; det er ikke en tidsform. Et genanvendeligt eksempel er 今天不忙。— “I dag er der ikke travlt.” 我们 betyder “vi/os” og er første persons flertal. Formen bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person. Den viser ikke i sig selv præcist, hvem de andre deltagere er. 就 betyder her “så” og forbinder betingelsen med den planlagte følge: 如果…，我们就… svarer til “hvis …, så …”. Det gør resultatet afhængigt af den foregående betingelse; det er ikke selve verbet “gå”. 去 betyder “tage hen” eller “gå til et sted”. Det står før 那儿, så 去那儿 er mønstret “tage derhen”. 去 bruges til bevægelse væk fra talerens nuværende sted mod et mål; det modsatte bevægelsesmønster er ofte 来, “komme hen/imod taleren”. Eksempel: 我们去学校。— “Vi tager i skole.” 吧 står til sidst og gør ytringen til et forslag eller en mild opfordring. I kombination med 我们…吧 får man det genanvendelige forslag “lad os …”. Det er ikke selve betydningen “gå”; den betydning kommer fra 去. Samlet er strukturen: 如果 + sted/situation + ikke-tilstand，我们就 + 去 + mål + 吧。Hvis der ikke er travlt der, så tager vi derhen; med 吧 bliver det formuleret som forslaget “Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.”

5. 我们在前门见面，好吗？

   Skal vi mødes ved hoveddøren?

   我们

   vi

   在

   ved/i

   前门

   hoveddør

   见面

   mødes

   好吗？

   skal vi...? / er det okay?

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi”: taleren foreslår noget, som også omfatter samtalepartneren. 我 betyder “jeg”, mens 我们 er flertalsformen “vi”; 们 markerer her flertal. Disse former markerer ikke grammatisk køn. Et nyttigt mønster er 我们 + verbum, for eksempel 我们走。 — “Lad os gå.” 在 placerer en handling ved eller på et sted. I dette mønster står stedet efter 在 og før handlingen: 在 + sted + verbum. For eksempel 我在学校学习。 — “Jeg studerer på skolen.” Her viser 在, hvor mødet skal finde sted; det er ikke selve handlingen “mødes”. 前门 betyder “hoveddør” i den faste oversættelse her. Det er et navneord for en indgang. 前 betyder “foran/forreste”, og 门 betyder “dør”; sammen betegner de en dør ved bygningens forside eller hovedindgangen. Et eksempel er 他在前门等。 — “Han venter ved hoveddøren.” 见面 betyder “mødes”. Det bruges om, at personer mødes med hinanden, mens 见 alene ofte betyder “se” eller “møde” en person i en anden sammenhæng. 见面 ændrer ikke form efter person eller tal; tidspunktet forstås af sammenhængen eller angives særskilt. For eksempel 我们明天见面。 — “Vi mødes i morgen.” 好吗？ står til sidst og beder om accept af forslaget: “skal vi …?” eller “er det okay?”. 吗 gør normalt en ytring til et ja/nej-spørgsmål, mens 好 her betyder, at forslaget er i orden. Som mønster kan 我们在这里见面，好吗？ betyde “Skal vi mødes her?” Samlet følger sætningen mønstret subjekt + 在 + sted + handling + 好吗？: 我们 angiver deltagerne, 在前门 angiver mødestedet, og 见面 angiver handlingen. Derfor bliver den samlede betydning: “Skal vi mødes ved hoveddøren?” Sætningen er en almindelig, venlig måde at foreslå et konkret mødested på.

6. 我会在你能看见我的地方等你。

   Jeg venter et sted, hvor du kan se mig.

   我会

   jeg vil / kommer til at

   在

   på / i

   你

   du

   能

   kan

   看见

   se

   地方

   sted

   等

   vente

   Uddybende forklaring

   我会 kombinerer 我 (jeg) med 会, som her angiver en fremtidig handling: “jeg vil/kommer til at”. 会 betyder ikke i sig selv, at taleren har evnen til noget; evne udtrykkes her med 能. 在 markerer stedet, hvor en handling foregår. Mønstret 在 + sted + handling svarer ofte til “gøre noget på/i et sted”. I denne sætning kommer stedet før 等. 你 betyder “du”. Det forekommer to gange: først som den, der kan se, og til sidst som den, der ventes på. Pronomenets form ændrer sig ikke efter disse roller. 能 betyder her “kunne” i betydningen have mulighed eller evne til at gøre noget. 会 og 能 er derfor forskellige: 会 angiver her den kommende handling, mens 能 angiver, hvad den anden person er i stand til at gøre. 看见 betyder “se/få øje på”. 看 kan betyde “se på”, mens 见 her bidrager til betydningen, at synsoplevelsen lykkes. Et nyttigt mønster er 看见 + person/ting, for eksempel 我看见他 — “jeg ser ham”. I 你能看见我的地方 er 我 objekt for 看见, altså den person, som den anden kan se. Her skal 我的地方 ikke forstås som det possessive “mit sted”. Strukturen er [你能看见我] + 的 + 地方: en beskrivende del står før 地方, og 的 forbinder den med substantivet. Derfor betyder hele ledet “det sted, hvor du kan se mig”. 地方 er et substantiv, der betyder “sted”. I 你能看见我的地方 står den beskrivende del før 地方, som er det ord, der betegner selve stedet. Et tilsvarende mønster er 我喜欢的书 — “den bog, som jeg kan lide”. 等 betyder “vente”. Mønstret 等 + person betyder “vente på nogen”, så det sidste 你 er den person, som ventningen er rettet mod. Hele strukturen er 我会 + 在 + [你能看见我的地方] + 等你: “Jeg vil vente på dig på det sted, hvor du kan se mig.” Den indlejrede del identificerer stedet, og 会 gør ventningen fremadrettet.

7. 那我就过来找你。

   Så kommer jeg og finder dig.

   那

   så / i så fald

   我

   jeg

   就

   så / dermed

   过来

   komme herhen

   找

   finde / opsøge

   你

   dig

   Uddybende forklaring

   那 står først som et diskursord: “så” eller “i så fald”, altså en reaktion på det, der allerede er sagt. Her knytter det den følgende beslutning om at komme og opsøge personen til den foregående situation; det er ikke det demonstrative ord “den dér”. 我 betyder “jeg”. Formen ændres ikke efter tid eller person; kinesisk markerer normalt ikke dette med personbøjning på pronomenet. Eksempel: 我是学生。 — “Jeg er studerende.” 就 markerer her en direkte følge eller beslutning: “så”, “dermed” eller “så vil jeg”. Sammen med 那 danner det den genbrugelige ramme 那……就…… — “så …” eller “i så fald …”. 那 indleder reaktionen på situationen, mens 就 knytter beslutningen direkte til den. Eksempel: 那我就走。 — “Så går jeg.” 过来 betyder her “komme herhen” eller “komme over”. Det er en samlet retningskonstruktion: 来 angiver bevægelse mod det relevante deiktiske centrum, mens 过来 som helhed beskriver, at man kommer herhen/over. I denne sætning passer det sammen med 找你: taleren kommer for at opsøge modtageren. Eksempel: 请过来。 — “Kom herhen, tak.” 找 er verbet “finde” eller “opsøge”. Her handler det om at komme for at opsøge personen, ikke nødvendigvis om først at lede efter en ukendt genstand. Eksempel: 我去找朋友。 — “Jeg går hen for at opsøge en ven.” 你 er andenpersonspronomenet “du/dig”. I standardkinesisk ændres denne form ikke efter grammatisk køn. 你们 bruges, når der udtrykkeligt henvises til flere modtagere; her står entalsformen 你. Samlet bliver strukturen 那 + 我 + 就 + 过来 + 找 + 你: “Så kommer jeg og finder dig” eller mere forklarende “Så vil jeg komme over og opsøge dig.” 那 knytter beslutningen til situationen, 我 er den handlende, 就 viser den direkte følge, og 过来找你 beskriver, at taleren kommer herhen/over med det formål at opsøge modtageren. Kinesisk har her ingen obligatorisk fremtidsbøjning; den fremadrettede beslutning fremgår af sammenhængen og konstruktionen med 就.

8. 然后我们可以要一张桌子。

   Bagefter kan vi bede om et bord.

   然后

   bagefter

   我们

   vi

   可以

   kan

   要

   bede om

   一张

   én flad genstand

   桌子

   bord

   Uddybende forklaring

   然后 betyder her “bagefter” eller “derefter”. Det placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Et genanvendeligt mønster er 然后 + handling, for eksempel: 然后我们回家。 — “Derefter tager vi hjem.” 我们 betyder “vi” og er et pronomen for taleren sammen med mindst én anden person. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn. I denne sætning er 我们 den gruppe, der kan bede om et bord. 可以 betyder “kan” her i betydningen at have mulighed eller tilladelse til noget. Det står foran handlingen: 我们可以走。 — “Vi kan gå.” Det er ikke selve anmodningen, men markerer, at handlingen er mulig eller tilladt. 要 betyder her “bede om” i den konkrete kombination med 一张桌子. Formen står efter 可以 og er det handlingsord, som modalordet gælder for. 要 kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse identificerer her betydningen “bede om” — ikke blot “ville have”. 一张 kombinerer talordet 一 (“én”) med måleordet 张, som bruges med flade eller udspændte ting. Her tæller 张 bordet som én sådan genstand. Det er ikke en tids- eller personform, og 一 ændrer ikke verbet. Mønstret 一张 + ting kan genbruges, for eksempel 一张票 — “én billet”. 桌子 betyder “bord”. Det er et substantiv; 子 er en del af det observerede ord og skal ikke behandles som et selvstændigt måleord her. Et genanvendeligt mønster er 一张桌子 — “ét bord” eller mere naturligt i denne anmodning “et bord”. Samlet er opbygningen 然后 + 我们 + 可以 + 要 + 一张桌子: “Bagefter kan vi bede om et bord.” 然后 angiver rækkefølgen, 我们 angiver den handlende gruppe, 可以 angiver mulighed eller tilladelse, og 要一张桌子 angiver det, der bliver bedt om. Sætningen er en neutral måde at udtrykke denne mulighed på.