Ændre mødestedet | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我需要改变计划。

   Jeg er nødt til at ændre planen.

   需要

   have brug for; behøve

   改变

   ændre; forandre

   计划

   plan

   Uddybende forklaring

   需要 betyder her “have brug for at / være nødt til at” og står før handlingen. Det er et vigtigt verbum/modalord, som kan bruges med et subjekt og en efterfølgende handling: 我需要休息。 = “Jeg har brug for at hvile.” Det er 需要, ikke 我, der udtrykker nødvendigheden. 改变 betyder “ændre” eller “forandre”. Formen er den almindelige verbale form; kinesisk markerer ikke her dansk nutid eller infinitiv med en særskilt endelse. Den kan derfor genbruges foran det, der skal ændres: 改变方法 = “ændre metoden”. 计划 betyder “plan”. Det er et substantiv, men kan også fungere direkte som objekt efter et verbum, som her. Kinesisk har ingen artikel i denne konstruktion, så 计划 kan i den faste oversættelse gengives som “planen”, selv om selve kinesiske ord ikke viser bestemthed. Samlet består ytringen af subjektet 我 (“jeg”), nødvendighedsudtrykket 需要, handlingen 改变 (“ændre”) og objektet 计划 (“plan”): “Jeg er nødt til at ændre planen.” Mønsteret 我需要 + handling kan genbruges til at sige, hvad man har brug for eller er nødt til at gøre.

2. 哪一部分不行？

   Hvad fungerer ikke?

   哪一部分

   hvilken del

   不行

   virker ikke

   Uddybende forklaring

   哪一部分 betyder her “hvilken del”. 哪 er spørgeordet “hvilken”, mens 一部分 betyder “en del”. Sammen bruges mønsteret 哪 + 一 + substantiv til at spørge, hvilken bestemt del der menes, for eksempel 哪一个计划？ — “Hvilken plan?” Her er det ikke nødvendigvis en bestemt del, der allerede er identificeret; spørgsmålet beder modtageren om at udpege den. 不行 betyder her “virker ikke” eller “går ikke”. 行 kan bruges om noget, der fungerer eller er acceptabelt, og 不 sætter negation foran det: 行 — “går/fungerer”, 不行 — “går ikke/fungerer ikke”. Det er en fast og almindelig måde at vurdere en løsning, plan eller mulighed på. For eksempel: 这个办法不行。 — “Denne metode fungerer ikke.” Sætningen samles som 哪一部分 + 不行？: “Hvilken del fungerer ikke?” 哪一部分 spørger efter den del, og 不行 beskriver, at netop denne del ikke fungerer eller ikke kan bruges. Spørgsmålet kan derfor genbruges om forskellige dele af en plan eller anden løsning uden at fastslå, hvilken konkret del der menes på forhånd.

3. 见面地点感觉太吵了。

   Mødestedet virker for støjende.

   见面地点

   mødested

   感觉

   virker; føles

   太吵了

   for støjende

   Uddybende forklaring

   见面地点 betyder her “mødested”. Det er en sammensætning af 见面 (“mødes; møde hinanden”) og 地点 (“sted; lokalitet”). 见面 bruges om selve mødet mellem personer, mens 地点 gør betydningen til et sted, ikke en aktivitet. Eksempel: 我们换个见面地点。 — “Lad os skifte mødested.” 感觉 betyder her “virker” eller “føles” og fungerer som udsagnsord: mødestedet opleves på en bestemt måde. Formen er ikke en bøjet datidsform; kinesiske udsagnsord ændrer normalt ikke form for person og tal. Mønstret X 感觉 + beskrivelse kan bruges om, hvordan noget opleves. Eksempel: 这个房间感觉很舒服。 — “Dette værelse føles meget behageligt.” 太吵了 betyder “for støjende”. 吵 er et beskrivende ord med betydningen “støjende” og kan stå efter 太 i mønstret 太 + beskrivelse + 了, som markerer, at graden opleves som for høj eller uønsket. 了 her gør ikke udsagnet til almindelig datid; det fremstiller vurderingen som den aktuelle eller nu relevante tilstand. Eksempel: 这里太远了。 — “Her er for langt væk.” Samlet står 见面地点 som det, der vurderes, efterfulgt af 感觉 (“virker/føles”), og 太吵了 angiver vurderingen: “Mødestedet virker for støjende.”

4. 我们进去，到一个安静一点的地方吧。

   Lad os gå indenfor til et roligere sted.

   我们

   vi

   进去

   gå ind

   到

   til

   一个

   en/et

   安静一点

   lidt roligere

   地方

   sted

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “lad os/vi” og står som subjekt for den fælles handling. 我们 kan i kinesisk både omfatte og udelukke den person, man taler til; i denne sætning viser den faste oversættelse, at taleren foreslår, at taleren og samtalepartneren går ind sammen. Til sammenligning betyder 我 “jeg”, når kun taleren menes. 进去 betyder “gå ind” eller “gå indenfor”. Det er en bevægelsesform, hvor 进 angiver bevægelsen ind i noget, og 去 angiver bevægelse væk fra talerens aktuelle position. Et nyttigt modsætningspar er 进去 “gå ind” og 出来 “komme/gå ud”. Eksempel: 请进去。 — “Gå venligst indenfor.” 到 forbinder bevægelsen med dens destination: her “til” et sted. Det kan også bruges i mønstre som 到北京 — “til Beijing”. I den aktuelle sætning introducerer 到 altså stedet, som forslaget om at gå ind er rettet mod. 一个 består af 一 “en/ét” og klassifikatoren 个. Det markerer her et ubestemt sted, ikke nødvendigvis en påstand om et bestemt antal steder. 个 er en almindelig klassifikator for mange konkrete ting og personer; kinesisk bruger ofte en klassifikator mellem talordet og substantivet. 安静一点 beskriver et sted, der er “lidt roligere”. 安静 betyder “stille/rolig”, og 一点 gør sammenligningen mild: stedet ønskes roligere end det sted eller den situation, der allerede er relevant. Formen 一点 betyder ikke, at 安静 har en dansk bøjningsendelse; den tilføjer graden “lidt”. Et eksempel er 这里安静一点。 — “Her er der lidt roligere.” 地方 betyder “sted”. I 一个安静一点的地方 står 安静一点 foran 的, som forbinder beskrivelsen med substantivet 地方: “et sted, der er lidt roligere”. 的 gør altså den foregående beskrivelse attributiv; det er ikke 地方, der bøjes for graden. Samlet bliver 我们进去 “lad os gå indenfor”. Derefter angiver 到一个安静一点的地方 destinationen: “til et lidt roligere sted”. Det afsluttende 吧 gør ytringen til et forslag eller en opfordring snarere end en neutral konstatering. Hele sætningen betyder derfor: “Lad os gå indenfor til et roligere sted.”

5. 我们可以就在入口里面见面吗？

   Kan vi mødes lige inden for indgangen?

   我们可以

   vi kan

   就

   lige

   在入口里面

   inden for indgangen

   见面

   mødes

   吗

   gør spørgsmålet til et ja-/nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   我们可以 betyder her “kan vi”. 我们 er pronomenet “vi/os”; 们 markerer flertal på dette personlige pronomen. Det ændrer ikke verbet: 可以 har samme form med andre subjekter. 可以 udtrykker mulighed eller tilladelse, og i denne sætning spørger taleren, om et møde er muligt. Eksempel: 我可以进去吗？ — “Må jeg gå ind?” 就 bidrager her med betydningen “lige” og gør placeringen eller tidspunktet mere præcist/fokuseret. Det skal ikke forstås som en selvstændig oversættelse af hele stedleddet. Eksempel: 就在这里。 — “Lige her.” 在入口里面 angiver stedet “inden for indgangen”. 在 bruges til at angive, hvor noget foregår. 入口 er substantivet “indgang”, mens 里面 betyder “indersiden/indenfor” og præciserer, at stedet er på den indre side. I kinesisk står stedleddet her før handlingen 见面: 在 + sted + 见面. 见面 er det leksikalske verbum “at mødes”. Det er et fast udtryk for, at personer møder hinanden, snarere end blot at én person ser noget. Formen ændres ikke for person eller tid; tid og modalitet kommer fra sammenhængen eller andre ord. Eksempel: 我们明天见面。 — “Vi mødes i morgen.” 吗 står til sidst og gør hele ytringen til et ja-/nej-spørgsmål. Det bærer ikke selv betydningen “kan”; den betydning kommer fra 可以. Et spørgsmål uden 吗 kan stadig dannes på andre måder i kinesisk, men her markeres spørgsmålet netop med denne partikel. Samlet bygges ytringen sådan: 我们可以 (“kan vi”) + 就 (“lige”) + 在入口里面 (“inden for indgangen”) + 见面 (“mødes”) + 吗 (ja-/nej-spørgsmål). Derfor betyder hele sætningen: “Kan vi mødes lige inden for indgangen?”

6. 我觉得可以。

   Det passer mig.

   我

   jeg

   觉得

   synes; føler

   可以

   kan gå; er i orden

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er den talende persons personlige pronomen. Det står som subjekt for det, der følger. Et nyttigt mønster er 我 + verbum, for eksempel 我知道。 — “Jeg ved det.” Pronomenet 我 ændrer ikke form efter køn eller tal. 觉得 betyder her “synes” eller “føler, at”. Det er et verbum, der ofte efterfølges af en vurdering eller en hel sætning: 我觉得很好。 — “Jeg synes, det er godt.” I den faste sætning står 觉得 efter 我, så vurderingen præsenteres som talerens egen opfattelse. 可以 udtrykker her, at noget er acceptabelt eller kan lade sig gøre; med den faste oversættelse bliver betydningen “passer mig” eller “det er i orden”. Det kan også bruges i et mønster som 可以 + verbum for at sige, at en handling er mulig eller tilladt, for eksempel 可以进去。 — “Man kan gå ind.” I denne sætning er 可以 ikke alene en oversættelse af fysisk evne, men indgår i talerens vurdering. Sammen bliver 我觉得 til “jeg synes”, og 可以 angiver, hvad taleren synes: 我觉得可以。 betyder derfor “Det passer mig.” eller mere ordret “Jeg synes, det kan gå.” Punktummet afslutter en kort, bekræftende vurdering.

7. 我到了就在那里等。

   Jeg venter der, når jeg kommer.

   我

   jeg

   到了

   ankommer / er kommet

   就

   så / derefter

   在那里

   der

   等

   vente

   Uddybende forklaring

   我 betyder “jeg” og er et personligt pronomen for første person ental. Det er taleren, der er subjekt både i ankomstleddet og i den efterfølgende handling her. Et eksempel er: 我到了。— “Jeg er ankommet.” 到了 består her af 到 “nå frem/ankomme” og 了, som markerer, at ankomsten er indtruffet. 到 er grundformen; 到了 betyder i denne sammenhæng “er kommet/er ankommet”. 了 skal ikke automatisk oversættes med én bestemt dansk tid: den viser her, at ankomsten er nået til et afsluttet eller realiseret punkt. Et eksempel er: 他到了。— “Han er ankommet.” 就 forbinder betingelsen med den næste handling og giver betydningen “så” eller “derefter”: når ankomsten er sket, følger ventningen. Mønstret kan genbruges som ...了，就...: “når ... er sket, så ...”. Et eksempel er: 你到了就给我打电话。— “Når du er kommet, så ring til mig.” 在那里 betyder “der”. 在 viser placering, 那里 betyder “det sted/der”, og sammen angiver udtrykket stedet for ventningen. Den præcise fysiske placering identificeres ikke af selve sætningen; “der” er den placering, som taleren henviser til i situationen. Et eksempel er: 我在那里工作。— “Jeg arbejder der.” 等 betyder “vente” og er et verbum. I denne sætning står det efter 在那里 og beskriver, hvad taleren vil gøre på det sted. Et eksempel er: 请等我。— “Vent på mig.” Hele sætningen følger mønstret 我到了，就在那里等: “Når jeg er kommet, venter jeg der.” Først angives betingelsen eller tidspunktet for talerens ankomst, 我到了; 就 markerer den naturlige følge; derefter angives stedet 在那里 og handlingen 等. Den faste danske oversættelse “Jeg venter der, når jeg kommer” udtrykker samme planlagte rækkefølge.

8. 那我们就可以一起找个安静的地方。

   Så kan vi finde et roligt sted sammen.

   我们

   vi

   可以

   kan

   一起

   sammen

   找

   finde

   个

   almindelig klassifikator

   安静

   rolig

   地方

   sted

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi” og er et personligt pronomen i første person flertal. Det kan bruges som subjekt, fx 我们一起学习。 – “Vi studerer sammen.” Kinesisk markerer ikke grammatisk køn i dette pronomen. 可以 betyder her “kan” og udtrykker mulighed. Det står foran den handling, der er mulig: 我可以进去。 – “Jeg kan gå ind.” I andre sammenhænge kan 可以 også udtrykke tilladelse, men det er mulighed, der passer til den faste oversættelse her. 一起 betyder “sammen” og viser, at handlingen udføres i fællesskab. Det står ofte foran verbet: 我们一起吃饭。 – “Vi spiser sammen.” 找 betyder her “finde”. Grundformen er 找; ordet kan også betyde “lede efter”, afhængigt af sammenhængen. 我找到了钥匙。 – “Jeg fandt nøglen.” 个 er en almindelig klassifikator, som bruges i mange tællelige navneordsforbindelser. I 找个地方 indgår den i mønstret 找 + 个 + navneord, der her svarer til “finde et sted”. 个 angiver ikke alene et præcist antal. 安静 betyder her “rolig” eller “stille” og beskriver 地方 i forbindelsen 安静的地方, “et roligt sted”. 安静 er ikke en bøjet form, der ændrer sig efter navneordets køn eller tal. 地方 betyder “sted”. I 安静的地方 er det navneordet, som beskrives af 安静. 的 forbinder her beskrivelsen med navneordet; et genbrugeligt mønster er beskrivelse + 的 + navneord, fx 大的房间 – “et stort værelse”. I begyndelsen betyder 那 her “så” eller “i så fald”, og 就 markerer den naturlige følge eller næste mulighed. De to ord er ikke med i de udvalgte ordopslag, men bidrager til hele sætningens sammenhæng. Samlet er opbygningen 那 + 我们 + 就可以 + 一起 + 找 + 个 + 安静的地方: “Så kan vi sammen finde et roligt sted.” 我们 er den, der udfører handlingen, 一起 viser fællesskab, og 可以 viser mulighed. Sætningen siger, at stedet kan findes; den siger ikke, at det allerede er fundet.