Tilbage til arbejdet efter pausen | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 你觉得准备好重新工作了吗？

   Føler du dig klar til at arbejde igen?

   你

   du

   觉得

   føler

   准备好

   klar, parat

   重新

   igen

   工作

   arbejde

   了吗

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er et pronomen for den person, som spørgsmålet henvender sig til. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. Eksempel: 你好吗？ — “Har du det godt?” 觉得 betyder her “føle” eller “synes”, altså at have en oplevelse eller vurdering. I denne sætning passer “føle” med den faste oversættelse. Det er et verbum; 觉 alene er ikke den form, man skal bruge som en fri erstatning her. Eksempel: 我觉得很好。 — “Jeg synes, det er meget godt.” 准备好 betyder “være klar” eller “være parat”. 准备 er grundformen med betydningen “forberede” eller “forberede sig”, mens 好 her viser, at forberedelsen er nået til en færdig eller tilfredsstillende tilstand. Derfor beskriver kombinationen en aktuel tilstand: at være klar, ikke blot handlingen at forberede sig. Eksempel: 我准备好了。 — “Jeg er klar.” 重新 betyder “igen” i betydningen at gøre noget på ny eller genoptage det. Det står her foran 工作, som det modificerer. Det er ikke selve verbet “arbejde”, men et adverbial, der tilføjer gentagelse eller genoptagelse. Eksempel: 她重新开始学习。 — “Hun begynder at studere igen.” 工作 betyder “arbejde” og kan fungere som verbum, som her, eller som substantiv i andre sammenhænge. I 重新工作 er det en handling: “arbejde igen”. Eksempel: 他明天工作。 — “Han arbejder i morgen.” 了吗 står til sidst som en spørgende afslutning. 吗 gør udsagnet til et ja-nej-spørgsmål, mens 了 her markerer en relevant ny eller ændret tilstand: spørgsmålet er, om personen nu er klar. Kombinationen skal derfor ikke forstås som en mekanisk fortidsmarkør. Eksempel: 你准备好了吗？ — “Er du klar?” Samlet bygges sætningen op som 你 + 觉得 + 准备好 + 重新工作 + 了吗: “Du føler/synes, at du er klar til at arbejde igen?” På naturligt dansk bliver det: “Føler du dig klar til at arbejde igen?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt den adresserede person nu befinder sig i tilstanden 准备好 med hensyn til at genoptage arbejdet.

2. 我现在感觉好多了。

   Jeg har det bedre nu.

   我

   jeg

   现在

   nu

   感觉

   føle; have det

   好多了

   meget bedre

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er talerens selvreference; pronomenet ændres ikke efter køn. Et genbrugeligt mønster er 我 + verbum, for eksempel 我喜欢茶。 — “Jeg kan godt lide te.” 现在 betyder “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Det står her før den del, der beskriver talerens tilstand. For eksempel: 我现在很忙。 — “Jeg har meget travlt nu.” 感觉 er verbet “at føle” eller “at have det på en bestemt måde”. I denne sætning beskriver det talerens egen oplevelse, ikke en direkte fysisk berøring. Formen 感觉 ændres ikke her for person eller tal; 我感觉…… betyder “jeg føler, at …”. For eksempel: 我感觉好多了。 — “Jeg har det meget bedre.” 好多了 betyder her “meget bedre”. 好 betyder “god” eller, om en tilstand, “have det godt”; 好多了 udtrykker, at tilstanden er forbedret betydeligt. 了 til sidst markerer den nye eller ændrede tilstand, så udtrykket ikke blot betyder “god”, men “bedre nu end før”. For eksempel: 他好多了。 — “Han har det meget bedre.” Samlet bliver 我现在感觉好多了 til “Jeg har det meget bedre nu.” 我 angiver den, der oplever tilstanden, 现在 angiver tidspunktet, 感觉 introducerer oplevelsen, og 好多了 beskriver den forbedrede tilstand. Sætningen er en naturlig måde at fortælle, at ens tilstand er blevet mærkbart bedre.

3. 我们要不要回到办公桌前？

   Skal vi gå tilbage til skrivebordet?

   我们

   vi

   要不要

   skal … eller ej?

   回到

   gå tilbage til

   办公桌

   skrivebord

   前

   foran; ved

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi” og er et førstepersonspronomen i flertal. Det kan bruges som subjekt for en fælles handling: 我们走。 — “Vi går.” 要不要 er en kinesisk A-not-A-form, der gentager verbet eller det modale element i positiv og negativ form. Efterfulgt af en handling spørger den, om man skal eller vil gøre den: 要不要走？ — “Skal vi gå?” I den faste sætning danner 我们要不要 derfor spørgsmålet om gruppens følgende handling. 回到 betyder “vende eller gå tilbage til”. 回 betyder “vende tilbage”, mens 到 angiver målet eller stedet, man kommer tilbage til. Mønstret 回到 + sted kan genbruges, for eksempel: 回到家。 — “gå tilbage til hjemmet.” 办公桌 betyder “skrivebord” eller “arbejdsbord”. Det er et sammensat substantiv, hvor 办公 knytter ordet til kontorarbejde, og 桌 betyder “bord”. I denne sætning er 办公桌 det sted, som den efterfølgende positionsangivelse tager udgangspunkt i. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “den forreste side”. Efter et sted- eller navneord kan det danne en positionsangivelse: 办公桌前 betyder “ved skrivebordet” eller mere bogstaveligt “foran skrivebordet”. Her er 前 den sidste del af stedudtrykket. Hele strukturen er 我们 + 要不要 + 回到 + sted + 前？. 我们要不要 spørger, om gruppen skal gøre noget, og 回到办公桌前 angiver handlingen og målet: at vende tilbage til skrivebordet. Derfor betyder hele spørgsmålet: “Skal vi gå tilbage til skrivebordet?”

4. 休息结束了，那我们开始行动吧。

   Pausen er slut, så lad os komme i gang.

   休息

   pause; hvile

   结束了

   er slut; er afsluttet

   那

   så; i så fald

   我们

   vi; os

   开始

   begynde; starte

   行动

   gå i gang; handle

   吧

   lad os …; forslag

   Uddybende forklaring

   休息 betyder her “pause” og er et substantiv eller verbum i kinesisk. Som substantiv står det for en pause; som verbum kan det betyde at hvile. Eksempel: 我们休息一下。 — “Lad os hvile lidt.” 结束了 består af 结束 “slutte, afslutte” og 了, som her markerer, at afslutningen er indtruffet, altså at pausen nu er forbi. 结束 kan bruges om både noget, der slutter af sig selv, og noget, der afsluttes. 了 er ikke et selvstændigt ord for “fortid”; det markerer her en ny eller afsluttet situation. Eksempel: 会议结束了。 — “Mødet er slut.” 那 betyder her “så” eller “i så fald” og forbinder den konstaterede situation med det næste forslag. Det peger ikke på en bestemt ting i denne sætning. Eksempel: 那我们走吧。 — “Så lad os gå.” 我们 betyder “vi/os” og omfatter den talende sammen med mindst én anden person. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. I 我们开始 er 我们 den gruppe, der skal begynde. Eksempel: 我们现在出发。 — “Vi tager af sted nu.” 开始 betyder “begynde” eller “starte”. Det kan stå foran det, der begynder, som i 开始工作 — “begynde at arbejde”. Her står det før 行动, så handlingen, der skal begynde, er at gå i gang eller handle. 行动 betyder “handle” eller “gå i gang” og fungerer her som det, gruppen skal begynde på. Som substantiv kan det også betyde “handling” eller “aktion”; i denne konstruktion læses det som en aktivitet efter 开始. Eksempel: 我们马上行动。 — “Vi går straks i gang.” 吧 står til sidst og gør udsagnet til et forslag eller en opfordring, svarende til “lad os …” i denne sammenhæng. Det er ikke selve verbet “lade”; det er en sætningspartikel, der viser den foreslåede tone. Eksempel: 我们休息吧。 — “Lad os holde pause.” Samlet betyder 休息结束了 “pausen er slut”. 那 knytter denne situation til næste skridt, 我们开始行动 betyder “lad os begynde at handle/gå i gang”, og det afsluttende 吧 markerer dette som et forslag. Hele utterancen betyder derfor: “Pausen er slut, så lad os komme i gang.”

5. 我需要下一项任务要用的文件。

   Jeg har brug for filen til den næste opgave.

   我需要

   jeg har brug for

   下一项

   den næste

   任务

   opgave

   要用的

   som skal bruges

   文件

   filen

   Uddybende forklaring

   我需要 kombinerer 我 (“jeg”) med verbet 需要 (“have brug for; behøve”). 我 er et personligt pronomen for første person ental. 需要 står her som nutidsverb efter subjektet; kinesisk markerer ikke nutid med en særlig endelse. Eksempel: 我需要帮助。 – “Jeg har brug for hjælp.” 下一项 betyder her “den næste [post/opgave]”. 下 bidrager med betydningen “næste” i denne type tids- eller rækkefølgeudtryk, mens 项 er et måleord, der bruges om blandt andet opgaver, projekter og andre afgrænsede punkter. 项 er ikke selve navnet på opgaven; det står sammen med 任务 i den følgende nominalgruppe. Eksempel: 下一项任务很重要。 – “Den næste opgave er vigtig.” 任务 er substantivet “opgave”. Det kan bruges om en opgave eller mission, der skal udføres. Et måleord som 项 kan stå foran det: 一项任务 betyder “en opgave”, uden at 一 i sig selv forklares som en bestemt numerisk oplysning i den faste sætning. 要用的 består af 要 (“skal; vil”) og 用 (“bruge”) efterfulgt af 的. Her danner 要用的 et attributivt led: “som skal bruges”. 要 skal i denne sammenhæng forstås sammen med 用 som en egenskab ved den fil, der nævnes bagefter; det er ikke alene en selvstændig påstand om en talers fremtidige handling. 的 forbinder beskrivelsen med det efterfølgende substantiv. Mønstret kan genbruges som [beskrivelse] 的 + substantiv, for eksempel 明天要用的书 – “bogen, der skal bruges i morgen”. 文件 er substantivet “fil” eller “dokument”. I den faste oversættelse er den relevante betydning “filen”. Kinesisk har ikke en bestemt artikel svarende til dansk -en; bestemthed fremgår her af sammenhængen og den faste oversættelse. Eksempel: 文件在桌子上。 – “Filen ligger på bordet.” Samlet er strukturen 我 + 需要 + [下一项任务要用的文件]: “jeg har brug for [filen, som skal bruges til den næste opgave]”. Den lange nominalgruppe står efter 需要, og 要用的 beskriver 文件; 下一项任务 angiver, hvilken opgave filen er knyttet til. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har brug for filen til den næste opgave.”

6. 文件在办公桌上。

   Den ligger på skrivebordet.

   文件

   fil; dokument

   在

   befinde sig; være placeret

   办公桌

   skrivebord

   上

   på; oven på

   Uddybende forklaring

   文件 betyder her “fil” eller “dokument”. Den faste oversættelse og den foregående kontekst viser, at det er det allerede omtalte dokument. 文件 ændrer ikke form efter ental/flertal eller grammatisk køn. 在 angiver her, at noget befinder sig et sted. I mønstret X 在 Y 上 svarer det samlet til, at “X er/ligger på Y”; 在 alene betyder ikke “på”, fordi den betydning opstår sammen med stedleddet. 办公桌 betyder “skrivebord”. Det er et sammensat navneord, hvor 办公 knytter bordet til kontorarbejde, og 桌 betyder “bord”. Lær 办公桌 som den samlede betegnelse for et skrivebord. 上 betyder her “på” eller “oven på”. Efter et stedord eller navneord kan det danne et placeringsudtryk, som i 桌上 — “på bordet”. I denne sætning står 办公桌 derfor foran 上 i 办公桌上. Eksempel: 书在桌上。 — “Bogen ligger på bordet.” Her viser 在 placering, mens 桌上 angiver stedet. Hele utterancen er 文件在办公桌上: “Dokumentet ligger på skrivebordet.” 在办公桌上 er placeringsleddet. Kinesisk bruger her ikke en særskilt bøjningsform for “ligger”; placeringen udtrykkes gennem 在 og stedleddet 办公桌上.

7. 我现在可以更专心了。

   Jeg kan bedre koncentrere mig nu.

   我

   jeg

   现在

   nu

   可以

   kan

   更

   mere

   专心

   koncentrere sig

   了

   markerer en ny tilstand

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et første persons pronomen: taleren henviser til sig selv. Formen markerer ikke grammatisk køn eller tal; her viser den faste oversættelse, at taleren omtales som “jeg”. 现在 betyder “nu” og placerer situationen på taletidspunktet. Et genanvendeligt mønster er 现在 + udsagn, for eksempel 我现在很忙。 — “Jeg har travlt nu.” 可以 betyder her “kan” i betydningen at have mulighed eller evne til noget. Det står før det, man kan gøre: 我可以休息。 — “Jeg kan hvile.” Det er ikke selve betydningen “koncentrere sig”; den kommer fra 专心. 更 betyder “mere” og angiver en højere grad. Det modificerer 专心, ikke 可以: 更 + beskrivende ord kan bruges til at sige, at noget gælder i højere grad. For eksempel betyder 今天更冷。 “I dag er det koldere.” 专心 betyder her “at koncentrere sig” eller “at være fokuseret”. Det beskriver en persons fokuserede mentale tilstand og står efter 更, så betydningen bliver “mere fokuseret”. Et eksempel er 请专心听。 — “Lyt koncentreret, tak.” 了 står til sidst og markerer her en ny eller ændret tilstand: det er nu blevet muligt for taleren at være mere fokuseret. Det er ikke i sig selv et dansk datidsmærke; dets virkning afhænger af hele udsagnet. Samlet følger sætningen mønstret subjekt + tidspunkt + mulighed + grad + tilstand + 了: 我 angiver taleren, 现在 angiver nu, 可以 angiver muligheden, og 更专心 angiver en højere grad af koncentration. Derfor betyder hele udsagnet: “Jeg kan bedre koncentrere mig nu.”

8. 那我们就从这份文件开始吧。

   Så lad os begynde med filen.

   那

   så; i så fald

   我们

   vi; os

   就

   så; dermed

   从

   fra; med udgangspunkt i

   这

   denne

   份

   klassifikator for dokumenter

   文件

   fil; dokument

   开始

   begynde; starte

   吧

   lad os; blødgørende forslagspartikel

   Uddybende forklaring

   那 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter forslaget til den foregående situation. Det er et demonstrativt ord, som også kan pege på noget eller introducere en følge i samtalen. I denne sætning betyder det ikke nødvendigvis “den dér” som fysisk afstand. 我们 betyder “vi/os” og omfatter taleren sammen med mindst én anden deltager. Pronomenet ændrer ikke form efter grammatisk køn. Eksempel: 我们开始吧。 — “Lad os begynde.” 就 står her efter subjektet og markerer en direkte eller naturlig følge: “så gør vi …” eller “så kan vi …”. Sammen med 那 gør det overgangen fra situationen til forslaget tydelig. Det er ikke selve hovedverbet og bør ikke oversættes isoleret som et bestemt dansk ord i alle sammenhænge. 从 betyder “fra” og markerer udgangspunktet for en handling. I mønstret 从 X 开始 betyder det “begynde med X” eller mere bogstaveligt “begynde fra X”. Eksempel: 从第一课开始。 — “Begynd med den første lektion.” 这 betyder “denne/dette” og peger på noget, som taleren præsenterer som nært eller aktuelt. Formen har ikke grammatisk køn eller talbøjning; den står her foran klassifikatoren og navneordet i 这份文件. 份 er en klassifikator, der bruges med blandt andet dokumenter, filer, rapporter og andre afgrænsede eksemplarer af skriftligt materiale. I 这份文件 hjælper den med at gøre “denne fil/dette dokument” til en naturlig kinesisk nominalgruppe. Den betyder ikke i sig selv et bestemt antal i den danske oversættelse. 文件 betyder “fil” eller “dokument”. Her er det det materiale, som handlingen tager udgangspunkt i. Ordet kan bruges både om et fysisk dokument og, afhængigt af sammenhængen, en digital fil; den faste oversættelse støtter betydningen “filen”. 开始 betyder “begynde” eller “starte”. Det er her verbet i udtrykket 从这份文件开始: man begynder med den nævnte fil. Kinesiske verber bøjes ikke for person eller tal på samme måde som danske verber, så 开始 kan bruges med 我们 uden en særlig flertalsform. Eksempel: 会议开始了。 — “Mødet er begyndt.” 吧 står til sidst og gør ytringen til et forslag eller en opfordring med en blødere tone. I kombinationen 我们……吧 svarer det ofte til “lad os …”. Det markerer ikke selve handlingens tid. Samlet er mønstret 那 + subjekt + 就 + 从 X + verb + 吧: “Så lad os begynde med X.” Her bliver 那 og 就 overgangen til et forslag, 我们 angiver deltagerne, 从这份文件 angiver udgangspunktet, 开始 angiver handlingen, og 吧 afslutter forslaget. Hele ytringen betyder derfor: “Så lad os begynde med filen.”