At tale om at tegne i fritiden | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 你空闲时做什么？

   Hvad laver du i din fritid?

   你

   du

   空闲时

   når du har fri

   做

   lave; gøre

   什么

   hvad

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er den almindelige andenpersonsform i ental. I modsætning til 您, som er en høflig form, markerer 你 ikke i sig selv høflighed. Flertal udtrykkes normalt med 你们, men den form er ikke brugt her. 空闲时 betyder “når du har fri” eller “i din fritid”. 空闲 betyder “ledig/fri”, og 时 gør udtrykket tidsbestemt: “når …” eller “på det tidspunkt, hvor …”. Mønstret X时 kan genbruges om tidspunktet for en handling, for eksempel 吃饭时 “når man spiser”. 做 er verbet “gøre/lave”. Den viste form ændres ikke efter person eller tal. I denne sætning er den en bred beskrivelse af en aktivitet; den præcise aktivitet spørges der om bagefter. Et almindeligt konkret eksempel er 做饭 “lave mad”, hvor 做 står foran det, man laver. 什么 betyder “hvad”. Det er et spørgeord, der her fungerer som objekt for 做. På kinesisk bliver spørgeordet normalt stående på den plads, hvor svaret ville stå, i stedet for at blive flyttet til begyndelsen. Sammenlign 你做什么？ “Hvad laver du?” med et svar som 我做饭。 “Jeg laver mad.” Hele mønstret er 你 + tidsudtryk + verb + 什么？: “Du, når du har fri, gør/laver hvad?” Kinesisk bruger her ikke en særlig spørgeordsombytning; 什么 bliver efter verbet. Derfor betyder 你空闲时做什么？ samlet: “Hvad laver du i din fritid?”

2. 我喜欢在家画画。

   Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.

   我喜欢

   jeg kan godt lide

   在家

   derhjemme

   画画

   at tegne

   Uddybende forklaring

   我喜欢 betyder her “jeg kan godt lide”. 我 er førstepersonspronomenet “jeg”, og 喜欢 er verbet “at kunne lide”. Mønstret 我喜欢 + noget/handling kan genbruges, når man fortæller om noget, man selv holder af. Eksempel: 我喜欢音乐。 — “Jeg kan godt lide musik.” 在家 betyder “derhjemme”. 在 markerer, at nogen eller noget befinder sig et sted, og 家 betyder “hjem”. Sammen angiver udtrykket stedet for den efterfølgende handling. Det er ikke et separat udsagn om at tage hjem; her beskriver det, hvor tegningen foregår. Eksempel: 我在家学习。 — “Jeg studerer derhjemme.” 画画 betyder her “at tegne”. 画 kan bruges som verbet “at tegne” eller “at male”; gentagelsen 画画 er en almindelig kort verbform, der gør handlingen let og uformel i udtrykket. Den observerede form står ikke i en dansk infinitivform; kinesisk markerer ikke infinitiv med et tilsvarende bøjningsendelse. Eksempel: 她喜欢画画。 — “Hun kan godt lide at tegne.” Sætningen samles som 我喜欢 + 在家 + 画画: “Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.” Førstepersonen 我 er den, der har præferencen, 在家 angiver stedet, og 画画 angiver den handling, præferencen gælder. Mønstret 我喜欢在 + sted + handling kan derfor bruges til at fortælle, hvilken aktivitet man kan lide at udføre et bestemt sted.

3. 听起来是个很放松的爱好。

   Det lyder som en afslappende hobby.

   听起来

   lyder som

   是个

   er en

   放松

   afslappende

   爱好

   hobby

   Uddybende forklaring

   听起来 betyder her “det lyder som” eller “det virker”. Det er et nyttigt mønster: 听起来 + beskrivelse, for eksempel 听起来不错。— “Det lyder godt.” Formen udtrykker en vurdering ud fra det, man hører; den siger ikke nødvendigvis, at taleren selv har prøvet det. 是个 består af 是 “at være” og 个, et almindeligt klassifikatorord, i formen 是个 = 是一个. Her præsenterer det hobbyen som “en hobby”; 个 angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Mønstret 是个 + navneord kan genbruges, for eksempel 这是个好主意。— “Det er en god idé.” 放松 betyder her “afslappende”. Ordet kan også bruges om selve det at slappe af, men i den faste ytring beskriver det 爱好. I 放松的爱好 forbinder 的 beskrivelsen 放松 med navneordet 爱好. Et eksempel er 安静的地方。— “et roligt sted.” 爱好 er navneordet “hobby” eller “interesse”. Det står efter 放松的, så hele gruppen 放松的爱好 betyder “en afslappende hobby”. Et eksempel er 我的爱好是画画。— “Min hobby er at tegne.” Samlet følger ytringen mønstret 听起来 + 是个 + [beskrivelse] + 的 + [navneord]: “Det lyder som en afslappende hobby.” I den givne samtale handler hobbyen om at tegne derhjemme, men selve sætningen beskriver hobbyen som afslappende og siger ikke mere om, hvor ofte eller hvor den udføres.

4. 我通常在笔记本上画小东西。

   Jeg tegner normalt små ting i min notesbog.

   我

   jeg

   通常

   normalt

   在笔记本上

   i min notesbog

   画

   tegne

   小

   lille

   东西

   ting

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et førstepersonspronomen. Det bruges om taleren, uanset talerens køn. Eksempel: 我喜欢茶。— “Jeg kan lide te.” 通常 betyder “normalt” eller “som regel”. Det beskriver, hvor ofte eller hvor typisk noget sker, og står ofte før verbet eller verbgruppen. Eksempel: 我通常喝咖啡。— “Jeg drikker normalt kaffe.” 在笔记本上 er stedudtrykket “i min notesbog” i denne ytring. 在 markerer placering, 笔记本 betyder “notesbog”, og 上 bidrager til stedmønstret med en betydning som “på/ved”. Kinesisk markerer ikke her ejerskabet særskilt; “min” kommer fra den faste danske oversættelse. Mønstret 在 + sted + 上 kan blandt andet bruges om noget, der foregår på en overflade eller et bestemt sted. Eksempel: 她在纸上写字。— “Hun skriver på papir.” 画 betyder her “at tegne”. Formen 画 er den almindelige verbform; kinesiske verber ændrer ikke form efter person eller tal på samme måde som danske verber. Eksempel: 他画房子。— “Han tegner et hus.” 小 betyder “lille”. Det er et beskrivende ord, som står foran det ord, det beskriver. I denne sætning beskriver det 东西, ikke 笔记本. Eksempel: 我有一只小猫。— “Jeg har en lille kat.” 东西 betyder “ting” eller “tingene” i den brede betydning af genstande. Det er et navneord; flertal behøver ikke at blive markeret særskilt, så den præcise mængde må komme fra sammenhængen. Eksempel: 这些东西很有用。— “Disse ting er meget nyttige.” Hele mønstret er 我 + 通常 + 在 + sted + 上 + verb + beskrivelse + navneord. 我通常 angiver taleren og den normale vane, 在笔记本上 angiver, hvor tegningen foregår, og 画小东西 betyder “tegne små ting”. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg tegner normalt små ting i min notesbog.”

5. 你经常练习吗？

   Øver du dig ofte?

   你

   du

   经常

   ofte

   练习

   øve; træne

   吗

   spørgende partikel

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du”. Det er det almindelige pronomen for anden person og skelner ikke i selve formen mellem ental og flertal; den konkrete læsning som én person følger her af den faste danske oversættelse. Eksempel: 你忙吗？ betyder “Har du travlt?” 经常 betyder “ofte” og placeres normalt foran det verbum eller den verbale handling, som hyppigheden gælder. Det beskriver gentagelse, ikke én bestemt igangværende handling. Eksempel: 我经常看书。 betyder “Jeg læser ofte.” 练习 er her et verbum: “øve” eller “træne”. Det kan også bruges som substantiv i andre sammenhænge, men i denne sætning er det selve handlingen, som 你 udfører. Kinesiske verber ændres ikke efter person eller tal, så 练习 har samme form efter 你, 我 eller andre subjekter. Eksempel: 我每天练习。 betyder “Jeg øver mig hver dag.” 吗 er en partikel, der sættes til sidst i en ja-nej-spørgsmålssætning. Den gør udsagnet til et spørgsmål uden at ændre verbets form. Mønstret kan genbruges som subjekt + ... + 吗？, for eksempel 你喜欢茶吗？ — “Kan du lide te?” Sætningen bygges derfor op som 你 (“du”) + 经常 (“ofte”) + 练习 (“øver/træner”) + 吗 (ja-nej-spørgsmål): “Øver du dig ofte?” Den spørger om, hvor hyppigt personen øver sig.

6. 一点点，主要是在我有时间的时候。

   Lidt, mest når jeg har tid.

   一点点

   lidt

   主要

   hovedsageligt

   在 … 的时候

   når …; på det tidspunkt hvor …

   我

   jeg

   有

   have

   时间

   tid

   Uddybende forklaring

   一点点 betyder her “lidt” og står først som et kort svar på, hvor meget der øves. Gentagelsen 点点 gør mængden lille; den faste form 一点点 kan bruges om en lille mængde eller grad. Eksempel: 我喝一点点水。 — “Jeg drikker lidt vand.” 主要 betyder “hovedsageligt” eller “mest”. Det afgrænser ikke alt, der sker, men fremhæver den vigtigste situation eller del. Eksempel: 我主要在家学习。 — “Jeg studerer hovedsageligt hjemme.” 在……的时候 er et tidsmønster: “når …” eller “på det tidspunkt, hvor …”. 在 står før tidsbetingelsen, og 的时候 afslutter den; i denne sætning er de derfor en samlet, diskontinuert konstruktion. Eksempel: 在我有时间的时候，我看书。 — “Når jeg har tid, læser jeg.” 我 betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn. Her er 我 den person, der har tid; hvem denne person er, fremgår af selve ytringen som talerens “jeg”. 有 betyder her “har” i betydningen “råder over” eller “har til rådighed”. Det er ikke en nutidsbøjning af et dansk eller engelsk hjælpeverbum, men den kinesiske verbform 有, som ikke ændres efter person eller tal. Eksempel: 我有时间。 — “Jeg har tid.” 时间 betyder “tid”. Det er et substantiv og kan bruges direkte efter 有 i mønstret 有 + substantiv: 有时间 — “have tid”. Eksempel: 她没有时间。 — “Hun har ikke tid.” Her er 没有 den negative form af “ikke have”; det er ikke den form, der står i den faste ytring. Samlet betyder 一点点 “lidt”, og 主要 gør dette til “mest lidt” eller mere naturligt “lidt, mest når …”. Tidskonstruktionen 在我有时间的时候 betyder “når jeg har tid”: 在 indleder tidsrammen, 我有时间 siger, at taleren har tid, og 的时候 markerer tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Lidt, mest når jeg har tid.”

7. 也许我也可以试试。

   Måske kan jeg også prøve det.

   也许

   måske

   我

   jeg

   也

   også

   可以

   kan

   试试

   prøve

   Uddybende forklaring

   也许 betyder her “måske” og markerer, at taleren vurderer muligheden som usikker. Det er et adverbium og står her før subjektet 我. Et nyttigt mønster er 也许 + sætning: 也许他明天来。 — “Måske kommer han i morgen.” 我 betyder “jeg” og er førstepersons entalspronomenet. Det bruges om taleren selv; flertalsformen er 我们 (“vi”). I denne sætning er 我 den, der muligvis prøver. 也 betyder “også” og føjer denne mulighed til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det står her efter 我, men før verballeddet. 我也想学。 betyder “Jeg vil også gerne lære.” 可以 betyder her “kan” i betydningen “have mulighed eller tilladelse til”. Det står efter subjektet og før handlingen. Det er ikke selve handlingen “prøve”; det angiver, at handlingen er mulig. Et andet nyttigt mønster er 可以 + verbum: 你可以坐这里。 — “Du kan sidde her.” 试试 betyder “prøve” her. Formen består af verbet 试 (“prøve”) gentaget i en kort, uformel verbal reduplikation. 试试 fremstiller forsøget som en afgrænset eller let foreslået afprøvning; det er ikke en almindelig flertalsform og betyder ikke “flere prøver”. Sammenlign 试: “prøve” og 试试: “prøve lige / prøve det af”. I 可以试试 følger handlingen efter mulighedsudtrykket 可以. Samlet giver rækkefølgen 也许 + 我 + 也 + 可以 + 试试 betydningen “Måske kan jeg også prøve det.” 也许 gør muligheden usikker, 我 angiver taleren som den mulige aktør, 也 føjer taleren til en allerede relevant mulighed, 可以 udtrykker mulighed eller tilladelse, og 试试 er den foreslåede handling. Det danske “det” i oversættelsen svarer til det, der skal prøves, selv om det ikke står som et særskilt objekt i den kinesiske sætning.

8. 你可以用我的旧铅笔。

   Du kan bruge min gamle blyant.

   你可以

   du kan

   用

   bruge

   我的

   min

   旧

   gammel

   铅笔

   blyant

   Uddybende forklaring

   你可以 betyder her “du kan”. 你 er et pronomen for “du”, og 可以 er et modalord, som udtrykker mulighed eller tilladelse. I denne sætning står det før handlingen: 你可以 + 用... = “du kan bruge ...”. Eksempel: 我可以走。 — “Jeg kan gå.” Her er 我 “jeg”, mens 可以 stadig står foran verbet. 用 betyder her “bruge” og er det selvstændige handlingsverb. Det står efter modalordet 可以; kinesisk bruger ikke en særlig verbumsendelse efter 可以 for at markere infinitiv eller nutid. Eksempel: 你可以用这个。 — “Du kan bruge dette.” 我的 betyder “min”. 我 er “jeg”, og 的 viser, at det følgende er knyttet til ejeren: 我 + 的 + 铅笔 = “min blyant”. 的 står altså efter ejeren og før det ejede. Eksempel: 这是我的书。 — “Dette er min bog.” 旧 betyder her “gammel” i betydningen ikke ny eller tidligere brugt. Det er et beskrivende ord, som står før substantivet: 旧 + 铅笔 = “gammel blyant”. Det beskriver selve blyanten, ikke ejeren. Som nyttig kontrast betyder 新 “ny”. Eksempel: 我有一支新笔。 — “Jeg har en ny pen.” 铅笔 betyder “blyant”. Det er et substantiv, og i denne sætning står det efter ejerskabet og beskrivelsen: 我的旧铅笔 = “min gamle blyant”. I kinesisk står beskrivende ord normalt foran substantivet, så rækkefølgen her er ejer + 的 + beskrivelse + substantiv. Hele strukturen er 你可以 + 用 + 我的旧铅笔: “du kan bruge min gamle blyant”. 你可以 angiver mulighed eller tilladelse, 用 angiver handlingen, og 我的旧铅笔 angiver det, der bruges. Den naturlige samlede oversættelse er derfor: “Du kan bruge min gamle blyant.”