At tale om læsning i fritiden | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 你在读什么？

   Hvad læser du?

   你

   du

   在读

   er i gang med at læse

   什么

   hvad

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er den person, der læser. Det er et personligt pronomen for anden person ental. I kinesisk ændrer 你 sig ikke efter grammatisk køn; den flertalsform, der bruges om flere personer, er 你们. 在读 udtrykker, at læsningen foregår nu eller er i gang. 读 er grundformen “læse”; 在 står her foran verbet som markør for en igangværende handling. Et eksempel er 我在读书。 — “Jeg er i gang med at læse.” 在 er ikke en del af selve verbet 读, så verbet kan også bruges uden denne markør, når den igangværende betydning ikke skal fremhæves. 什么 betyder “hvad” og spørger til den ting, som handlingen gælder. Det står foran tegnsætningen her, efter verbet 读, fordi spørgsmålet er, hvad personen læser. Et genbrugeligt mønster er 你在读什么？ — “Hvad er du i gang med at læse?” Hele sætningen bygges således op: 你 (“du”) + 在读 (“er i gang med at læse”) + 什么 (“hvad”). Derfor betyder 你在读什么？ “Hvad læser du?” eller mere udfoldet “Hvad er du i gang med at læse?” Tegnet ？ markerer, at det er et spørgsmål.

2. 我在读一本短书。

   Jeg læser en kort bog.

   我

   jeg

   在

   markør for en igangværende handling

   读

   læse

   一本

   én bog-enhed

   短

   kort

   书

   bog

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er talerens førstepersonspronomen. Formen er ikke kønsbøjet; 我们 betyder “vi” og er en separat flertalsform. 在 står før 读 og markerer her, at handlingen er i gang på det relevante tidspunkt. Mønstret 在 + verbum bruges til en igangværende handling. Eksempel: 我在学习。 — “Jeg er i gang med at studere.” 读 betyder her “læse”. Verbet har ikke personbøjning i denne form. I 在读 markerer 在 den igangværende situation, mens 读 angiver selve handlingen. Eksempel: 她在读报纸。 — “Hun er i gang med at læse avisen.” 一本 består af talordet 一 og måleordet 本. Sammen angiver de én bog-enhed; 本 bruges blandt andet med bøger og andre bundne tekster. Talord og måleord står normalt sammen før substantivet: 一本书 — “én bog”. Den danske ubestemte artikel i oversættelsen behøver ikke i sig selv at udtrykke tallet én, men talordet 一 gør det i den kinesiske formulering. 短 betyder her “kort” og beskriver bogens længde eller omfang. Det står foran substantivet i 短书 og ændrer sig ikke efter substantivets køn eller tal. Som kontrast betyder 长 “lang” i passende beskrivelser. 书 betyder “bog”. Det er substantivet i 一本短书, hvor 本 er det relevante måleord for denne type tekst. Substantivet har normalt ikke en obligatorisk flertalsendelse, så dets tal ofte fremgår af sammenhængen; her angiver 一本, at der er tale om én bog-enhed. Sætningen bygges således op: 我 (“jeg”) + 在读 (“er i gang med at læse”) + 一本短书 (“én kort bog”). Hele betydningen er: “Jeg læser en kort bog.”

3. 你喜欢这个故事吗？

   Kan du lide historien?

   你

   du

   喜欢

   kunne lide

   这个

   denne

   故事

   historie

   吗

   gør spørgsmålet til et ja/nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   你 er et pronomen for “du” og står her som den, der har den relevante præference. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn; andre former som 我 (“jeg”) og 他/她 (“han/hun”) angiver andre personer. 喜欢 er et verbum, der betyder “kunne lide” eller “holde af”. Formen er ikke bøjet efter personen i denne sætning: 你喜欢, 我喜欢 og 他们喜欢 bruger alle 喜欢. Eksempel: 我喜欢茶。 — “Jeg kan lide te.” 这个 betyder “denne/dette” om noget, der præsenteres som nært eller aktuelt. Det består af 这 (“denne/dette”) og 个, et almindeligt måleord, som bruges sammen med mange tællelige navneord. Eksempel: 这个问题很简单。 — “Dette spørgsmål er meget enkelt.” 故事 er et navneord, der betyder “historie” eller “fortælling”. Det kan stå efter 这个 i mønsteret 这个 + navneord: 这个故事 — “denne historie”. 吗 er en spørgepartikel, der sættes til sidst for at gøre en fremsættende sætning til et ja/nej-spørgsmål. Kernen 你喜欢这个故事 betyder “Du kan lide denne historie”; med 吗 bliver den til et spørgsmål uden ændring af ordstillingen. Det samme mønster ses i 你喜欢茶吗？ — “Kan du lide te?” Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + verbum + demonstrativ + navneord + 吗: 你 + 喜欢 + 这个故事 + 吗. Den betyder derfor “Kan du lide denne historie?”

4. 很容易看懂。

   Den er nem at følge.

   容易

   nemt

   看懂

   forstå ved at se eller læse

   Uddybende forklaring

   容易 betyder her, at noget er nemt at gøre eller forstå. Ordet er et adjektiv og kan bruges i mønsteret 很容易 + verballed: 很容易学 betyder «nemt at lære». Det modsatte er 难 «svært». I denne sætning er 很 en gradmarkør foran 容易; i kinesiske adjektiviske udsagn bruges den ofte til at danne en naturlig beskrivelse, så den faste danske oversættelse bliver «nem». 看懂 betyder her «forstå ved at se eller læse». Det er en resultatforbindelse: 看 «se/læse» beskriver handlingen, og 懂 «forstå» viser resultatet. Mønsteret verb + 懂 kan derfor bruges, når man vil sige, at man forstår det, man ser eller læser. Det adskiller sig fra kun 看, som kan betyde «se» eller «læse» uden at sige, om man forstod det. Eksempel: 我看懂了。 — «Jeg forstod det, jeg læste.» Samlet står 很容易 foran 看懂: noget er nemt at forstå ved at se eller læse det. Kinesisk udelader her subjektet, som den faste danske oversættelse gengiver med «den»: «Den er nem at følge.»

5. 你平时在哪里看书？

   Hvor plejer du at læse?

   你

   du

   平时

   normalt; til daglig

   在哪里

   hvor

   看书

   læse

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du”. Det er et personligt pronomen for den person, der tiltales. Et nyttigt eksempel er 你看书。 — “Du læser.” 平时 betyder “til daglig” eller “normalt” og angiver, hvad der plejer at ske, ikke nødvendigvis hvad der sker lige nu. Det står ofte foran verbet eller verbgruppen. Eksempel: 我平时在家学习。 — “Jeg studerer normalt derhjemme.” 在哪里 betyder “hvor” i spørgsmålet om et sted. I denne sætning danner 在 sammen med 哪里 mønstret 在哪里 — “hvor”. 哪里 er selve spørgeordet for sted; 在 markerer, at der spørges om, hvor en handling foregår. Eksempel: 你在哪里工作？ — “Hvor arbejder du?” 看书 betyder her “læse”. 看 kan i andre sammenhænge også betyde at se eller kigge, men sammen med 书 får det betydningen “læse en bog eller bøger”. 书 betyder “bog/bøger”; kinesisk markerer ikke automatisk flertal på dette ord. Eksempel: 她晚上看书。 — “Hun læser om aftenen.” Hele spørgsmålet følger mønstret 你 + 平时 + 在哪里 + 看书？: “Hvor plejer du at læse?” 平时 spørger til den sædvanlige situation, 在哪里 spørger til stedet, og 看书 angiver aktiviteten. Kinesisk bruger ikke en særlig verbumsform for nutid eller vane her; tids- og vaneoplysningerne kommer blandt andet fra 平时.

6. 我通常在家里的安静房间里看书。

   Jeg læser normalt i et stille rum derhjemme.

   我

   jeg

   通常

   normalt

   在 … 里

   i …

   家里

   hjemme / i hjemmet

   安静

   stille

   房间

   værelse / rum

   看

   læse / se på

   书

   bog / bøger

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er førstepersonspronomenet for taleren. Formen ændrer sig ikke efter køn eller tal i denne brug. Eksempel: 我是学生。 — “Jeg er studerende.” 通常 betyder “normalt” eller “som regel”. Det er et frekvensadverbium og står her efter subjektet 我, før resten af udsagnet. Eksempel: 我通常早起。 — “Jeg står normalt tidligt op.” 在 … 里 er en genbrugelig stedkonstruktion: 在 markerer stedet, og 里 betyder “inde i” eller “i”. Her står stedleddet 家里的安静房间 mellem de to dele, før handlingen 看书. Eksempel: 我在办公室里工作。 — “Jeg arbejder på kontoret.” 家里 betyder “hjemme” eller “i hjemmet”. I den observerede form indgår det i 家里的, hvor 的 forbinder dette stedudtryk med det følgende navneord. Her får 家里的安静房间 betydningen “det stille rum derhjemme”. 安静 betyder “stille” eller “roligt” og beskriver her 房间. Det står direkte foran navneordet. Eksempel: 这是一个安静的地方。 — “Dette er et stille sted.” Her forbinder 的 også beskrivelsen med navneordet. 房间 betyder “værelse” eller “rum”. I 安静房间 er det hovednavneordet, mens 安静 beskriver det. Eksempel: 房间里有一张桌子。 — “Der er et bord i værelset.” 看 betyder i denne sammenhæng “læse”. Verbet kan også betyde “se på” i andre sammenhænge, så 书 gør læsebetydningen tydelig her. Eksempel: 她看报纸。 — “Hun læser avisen.” 书 betyder “bog” eller “bøger”. I 看书 er det objektet for 看, og kombinationen betyder “læse”. Den kinesiske formulering angiver ikke et bestemt antal bøger. Eksempel: 这本书很有意思。 — “Denne bog er meget interessant.” Samlet er strukturen 我 + 通常 + 在 + sted + 里 + 看 + 书: “Jeg læser normalt i …”. 家里的安静房间 betyder “det stille rum derhjemme”, og 在 ... 里 placerer læsehandlingen dér. Derfor bliver hele udsagnet: “Jeg læser normalt i et stille rum derhjemme.”

7. 听起来很安静。

   Det lyder roligt.

   听起来

   lyde; virke

   安静

   rolig; stille

   Uddybende forklaring

   听起来 betyder her “lyde” eller “virke ud fra det, man hører”. 听 betyder “lytte/høre”, mens 起来 efter et verbum kan danne mønstret V起来, som beskriver det indtryk eller den vurdering, der opstår: 看起来 = “se ud til”, 听起来 = “lyde”. Her er 听起来 ikke en opfordring til at lytte, men en beskrivelse af et hørligt indtryk. Eksempel: 这个主意听起来不错。 — “Den idé lyder god.” 安静 betyder her “rolig” eller “stille”, altså uden meget lyd eller uro. Det er et beskrivende ord, der kan stå efter 很: 很安静 = “meget rolig/stille”. I kinesisk fungerer 很 ofte som gradmarkør mellem subjektet og et beskrivende ord; det behøver ikke udtrykke stærk følelsesmæssig betoning. Eksempel: 图书馆很安静。 — “Biblioteket er meget stille.” Samlet består 听起来 af et hørligt indtryk, og 很安静 beskriver dette indtryk som stille/roligt. Derfor betyder 听起来很安静。 “Det lyder roligt.”

8. 这能帮助我享受空闲时间。

   Det hjælper mig med at nyde min fritid.

   这

   dette

   能

   kan

   帮助

   hjælpe

   我

   mig

   享受

   nyde

   空闲时间

   fritid

   Uddybende forklaring

   这 betyder her “dette” eller “det” og fungerer som subjekt: noget, der allerede er identificerbart i situationen, kan omtales med 这. Formen bruges typisk om noget nærværende eller netop nævnt; den præcise reference er ikke fastslået af sætningen alene. 能 står foran et verbum og angiver mulighed eller evne: “kan være i stand til at …” eller “kan …”. Her knytter det sig til 帮助, så betydningen er, at dette kan hjælpe. Et nært beslægtet, men ikke identisk, ord er 可以, som ofte bruges om tilladelse eller mulighed; valget afhænger af den konkrete funktion og kontekst. 帮助 er verbet “at hjælpe”. I denne sætning tager det først 我 som den person, der modtager hjælpen, og derefter 享受 som den handling, hjælpen gør mulig. En genbrugelig model er A 帮助 B 做 C — “A hjælper B med at gøre C”. Eksempel: 这帮助他学习。 — “Dette hjælper ham med at lære.” 我 betyder “mig” i denne placering. Det er første persons entalspronomen og står her som den, der modtager hjælpen. Som subjekt bruges samme form ofte også for “jeg”; funktionen bestemmes af placeringen og konstruktionen, ikke af en særskilt kasusform. 享受 betyder “at nyde” eller “at få glæde af” og er her et verbum efter 帮助. Det tager 空闲时间 som objekt: det er fritiden, der nydes. Eksempel: 我享受音乐。 — “Jeg nyder musik.” 空闲时间 er et navneordsudtryk for “fritid” eller “ledig tid”. 空闲 beskriver, at tiden er fri eller ubundet, mens 时间 betyder “tid”; sammen udgør de den relevante nominale enhed. Eksempel: 我在空闲时间阅读。 — “Jeg læser i min fritid.” Samlet følger sætningen mønsteret 这 + 能 + 帮助 + 我 + 享受 + 空闲时间: “Dette kan hjælpe mig med at nyde min fritid.” 这 er subjektet, 能 markerer mulighed eller evne, 帮助 angiver hjælperelationen, og 我 samt 享受空闲时间 angiver henholdsvis modtageren og den handling, hjælpen vedrører.