Tjekke en liste | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我们看看清单。

   Lad os se på listen.

   我们

   vi; lad os

   看看

   tage et kig

   清单

   liste

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “lad os” og er et pronomen i første person flertal. Det omfatter taleren og mindst én anden person; den præcise afgrænsning af gruppen fremgår ikke af sætningen. I kinesisk står dette pronomen ofte foran en handling for at foreslå, at gruppen gør den sammen. 看看 bygger på verbet 看, “se” eller “kigge”. Gentagelsen af verbet gør handlingen let, kort eller uformelt foreslået; her giver den naturligt betydningen “tage et kig”. Den skal ikke forstås som to separate kig. Et nyttigt mønster er 看看 + genstand, for eksempel 看看照片 — “tage et kig på billedet”. 清单 er et substantiv, der betyder “liste”, her den liste, som der skal kigges på. Som andre kinesiske substantiver får det ikke i sig selv en bestemtheds- eller flertalsendelse; antal og bestemthed udtrykkes gennem konteksten eller andre ord, når det er nødvendigt. Sammen bliver 我们 + 看看 + 清单 til et forslag: “Lad os tage et kig på listen.” 我们 angiver, hvem der skal gøre det, 看看 angiver den foreslåede handling, og 清单 angiver, hvad handlingen gælder. Formen er kort og naturlig i en uformel samtale.

2. 我这里有清单。

   Jeg har den her.

   我

   jeg

   这里

   her

   有

   have; har

   清单

   liste

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Det står som den, der har eller præsenterer noget. Eksempel: 我有书。 — “Jeg har en bog.” 这里 betyder “her” og angiver stedet nær taleren. Det er et stedsudtryk, ikke en del af pronomenet 我. Eksempel: 书在这里。 — “Bogen er her.” 有 betyder her “har” og udtrykker, at nogen råder over eller har noget til stede. I kinesisk bruges 有 også i eksistenskonstruktioner; i denne sætning er det 我, der har 清单. Eksempel: 这里有水。 — “Der er vand her.” 清单 betyder “liste”, her den liste, som den danske oversættelse omtaler som “den”. Det er et navneord, der kan bruges om en opregning eller oversigt. I den foregående kontekst er det netop listen, der ses på. Sætningen følger mønstret 我 + 这里 + 有 + 清单: “Jeg + her + har + liste.” Naturligt samlet bliver betydningen “Jeg har listen her.” 这里 placerer listen hos eller nær taleren, mens 有 angiver, at taleren har den. Selve kinesisk har ikke et bestemt kendeord svarende til det danske “den”; bestemthed i den faste oversættelse kommer her af konteksten, hvor listen allerede er identificeret.

3. 杯子准备好了吗？

   Er kopperne klare?

   杯子

   kop; glas

   准备好

   være klar; være gjort klar

   了

   nu opnået tilstand

   吗

   ja/nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   杯子 betyder her “kopperne”. Det er et tælleligt navneord: 杯 er “kop/glas” som beholder, og 子 er en del af det faste ord 杯子. Kinesisk markerer ikke automatisk flertal på dette navneord; flertalsbetydningen kommer her af den faste oversættelse og konteksten. Eksempel: 一个杯子 = “én kop”, mens 几个杯子 = “flere kopper”. 准备好 betyder “være klar” eller “være gjort klar”. 准备 betyder “forberede”, og 好 angiver, at forberedelsen er nået til et ønsket resultat; tilsammen beskriver de altså en opnået klar tilstand. Eksempel: 饭准备好了吗？ = “Er maden klar?” 了 står her efter den beskrivende del og markerer en ny eller opnået tilstand: noget er nu blevet klart. Det er ikke i sig selv et almindeligt ord for “fortid”; betydningen afhænger af konstruktionen. Sammenlign 准备好了吗？ “Er det klart nu?” med 准备好 “være klar/gøre klar” uden dette spørgsmålspartikel. 吗 står til sidst og gør hele ytringen til et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve ordets betydning, men beder om en bekræftelse eller afkræftelse. Et mønster er Subjekt + ... + 吗？, for eksempel 你准备好了吗？ = “Er du klar?” Samlet er strukturen 杯子 + 准备好 + 了 + 吗？: “kopperne” er det, der vurderes, 准备好 beskriver deres klarhed, 了 fremhæver den nu opnåede tilstand, og 吗 gør hele udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Derfor bliver den naturlige betydning: “Er kopperne klare?”

4. 我把它们都洗了。

   Jeg vaskede dem alle sammen.

   我把

   jeg ... med det berørte objekt fremhævet

   它们

   dem

   都

   alle sammen

   洗

   vaske

   了

   afsluttet handling

   Uddybende forklaring

   我把 består af 我, førstepersonspronomenet “jeg”, og 把, som indleder en konstruktion, hvor objektet placeres før verbet for at fremhæve, hvad der bliver behandlet. Mønstret er 主语 + 把 + objekt + verb: 我把杯子洗了 betyder for eksempel “Jeg vaskede koppen/kopperne”. 我 ændrer ikke form efter køn eller tal. 它们 er et tredjepersonspronomen i flertal: “dem” eller “de ting”. I den givne kontekst kan det forstås som de ting, der omtales i forbindelse med at blive gjort klar; pronomenet angiver ikke selv et bestemt substantiv. 它们 bruges om ikke-menneskelige eller ikke-personligt omtalte ting i flertal. Et entalsmodstykke er 它 “den/det”. 都 betyder “alle sammen” og viser, at udsagnet gælder hele den relevante gruppe, ikke kun nogle af tingene. Sammen med et flertalsobjekt står det typisk efter objektet: 我把它们都洗了 betyder “Jeg vaskede dem alle sammen”. 洗 er verbet “vaske”. Formen har ingen person- eller talbøjning i mandarin; den samme verbform kan bruges med forskellige subjekter. For eksempel: 我洗杯子。 — “Jeg vasker koppen/kopperne.” 了 står efter verbet og markerer her, at vaskehandlingen fremstilles som afsluttet. Det er ikke i sig selv en direkte ækvivalent til dansk datid; i denne sætning signalerer det, at handlingen er gennemført. 我洗了杯子。 betyder “Jeg vaskede koppen/kopperne.” I rækkefølgen 我 + 把 + 它们 + 都 + 洗 + 了 placeres objektet 它们 efter 把, 都 angiver hele gruppen, og 洗了 angiver den afsluttede behandling. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vaskede dem alle sammen.”

5. 还缺什么吗？

   Mangler der noget?

   还

   stadig; endnu

   缺

   mangle

   什么

   hvad

   吗

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   还 betyder her “stadig” eller “endnu” og viser, at manglen fortsat gælder på dette tidspunkt. Det står foran 缺. Det kan også bruges i andre tidslige betydninger, men her markerer det fortsættelse. 缺 betyder “mangle” eller “ikke have nok af”. Det er grundformen og fungerer her som verbet i spørgsmålet. Et genanvendeligt mønster er 缺 + noget: 我缺钱。 — “Jeg mangler penge.” I en konstatering som 我们还缺一把勺子。 betyder det, at “vi stadig mangler en ske”. 什么 betyder “hvad” og spørger efter den ting, der mangler. I mønstret 缺什么 står spørgeordet på den plads, hvor svaret ellers ville stå: 你缺什么？ — “Hvad mangler du?” 吗 er en spørgende partikel, der sættes til sidst for at gøre udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Her står den efter hele spørgsmålet 还缺什么; den betyder ikke selv “hvad”. Samlet er strukturen 还 + 缺 + 什么 + 吗: “stadig/nu mangle hvad?” På naturligt dansk bliver det “Mangler der stadig noget?” eller kort “Mangler der noget?” Spørgsmålet undersøger, om der fortsat er noget, der ikke er til stede eller ikke er nok af, uden at angive den manglende ting på forhånd.

6. 我们还缺一把勺子。

   Vi mangler stadig en ske.

   我们

   vi

   还

   stadig

   缺

   mangle

   一把

   én

   勺子

   ske

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi” og er subjektet for det, der mangler. Det er et pronomen for første person flertal; det kan bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden. Førsteperson ental er 我 (“jeg”), mens 你们 betyder “I” som anden person flertal. Eksempel: 我们去。 — “Vi tager af sted.” 还 betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter: skeen mangler fortsat. Det står før verbet 缺. Det kan også have andre funktioner i kinesisk, men i denne sætning er fortsættelsesbetydningen den relevante. Eksempel: 他还在家。 — “Han er stadig hjemme.” 缺 betyder “mangle” eller “ikke have nok af”. Her beskriver det, at en ske ikke er til rådighed; formen ændres ikke efter person eller tal. Eksempel: 我们缺时间。 — “Vi mangler tid.” 一把 består af talordet 一 (“én”) og måleordet 把. Kinesisk bruger normalt et måleord mellem talord og tællelige substantiver. 把 bruges blandt andet med ting, man kan holde i hånden eller gribe om, og passer derfor til 勺子 i denne sætning. Her angiver 一 én ske, ikke blot en ubestemt artikel. Eksempel: 两把伞 — “to paraplyer”; 把 står også efter talordet 两. 勺子 betyder “ske”. Det er substantivet, som 一把 tæller. 子 er her en del af det almindelige ord 勺子, så man skal ikke analysere det som et selvstændigt måleord i denne brug. Eksempel: 这是一把勺子。 — “Dette er en ske.” Sætningen bygges således op: 我们 (“vi”) + 还 (“stadig”) + 缺 (“mangler”) + 一把勺子 (“én ske”). Hele betydningen er derfor: “Vi mangler stadig en ske.”

7. 我可以再拿一把勺子。

   Jeg kan hente en ske mere.

   我可以

   jeg kan

   再

   igen; en mere

   拿

   hente; tage

   一把

   én

   勺子

   ske

   Uddybende forklaring

   我可以 betyder her “jeg kan”. 我 er et førstepersonspronomen; i denne sætning er det ental, som den faste oversættelse “jeg” viser, men formen selv ændrer sig ikke for tal. 可以 er et modalverbum, der her udtrykker mulighed eller evne: “kan”. Det er ikke selve handlingen; handlingen kommer bagefter. Et genanvendeligt mønster er 主语 + 可以 + 动词, for eksempel: 我可以等。 — “Jeg kan vente.” 再 står før handlingen og betyder her “igen” eller, med en genstand, “en mere”. I denne sætning gør det klart, at der skal hentes yderligere en ske. Det betegner altså noget ekstra i forhold til det allerede relevante antal. Eksempel: 再来一杯茶。 — “En kop te mere, tak.” 拿 er verbet “tage” eller “hente”. Med den efterfølgende genstand får det her betydningen “hente en ske”. Grundformen er allerede 拿; kinesiske verber ændrer ikke form efter person eller tal på samme måde som mange europæiske verber. Eksempel: 我拿书。 — “Jeg henter bogen.” 一把 består af 一, “én”, og måleordet 把. 把 bruges blandt andet med ting, som kan holdes i hånden eller har et håndtag; det er derfor passende sammen med 勺子 i denne sætning. 一 angiver her ét eksemplar, mens 把 angiver måleenheden. I kinesisk står et måleord normalt mellem talordet og substantivet: 一把椅子 — “én stol”. 勺子 er substantivet “ske”. 勺子 er den fulde almindelige form for “ske” her; 子 skal ikke behandles som et selvstændigt dansk-lignende ord i denne brug. Eksempel: 这是一把勺子。 — “Det her er en ske.” Samlet bygges sætningen sådan op: 我可以 (“jeg kan”) + 再 (“en mere/igen”) + 拿 (“hente”) + 一把勺子 (“én ske”). Den faste betydning er derfor: “Jeg kan hente en ske mere.”

8. 那桌子就摆好了。

   Så er bordet dækket.

   那

   det dér

   桌子

   bord

   就

   så; dermed

   摆好了

   er dækket / er gjort klar

   Uddybende forklaring

   那 betyder her “det dér” og er et demonstrativt ord. Det peger på et bestemt, men ikke nødvendigvis nærværende, bord; den danske oversættelse gør det bestemt med “bordet”. Demonstrativer kan skelne mellem nærhed, for eksempel 这 “denne/det her” over for 那 “den dér/det dér”. 桌子 betyder “bord”. Det er et navneord; 子 er her en del af det almindelige ord og skal ikke behandles som et selvstændigt dansk betydningselement. Kinesisk bruger ikke en bestemt artikel svarende til “et” eller “det”; bestemthed fremgår ofte af sammenhængen, som i den faste oversættelse her. 就 forbinder situationen med en hurtig eller naturlig følge: “så”, “dermed” eller “så er det …”. Her markerer det, at bordet er klar som følge af den relevante handling eller situation. Et genanvendeligt mønster er A，就B = “så/dermed B”, men den præcise relation afhænger af sammenhængen. 摆好了 beskriver, at noget er blevet stillet eller arrangeret færdigt og nu er i orden. 摆 er grundformen “stille, placere, arrangere”, mens 好 fungerer som resultatskomplement: det angiver, at handlingen er udført med det ønskede resultat. 了 markerer her den nye eller afsluttede tilstand, ikke en dansk bøjningsendelse på 桌子. Eksempel: 书摆好了。 — “Bøgerne er lagt på plads.” Her viser 摆好 igen, at placeringen er blevet færdig med et passende resultat. Et andet almindeligt resultatsskomplement er 完, som betyder, at en handling er afsluttet, men ikke nødvendigvis, at resultatet er ordnet eller klart. Samlet bliver 那桌子 “det bord” eller naturligt på dansk “bordet”, 就 giver følgen “så”, og 摆好了 siger, at bordet er blevet arrangeret færdigt og nu står klar. Derfor bliver hele ytringen: “Så er bordet dækket.”