Beslut den næste opgave | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我们现在应该做什么？

   Hvad skal vi gøre nu?

   我们

   vi

   现在

   nu

   应该

   bør; skal

   做

   gøre

   什么

   hvad

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi”. Det er pronomenet 我 (“jeg”) med 们, som markerer en flertalsgruppe for personlige pronominer; formen angiver ikke køn. Et nyttigt mønster er 我们 + verbum, for eksempel 我们开始 — “vi begynder”. 现在 betyder “nu” og placeres ofte før det, der sker: 我们现在开始 — “vi begynder nu”. Det er et tidsudtryk og ændrer ikke form. 应该 udtrykker, at noget bør eller skal gøres ud fra en forventning, anbefaling eller passende fremgangsmåde. Det står før verbet: 应该 + verbum. I denne sætning gælder det handlingen 做, ikke selve tidspunktet. Et eksempel er 我们应该休息 — “vi bør hvile”. 做 betyder “gøre” eller “lave” og er her grundformen efter modalverbet 应该. Kinesiske verber bøjes ikke efter person eller tal på denne måde, så 做 kan bruges efter både 我, 我们 og andre subjekter. Eksempel: 做什么？ — “Hvad skal man gøre?” 什么 betyder “hvad”. Det står her efter 做 som objekt i et spørgsmål: 做什么 — “gøre hvad?” Det har ingen bøjningsform for tal eller køn. Mønstret kan genbruges i 你看什么？ — “Hvad ser du på?” Samlet består spørgsmålet af 我们 (“vi”) + 现在 (“nu”) + 应该 (“bør/skal”) + 做什么 (“gøre hvad”). Derfor betyder 我们现在应该做什么？ “Hvad skal vi gøre nu?” Spørgsmålet søger den passende næste handling for gruppen på det aktuelle tidspunkt.

2. 我们先从这份短清单开始吧。

   Lad os begynde med den korte liste.

   我们先

   lad os først

   从

   fra

   这份

   denne

   短

   kort

   清单

   liste

   开始

   begynde

   吧

   forslagsdannende partikel

   Uddybende forklaring

   我们先 kombinerer 我们 (“vi/os”) med 先 (“først”). 先 står her før handlingen og angiver, at denne handling kommer først i rækkefølgen. Kinesiske verber bøjes ikke for person eller tal, så 开始 har samme form efter andre subjekter. Eksempel: 我们先吃饭。 — “Lad os spise først.” 从 markerer udgangspunktet i mønstret 从 X 开始: “begynde med/fra X”. Det er ikke selve ordet for “begynde”, men viser, hvad begyndelsen tager udgangspunkt i. Eksempel: 从第一页开始。 — “Begynd med den første side.” 这份 består af 这 (“denne”) og klassifikatoren 份. 份 bruges blandt andet med dokumenter, lister og andre afgrænsede tekst- eller informationsenheder. 这 peger her på den bestemte enhed, der omtales som “denne”; det behøver ikke betyde en fysisk placering på talerens side. Klassifikatoren ændrer ikke betydningen til et bestemt antal. 短 betyder her “kort” og står foran det navneord, det beskriver. Kinesiske beskrivende ord ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. Sammenlign 短清单 (“kort liste”) med 长清单 (“lang liste”): 长 er den relevante modsætning i denne sammenhæng. 清单 er et navneord for en liste eller oversigt over punkter. I den faste sætning er det den liste, som handlingen tager udgangspunkt i. Eksempel: 这是购物清单。 — “Dette er en indkøbsliste.” 开始 er et verbum, der betyder “begynde” eller “starte”. Det kan bruges om en aktivitet, der sættes i gang, og i mønstret 从 X 开始 om det sted eller punkt, man begynder med. Eksempel: 会议开始了。 — “Mødet er begyndt.” 了 i dette eksempel er ikke en del af formen 开始; det markerer her, at situationen er indtrådt. 吧 er en sætningspartikel, der gør udsagnet til et forslag eller en blød opfordring. Her arbejder den sammen med 我们 og 先 om betydningen “lad os først …”. Den er ikke selve verbet og betyder ikke alene “lad os”. Hele mønstret er 我们先从 X 开始吧: “Lad os først begynde med X.” Her er X udfyldt af 这份短清单 — “denne korte liste”. Derfor bliver den samlede betydning: “Lad os begynde med den korte liste.”

3. 我们要不要在查看文件前把它做完？

   Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?

   我们

   vi

   要不要

   skal ... eller ej?

   查看

   gennemgå

   文件

   fil

   前

   før

   把它做完

   gøre det færdigt

   Uddybende forklaring

   我们 betyder her “vi” og er første persons flertal: taleren inkluderer mindst én anden person. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. Et nyttigt modstykke er 我 (“jeg”), når taleren ikke inkluderer andre. 要不要 er et almindeligt kinesisk enten-eller-spørgsmønster: 要 (“ville/skulle”) efterfølges af den negerede form 不要 (“ikke ville/skulle”). Sammen spørger det, om man vil gøre noget eller ej. Det er ikke nødvendigt at oversætte det som et stærkt krav; her passer det med det danske “skal vi ...?”. I 查看文件前 betyder 查看 “gennemgå” eller “se nærmere på”. Det er et sammensat verbum, der ofte bruges om at undersøge eller kontrollere noget, for eksempel: 请查看邮件。 — “Gennemgå venligst e-mailen.” 文件 betyder “fil” eller “dokument”, afhængigt af sammenhængen. I den faste oversættelse er betydningen “fil”. Som tælleligt substantiv kan det for eksempel stå i 一个文件 — “en fil”; 一个 angiver her én konkret fil, fordi tallet faktisk er udtrykt. 前 betyder “før” og står her efter handlingen eller tidsudtrykket i mønstret 在 X 前: “før X”. Derfor angiver 在查看文件前 tidspunktet “før vi gennemgår filen”. 查看 er selve handlingen, mens 文件 er det, der bliver gennemgået. 把它做完 bruger 把 til at sætte objektet foran verbet, så resultatet af handlingen bliver fremhævet. 它 er et tredjepersonspronomen for en ikke-menneskelig ting; den faste tekst og oversættelsen angiver ikke præcist, hvilken ting det er. 做 betyder “gøre”, og 完 er et resultatkomplement, der viser, at handlingen bliver afsluttet. Mønstret 把 + objekt + verb + 完 kan genbruges, når man vil sige, at man får noget gjort færdigt, for eksempel: 把报告写完 — “skrive rapporten færdig.” Samlet betyder 我们要不要 “skal vi ...?”, 把它做完 “gøre den færdig”, og 在查看文件前 “før vi gennemgår filen”. Hele spørgsmålet er derfor: “Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?”

4. 如果我们分开做，就能很快做完。

   Vi kan hurtigt blive færdige, hvis vi deler arbejdet.

   如果

   hvis

   我们

   vi

   分开

   hver for sig

   做

   gøre

   就能

   så kan

   很快

   hurtigt

   做完

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   如果 indleder en betingelse og svarer her til “hvis”. En meget nyttig kinesisk ramme er 如果……，就……: første del angiver betingelsen, og 就 markerer resultatet. Eksempel: 如果你有时间，就来吧。 — “Hvis du har tid, så kom.” 我们 betyder “vi” og omfatter taleren sammen med mindst én anden. Formen angiver ikke grammatisk køn. Eksempel: 我们明天见。 — “Vi ses i morgen.” 分开 betyder her “hver for sig” eller “adskilt”. I 分开做 beskriver det måden at gøre noget på: man gør det separat i stedet for samlet. I denne sammenhæng passer det med den danske oversættelses idé om at dele arbejdet. Eksempel: 我们分开坐。 — “Vi sidder hver for sig.” 做 er grundformen “gøre” eller “lave”. Kinesiske verber bøjes ikke efter person eller tal, så 做 kan bruges med både 我, 我们 og andre subjekter. Eksempel: 我们一起做。 — “Vi gør det sammen.” 就能 kombinerer resultatmarkøren 就 med 能, som betyder “kunne” i betydningen at have mulighed eller kapacitet til noget. Her viser 就, at evnen til at blive færdig følger af betingelsen. Eksempel: 这样做就能成功。 — “Hvis man gør sådan, kan det lykkes.” 很快 betyder “meget hurtigt” eller i denne sætning naturligt bare “hurtigt”. 很 står ofte foran et beskrivende ord og gør graden tydelig; her beskriver hele udtrykket, hvor hurtigt handlingen sker. Eksempel: 他跑得很快。 — “Han løber meget hurtigt.” 做完 består af 做 “gøre/lave” og 完, som fungerer som et resultatkomplement: handlingen bliver udført helt færdig. Det er derfor ikke kun “gøre”, men “gøre færdig”. Eksempel: 我做完作业了。 — “Jeg er færdig med lektierne.” 完 står efter verbet og viser handlingens afsluttede resultat. Hele sætningen følger mønstret 如果 + betingelse， 就 + resultat: 如果我们分开做 betyder “hvis vi gør det hver for sig”, og 就能很快做完 betyder “så kan vi hurtigt blive færdige”. Samlet er meningen: “Vi kan hurtigt blive færdige, hvis vi deler arbejdet.”

5. 那我来做第一部分。

   Så tager jeg den første del.

   那

   så; i så fald

   我来

   jeg tager den / jeg gør det

   做

   gøre; tage sig af

   第一

   første

   部分

   del

   Uddybende forklaring

   那 betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den foregående idé om at dele arbejdet. Det er ikke selve handlingen, men en overgang til beslutningen. 我来 betyder her “så tager jeg den” eller “jeg gør det”. 来 står efter 我 og markerer, at taleren påtager sig den følgende handling; det skal ikke forstås som en fysisk bevægelse “komme”. Mønstret 我来 + verb kan genbruges, for eksempel 我来帮你。 — “Jeg hjælper dig.” Pronomenet 我 betyder “jeg” og ændrer ikke form efter køn eller tal. 做 betyder “gøre” eller “tage sig af” og står efter 我来 som den handling, taleren påtager sig. Det er den grundlæggende verbform; kinesiske verber bøjes ikke for person eller tal. For eksempel 做饭 betyder “lave mad”, hvor 做 får sin præcise betydning fra det, der følger. 第一 betyder “første”. 一 er tallet “én”, mens 第一 danner et ordenstal med betydningen “første”; 第一 er ikke alene en mængdeangivelse i denne sætning. Andre ordenstal dannes på samme måde, for eksempel 第二 “anden”. 部分 betyder “del” eller “sektion”. I 第一部分 betyder det “den første del”. Substantivet ændrer ikke form for bestemthed eller tal, så 第一 viser rækkefølgen, mens 部分 navngiver den del, der skal tages sig af. Samlet består 那我来做第一部分。 af 那 “så” + 我来做 “jeg tager mig af det/gør det” + 第一部分 “den første del”. Den naturlige samlede betydning er derfor “Så tager jeg den første del.”

6. 我来做剩下的部分。

   Jeg tager resten.

   我

   jeg

   来

   tage initiativ til at

   做

   gøre; tage sig af

   剩下的

   det resterende

   部分

   del

   Uddybende forklaring

   我 betyder “jeg” og henviser her til den talende. Formen er den almindelige førstepersonsform; kinesisk markerer ikke grammatisk kasus på dette pronomen. 来 står efter subjektet i mønstret 我来 + verbum. Her betyder det ikke bogstaveligt “komme”, men at taleren tager initiativ og påtager sig den følgende handling: “jeg gør det” eller “lad mig gøre det”. Det er ikke i sig selv en almindelig markør for fremtid. Eksempel: 我来解释。 — “Jeg forklarer det.” 做 er grundformen for “gøre” og kan også betyde “tage sig af” en opgave. I 我来做 er det den handling, som taleren tilbyder eller beslutter at udføre. Eksempel: 你休息，我来做。 — “Du hviler, jeg gør det.” 剩下的 betyder her “det resterende”. 剩下 betyder “blive tilbage” eller “være tilbage”, og 的 gør udtrykket foran det efterfølgende substantiv beskrivende: noget, der er tilbage. Det er ikke nødvendigvis selve formen 剩下, der bøjes for tal eller køn. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Sammen med 剩下的 bliver 剩下的部分 “den resterende del”. 部分 er et selvstændigt substantiv; det er ikke en del af betydningen af 剩下的 alene. Sætningen bygges således op: 我 identificerer den, der handler, 来做 angiver, at denne person tager initiativ til at udføre handlingen, og 剩下的部分 angiver opgaven. Hele betydningen er derfor: “Jeg tager den resterende del.” I den givne sammenhæng står den resterende del i modsætning til den første del, men sætningen siger ikke mere om, hvordan eller hvornår arbejdet bliver udført.

7. 然后我们可以看看不清楚的地方。

   Bagefter kan vi gennemgå det, der er uklart.

   然后

   bagefter; derefter

   我们可以

   vi kan

   看看

   se nærmere på; gennemgå

   不清楚的

   uklare; ikke klare

   地方

   steder; dele

   Uddybende forklaring

   然后 betyder her “bagefter” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere. Det er et tidsadverbium, som ofte står først i sætningen. Et nyttigt mønster er 然后 + handling: 然后我打开文件。 — “Derefter åbner jeg filen.” 我们可以 betyder “vi kan”. 我们 er pronomenet “vi”, og 可以 udtrykker her mulighed for at udføre den følgende handling. Sammen kan de bruges som subjekt + 可以 + handling, for eksempel 我们可以开始。 — “Vi kan begynde.” Her står 可以 før den handling, det gælder for. 看看 bygger på verbet 看, “se” eller “kigge”. Gentagelsen af verbet afgrænser ofte handlingen som kort eller let: “kigge lidt på” eller “se nærmere på”. Det er ikke en fortidsform. 看 kan også bruges uden gentagelse, for eksempel 我看文件。 — “Jeg ser på filen.” I den faste sætning kombineres 可以 og 看看, så betydningen bliver “kan se nærmere på” eller “kan gennemgå”. 不清楚的 beskriver noget, der ikke er klart. 清楚 betyder “klar” eller “tydelig”, og 不 gør betydningen negativ: “ikke klar”. 的 gør udtrykket foran sig til et beskrivende led for et efterfølgende substantiv. Mønstret er beskrivelse + 的 + substantiv, som i 不清楚的问题 — “det uklare spørgsmål”. I den faste sætning er 不清楚的 ikke selve substantivet; det beskriver 地方. 地方 betyder grundlæggende “sted”, men kan også betyde en del, et punkt eller et aspekt af noget. Her betyder det den eller de dele, som 不清楚的 beskriver; derfor bliver 不清楚的地方 “det, der er uklart” eller “de uklare dele”. 地方 er et substantiv og fungerer her som hovedordet i denne beskrivende konstruktion. Et andet eksempel er 这个地方很重要。 — “Dette punkt er meget vigtigt.” Samlet følger sætningen mønstret 然后 + subjekt + 可以 + kort verbhandling + beskrivende led + substantiv: 然后我们可以看看不清楚的地方。 betyder “Bagefter kan vi gennemgå det, der er uklart.” 然后 placerer handlingen bagefter, 我们可以 angiver mulighed, 看看 gør “se” til en let eller afgrænset handling, og 不清楚的地方 betegner de dele, som ikke er klare.

8. 清单做完后，我会打开文件。

   Jeg åbner filen, når listen er færdig.

   清单

   liste

   做完后

   efter at være færdig

   我会

   jeg vil / jeg kommer til at

   打开

   åbne

   文件

   fil

   Uddybende forklaring

   清单 betyder her «liste». Det er et navneord for en oversigt over ting, der skal huskes eller gøres. Et almindeligt eksempel er 购物清单 — «indkøbsliste». 做完后 betyder «efter at være færdig». 做 er grundformen «gøre/lave», 完 viser, at handlingen er afsluttet, og 后 betyder «efter» og placerer det følgende tidspunkt efter afslutningen. Mønstret [handling]+完后 kan genbruges: 吃完后再走 — «gå først, når du har spist færdig». Her er det selve handlingen 做, der afsluttes; 完 er ikke et selvstændigt udsagn om, hvad der bliver gjort. 我会 betyder «jeg vil / jeg kommer til at». 我 er første persons entalspronomen «jeg». 会 står her efter subjektet og angiver en forventet eller planlagt fremtidig handling. Det ændrer ikke selve verbet efter sig. For eksempel betyder 我会回来 «jeg kommer tilbage». 打开 betyder «åbne». Det er et verbum, der beskriver, at noget lukkes op eller gøres tilgængeligt. 打开 kan stå direkte foran det, der åbnes, som i 打开门 — «åbne døren». Det er ikke det samme som 关, «lukke». 文件 betyder «fil». Det er et navneord, der ofte bruges om en digital fil eller et dokument. I kombinationen 打开文件 er filen det, der åbnes. Et eksempel er 保存文件 — «gemme filen». Hele udsagnet bygges sådan op: 清单做完后 angiver betingelsen eller tidspunktet «når listen er færdig»; 我会 angiver, at taleren vil gøre noget; og 打开文件 er handlingen «åbne filen». Samlet betyder sætningen derfor: «Jeg åbner filen, når listen er færdig.»