At forklare et grammatikmønster | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 你能再解释一下这个语法模式吗？

   Kan du forklare dette grammatikmønster igen?

   你能

   kan du

   再

   igen

   解释

   forklare

   一下

   lidt; kortvarigt

   这个

   dette

   语法模式

   grammatikmønster

   吗

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   你能 betyder her “kan du”. 你 er andenpersonspronomenet “du”, og 能 er et modalverbum, der udtrykker mulighed eller evne. I en genanvendelig spørgestruktur står 你能 + verbum ...吗？ for “kan du ...?”. Eksempel: 你能帮我吗？ — “Kan du hjælpe mig?” 再 betyder her “igen” eller “endnu en gang”. Det står før handlingen og viser, at forklaringen ønskes gentaget. Det er ikke det samme som 又, som ofte bruges om noget, der allerede er sket igen, eller som gentages i en konstateret situation. 解释 betyder “forklare”. Det er et verbum, som kan tage det, der skal forklares, direkte bagefter: 解释问题 betyder “forklare problemet”. I denne sætning er det handlingen, som modalverbet 能 gør til noget, der spørges om mulighed for. 一下 står efter verbet 解释. Her gør det anmodningen kortere og mere afdæmpet; det skal ikke nødvendigvis forstås som en præcis tidsangivelse “i et øjeblik”. Mønstret verbum + 一下 kan bruges i venlige, uformelle anmodninger, for eksempel 看一下 — “kig lige”. 这个 betyder “dette” eller “denne”. 这 peger på noget nærværende eller aktuelt, mens 个 er et almindeligt måleord, der bruges sammen med mange navneord. Sammen står de foran navneordet i 这个语法模式; formen 这个 angiver ikke i sig selv, hvem eller hvad der konkret peges på uden for den givne tekst. 语法模式 betyder “grammatikmønster”. 语法 betyder “grammatik”, og 模式 betyder “mønster” eller “model”; som sammensætning betegner de et mønster i grammatikken. Navneordet står efter 这个, sådan at 这个 + navneord danner betydningen “dette ...”. 吗 er en spørgepartikel, der står til sidst i en ja-nej-spørgsmålssætning. Den ændrer ikke selve verbets tid eller person; den markerer, at hele udsagnet skal forstås som et spørgsmål. Den kan derfor føjes til et udsagn, for eksempel 你能解释吗？ — “Kan du forklare det?” Hele sætningen bygges således op: 你能 (“kan du”) + 再解释一下 (“forklare igen, på en kort eller afdæmpet måde”) + 这个语法模式 (“dette grammatikmønster”) + 吗 (ja-nej-spørgsmål). Den samlede betydning er: “Kan du forklare dette grammatikmønster igen?”

2. 它表示一个动作已经完成了。

   Det viser, at en handling allerede er afsluttet.

   它

   den/det

   表示

   viser; angiver

   一个

   en

   动作

   handling

   已经

   allerede

   完成

   afslutte; gøre færdig

   了

   markerer en afsluttet situation

   Uddybende forklaring

   它 er et tredjepersonspronomen for noget ikke-menneskeligt eller en ikke-personlig størrelse. Her gengives det som “det”, mens den konkrete reference ikke er angivet direkte i den faste sætning. Pronomenet står som subjekt for 表示. 表示 betyder her “at vise/angive”. Det er et verbum, som ofte bruges om, hvad et tegn, en form eller en formulering betyder. En genanvendelig model er A表示B: “A viser/angiver B”. 一个 står foran 动作. 一 plus klassifikatoren 个 danner her en ubestemt nominalgruppe, omtrent “en handling”; det skal ikke alene forstås som en fremhævet optælling. 个 er en almindelig klassifikator, men andre navneord kan kræve andre klassifikatorer. 动作 betyder “handling” eller “bevægelse” og er her navneordet for det, der er afsluttet. Det er ikke den grammatiske aktør i en dansk oversættelse, men den størrelse, som 已经完成了 beskriver. 已经 betyder “allerede”. Adverbiet viser, at afslutningen ligger forud for det relevante tidspunkt eller forventningstidspunkt. Det står her før verballeddet 完成了. 完成 er et verbum med betydningen “afslutte” eller “gøre færdig”. Formen ændres ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber: 完成 kan bruges som den grundlæggende verbform, og tid/aspekt udtrykkes blandt andet med ord som 已经 og partikler som 了. Eksempel: 任务完成了。 — “Opgaven er blevet færdig.” 了 er her en sætningsafsluttende partikel, der markerer en ny eller afsluttet situation. Den er ikke i sig selv en simpel datidsmarkør. Sammen med 已经 i 已经完成了 fremhæver den, at handlingen nu står som allerede afsluttet. Samlet er mønstret 它表示 + en nominalgruppe + 已经 + verb + 了: noget angiver, at en handling allerede er afsluttet. Derfor bliver hele udsagnet: “Det viser, at en handling allerede er afsluttet.”

3. 为什么这个句子里的动词会变化？

   Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?

   为什么

   hvorfor

   这个

   denne/dette

   句子

   sætning

   里的

   i; inde i

   动词

   verb

   会

   vil; kan

   变化

   ændre sig

   Uddybende forklaring

   为什么 spørger om årsagen til noget: “hvorfor”. Det er et spørgeord, som typisk står først i et spørgsmål. Eksempel: 为什么学习？ — “Hvorfor studerer du?” 这个 betyder “denne/dette” og peger på noget bestemt i situationen eller teksten. Her står 这个 foran 句子 og udgør sammen med det et udtryk for “denne sætning”. I moderne standardkinesisk ændrer 这个 sig ikke efter grammatisk køn eller flertal. 句子 betyder “sætning”. Ordet kan også bruges om en sætning som ytring eller grammatisk enhed; her er det den konkrete sætning, der omtales. Eksempel: 这个句子很短。 — “Denne sætning er kort.” 里的 består her af 里, “i/inde i”, efterfulgt af 的, som forbinder den indre placering med det følgende navneord. Sammen med 这个句子 giver det betydningen “i denne sætning”. Mønstret kan genbruges som [sted]里的[ting], altså “det, der er i [stedet]”. 动词 betyder “verb”. Det er navnet på den ordklasse, der typisk udtrykker en handling, begivenhed eller tilstand. Eksempel: “吃” i “吃饭” er et verb; “吃饭” betyder “at spise et måltid”. 会 står her foran 变化 og angiver, at ændringen forventes eller kan forekomme: “vil/kommer til at”. I denne sætning beskriver det ikke alene, at ændringen allerede er sket; det gør spørgsmålet til et spørgsmål om, hvorfor verbet ændrer sig. 会 kan i andre sammenhænge også udtrykke en evne, men den betydning passer ikke bedst her. 变化 betyder “ændre sig” eller “forandre sig”. Det er et selvstændigt verbum, og formen er den samme her som i grundformen; kinesiske verber bøjes ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber. Eksempel: 天气变化很快。 — “Vejret ændrer sig hurtigt.” Samlet er strukturen: 为什么 + 这个句子里的 + 动词 + 会 + 变化？ “Hvorfor ændrer verbet sig i denne sætning?” 为什么 spørger efter årsagen, 这个句子里的 afgrænser, hvilket sted eller hvilken tekstsammenhæng der menes, og 动词 er det, der ifølge spørgsmålet gennemgår ændringen. Konteksten gør emnet til en grammatisk form, der ændrer sig, fordi en handling eller begivenhed er afsluttet.

4. 这个形式会变化，因为这件事已经结束了。

   Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.

   这个

   denne/dette

   形式

   form

   会变化

   ændrer sig

   因为

   fordi

   这件事

   denne begivenhed

   已经

   allerede

   结束

   slutte; afslutte

   Uddybende forklaring

   这个 består af 这 “denne/dette” og klassifikatoren 个. Det peger på en bestemt ting, her 形式, og står foran det navneord, det bestemmer. Mønstret 这个 + navneord kan genbruges, fx 这个问题 — “dette spørgsmål”. 形式 betyder “form” eller “udformning”. I denne sætning er det den form, der ændrer sig; ordet kan også bruges om en form eller struktur i andre sammenhænge. 会变化 består af modalverbet 会 og verbet 变化. 会 står foran et verbum og angiver her, at en ændring finder sted under den angivne betingelse. 变化 er verbet “ændre sig/forandre sig”; det kan også bruges som navneord i andre sammenhænge. Mønstret 会 + verbum er genbrugeligt, fx 天气会变化 — “vejret vil ændre sig”. 因为 indleder årsagen og svarer til “fordi”. Mønstret A，因为 B betyder “A, fordi B”, mens 因为 B，所以 A også kan bruges som “fordi B, derfor A”. Her kommer årsagen efter den påstand, den forklarer. 这件事 betyder “denne begivenhed” eller “denne sag”. 这 betyder “denne/dette”, og 件 er klassifikatoren, der bruges foran blandt andet sager, begivenheder og ting af denne type; 事 betyder “sag” eller “begivenhed”. I eksemplet 这件事很重要 betyder hele udtrykket “denne begivenhed er vigtig”. 已经 betyder “allerede” og markerer, at situationen er realiseret før det relevante tidspunkt. Det står foran det verbum eller den verbgruppe, som det tidsmæssigt afgrænser. Det er ikke selve markøren for datid; kinesisk udtrykker ofte tidsforhold gennem sådanne adverbier og andre aspektsmarkører. 结束 er verbet “slutte” eller “afslutte”. Her er 这件事 den begivenhed, der slutter, så den intransitive læsning “begivenheden slutter” passer. I 我结束工作 betyder det derimod “jeg afslutter arbejdet”, hvor verbet har et objekt. I den fulde form 结束了 markerer 了 desuden, at afslutningen er indtruffet eller at tilstanden er ændret; 了 står ikke inde i ordet 结束. Hele sætningen bygges sådan: 这个形式 er “denne form”, og 会变化 siger, at formen ændrer sig. 因为 indleder årsagen: 这件事已经结束了, “denne begivenhed er allerede afsluttet”. Samlet betyder sætningen derfor: “Formen ændrer sig, fordi begivenheden er afsluttet.”

5. 你能再给我一个例子吗？

   Kan du give mig et andet eksempel?

   你能

   kan du

   再

   endnu en; yderligere

   给

   give

   我

   mig

   一个

   et/en enkelt

   例子

   eksempel

   吗

   markering af ja-ne-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   你能 betyder her “kan du”. 你 er pronomenet “du”, og 能 udtrykker mulighed eller evne. Mønstret 你能 + verbum ...吗？ kan bruges til at spørge, om nogen kan udføre en handling. Eksempel: 你能帮我吗？ — “Kan du hjælpe mig?” 再 betyder her “endnu en” eller “yderligere”. Det viser, at taleren beder om en ekstra forekomst af det, der nævnes bagefter; her et yderligere eksempel. Det behøver ikke betyde, at den samme handling gentages. Eksempel: 请再说一次。 — “Sig det igen, tak.” 给 er verbet “give”. Et nyttigt mønster er 给 + modtager + ting: modtageren kommer efter 给, og tingen, der gives, kommer senere. Her er 我 modtageren, og 一个例子 er det, der gives. 我 betyder “mig” i denne sætning og står som modtager efter 给. Den samme form kan også betyde “jeg”; kinesisk markerer ikke denne forskel med en særskilt kasusform. Rollen forstås ud fra placeringen og funktionen i sætningen. 一个 står foran det tællelige substantiv 例子. 一 er talordet “én”, og 个 er et almindeligt måleord eller klassifikator. Sammen angiver de her ét yderligere eksempel; den danske oversættelses “et” fungerer dog som ubestemt artikel og er ikke i sig selv et talord. 个 er ikke selve substantivet. 例子 er substantivet “eksempel”. Her er det den ting, som taleren beder om at få. Eksempel: 这是一个例子。 — “Dette er et eksempel.” 吗 står til sidst og markerer et ja-ne-spørgsmål. Det gør ikke spørgsmålet til et spørgsmål med et spørgeord som “hvad” eller “hvem”. Eksempel: 你能来吗？ — “Kan du komme?” Sætningen samles således: 你能 spørger, om modtageren har mulighed for at gøre noget; 再给我 angiver, at noget yderligere skal gives til taleren; og 一个例子 angiver ét eksempel som det, der gives. 吗 gør hele udsagnet til spørgsmålet “Kan du give mig et andet eksempel?”

6. 有人在上课前打开了书。

   Nogen åbnede bogen før timen.

   有人

   nogen

   在上课前

   før timen

   打开

   åbne

   书

   bog

   Uddybende forklaring

   有人 betyder her “nogen” eller “en ukendt person”. 有 betyder grundlæggende “findes/har”, mens 有人 er en fast måde at angive, at der findes en ikke nærmere identificeret person, som udfører handlingen. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller personens køn. Eksempel: 有人在门外。 — “Der er nogen uden for døren.” 在上课前 betyder “før timen/før undervisningen”. Mønstret 在 + begivenhed + 前 placerer en handling før den nævnte begivenhed. 上课 betyder “have undervisning” eller “begynde undervisningen” afhængigt af sammenhængen; i denne tidsangivelse er den relevante betydning “timen/undervisningen”. 前 betyder “før/foran” og bruges her til tidslig rækkefølge. Eksempel: 上课前请关手机。 — “Sluk venligst telefonen før timen.” 打开 betyder “åbne” eller “slå op”. Det er et resultatverbum: 开 fungerer her som resultatled og viser, at noget bringes fra lukket til åben tilstand. I den faste sætning står 打开 i formen 打开了; 了 markerer, at den konkrete åbning er afsluttet eller ses som en gennemført begivenhed. Eksempel: 她打开门。 — “Hun åbner døren.” 书 betyder “bog”. Det er et tælleligt navneord; når man vil angive et bestemt antal, bruges normalt et måleord, for eksempel 一本书 — “én bog”. I den faste sætning står 书 uden måleord. Et kinesisk navneord kan dog godt stå uden måleord, når konteksten gør den tilsigtede reference klar; her svarer det til “bogen” i den faste oversættelse. Samlet er rækkefølgen 有人 + 在上课前 + 打开了 + 书: “Nogen åbnede bogen før timen.” 有人 angiver den ukendte aktør, 在上课前 angiver tidspunktet, 打开了 angiver den gennemførte åbning, og 书 er det, der blev åbnet.

7. 这样更容易理解这个模式。

   Det gør mønsteret lettere at forstå.

   这样

   sådan; på denne måde

   更容易

   lettere

   理解

   forstå

   这个

   dette

   模式

   mønster

   Uddybende forklaring

   这样 betyder her “på denne måde” og fungerer som et adverbial, der angiver fremgangsmåden. Det peger på en måde, der er relevant i situationen, uden at selve sætningen specificerer præcis, hvad måden består i. Et genanvendeligt mønster er 这样 + ..., for eksempel: 这样更方便。 — “På denne måde er det mere praktisk.” 更容易 beskriver, at noget er lettere end en underforstået eller tidligere mulighed. 容易 er grundformen “let” eller “nem”, mens 更 placeres foran et adjektiv og betyder “mere”. 更容易 er altså ikke et nyt grundord, men 更 + 容易. Sammenlign 容易 “let” med 更容易 “lettere”. 理解 er verbet “forstå”. Det kan stå direkte foran det, der bliver forstået: 理解问题 — “forstå problemet”. I den faste sætning er 理解 ikke bøjet for person eller tal. 这个 betyder “dette” foran et navneord. 这 er demonstrativet “denne/dette”, og 个 er det almindelige måleord, der bruges mellem demonstrativet og mange tællelige navneord. Her angiver 这个 ikke i sig selv et bestemt antal ud over den ene udpegede ting; det udpeger noget som “dette”. 模式 betyder “mønster” eller “struktur” og er det, der bliver forstået. Som navneord står det efter 这个 i den almindelige rækkefølge 这个 + navneord. Hele strukturen er 这样 + 更 + adjektiv + verb + 这个 + navneord: “På denne måde er det lettere at forstå dette mønster.” 这样 angiver måden, 更容易 vurderer forståelsen som lettere, og 理解这个模式 betyder “forstå dette mønster”. Den danske oversættelse “Det gør mønsteret lettere at forstå” udtrykker samme indhold med en anden sætningsstruktur.

8. 现在试着造一个自己的句子。

   Prøv nu at lave din egen sætning.

   现在

   nu

   试着

   prøve at

   造

   lave eller formulere

   一个

   en

   自己的

   din egen

   句子

   sætning

   Uddybende forklaring

   现在 betyder her "nu" og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også bruges om noget, der sker på nuværende tidspunkt; her fungerer det som tidsangivelse for opfordringen. 试着 betyder "prøv at". 试着 står foran den handling, man forsøger at udføre. Eksempel: 试着说。— "Prøv at sige det." 造 betyder her "lave" eller mere specifikt "formulere". Grundformen er 造. I moderne kinesisk får verbet ikke en særlig tidsbøjning for nutid og datid; tidsforholdet forstås blandt andet ud fra sammenhængen. Her handler 造 om at formulere en sætning, ikke om alle mulige betydninger af det danske "lave". 一个 består af talordet 一 og klassifikatoren 个. Sammen står det foran navneordet 句子 og svarer her til "en sætning". Konstruktionen kan også udtrykke "én", når tallet skal fremhæves, men den danske oversættelse her gør ikke en særlig numerisk kontrast gældende. 个 er en almindelig klassifikator; andre navneord kan bruge andre klassifikatorer. 自己的 betyder her "din egen". 自己 betyder "selv/egen", og 的 forbinder dette led med det følgende navneord. Ifølge den faste oversættelse er ejeren den person, der tiltales: sætningen skal være den taltes egen sætning. Eksempel: 我自己的书 — "min egen bog". Ejerskabsmønsteret kan genbruges som [person] + 自己的 + navneord. 句子 betyder "sætning". Det er et navneord, som normalt ikke ændrer form for ental og flertal; antal kan i stedet vises med fx 一个 eller andre sammenhænge. Eksempel: 这是一个句子。— "Dette er en sætning." Sammen bliver 现在 + 试着造 + 一个自己的句子: "Prøv nu at lave din egen sætning." 现在 angiver tidspunktet, 试着造 betyder "prøv at lave/formulere", og 一个自己的句子 er det, der skal formuleres: "din egen sætning". Punktummet afslutter opfordringen.