At låne en serviet fra en taske | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我可以从你的包里借一张纸巾吗？

   Må jeg låne en serviet fra din taske?

   我可以

   må jeg / jeg kan

   从 … 里

   fra … indeni

   你的包

   din taske

   借

   låne

   一张纸巾

   en serviet

   吗

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   我可以 består af 我 “jeg” og 可以, som her udtrykker tilladelse: “må jeg”. 可以 kan også betyde “kan” i betydningen “have mulighed for”, men den faste danske oversættelse viser, at det her er en høflig anmodning om tilladelse. Eksempel: 我可以进来吗？ — “Må jeg komme ind?” 从 og 里 danner her den adskilte ramme 从……里, “fra indeni …”. 从 angiver udgangspunktet, mens 里 angiver det indre af noget. Eksempel: 从盒子里拿出来。 — “Tag det ud af æsken.” 你的包 betyder “din taske”. 你 er “du”, 的 markerer tilhørsforhold, og 包 er “taske”. 的 kan bruges i mønsteret A的B for “B, som hører til A”: 我的书 betyder “min bog”. Her identificerer 你的 ejeren som den person, der tiltales. 借 betyder “låne” i den betydning, der passer til sætningen: at få noget midlertidigt fra en anden. Det kan også bruges, når subjektet selv låner noget ud eller låner noget fra nogen; retningen må derfor forstås ud fra resten af sætningen. Eksempel: 我想借你的笔。 — “Jeg vil gerne låne din pen.” 一张纸巾 betyder her “en serviet”. 一 er talordet “én”, 张 er måleordet, der bruges med flade eller arkagtige ting, og 纸巾 betyder “papirserviet/papirlommetørklæde”. Mønsteret er 一 + måleord + navneord; 张 står altså ikke som et selvstændigt dansk navneord. Eksempel: 给我一张纸。 — “Giv mig et stykke papir.” 吗 er en partikel, der sættes til sidst i en hel sætning for at gøre den til et ja-nej-spørgsmål. Den har ikke en selvstændig betydning som et almindeligt navneord eller udsagnsord. Uden 吗 ville 我可以从你的包里借一张纸巾 være en konstaterende formulering: “Jeg kan/må låne en serviet fra din taske.” Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + 可以 + 从 + kilde + 里 + 借 + 一 + måleord + ting + 吗: “Må jeg låne en serviet fra din taske?” 可以 gør anmodningen til et spørgsmål om tilladelse, 从你的包里 angiver, hvor servietten tages fra, og 借一张纸巾 angiver den ønskede handling og genstand.

2. 纸巾在侧袋里。

   De ligger i sidelommen.

   纸巾

   serviet

   在 … 里

   i ... / inde i ...

   侧袋

   sidelomme

   Uddybende forklaring

   纸巾 betyder her “serviet”. Det er et navneord for en papirserviet eller et stykke papir til at tørre sig med. Formen angiver ikke i sig selv bestemt eller ubestemt tal; sammenhængen afgør, om man mener én eller flere. I eksemplet 我可以从你的包里借一张纸巾吗？ betyder 一张纸巾 “en serviet”, hvor 张 er måleordet for et fladt stykke papir. 在 bruges til at angive, hvor nogen eller noget befinder sig: A 在 B svarer ofte til “A er i/ved B”. Det beskriver her placering, ikke en handling som “lægge”. Eksempel: 书在桌子上。 — “Bogen er på bordet.” 侧袋 betyder “sidelomme”. 侧 betyder “side” i denne sammensætning, og 袋 betyder “lomme” eller “pose”. Som sammensat navneord står den beskrivende del foran hoveddelen: 侧袋 er altså en lomme på siden. Eksempel: 手机在侧袋里。 — “Telefonen er i sidelommen.” 里 betyder “inde i” og står efter det sted, som noget befinder sig i. Mønstret 在 + sted + 里 bruges om placering inden i et afgrænset rum, for eksempel 在包里 — “i tasken”. 里 kan også udelades i nogle stedudtryk, men her gør det den indre placering tydelig. Hele sætningen følger mønstret 物品 + 在 + sted + 里: 纸巾 er det, der befinder sig et sted, 在 markerer placeringen, og 侧袋里 betyder “inde i sidelommen”. Derfor betyder 纸巾在侧袋里。 “Servietterne er i sidelommen.” Den kinesiske sætning markerer ikke selv flertal; den danske oversættelses flertal følger den givne betydning i konteksten.

3. 我可以打开它吗？

   Må jeg åbne den?

   我可以

   må jeg / kan jeg

   打开

   åbne

   它

   den/det

   吗

   ja/nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   我可以 består af 我 “jeg” og modalverbet 可以. I denne sætning betyder det “må jeg”, fordi spørgsmålet gælder tilladelse. 可以 kan også betyde “kan” om mulighed eller evne, når konteksten handler om, hvad der er muligt. Et nyttigt mønster er 我可以 + verbum + ...吗？ = “Må jeg ...?” 打开 betyder “åbne”. Det er det komplette verbum for handlingen her; 打 alene betyder ikke “åbne” i denne brug. Eksempel: 请打开门。 = “Åbn døren, tak.” 它 er et pronomen for en ikke-menneskelig referent og betyder her “den”. Kinesisk markerer ikke grammatisk køn i dette pronomen. I talt kinesisk udtales de skriftlige former 他, 她 og 它 alle tā; 它 bruges specifikt om ting og dyr i skrift. Her er det den ting, der skal åbnes, som i den faste oversættelse gengives med “den”. 吗 står til sidst og gør en påstand til et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve verbets tid eller person. Sammenlign 你可以打开它。 = “Du må/kan åbne den.” med 你可以打开它吗？ = “Må/kan du åbne den?” Hele sætningen bygges sådan: 我 “jeg” + 可以 “må/kan” + 打开 “åbne” + 它 “den” + afsluttende 吗, som markerer spørgsmålet. Derfor betyder 我可以打开它吗？ “Må jeg åbne den?”

4. 你要不要自己拿一张？

   Vil du hellere selv tage en?

   你

   du

   要不要

   vil ... eller ej?

   自己

   selv

   拿

   tage

   一张

   én enhed

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og står som den, der skal udføre handlingen. Formen ændres ikke efter køn eller tal. Et eksempel er 你拿 = “du tager”. 要不要 er et kinesisk ja/nej-spørgsmønster af typen “vil ... eller ikke?”. 要 betyder her “ville/ønske at”, og 不要 er den negative modpart. Sammen spørger formen, om handlingen ønskes; den bærer ikke i sig selv en bestemt tidsbøjning. Eksempel: 你要不要去？ = “Vil du tage af sted eller ej?” 自己 betyder “selv” eller “på egen hånd” og knytter sig her til den underforståede handling, så personen selv skal tage noget. Det er ikke nødvendigvis et selvstændigt objekt. Eksempel: 我自己做。 = “Jeg gør det selv.” 拿 er et selvstændigt verbum med grundbetydningen “tage” eller “hente”, afhængigt af sammenhængen. Her er den valgte betydning “tage”. Eksempel: 拿书。 = “Tag bogen.” 一张 består af 一 “én” og måleordet 张. 张 bruges blandt andet med flade eller ark-lignende ting, men den konkrete ting er ikke identificeret i den faste sætning. I modsætning til et ubestemt dansk “en” udtrykker 一 her tallet én. Eksempel: 一张纸 = “ét stykke papir”. Samlet følger sætningen mønstret 你 + 要不要 + 自己 + 拿 + 一张: “Vil du selv tage én?” 要不要 gør hele spørgsmålet til et valg om, hvorvidt personen vil udføre handlingen, mens 自己 fremhæver, at personen selv tager den ene enhed. Den faste danske oversættelse gengiver dette som “Vil du hellere selv tage en?”.

5. 你可以打开它。

   Du må åbne den.

   你

   du

   可以

   må; kan

   打开

   åbne

   它

   den

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er det subjekt, som udfører handlingen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal; den samme skriftlige form kan derfor bruges til én person eller flere, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 你可以走。 — “Du må gerne gå.” 可以 står efter subjektet og udtrykker her mulighed eller tilladelse: “må/kan”. Det er et modalord, som står foran den handling, det knytter sig til. Det er ikke selve åbningshandlingen, men viser, at åbning er mulig eller tilladt. Eksempel: 我可以进去吗？ — “Må jeg gå ind?” 打开 betyder “åbne”. Det er den samlede verbale enhed i denne sætning; 打 og 开 skal ikke her behandles som to separate danske handlinger. Efter et modalord som 可以 står verbet i denne grundform uden personbøjning: 你可以打开 betyder “du kan/må åbne”. Eksempel: 请打开门。 — “Åbn venligst døren.” 它 betyder “den” her og fungerer som objekt for 打开. Det er et tredjepersonspronomen, der normalt bruges om noget ikke-menneskeligt; den konkrete genstand er ikke navngivet i selve sætningen, men den danske oversættelse fastlægger den som “den”. Pronomenet står efter verbet, sådan som objektet gør i denne kinesiske sætning. Eksempel: 我看见它了。 — “Jeg har set den.” Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + modalord + verb + objekt: 你 (“du”) + 可以 (“må/kan”) + 打开 (“åbne”) + 它 (“den”). Derfor bliver betydningen: “Du må åbne den.”

6. 我现在有一张了。

   Jeg har en nu.

   我

   jeg

   现在

   nu

   有

   have

   一张

   én genstand med måleordet 张

   了

   ændring til en ny situation

   Uddybende forklaring

   我 betyder “jeg” og fungerer her som subjekt. Kinesiske personlige stedord ændrer ikke form efter kasus eller grammatisk køn. 我 kan derfor bruges som “jeg” uden en særskilt kønsform. 现在 betyder “nu” og angiver tidspunktet. Det står før 有 i den faste sætning, som i det genbrugelige mønster 我现在有…… — “jeg har … nu”. Eksempel: 我现在学习。 — “Jeg studerer nu.” 有 betyder her “have”: taleren har noget. Formen ændrer sig ikke efter person eller tal. I andre sammenhænge kan 有 også beskrive, at noget findes, men her er betydningen besiddelse. Eksempel: 我有书。 — “Jeg har en bog.” 一张 indeholder 一, “én”, og måleordet 张. 张 bruges blandt andet med flade eller udspændte ting som papir, billetter og kort. Her er den nærmere genstand ikke identificeret i den faste sætning. Eksempel: 一张票 — “én billet”. 了 står til sidst og markerer her en ændring til en ny situation: taleren har genstanden nu. Det er ikke alene et dansk datidsmærke. Sammen med 有 viser det, at situationen nu er etableret. Eksempel: 我有票了。 — “Nu har jeg en billet.” Samlet følger sætningen mønstret 我 + 现在 + 有 + 一张 + 了: taleren siger, at vedkommende nu har én genstand, som klassificeres med 张. Det svarer i den faste oversættelse naturligt til “Jeg har en nu.”

7. 你拿完后，请把口袋关上。

   Luk lommen, når du er færdig, tak.

   你

   du

   拿完

   være færdig med at tage

   后

   efter / når

   请

   venligst

   把

   angiver det objekt, der påvirkes

   口袋

   lomme

   关上

   lukke

   Uddybende forklaring

   你 你 betyder “du” her og er subjektet for handlingen. Formen bruges både ved ental og flertal; kinesisk markerer ikke dette på selve pronomenet. Eksempel: 你先走。 — “Du går først.” 拿完 拿 betyder grundlæggende “tage” eller “tage op”. I 拿完 står 完 efter verbet som et resultatkomplement: det markerer, at handlingen er gjort færdig. Det er altså 拿, ikke 你, der får denne tilføjelse. Eksempel: 我看完了。 — “Jeg er færdig med at læse/se den.” Her viser 完, at hele læsehandlingen er afsluttet. 后 后 betyder “efter”. Efter en verbaliseret handling, som i 拿完后, danner det mønsteret V + 完 + 后: “efter at være færdig med at V” eller naturligt på dansk “når man er færdig med at V”. 后 angiver rækkefølgen mellem handlingerne; det gør ikke alene den første handling til datid. Eksempel: 吃完后请洗手。 — “Vask hænder, når du er færdig med at spise.” 请 请 er en høflig opfordring, omtrent “venligst”. Det står her før den efterfølgende handling og gør anmodningen mere høflig. Eksempel: 请坐。 — “Vær venlig at sætte dig.” 把 把 indleder en konstruktion, hvor et bestemt eller identificerbart objekt placeres før verbet, så man fremhæver, hvad der bliver påvirket. Mønsteret er 把 + objekt + verb/resultat. Efter 把 kommer her 口袋, og 关上 angiver den konkrete ændring af objektet. 把 betyder derfor ikke selv “lukke”. Eksempel: 请把门打开。 — “Åbn venligst døren.” 口袋 口袋 betyder “lomme”. I denne sætning er det objektet, der skal bringes i en lukket tilstand. Eksempel: 我的口袋很小。 — “Min lomme er meget lille.” 关上 关 betyder “lukke”. 上 fungerer her som et resultatkomplement: sammen viser 关上, at noget bliver lukket helt eller kommer i lukket position. Det er altså 关, der er verbets grundform, mens 上 tilføjer resultatet. Eksempel: 请关上窗户。 — “Luk venligst vinduet.” Samlet betydning 你拿完后 betyder “når du er færdig med at tage” og angiver tidspunktet for den næste handling. Derefter kommer den høflige opfordring 请把口袋关上: 把 fremhæver 口袋 som det påvirkede objekt, og 关上 betyder, at lommen skal lukkes. Hele ytringen betyder derfor: “Luk lommen, når du er færdig, tak.”

8. 我会小心地把它关上。

   Jeg skal lukke den forsigtigt.

   我会

   jeg vil/skal

   小心地

   forsigtigt

   把

   med objektet fremhævet

   它

   den/det

   关上

   lukke helt

   Uddybende forklaring

   我会 betyder her “jeg vil/skal”: 我 er “jeg”, og 会 står efter subjektet for at udtrykke, at taleren forventer eller vil udføre handlingen. Mønstret 我会 + verballed kan genbruges, f.eks. 我会帮你。 — “Jeg vil hjælpe dig.” 小心地 betyder “forsigtigt”. 地 står efter et beskrivende ord og gør det til en måde-at-gøre-noget-på-markør: 小心地 + verballed = “gøre noget forsigtigt”. Det beskriver her, hvordan lukningen udføres. 把 indleder en konstruktion, hvor objektet placeres før handlingen, så handlingens virkning på objektet fremhæves. Det almindelige mønster er 把 + objekt + verballed, især når handlingen fører til et bestemt resultat eller en ændring af objektet. 把 betyder ikke alene “med”; det er konstruktionens grammatiske markør. 它 er et pronomen for en ikke-menneskelig referent i denne brug og betyder “den/det”. Den konkrete referent er ikke entydigt angivet i de faste tekster, så den bør ikke bestemmes yderligere her. I 把它关上 er 它 objektet, som handlingen skal føre til et lukket resultat. 关上 betyder “lukke helt” eller “lukke, så det bliver lukket”. 关 er den grundlæggende handling “lukke”, mens 上 her fungerer som resultatkomplement: det markerer, at lukningen er gennemført. Sammenlign 关门 — “lukke døren” — med 把门关上 — “luk døren helt/luk døren, så den er lukket”. Samlet er strukturen 我会 + 小心地 + 把 + 它 + 关上: “Jeg vil/skal forsigtigt lukke den helt.” 我会 angiver den planlagte eller forventede handling, 小心地 angiver måden, og 把它关上 viser, at “den” er det objekt, som skal bringes i lukket tilstand.

9. 如果你需要，就随身再带一张纸巾。

   Hav en mere med dig, hvis du får brug for den.

   如果 … 就

   hvis ... så / i så fald

   你

   du

   需要

   have brug for; behøve

   随身

   med sig; på sig

   再

   igen; yderligere

   带

   tage med; bære med

   一张

   ét ark/stykke (måleord for flade ting)

   纸巾

   papirlommetørklæde

   Uddybende forklaring

   如果 og 就 danner her en betinget konstruktion: 如果 A，就 B betyder “hvis A, så B”. 如果你需要 er betingelsen, og 就随身再带一张纸巾 er det foreslåede resultat. 就 står ikke alene som betydningen “så”; det markerer sammenhængen mellem betingelsen og resultatet. 你 betyder “du” og er subjektet for både 需要 og den underforståede handling med 带. Formen ændres ikke efter køn eller tal. 需要 er verbet “have brug for” eller “behøve”. Her er det bøjet neutralt uden synlig tidsmarkering, og det, man har brug for, er udeladt, fordi det kan forstås af sammenhængen. Et genanvendeligt mønster er 我需要…… (“jeg har brug for …”) eller 如果你需要，就…… (“hvis du har brug for det, så …”). 随身 beskriver, at noget bæres eller medbringes på ens person. Sammen med 带 betyder 随身带 “tage med sig” eller “have med sig”, ikke blot at flytte noget fra ét sted til et andet. 再 betyder her “yderligere/en mere”. Det viser, at den foreslåede handling føjer endnu et eksemplar til det, der allerede er til rådighed; det betyder ikke nødvendigvis, at handlingen allerede er blevet gentaget. I andre sammenhænge kan 再 også markere “igen” eller “senere”, men betydningen her er “en mere”. 带 er verbet “tage med” eller “bære med”. Det står efter adverbialet 随身, så 随身带 bliver en nyttig fast kombination. Eksempel: 请带伞。 betyder “Tag en paraply med.” 一张 betyder her “ét ark/stykke”. 一 er det udtrykkelige tal “én”, og 张 er måleordet for flade eller arkformede ting. I 一张纸巾 er det altså 纸巾, der tælles, mens 张 tilpasses denne type genstand; 张 er ikke en del af substantivet. 纸巾 betyder “papirlommetørklæde” eller “serviet” afhængigt af den konkrete genstand og situation. I denne ytring er det det, der skal medbringes. 纸巾 er et substantiv; 一张 foran det angiver ét konkret stykke. Samlet betyder 如果你需要，就随身再带一张纸巾。: “Hvis du får brug for den, så tag et papirlommetørklæde mere med dig.” Betingelsen kommer først, og rådet i resultatleddet er at medbringe yderligere ét stykke. Konstruktionen kan genbruges som 如果你需要，就带…… (“Hvis du får brug for det, så tag … med”).