At få anbefalet en bog på biblioteket | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 你能给学语言的人推荐一本书吗？

   Kan du anbefale en bog til sprogstuderende?

   你能

   kan du

   给

   til; for

   学语言的人

   folk, der lærer sprog

   推荐

   anbefale

   书

   bog

   Uddybende forklaring

   你能 betyder her “kan du”. 你 er pronomenet for “du”, og 能 er et modalverb, der udtrykker mulighed eller evne. Sammen danner de et spørgsmål om, hvorvidt modtageren kan udføre handlingen. Et genbrugeligt mønster er 你能 + verballed吗？, for eksempel: 你能帮我吗？ — “Kan du hjælpe mig?” 给 betyder her “til” eller “for” og markerer den person eller gruppe, som anbefalingen er rettet til. Det kan også bruges i andre konstruktioner, hvor nogen gør noget for nogen: 给朋友写信 — “skrive et brev til en ven”. 学语言的人 betyder “folk, der lærer sprog”. 学 er grundformen “lære” eller “studere”, og 语言 betyder “sprog”. 的人 gør hele beskrivelsen til en betegnelse for personer: bogstaveligt “personer, der lærer sprog”. Mønstret verballed + 的人 kan genbruges, for eksempel 喜欢音乐的人 — “folk, der kan lide musik”. Her identificerer det ikke et bestemt antal personer. 推荐 betyder “anbefale”. Det er et verbum, som kan tage det, der anbefales, som objekt: 推荐一本书 — “anbefale en bog”. Det kan også bruges med en modtager, som i denne sætning, hvor 给学语言的人 angiver, hvem anbefalingen er til. 书 betyder “bog”. I den fulde form 一本书 står 本 som klassifikator for bøger, og 一 sammen med 本 angiver én bog. 一本书 svarer derfor her til “en bog”; 本 er ikke en del af selve substantivet 书. Sætningen bygges op som 你能 + 给学语言的人 + 推荐 + 一本书 + 吗？: “Kan du anbefale en bog til folk, der lærer sprog?” 吗 til sidst gør udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Spørgsmålet bruger altså modalverbet 能 til at spørge om muligheden for handlingen 推荐, mens 给学语言的人 angiver modtageren, og 一本书 det, der anbefales.

2. 你想找简单的故事，还是短文章？

   Leder du efter lette historier eller korte artikler?

   你

   du

   想

   ville gerne

   找

   lede efter

   简单

   enkel

   故事

   historie

   还是

   eller

   短

   kort

   文章

   artikel

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du”. Formen bruges både om én person og, i passende sammenhæng, som høflig eller generel tiltale; flertal markeres særskilt med 你们. Her identificerer den oversættelsen adressaten som “du”, men sætningen angiver ikke yderligere om personen. 想 står foran en handling og betyder her “ville gerne” eller “have lyst til”. Konstruktionen 想 + verbum bruges til at udtrykke et ønske: 我想学中文。 — “Jeg vil gerne lære kinesisk.” Formen 想 kan også betyde “tænke”, men i 想找 er den ønsket om den efterfølgende handling, der er relevant. 找 betyder “lede efter” eller “søge efter”. Det er verbet for selve søgehandlingen; 想找 betyder derfor samlet “vil gerne lede efter”. Det kan også bruges, når man søger en person eller en ting: 我在找书。 — “Jeg leder efter en bog.” 简单 betyder her “enkel” om det, der beskrives. Som beskrivende ord står det før 故事, og 的 forbinder beskrivelsen med navneordet: 简单的故事 — “enkle historier”. 简单 har formen “enkel” her; den ændres ikke efter ental eller flertal på denne måde. 故事 betyder “historie” eller “fortælling”. Kinesisk markerer normalt ikke flertal på selve navneordet, så 故事 kan betyde både “historie” og “historier”; den danske oversættelse gør her betydningen flertal. Eksempel: 我喜欢故事。 — “Jeg kan godt lide historier.” 还是 forbinder de to alternativer i et spørgsmål: A 还是 B？ svarer her til “A eller B?”. Det bruges typisk, når den anden person skal vælge mellem de nævnte muligheder. Det er ikke bare en løs forbindelse af to muligheder, men markerer et alternativspørgsmål. 短 betyder “kort” i længde eller omfang. Her beskriver det 文章 i 短文章, altså “korte artikler”. Et nyttigt modstykke er 长 — “lang”: 长文章 betyder “lange artikler”. 文章 betyder her “artikel” eller en anden skriftlig tekst. I denne sætning er den tilsigtede betydning “artikler”, som vist i oversættelsen. 短 står direkte foran og beskriver tekstens længde eller omfang. Sætningen bygges op som 你 + 想找 + 简单的故事 + 还是 + 短文章？: først adressaten og ønsket om at lede efter noget, derefter det første alternativ “enkle historier”, og til sidst det andet alternativ “korte artikler”. Samlet spørger den: “Leder du efter lette historier eller korte artikler?” Spørgsmålet beder altså om at skelne mellem de to typer tekst.

3. 我想要用简单词语写的短故事。

   Jeg vil gerne have korte historier med enkle ord.

   想要

   gerne ville have

   用

   bruge; med

   简单

   enkel

   词语

   ord; ordvalg

   写的

   skrevet

   短

   kort

   故事

   historie

   Uddybende forklaring

   想要 betyder her “gerne ville have” og står efter subjektet 我 (“jeg”). 想要 kan bruges foran et substantiv: 想要一本书 = “gerne ville have en bog”. Det kan også stå foran en handling: 想要学习 = “gerne ville lære”. Det er stærkere og mere direkte end blot 想 (“have lyst til; tænke”), når ønsket om at få noget er tydeligt. 用 betyder “bruge” eller “med” og viser det middel eller materiale, der bruges. Mønstret 用 + middel + 动词 kan for eksempel ses i 用手机学习, “studere med en telefon”. Her introducerer 用 det, som historien er skrevet med. 简单 betyder her “enkel” eller “let”. Det er et beskrivende ord, som står foran det ord, det beskriver: 简单词语 betyder “enkle ord”. I denne sætning beskriver 简单 ikke historierne direkte, men 词语. 词语 betyder “ord” eller “ordvalg”. Det henviser til de sproglige ord, der bruges i teksten. Det er et substantiv; i kinesisk markeres flertal normalt ikke på formen, så 词语 kan betyde “ord” uden en særskilt flertalsendelse. 写的 består af verbet 写 (“skrive”) og 的. 写 er grundformen “skrive”; 的 gør den foregående beskrivelse attributiv. Mønstret 用 X 写的 + substantiv betyder “et substantiv, der er skrevet med X”. Eksempel: 用中文写的书 = “en bog, der er skrevet på kinesisk”. Her er 写的 altså ikke en bøjet form, der alene betyder “skrevet”; det er konstruktionen 写 + 的, som beskriver 故事. 短 betyder “kort” og beskriver længde eller omfang. Det står foran substantivet i 短故事, “korte historier”. Et nyttigt modsætningspar er 短 “kort” og 长 “lang”; i begge tilfælde står beskrivelsen foran substantivet. 故事 betyder “historie” eller “fortælling” og er sætningens centrale substantiv. 短故事 betyder derfor “korte historier”. Kinesisk har her ingen særskilt flertalsmarkør; flertallet i den danske oversættelse kommer fra den samlede betydning, ikke fra en synlig endelse i 故事. Samlet er strukturen 我 + 想要 + [用简单词语写的短故事]: “Jeg vil gerne have korte historier, der er skrevet med enkle ord.” 用简单词语写的 beskriver 短故事, mens 想要 udtrykker ønsket om at få dem. Situationen er neutralt formuleret og kan genbruges ved at udskifte materialet efter 用 eller substantivet efter den beskrivende konstruktion.

4. 这本书里有容易看懂的故事，还有有用的图片。

   Denne bog har historier, der er lette at forstå, og nyttige billeder.

   这本书里

   i denne bog

   有

   har; der er

   容易看懂

   let at forstå

   故事

   historier

   还有

   og også; derudover er der

   有用

   nyttige

   图片

   billeder

   Uddybende forklaring

   这本书里 betyder her “i denne bog”. 这 peger på noget nær eller aktuelt relevant, 本 er måleordet, der bruges med bøger, og 书 betyder “bog”. 里 markerer det indre eller det område, noget befinder sig i. Samme mønster kan bruges i 这本书里有图片。 — “I denne bog er der billeder.” 有 betyder her, at noget findes eller forekommer i et bestemt sted: “der er” eller, set fra bogens perspektiv, “bogen har”. Det er ikke en personbøjet form; kinesisk ændrer ikke dette verbum efter person eller tal. I 这本书里有…… kommer stedet først, og det, der findes dér, kommer efter 有. 容易看懂 beskriver historierne som lette at forstå ved læsning. 容易 betyder “let”, mens 看懂 består af “læse/se” plus 懂, som viser resultatet: at man forstår det, man læser. Det er derfor mere præcist end blot “let at se”. I 容易看懂的故事 forbinder 的 hele beskrivelsen med substantivet 故事: “historier, der er lette at forstå”. Et genanvendeligt eksempel er 这个故事很容易看懂。 — “Denne historie er let at forstå.” 故事 betyder “historie” eller “fortælling”. Formen ændres ikke for ental og flertal i denne sætning; tallet forstås af sammenhængen. Her står ordet efter 的-beskrivelsen og er det, der er let at forstå. 还有 tilføjer endnu et punkt: “og også” eller “derudover er der”. I denne brug skal 还 forstås additivt, ikke som “stadig”. 有 inde i konstruktionen fastholder betydningen “der er”. Et eksempel er 桌子上还有一本书。 — “Der ligger også en bog på bordet.” 有用 er et beskrivende ord, der betyder “nyttig” eller “nyttigt”. I 有用的图片 står det foran 的, som forbinder beskrivelsen med 图片: “nyttige billeder”. Et eksempel er 这张图片很有用。 — “Dette billede er meget nyttigt.” 图片 betyder “billede” eller “illustration”. Som med 故事 viser formen ikke i sig selv ental eller flertal; her er flertalslæsningen støttet af den danske oversættelse og den samlede opremsning. 图片 er det andet indhold, der introduceres efter 还有. Samlet er strukturen 这本书里有 A，还有 B: “I denne bog er der A, og derudover er der B.” Her er A 容易看懂的故事, altså “historier, der er lette at forstå”, og B er 有用的图片, altså “nyttige billeder”. Hele ytringen betyder derfor: “I denne bog er der historier, der er lette at forstå, og nyttige billeder.”

5. 我今天可以把它带回家吗？

   Må jeg tage den med hjem i dag?

   我

   jeg

   今天

   i dag

   可以

   må

   它

   den

   带回家

   tage med hjem

   吗

   spørgsmålspartikel

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er talerens subjekt. Det er den almindelige førstepersonsform; i kinesisk ændres den ikke efter køn eller grammatisk kasus. Eksempel: 我是学生。 = “Jeg er studerende.” 今天 betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Tidsudtryk står ofte tidligt i kinesisk, som her efter subjektet, men kan også stå først: 今天我可以回家。 = “I dag må jeg tage hjem.” 可以 betyder her “må” i betydningen “have lov til” eller “have mulighed for”. Det står før den handling, som tillades. Det skal ikke forveksles med 会, som ofte udtrykker en tillært evne eller noget, der forventes at ske. Eksempel: 我可以进去吗？ = “Må jeg gå ind?” 它 betyder “den/det” om en ikke-menneskelig referent. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Den konkrete genstand identificeres ikke af selve denne sætning, men den danske oversættelse fastlægger den som “den”. 带回家 betyder her “tage med hjem”. 带 er grundformen for “tage med” eller “bringe”, mens 回家 betyder “vende/tage hjem”; sammen angiver de, at genstanden bringes hjem. Eksempel: 我把书带回家。 = “Jeg tager bogen med hjem.” I konstruktionen 把 + objekt + handling placeres objektet foran handlingen, så handlingens virkning på netop dette objekt fremhæves. Her er 它 objektet, og 带回家 beskriver, hvad der sker med det. Mønstret kan genbruges sådan: 我把钥匙带回家。 = “Jeg tager nøglen med hjem.” Dette eksempel er en ny øvesætning, ikke en oplysning om den oprindelige samtale. 吗 står til sidst og gør udsagnet til et ja-nej-spørgsmål. Den tilføjer ikke selv betydningen “må”; det kommer fra 可以. Sammen danner 可以……吗？ et høfligt spørgsmål om tilladelse eller mulighed. Hele sætningen bygges således: 我 (“jeg”) + 今天 (“i dag”) + 可以 (“må”) + 把它带回家 (“tage den med hjem”, med 它 som det berørte objekt) + 吗 (ja-nej-spørgsmål). Den samlede betydning er: “Må jeg tage den med hjem i dag?”

6. 请在柜台出示你的借书证。

   Vis venligst dit lånerkort ved skranken.

   请

   venligst

   在柜台

   ved skranken

   出示

   fremvise

   你的

   dit

   借书证

   lånerkort

   Uddybende forklaring

   请 står først og gør ytringen til en høflig anmodning: “venligst”. Det er ikke selve handlingen, men markerer, at modtageren bedes udføre den. Et genanvendeligt mønster er 请 + handling, for eksempel 请坐。 — “Vær venlig at sidde.” 在柜台 angiver stedet, hvor handlingen skal foregå: “ved skranken”. 在 bruges her foran et stedled, mens 柜台 betyder “skranke” eller “disk”. Eksempel: 我在柜台等你。 — “Jeg venter på dig ved skranken.” 出示 er verbet “at fremvise” eller “at vise frem”, især et kort eller et dokument. Det er den handling, som anmodningen gælder. Eksempel: 请出示护照。 — “Vis venligst passet.” 你的 betyder “dit” i denne ytring. 你 er “du”, og 的 markerer her ejerskab: 你的 + substantiv = “dit/din/dine ...”. Formen 你的 angiver ikke i sig selv køn eller tal på det ejede ord. Eksempel: 这是你的书。 — “Dette er din bog.” 借书证 betyder “lånerkort”. Det er et sammensat substantiv, hvor 借书 vedrører lån af bøger, og 证 betegner et kort eller dokument, der fungerer som bevis eller identifikation. I den faste ytring er det dette kort, der skal fremvises. Samlet følger ytringen mønstret 请 + 在 + sted + handling + ejerskab + genstand: “Venligst, ved skranken, fremvis dit lånerkort.” På naturligt dansk bliver det: “Vis venligst dit lånerkort ved skranken.”

7. 我现在就借这本书。

   Jeg låner den nu.

   我

   jeg

   现在

   nu

   就

   med det samme

   借

   låne

   这

   denne

   本

   klassifikator for bøger

   书

   bog

   Uddybende forklaring

   我 betyder “jeg” her og er første person ental. Formen bruges af den talende om sig selv; kinesisk verbum og pronomen bøjes ikke efter person på samme måde som danske verber. Eksempel: 我看书。 — “Jeg læser en bog.” 现在 betyder “nu” og angiver tidspunktet. Det står her før handlingen og kan genbruges i mønsteret 我现在…… — “jeg … nu”. Eksempel: 我现在回家。 — “Jeg tager hjem nu.” 就 betyder her, at handlingen sker straks eller uden at vente: “lige nu” eller “med det samme”. Sammen med 现在 forstærker det den umiddelbare timing; 现在 angiver tidspunktet, mens 就 fremhæver, at handlingen sker med det samme. Det er ikke selve verbet 借. 借 betyder her “låne”, altså at jeg tager bogen til låns. Det samme ord kan i andre sammenhænge beskrive at udlåne noget, så deltagerrollerne må forstås ud fra sætningen; her viser den faste oversættelse, at 我 er den, der låner. Eksempel: 我借一本书。 — “Jeg låner en bog.” 这 betyder “denne” eller “dette” og peger på et bestemt eksemplar. Det er et demonstrativ, ikke et personligt pronomen, og det bøjes ikke efter grammatisk køn. 本 er klassifikatoren, der bruges med bøger og andre bundne værker. I mønsteret 这 + 本 + 书 står demonstrativ, klassifikator og substantiv sammen: “denne bog”. Klassifikatoren angiver ikke i sig selv et tal som “én”; dens funktion er at gøre forbindelsen mellem bestemmelsen og substantivet grammatisk naturlig. 书 betyder “bog”. I 这本书 er det substantivet, som 这 bestemmer, mens 本 er klassifikatoren. Et tilsvarende eksempel er 那本书 — “den bog”, hvor 那 betyder “den dér”, og 本 stadig passer til 书. Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + tidspunkt + straks-markør + verbum + demonstrativ + klassifikator + substantiv: 我 + 现在 + 就 + 借 + 这本书. Den betyder derfor “Jeg låner denne bog nu” eller mere naturligt på dansk, som i den faste oversættelse: “Jeg låner den nu.” Sætningen angiver ikke yderligere, hvor længe lånet varer.

8. 读完后再回来，我再给你推荐一本。

   Kom tilbage for en ny anbefaling, når du er færdig med den.

   读完后

   efter at have læst færdig

   再回来

   komme tilbage bagefter

   我

   jeg

   再

   derefter; igen

   给你

   til dig

   推荐

   anbefale

   一本

   en bog

   Uddybende forklaring

   读完后 betyder her “efter at være færdig med at læse”. 读 er grundformen “læse”, og 完 fungerer som resultatkomplement: 读完 viser, at læsningen er afsluttet. 后 gør hele handlingen til et tidspunkt: 读完后 = “efter at have læst færdig”. Her er det den bog, der allerede omtales, som læses færdig. Eksempel: 吃完后我们走。 — “Efter at have spist går vi.” 再回来 betyder her “komme tilbage bagefter”. 回来 angiver bevægelse tilbage mod det relevante udgangspunkt eller den relevante taler; 再 placerer tilbagekomsten efter det tidligere nævnte trin. Eksempel: 明天再回来。 — “Kom tilbage i morgen.” 我 er det eksplicitte subjekt “jeg”. Det er den person, der i den næste del udfører anbefalingen. Kinesisk kan ofte udelade et subjekt, når det er klart, men her står 我 tydeligt. Det andet 再 betyder her “derefter” og markerer, at anbefalingen sker som det næste trin. Det forbindes med 推荐: først læses bogen færdig og vendes tilbage, derefter kommer anbefalingen. Eksempel: 回来再说。 — “Lad os tale om det, når du er tilbage.” 给你 består af 给 “give/til” og 你 “dig”. Før handlingsverbet markerer 给 her modtageren: anbefalingen gives til dig. 你 er den almindelige tiltaleform “du/dig” og ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: 我给你解释。 — “Jeg forklarer det for dig.” 推荐 betyder “anbefale” og bruges som verbum for at foreslå noget, som taleren mener er værd at vælge eller prøve. Det kan tage det anbefalede som objekt, som i 推荐一本书 — “anbefale en bog”. Eksempel: 她推荐这部电影。 — “Hun anbefaler denne film.” 一本 betyder her “en bog”. 一 er talordet for én, og 本 er måleordet, der bruges med bøger og andre værker i bogform. Her står det efterfølgende substantiv ikke udtrykkeligt; 一本 fungerer derfor som en nominal gruppe med betydningen “en bog”. Mønstret er 一 + måleord + substantiv, for eksempel 一本书 — “en bog”. I denne sætning angiver 一本 den bog, der skal anbefales, og sammenhængen gør anbefalingen til en yderligere boganbefaling. Samlet følger sætningen mønstret handling + 后 + 再 + tilbagekomst, subjekt + 再 + 给 + modtager + verbum + objekt: Først læser du den aktuelle bog færdig, kommer tilbage bagefter, og så anbefaler jeg dig en yderligere bog. Det svarer til den faste betydning: “Kom tilbage for en ny anbefaling, når du er færdig med den.”