En ny løberutine | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我开始在下班后慢跑。

   Jeg begyndte at jogge efter arbejde.

   我

   jeg

   开始

   begynde

   下班后

   efter arbejde

   慢跑

   jogge

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er et førstepersonspronomen for taleren. Formen ændres ikke efter køn eller tal i denne brug. Et genanvendeligt mønster er 我 + verbum, for eksempel 我学习。 — “Jeg studerer.” 开始 betyder “begynde”. Her angiver det, at taleren begynder den handling, der følger i sætningen. Kinesisk markerer ikke nødvendigvis fortid med en særskilt bøjning af verbet; her støttes den fortidige læsning af den faste danske oversættelse og sammenhængen. Mønsteret 开始 + handling betyder “begynde at gøre noget”, for eksempel 她开始工作。 — “Hun begynder at arbejde.” 下班后 angiver tidspunktet “efter arbejde”. 下班 betegner, at arbejdstiden slutter eller at man får fri fra arbejde, og 后 betyder “efter” i tidsudtryk. Mønsteret X后 betyder “efter X”, for eksempel 吃饭后散步。 — “Efter måltidet går man en tur.” 慢跑 betyder “jogge” og fungerer her som navnet på den samlede aktivitet. Formen ændres ikke efter person eller tal. Et eksempel er 我每天慢跑。 — “Jeg jogger hver dag.” 在 står foran tidsleddet 下班后 og indleder her tidsrammen for aktiviteten. Det er altså konstruktionen 在 + tidspunkt + handling, ikke 在 alene, der giver betydningen “på/efter et bestemt tidspunkt”. Samlet betyder 我开始在下班后慢跑。 “Jeg begyndte at jogge efter arbejde.” Sætningen består i rækkefølge af taleren (我), begyndelsen (开始), tidsrammen indledt af 在 (在下班后) og aktiviteten (慢跑). Den danske datid “begyndte” kommer ikke fra en særskilt datidsbøjning af 开始 i den kinesiske form; tidsforståelsen følger af sammenhængen og den faste oversættelse.

2. 到目前为止感觉怎么样？

   Hvordan går det indtil videre?

   到目前为止

   indtil videre

   感觉

   føles; opleves

   怎么样

   hvordan?

   Uddybende forklaring

   到目前为止 betyder her “indtil videre” eller “frem til nu”. Det er et tidsudtryk, der afgrænser vurderingen til det, der er sket frem til taletidspunktet. Eksempel: 到目前为止，一切顺利。 — “Indtil videre går alt godt.” 感觉 betyder her “føles” eller “opleves” og fungerer som verbet “at føle/opleve”. Formen ændres ikke for person eller tal i denne konstruktion. Det kan også bruges som substantiv i andre sammenhænge, men her beskriver det en oplevelse. Eksempel: 我感觉很累。 — “Jeg føler mig meget træt.” 怎么样 spørger til, hvordan noget er eller opleves: “hvordan er det?” eller “hvordan går det?”. Det er et spørgsmålsmønster om en vurdering eller oplevelse, ikke nødvendigvis om en bestemt måde at udføre en handling på. Eksempel: 这个方法怎么样？ — “Hvordan er denne metode?” Sammen danner 到目前为止 tidsrammen, 感觉 spørgsmålet om oplevelsen, og 怎么样 selve vurderingen: “Hvordan føles det indtil videre?” I den givne oversættelse bliver det naturligt til: “Hvordan går det indtil videre?” Hele kinesiske spørgsmål er 到目前为止感觉怎么样？.

3. 我的速度很慢，但我在进步。

   Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.

   我的

   min

   速度

   tempo

   很慢

   meget langsomt

   但

   men

   我

   jeg

   在进步

   være i fremgang

   Uddybende forklaring

   我的 betyder her “min”. Det er 我 (“jeg”) med 的, som markerer ejerskab eller tilhørsforhold: 我的速度 = “mit tempo”. 我的 ændrer ikke form efter det, der ejes. 速度 betyder “tempo” eller “hastighed”. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret A 的 速度 (“A's tempo/hastighed”), for eksempel 他的速度很快 = “Hans tempo er hurtigt.” 很慢 betyder her “er meget langsomt”. 慢 er et beskrivende ord med grundformen “langsom”; 很 står foran det og betyder “meget”. I kinesisk kan et beskrivende ord fungere som udsagnsled uden et særskilt ord for “er”. 很快 (“hurtigt”) er en nyttig kontrast til 很慢. 但 betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast. Her sættes det lave tempo op imod den efterfølgende fremgang. 我 betyder “jeg” og er første persons entalspronomen i denne sætning. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. Flertalsformen er 我们 (“vi”), men den ville ændre tallet og derfor ikke udtrykke det samme som her. 在进步 betyder “bliver bedre” eller “gør fremskridt”. 进步 er verbet “at gøre fremskridt / forbedre sig”, og 在 foran verbet viser, at processen er i gang eller foregår på det pågældende tidspunkt. For eksempel 我在学习 = “Jeg er ved at lære.” 在 hører her sammen med den igangværende handling og betyder ikke “i” som stedangivelse. Samlet bygges sætningen sådan: 我的速度 (“mit tempo”) + 很慢 (“er meget langsomt”), derefter 但 (“men”), og så 我在进步 (“jeg er ved at gøre fremskridt / bliver bedre”). Hele betydningen er derfor: “Mit tempo er langsomt, men jeg bliver bedre.”

4. 你有固定的路线吗？

   Har du en fast rute?

   你

   du

   有

   have

   固定

   fast; fastlagt

   路线

   rute

   吗

   markerer et ja/nej-spørgsmål

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er et personligt pronomen for den, der tiltales. Det ændrer ikke form efter køn eller tal i denne sætning. Til sammenligning betyder 我 “jeg”; for eksempel betyder 你喜欢跑步。 “Du kan lide at løbe.” 有 betyder her “have” eller “have til rådighed”. Det står efter subjektet og før det, man har: 我有时间。 betyder “Jeg har tid.” I kinesisk markeres nutid normalt ikke med en særlig verbumsendelse, så 有 har samme form i dette udsagn; det er subjektet og konteksten, der viser, hvem der har noget. 固定 beskriver 路线 som fastlagt eller regelmæssigt valgt. Her fungerer det som en beskrivende form foran et substantiv: 固定的路线 = “en fast rute”. 的 forbinder beskrivelsen med substantivet. 固定 kan også bruges i andre sammenhænge om noget, der er fastgjort eller fastlagt, men her er betydningen “fast/fastlagt”, ikke selve handlingen at fastgøre noget. 路线 betyder “rute” eller “rutevej”. Det er substantivet for den vej eller det forløb, man følger. I 路线 er 路 “vej”, mens hele ordet 路线 betyder “rute”; man bør derfor lære hele ordet som den almindelige betegnelse her. 吗 står til sidst og gør udsagnet til et almindeligt ja/nej-spørgsmål. Mønstret er påstand + 吗, for eksempel 你有时间吗？ — “Har du tid?” 吗 bærer ikke selv betydningen “have” eller “rute”; det ændrer den foregående påstand til et spørgsmål. Samlet er strukturen 你 + 有 + 固定的路线 + 吗？: “Har du en fast rute?” 你 er den, der spørges, 有 angiver at have, og 固定的路线 er det, der eventuelt haves. Den faste oversættelse bruger den naturlige danske ubestemte formulering “en fast rute”; 的 gør den beskrivende forbindelse tydelig på kinesisk.

5. 我通常绕着公园跑。

   Jeg løber som regel rundt i parken.

   我

   jeg

   通常

   som regel

   绕着

   rundt om

   公园

   park

   跑

   løbe

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”, altså taleren selv. Kinesisk 我 markerer ikke grammatisk køn, og formen ændres ikke efter tal; 我们 betyder “vi”, når taleren henviser til sig selv sammen med andre. 通常 betyder “som regel” og viser, at handlingen normalt sker, men ikke nødvendigvis hver gang. Det er et adverbium, som her står før verballeddet. Eksempel: 我通常早上跑。 — “Jeg løber som regel om morgenen.” 绕着 indleder her en konstruktion for bevægelse rundt om noget. 绕 betyder “gå eller bevæge sig rundt om”, og 着 er en partikel, der gør den angivne relation eller bevægelsesretning til den vedvarende ramme for den følgende bevægelse; her fungerer 绕着公园 samlet som en steds- eller bevægelsesangivelse før 跑. Mønstret 绕着 + sted eller genstand + bevægelsesverb kan genbruges. Eksempel: 孩子绕着桌子走。 — “Barnet går rundt om bordet.” 公园 betyder “park” og er et navneord. Her er det det sted eller den afgrænsning, som 绕着 relaterer bevægelsen til. Eksempel: 他们在公园散步。 — “De går en tur i parken.” 跑 betyder “at løbe”. Her står verbet i den almindelige ubøjede form; kinesiske verber ændres ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber. Eksempel: 她跑得很快。 — “Hun løber meget hurtigt.” Samlet bliver 我 “jeg” + 通常 “som regel” + 绕着公园 “rundt om parken” + 跑 “løbe”. I den faste oversættelse gengives den samlede betydning naturligt som: “Jeg løber som regel rundt i parken.”

6. 你正在努力实现什么目标？

   Hvilket mål arbejder du hen imod?

   你正在

   du er i gang med

   努力

   gøre en indsats

   实现

   opnå

   什么

   hvilket

   目标

   mål

   Uddybende forklaring

   你正在 betyder her, at du er i gang med noget nu. 你 er pronomenet “du”, og 正在 markerer en igangværende handling; kinesisk bøjer ikke disse former efter person eller tal. Mønstret 你正在 + verbum kan genbruges, for eksempel: 你正在学习吗？ — “Er du i gang med at studere?” 努力 beskriver, at man gør en målrettet indsats eller arbejder hårdt. Her står det foran 实现 og fungerer som en måde at beskrive handlingen på: man arbejder ihærdigt på at opnå noget. Det er ikke selve målet, men indsatsen for at nå det. For eksempel: 她努力学习。 — “Hun studerer flittigt.” 实现 betyder her “at realisere” eller “at opnå”, især et mål, en plan eller et ønske. Det er et verbum; kinesisk markerer ikke tid ved en ændring af denne form. 实现目标 er et nyttigt mønster for “opnå et mål”. For eksempel: 他实现了自己的目标。 — “Han opnåede sit mål.” Her markerer 了, at situationen ses som gennemført; det er ikke en del af formen 实现. 什么 spørger “hvad” eller “hvilket” og står her foran det navneord, som spørgsmålet gælder. I 什么目标 spørges der derfor efter, hvilket mål det er. Et andet almindeligt mønster er 你想吃什么？ — “Hvad vil du spise?” 目标 betyder “mål” i betydningen noget, man forsøger at nå eller opnå. Det kan bruges om både konkrete og mere abstrakte mål. I denne sætning er det det, som personen forsøger at realisere. Hele strukturen er 你正在 + 努力 + 实现 + 什么目标？: “du er i gang med” + “at gøre en indsats for at” + “opnå” + “hvilket mål”. Derfor bliver den samlede betydning: “Hvilket mål arbejder du hen imod?” Spørgsmålet handler om det mål, som modtageren i øjeblikket gør en indsats for at opnå.

7. 我想不停地慢跑。

   Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.

   我想

   jeg vil gerne

   不停地

   uden at stoppe

   慢跑

   jogge

   Uddybende forklaring

   我想 betyder her «jeg vil gerne» og består af 我 («jeg») plus 想 («ville gerne/ønske at»). 想 står foran den handling, man ønsker at udføre: 我想休息。 — «Jeg vil gerne hvile.» Det er ikke selve verbet for jogging, men et modaliserende ord, der viser talerens ønske. 不停地 betyder «uden at stoppe» eller «vedvarende». 不停 betyder bogstaveligt, at noget ikke stopper, og 地 markerer, at udtrykket fungerer adverbialt foran den følgende handling. Mønstret 不停地 + verb kan derfor genbruges, når en handling fortsætter: 她不停地说话。 — «Hun bliver ved med at tale.» 慢跑 er verbet «at jogge». Det er en sammensat verbal enhed, hvor 慢 angiver et langsomt tempo, og 跑 betyder «at løbe». I denne sætning er 慢跑 handlingen efter ønsket i 我想; det er altså ikke 慢跑, der bøjes for person eller tal. Et eksempel er 我每天慢跑。 — «Jeg jogger hver dag.» Samlet følger sætningen mønstret subjekt + 想 + 不停地 + handling: 我 («jeg») ønsker 慢跑 («at jogge») på en måde, der fortsætter 不停地 («uden at stoppe»). Derfor betyder hele utterancen «Jeg vil gerne jogge uden at stoppe.»

8. 如果你慢慢增加运动量，这是可以实现的。

   Det er realistisk, hvis du trapper langsomt op.

   如果

   hvis

   你

   du

   慢慢

   langsomt; gradvist

   增加

   øge

   运动量

   mængden af motion

   这

   dette; det

   是

   er

   可以

   kan; være muligt

   实现

   realisere; nå

   Uddybende forklaring

   如果 betyder her “hvis” og indleder betingelsen. Mønstret 如果 A，B svarer til “hvis A, så B”; i talesprog kan 如果 undertiden udelades, når betingelsen stadig er tydelig af sammenhængen, men her står det eksplicit først. 你 betyder “du” og er subjektet for handlingen i betingelsen. Pronomenet ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. 慢慢 beskriver måden, handlingen udføres på: gradvist og uden en brat ændring. Det er et adverbium og står her før 增加. Eksempel: 慢慢走。 — “Gå langsomt.” 增加 er verbet “øge” eller “forøge”. Formen ændres ikke efter person eller tal på samme måde som danske verber. Her betyder det, at du gør mængden større; det er ikke selve motionen, der nødvendigvis bliver hurtigere. 运动量 betyder “mængden af motion” eller “motionsmængden”. 运动 betyder motion eller træning, mens 量 betyder mængde i denne sammensætning. Som samlet navneord er 运动量 det, der øges. Eksempel: 我想增加运动量。 — “Jeg vil gerne øge min motionsmængde.” 这 betyder “dette” eller “det” og fungerer her som subjekt i hovedsætningen. Det peger på den sag eller mulighed, der vurderes i hovedsætningen. Den foregående kontekst gør det sandsynligt, at samtalen handler om målet med at jogge uden at stoppe, men formen identificerer ikke mere præcist, hvilket aspekt af situationen der er referenten. 这 har ikke kønsbøjning. 是 betyder “er”. Her står det mellem 这 og udsagnet 可以实现的 og er en del af konstruktionen 这是可以实现的, som vurderer det omtalte som muligt at realisere. 可以 betyder her “kan” eller “være muligt”. Det står foran verbet 实现 og markerer mulighed, ikke en sikker fremtidig handling. Eksempel: 这个目标可以实现。 — “Dette mål kan nås.” 实现 betyder “realisere” eller “nå” et mål, en plan eller et resultat. I 可以实现 er det det omtalte, der kan opnås; derfor kan det naturligt oversættes med “nå” eller “blive realiseret”. Det betyder ikke bare at begynde på en handling. Hele strukturen er 如果你慢慢增加运动量，这是可以实现的。: Betingelsen er, at du gradvist øger din motionsmængde, og hovedsætningen vurderer den relevante sag eller mulighed som mulig at realisere. Den faste danske oversættelse gengiver derfor meningen naturligt som: “Det er realistisk, hvis du trapper langsomt op.”