Genforhandling af en deadline med klare prioriteringer | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 截止日期是明天，但项目范围今天早上扩大了。

   Fristen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges.

   截止日期

   frist

   是

   er

   明天

   i morgen

   但

   men

   项目

   projekt

   范围

   omfang

   今天早上

   i morges

   扩大了

   blev udvidet

   Uddybende forklaring

   截止日期 betyder her “frist” eller “deadline”. Det er et sammensat navneord: 截止 betyder at standse eller skære af ved en grænse, og 日期 betyder dato. I andre sætninger kan 日期 også bruges om en almindelig dato, mens hele 截止日期 specifikt er den dato, hvor noget senest skal være gjort. 是 er et kopulaverbum, der forbinder emnet med en identifikation eller beskrivelse. Her forbinder det 截止日期 med 明天: “fristen er i morgen”. Et genanvendeligt mønster er A 是 B = “A er B”. 明天 betyder “i morgen”. Det er et tidsudtryk og ændrer ikke form efter person eller tal. Sammenlign 今天 “i dag” og 昨天 “i går”. Eksempel: 明天开始。 — “Det begynder i morgen.” 但 betyder “men” og markerer en kontrast mellem de to dele af ytringen. Det kan stå først i den anden del, som her. Eksempel: 我想去，但我没有时间。 — “Jeg vil gerne tage af sted, men jeg har ikke tid.” 项目 betyder “projekt”. Det er et navneord og står her som første del af forbindelsen 项目范围, “projektets omfang”. Kinesisk viser ofte en sådan relation ved at sætte det modificerende navneord foran det navneord, det beskriver, uden en særskilt endelse for ejefald. 范围 betyder “omfang” eller “ramme”. I denne ytring er det projektets omfang, fordi 项目 står foran det. Det kan også bruges om omfanget eller rækkevidden af andre ting, for eksempel 活动范围 = “et aktivitetsområde” eller “omfanget af en aktivitet”. 今天早上 betyder “i morges” eller “i dag tidligt”. 今天 betyder “i dag”, og 早上 betyder “morgen”. Som tidsudtryk står det før den handling, det tidsfæster, her før 扩大了. Eksempel: 今天早上我很忙。 — “Jeg havde travlt i morges.” 扩大了 betyder her “blev udvidet”. Grundformen er 扩大, “at udvide” eller “at gøre større”. Endelsen 了 er en partikel efter verbet; i denne sammenhæng markerer den, at udvidelsen er indtruffet eller afsluttet, ikke en person- eller talbøjning. 扩大 kan bruges både om at udvide noget og om at blive større afhængigt af konstruktionen. Her er 项目范围 det, der blev udvidet. Eksempel: 公司扩大了业务范围。 — “Virksomheden udvidede sit forretningsomfang.” Samlet er strukturen 截止日期 是 明天，但 项目范围 今天早上 扩大了: “Fristen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges.” Første del identificerer fristen som i morgen. 但 forbinder den med den kontrasterende anden del, hvor tidsudtrykket 今天早上 placeres før den allerede indtrufne ændring 扩大了.

2. 客户首先需要哪一部分？

   Hvilken del har kunden brug for først?

   客户

   kunden

   首先

   først

   需要

   have brug for

   哪一

   hvilken

   部分

   del

   Uddybende forklaring

   客户 betyder her “kunden”. Det er et navneord, der kan stå foran et verbum som den, der udfører eller oplever handlingen: 客户需要…… = “kunden har brug for …”. Flertalsbetydning kræver normalt en særskilt markør; selve 客户 angiver ikke alene, om der er én eller flere kunder. 首先 betyder “først” eller “som det første”. Det er et tidsligt rækkefølgeadverbium og står her før 需要 for at markere, at behovet gælder det første trin eller den første prioritet. Et genbrugeligt mønster er 首先 + verbum, for eksempel 首先检查文件。 — “Kontrollér først dokumentet.” 需要 betyder her “have brug for”. Det er verbet i den faste formulering A 需要 B = “A har brug for B”. I kinesisk ændres verbet ikke efter person eller tal: 客户需要 og 他们需要 bruger begge 需要. Det kan også bruges om nødvendighed, men i denne sætning er betydningen et behov for en bestemt del. 哪一 betyder “hvilken” foran et tælleligt eller afgrænset valg. 哪 er spørgsmålsdelen, mens 一 indgår i mønstret 哪一 + navneord, som i 哪一部分 — “hvilken del”. Det er ikke en påstand om tallet én; konstruktionen spørger, hvilken mulighed inden for et sæt der er tale om. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. I 哪一部分 er det navneordet, som 哪一 bestemmer. Et nyttigt mønster er 这部分 = “denne del” og 哪一部分 = “hvilken del”. Her identificerer konteksten ikke selv en mere specifik type del; det næste udsagn giver dog resuméet som den del, kunden har brug for først. Samlet følger sætningen mønstret 客户 + 首先 + 需要 + 哪一部分？: “Kunden har først brug for hvilken del?” På naturligt dansk bliver det: “Hvilken del har kunden brug for først?” Spørgsmålet søger den del, der har første prioritet. I den givne fortsættelse er svaret, at kunden først har brug for resuméet.

3. 客户首先需要摘要，但详细图表可以晚一些。

   Kunden har brug for resuméet først, men de detaljerede diagrammer kan vente.

   客户

   kunde

   首先

   først

   需要

   have brug for

   摘要

   resumé

   但

   men

   详细

   detaljeret

   图表

   diagram

   可以

   kunne; have mulighed for

   晚一些

   lidt senere

   Uddybende forklaring

   客户 betyder her “kunden” og fungerer som den, der har behovet. Kinesiske navneord markeres normalt ikke for bestemthed eller tal, så 客户 kan dække “kunde” eller “kunder”; den faste oversættelse identificerer her kunden som den relevante deltager. Eksempel: 客户来了。 — “Kunden kom.” 首先 er et tids- og rækkefølgeadverbium: “først” eller “som det første”. Det står her før 需要 og fremhæver, hvad kunden har brug for først. Eksempel: 首先检查文件。 — “Kontrollér først dokumentet.” 需要 er verbet “have brug for” og har samme form uanset person og tal. Mønstret X 需要 Y betyder “X har brug for Y”. Eksempel: 我需要帮助。 — “Jeg har brug for hjælp.” 摘要 er et navneord for et “resumé” eller en “sammenfatning”. I denne sætning er det det, kunden har brug for først. Som kinesisk navneord får det ikke en bestemthedsmarkør svarende til dansk resuméet; den bestemte læsning kommer her fra den faste betydning og konteksten. Eksempel: 请先读摘要。 — “Læs venligst resuméet først.” 但 forbinder to udsagn med kontrast og betyder “men”. Det markerer, at det næste behov eller tidspunkt adskiller sig fra det første udsagn. Eksempel: 我想去，但我没有时间。 — “Jeg vil gerne tage af sted, men jeg har ikke tid.” 详细 er et beskrivende ord, der betyder “detaljeret” eller “udførligt”. Det står foran 图表 og beskriver diagrammerne. Kinesiske beskrivende ord står ofte direkte foran det navneord, de modificerer. Eksempel: 详细说明很有用。 — “Den detaljerede forklaring er nyttig.” 图表 betyder “diagram” eller “diagrammer”. Formen ændres ikke for ental og flertal, så oversættelsen “diagrammerne” følger den konkrete sammenhæng, ikke en synlig flertalsendelse i ordet. Eksempel: 图表很清楚。 — “Diagrammet er meget tydeligt.” 可以 udtrykker her mulighed eller tilladelse: noget kan ske på et senere tidspunkt. Det står foran det efterfølgende tidsudtryk og fungerer som et modalverbium. Mønstret 可以 + handling eller tilstand kan ofte oversættes med “kan”. Eksempel: 你可以明天来。 — “Du kan komme i morgen.” 晚一些 betyder “lidt senere”. 晚 angiver et senere tidspunkt, og 一些 gør forskellen moderat: ikke nødvendigvis meget senere. Her beskriver udtrykket tidspunktet for 图表; sammen med 可以 bliver betydningen, at diagrammerne godt kan komme senere. Eksempel: 我们晚一些开始。 — “Vi begynder lidt senere.” Hele opbygningen er 客户 首先 需要 摘要 — “kunden har først brug for resuméet”. 但 skifter derefter til det kontrasterende udsagn 详细 图表 可以 晚一些 — “de detaljerede diagrammer kan vente til lidt senere”. Samlet betyder sætningen: “Kunden har brug for resuméet først, men de detaljerede diagrammer kan vente.”

4. 那就为优先级较低的部分申请短暂延期。

   Så bed om en kort forlængelse af fristen for afsnittene med lavere prioritet.

   那就

   så

   优先级较低

   med lavere prioritet

   部分

   afsnit; del

   申请

   bede om; ansøge om

   短暂

   kortvarig

   延期

   forlængelse; udsættelse

   Uddybende forklaring

   那就 betyder her “så” og knytter forslaget til den allerede nævnte prioritering. Sammen danner de et almindeligt mønster for en konsekvens eller næste handling: 那就 + handling. Den udeladte person bestemmes ikke af selve mønsteret. 优先级较低 beskriver noget, der har lavere prioritet. 优先级 betyder “prioritet”, mens 较低 betyder “lavere” eller “relativt lav”. 较 fungerer her som et sammenlignende adverbium i en forholdsvis skriftlig formulering; sammenligningsgrundlaget behøver ikke blive nævnt. Eksempel: 这个任务的优先级较低。— “Denne opgave har lavere prioritet.” 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Det kan bruges om en del af et dokument, en opgave eller en anden helhed uden at angive delens størrelse. Eksempel: 先完成重要部分。— “Færdiggør først de vigtige dele.” 申请 er et verbum, der betyder “at ansøge om” eller “at anmode om”, typisk gennem en formel eller arbejdsrelateret proces. Her beskriver det selve anmodningen; det siger ikke, at forlængelsen allerede er godkendt. Et nyttigt mønster er 申请 + det, man anmoder om, som i 申请延期 “anmode om en forlængelse”. Eksempel: 我们需要申请批准。— “Vi skal anmode om godkendelse.” 短暂 betyder “kortvarig” eller “kort”. Her begrænser det den ønskede 延期 i varighed. Det står foran det ord, det beskriver: 短暂延期 betyder “en kortvarig forlængelse”. Eksempel: 这是一次短暂的休息。— “Det er en kort pause.” 延期 betyder “forlængelse” eller “udsættelse” af en frist eller tidsplan. I denne sætning er det den ønskede tidsforlængelse, ikke en forlængelse af en fysisk genstand. Sammen med 申请 danner det mønsteret 申请延期: “at anmode om en forlængelse/udsættelse”. Eksempel: 我们申请延期一天。— “Vi anmoder om en forlængelse på én dag.” 为 står foran den nominale gruppe og angiver, hvem eller hvad anmodningen gælder: 为优先级较低的部分 betyder “for de dele med lavere prioritet”. 的 forbinder beskrivelsen 优先级较低 med 部分. 短暂 beskriver 延期. Samlet betyder 那就 + 为优先级较低的部分 + 申请 + 短暂延期: “Så bed om en kort forlængelse af fristen for afsnittene med lavere prioritet.” Hele ytringen er formuleret som en direkte anbefaling eller opfordring. Kinesiske verber ændrer ikke form for person eller tal.

5. 我不想让这听起来像是我没能管理好时间。

   Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke kunne styre min tid.

   我

   jeg

   不想

   vil ikke

   让

   lade; få til

   这

   det; dette

   听起来

   lyde

   像是

   som om

   没能

   kunne ikke

   管理好

   styre godt

   时间

   tid

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og er førstepersonspronomenet. I kinesisk ændrer pronomenet ikke form efter grammatisk køn eller tal på samme måde som nogle europæiske sprog. Et enkelt eksempel er: 我知道 — “Jeg ved det.” 不想 udtrykker, at taleren ikke ønsker noget. 想 betyder her “ville gerne/ønske”, mens 不 negerer det; kombinationen betyder altså “vil ikke” eller “ønsker ikke”, ikke blot en neutral mangel på evne. Mønstret 我不想 + handling kan genbruges, for eksempel 我不想等 — “Jeg vil ikke vente.” 让 er et kausativt verbum: det forbinder en person eller ting med det, som den får en anden ting til at gøre eller blive. Her står 这 efter 让, og 让这听起来... betyder “få dette til at lyde ...”. Det kan bruges i mønstret 让 + objekt + verbum, for eksempel 让他休息 — “Lad ham hvile.” 这 betyder “dette” eller “det”. Her støtter den faste oversættelse læsningen “det”, men selve sætningen specificerer ikke entydigt, hvad 这 henviser til. Formen er et demonstrativt pronomen eller bestemmerelement; den ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. 听起来 betyder “lyde” i betydningen “virke eller fremstå på en bestemt måde for den, der hører det”. 听 er “høre”, og 起来 danner her en kompletionskonstruktion, der beskriver det indtryk, noget giver. Det er derfor ikke kun den fysiske handling at høre, men hvordan noget lyder. Eksempel: 这听起来不错 — “Det lyder godt.” 像是 betyder “som om” eller “virke som”. 像 betyder “ligne/være som”, og 是 betyder “være”; sammen indleder de her en sammenligning eller en tilsyneladende fortolkning. Mønstret 听起来像是 + situation betyder “lyde, som om ...”. 没能 betyder “kunne ikke” i betydningen, at en mulighed eller evne ikke blev realiseret. 能 er grundformen med betydningen “kunne/være i stand til”, mens 没 negerer, at det skete. I denne sætning er den underforståede person i den indskudte del den samme som 我, hvilket også fremgår af den faste oversættelse. Sammenlign 能完成 — “kunne fuldføre” og 没能完成 — “kunne ikke fuldføre.” 管理好 betyder her “styre eller administrere godt”. 管理 er verbet “styre/administrere”, og 好 fungerer efter verbet som resultatkomplement: det viser, at handlingen skulle udføres på en vellykket eller tilfredsstillende måde. 管理 kan derfor stå alene, mens 管理好 fremhæver et godt resultat. Eksempel: 管理好时间 — “styre tiden godt.” 时间 betyder “tid” og er et navneord. Det står som genstand for 管理好, så udtrykket 管理好时间 betyder “styre sin tid godt”. 时间 er ikke i sig selv et possessivt udtryk; hvem tiden tilhører, forstås her gennem den underforståede person i verballeddet og den faste oversættelse. Hele strukturen er 我 + 不想 + 让 + 这 + 听起来 + 像是 + ...: “Jeg vil ikke få dette til at lyde, som om ...”. Den indskudte situation er 没能管理好时间, “ikke kunne styre min tid godt”. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke kunne styre min tid.”

6. 把重点放在质量和你收到的新信息上。

   Formulér det med fokus på kvalitet og de nye oplysninger, du har modtaget.

   把

   markere det berørte objekt

   重点

   fokus; hovedpunkt

   放在

   lægge eller placere på

   质量

   kvalitet

   你收到的

   som du har modtaget

   新

   ny

   信息

   oplysning; information

   上

   på; ved

   Uddybende forklaring

   把 bruges her til at placere det berørte objekt før verbet. I mønsteret 把 + objekt + 放在 ... 上 gør det tydeligt, hvad der skal placeres eller rettes mod noget. 重点 er substantivet “fokus” eller “det vigtigste punkt”. Sammen med 把 og 放在 indgår det i mønsteret 把重点放在X上: “lægge fokus på X”. 放在 betyder “lægge eller placere på”. 放 er verbet “lægge/placere”, og 在 angiver stedet eller målet for placeringen. I denne ytring bruges det overført om at rette fokus mod noget. 质量 er substantivet “kvalitet”. Eksempel: 我们需要提高质量。 — “Vi skal forbedre kvaliteten.” 你收到的 betyder her “som du har modtaget”. 你 er “du”, 收到 er verbet “modtage”, og 的 afslutter en beskrivende ledsætning, der står foran det substantiv, den beskriver. 收到 består af 收 “modtage” og 到, som fremhæver, at modtagelsen er nået frem. Eksempel: 我收到的消息很重要。 — “Beskeden, jeg har modtaget, er vigtig.” 新 er et beskrivende ord med betydningen “ny”. Det beskriver 信息, så 新信息 betyder “nye oplysninger” eller “ny information”. Det modsatte ord 旧 kan i relevante sammenhænge betyde “gammel” eller “tidligere”. 信息 er substantivet “information” eller “oplysning”. Kinesisk markerer ikke nødvendigvis ental eller flertal på denne form; her gengiver den danske oversættelse det som “de nye oplysninger”. 上 betyder her “på” eller “ved” og står efter det, som fokus rettes mod. I mønsteret 把重点放在X上 er 上 en del af den samlede måde at udtrykke “lægge fokus på X” på. Hele ytringen følger mønsteret 把 + 重点 + 放在 + A 和 B + 上: “Læg fokus på A og B.” Her er A 质量 (“kvalitet”), og B 你收到的新信息 (“de nye oplysninger, du har modtaget”). Den samlede betydning er: “Formulér det med fokus på kvalitet og de nye oplysninger, du har modtaget.”

7. 我可以说我明天交付摘要，第二天再交付图表。

   Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.

   我可以

   jeg kan

   说

   sige

   明天

   i morgen

   交付

   aflevere

   摘要

   resumé

   第二天

   dagen efter

   再

   derefter igen

   图表

   diagrammer

   Uddybende forklaring

   我可以 betyder her “jeg kan”. 我 er første persons entalspronomen, altså talerens “jeg”. 可以 udtrykker her mulighed eller evne og står foran den handling, der er mulig: 我可以 + verb. Eksempel: 我可以帮你。 — “Jeg kan hjælpe dig.” 说 betyder “sige” i den observerede form. Det er et verbum, som her introducerer det indhold, taleren kan sige. Mønstret 可以说 + indhold kan bruges til “kan sige, at …”; kinesisk behøver ikke en særskilt ækvivalent til dansk “at” i denne konstruktion. 明天 betyder “i morgen” og fungerer som tidsangivelse for den efterfølgende handling. Kinesisk placerer ofte en sådan tidsangivelse før verbet: 明天 + handling. Eksempel: 我明天回来。 — “Jeg kommer tilbage i morgen.” 交付 betyder “aflevere” eller “overdrage” og er et verbum. Det står før det, der afleveres, i mønstret 交付 + genstand. I denne sætning bruges det om aflevering af et skriftligt resumé og senere diagrammer. Eksempel: 我们今天交付报告。 — “Vi afleverer rapporten i dag.” 摘要 betyder “resumé” eller “sammendrag” og er et substantiv. I den faste oversættelse er det bestemt som “resuméet”, men kinesisk markerer ikke bestemthed på samme måde med en bestemt artikel. 第二天 betyder her “dagen efter”. Formen indeholder 第二, “den anden”, og 天, “dag”, men i denne tidslige rækkefølge henviser udtrykket til den næste dag efter den allerede nævnte dag. Det skal derfor forstås sammen med 明天, ikke som et selvstændigt udsagn om et bestemt kalendernummer. 再 betyder her “derefter” og markerer, at handlingen sker på ny eller på det senere tidspunkt. I 第二天再交付 knytter det den senere aflevering til den første aflevering: først sker afleveringen i morgen, og derefter sker en aflevering dagen efter. Eksempel: 先看文件，再回答。 — “Se først på dokumentet, og svar derefter.” 图表 betyder “diagrammer” i den faste oversættelse. Det er et substantiv; formen ændres ikke for at vise flertal, så antal og bestemthed kommer her fra sammenhængen og oversættelsen. Det står som genstand efter 交付 i den anden afleveringshandling. Samlet er strukturen 我可以说 + 我明天交付摘要 + 第二天再交付图表: “Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.” Den første tidsangivelse gælder den første aflevering, mens 第二天再 skaber den efterfølgende, gentagne aflevering af diagrammerne.

8. 这样他们就有了现实的时间安排和明确的选择。

   Det giver dem en realistisk tidsplan og et klart valg.

   这样 … 就

   så ...

   他们

   dem

   有了

   får

   现实的

   realistisk

   时间安排

   tidsplan

   明确的

   klar

   选择

   valg

   Uddybende forklaring

   这样……就…… Her danner 这样 og 就 en årsag–følge-ramme: “på den måde/så …, så …”. 这样 peger på den måde eller situation, der netop er nævnt, mens 就 markerer den følgende konsekvens. I den faste sætning er konsekvensen, at de får en realistisk tidsplan og et klart valg. Eksempel: 这样我们就能开始。 — “Så kan vi begynde.” 他们 他们 betyder “de/dem” og er et personligt pronomen i tredje person flertal. Formen angiver ikke grammatisk køn; den bruges om en gruppe, når gruppereferencen allerede er forståelig i sammenhængen. Her er de den gruppe, som får tidsplanen og valget. 有了 有 betyder “have” eller “findes/foreligge” afhængigt af konstruktionen. 了 efter 有 markerer her en ny eller nu opnået situation: “får/har nu”. Det er ikke en almindelig fortidsendelse. Sammenlign 有 “have” med 有了 “have fået/nu have”. Eksempel: 我们有了计划。 — “Vi har nu en plan.” 现实的 现实 betyder “realistisk” eller “virkelighedsnær” i denne brug. 的 gør ordet til en beskrivende foranstilling til det følgende substantiv: 现实的时间安排 betyder “en realistisk tidsplan”. 现实 er her et selvstændigt beskrivende ord; 的 er ikke en del af dets grundform. Eksempel: 这是现实的目标。 — “Dette er et realistisk mål.” 时间安排 时间安排 betyder “tidsplan” eller “planlægning af tid”. Det er et sammensat substantiv, hvor 时间 er “tid”, og 安排 er “planlægge/arrangere”; i den viste sammensætning fungerer hele udtrykket som navnet på en tidsplan. Eksempel: 我们需要新的时间安排。 — “Vi har brug for en ny tidsplan.” 明确的 明确 betyder “klar” eller “tydeligt fastlagt” her. 的 knytter beskrivelsen til det følgende substantiv: 明确的选择 betyder “et klart valg”. 明确 beskriver altså 选择, ikke 时间安排. Eksempel: 请给我明确的答案。 — “Giv mig venligst et klart svar.” 选择 选择 betyder her “valg” eller “valgmulighed” som substantiv. Det kan også bruges som verbet “vælge”, men i denne sætning står det efter 明确的 og fungerer som det beskrevne substantiv. Eksempel: 你可以选择。 — “Du kan vælge.” Samlet betydning 这样 deles op som “på den måde/så”, og 就 markerer resultatet. 他们 er den gruppe, der berøres, 有了 viser, at gruppen nu har fået noget, og de to 的-forbindelser beskriver de to substantiver: en realistisk 时间安排 og et 明确的 选择. Hele ytringen betyder derfor: “Så får de en realistisk tidsplan og et klart valg.”

9. 我很快就会发出消息，这样他们有时间回复。

   Jeg sender beskeden snart, så de har tid til at svare.

   我

   jeg

   很快

   snart

   就会

   vil så / kommer snart til at

   发出

   sende ud

   消息

   besked

   这样

   sådan / på den måde

   他们

   de

   有

   have

   时间

   tid

   回复

   svare

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er første persons entalspronomen; formen ændres ikke efter køn eller grammatisk kasus. Et tilsvarende pronomen for “vi” er 我们, men det er en anden person og et andet antal. 很快 betyder her “snart”. Det kan også beskrive, at en handling sker hurtigt; i denne sætning angiver det især, at afsendelsen sker inden længe. 就会 kombinerer 就, som her giver en forventning om en nært forestående eller naturlig følge, med 会, som markerer fremtid eller forventet mulighed. 会 kan derfor ofte bruges i mønsteret 主语 + 会 + 动词, “subjektet vil/kommer til at gøre noget”. 发出 betyder “sende ud” eller “af­sende”. 发 er grundformen for “sende/udsende” i denne brug, mens 发出 fremhæver, at noget bliver sendt ud. Et eksempel: 我发出邮件。 — “Jeg sender e-mailen.” 消息 betyder “besked” eller “meddelelse”. Det er et navneord, som står efter 发出 som det, der sendes. 发消息 er også en almindelig kortere konstruktion for “sende en besked”; den faste sætning bruger den mere udfoldede form 发出消息. 这样 betyder her “sådan” eller “på den måde” og forbinder den første del med dens tilsigtede følge. I mønsteret 这样，…… kan det pege på den netop beskrevne handling og introducere “så …”. 他们 betyder “de”. Det er tredje persons flertalspronomen. Kinesiske pronominer markerer her person og antal, men ikke grammatisk køn i denne form. 有 betyder “have” i 有时间, altså at have tid til rådighed. Det er et selvstændigt verbum og har ikke forskellige former for person eller antal. Eksempel: 我有时间。 — “Jeg har tid.” 时间 betyder “tid”. I 有时间 + verballed fungerer det som det, man har, og hele mønsteret betyder “have tid til at …”. Det er ikke i sig selv et bestemt tidsrum; et bestemt tidsrum kan for eksempel udtrykkes med 一小时 (“en time”). 回复 betyder “svare” eller “besvare”. Her står det efter 有时间, så 有时间回复 betyder “have tid til at svare”. Som navneord kan 回复 også betyde “svar”, men i denne position er det handlingen “svare”, der er relevant. Samlet bliver strukturen: 我很快就会发出消息 — “Jeg sender snart beskeden” — efterfulgt af 这样他们有时间回复 — “så de har tid til at svare”. 这样 gør den anden del til den tilsigtede følge eller hensigt med den første: beskeden sendes snart, for at de kan nå at svare.

10. 这样，时间安排的变化在明天之前就很清楚了。

    På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.

    这样

    på den måde

    时间安排

    tidsplan

    变化

    ændring

    明天

    i morgen

    之前

    før; inden

    很清楚

    meget tydelig

    Uddybende forklaring

    这样 betyder her “på den måde” og knytter sætningen til den foregående fremgangsmåde eller handling. Det er en demonstrativ mådeangivelse, ikke selve resultatet. Et genanvendeligt mønster er 这样，... = “på den måde ...”. 时间安排 betyder “tidsplan” eller “planlægning af tid”. 时间 er “tid”, mens 安排 betyder “arrangere” eller “planlægge”; sammen fungerer de her som et substantivisk udtryk for en tidsplan. Eksempel: 时间安排很重要。 — “Tidsplanen er vigtig.” 变化 betyder her “ændring”. Det er et substantiv; som verbum kan 变化 også betyde “at ændre sig” eller “at forandre sig”, men i denne sætning er det ændringen, der beskrives. 时间安排的变化 er derfor “ændringen i tidsplanen”: 的 forbinder det, der beskriver, med det substantiv, der beskrives. 明天 betyder “i morgen”. Det er et tidsudtryk, som kan stå foran en tidsgrænse. 之前 betyder “før” eller “inden” og står efter det tidsudtryk, som grænsen regnes fra. Sammen med 在 danner de rammen 在明天之前 — “inden i morgen”. Eksempel: 请在星期五之前完成。 — “Vær færdig inden fredag.” 很清楚 betyder “meget tydelig” eller i denne sammenhæng “tydelig”. 清楚 betyder “klar” eller “tydelig”, og 很 fungerer her som gradangivelse foran det beskrivende ord. I kinesisk bruges 很 ofte også til at danne en naturlig beskrivende prædikation, så det behøver ikke altid udtrykke en stærk sammenligning med “meget”. Eksempel: 说明很清楚。 — “Forklaringen er meget tydelig.” I hele sætningen markerer 在明天之前 tidsgrænsen, mens 就 angiver, at den klare tilstand gælder allerede på eller senest ved dette tidspunkt. Det sætningsafsluttende 了 markerer en ny eller indtrådt tilstand. Strukturen er derfor 这样，时间安排的变化在明天之前就很清楚了: “På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.”