At indhente det forsømte efter fravær | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 我最近缺了几节课，觉得自己落后了。

   Jeg er gået glip af nogle undervisningstimer på det seneste og føler mig bagud.

   我

   jeg

   最近

   på det seneste

   缺了

   gået glip af

   几节课

   nogle undervisningstimer

   觉得

   føle

   自己

   sig selv

   落后了

   være kommet bagud

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg” og står som den, der både har mistet undervisning og har følelsen i resten af sætningen. I kinesisk ændrer formen sig ikke efter person eller tal. Eksempel: 我学习。 — “Jeg studerer.” 最近 betyder “på det seneste” eller “for nylig”. Det er et tidsudtryk, som ofte står før det, man fortæller om perioden. Eksempel: 我最近很忙。 — “Jeg har haft travlt på det seneste.” 缺了 beskriver her, at taleren er gået glip af eller har manglet undervisning. Grundformen 缺 betyder at mangle eller være fraværende; 了 markerer her, at det at gå glip af undervisningen betragtes som indtruffet. 缺 kan også bruges om andre ting, man mangler, men her er det undervisningstimer. Eksempel: 他缺了一次课。 — “Han gik glip af en undervisningstime.” 几节课 betyder “nogle undervisningstimer”. 几 angiver et lille, ubestemt antal, 节 er måleordet, der bruges for blandt andet undervisningstimer eller lektioner, og 课 betyder her “undervisningstime/lektion”. Det er hele udtrykket 几节课, der fungerer som det, der blev gået glip af. Eksempel: 我缺了两节课。 — “Jeg gik glip af to undervisningstimer.” 觉得 betyder “synes/føler” i betydningen at have en personlig oplevelse eller vurdering. Det efterfølges ofte af en beskrivelse af, hvad man synes eller føler. Eksempel: 我觉得很难。 — “Jeg synes, det er svært.” 自己 betyder “sig selv” og henviser her til taleren 我. I 觉得自己落后了 er 自己 subjekt i den indlejrede beskrivelse 自己落后了: taleren synes altså, at taleren selv er kommet bagud. Det er ikke objektet for 觉得. Formen kan også bruges om “sig selv” med andre referenter. Eksempel: 她相信自己。 — “Hun tror på sig selv.” 落后了 betyder her “er kommet bagud” eller “er bagud”. Grundformen 落后 betyder at være bagud eller sakke bagud, og 了 markerer her en relevant ændring eller nuværende tilstand: efter at have mistet undervisning opleves taleren som bagud. Det betyder ikke nødvendigvis, at taleren fysisk bevæger sig bagud. Eksempel: 我在数学上落后了。 — “Jeg er kommet bagud i matematik.” Samlet bygges sætningen sådan op: 我最近 — “jeg på det seneste” — angiver taleren og tidsperioden; 缺了几节课 siger, at taleren gik glip af nogle undervisningstimer; 觉得自己 siger, at taleren føler dette om sig selv; og 落后了 angiver resultatet, nemlig at være kommet bagud. Hele betydningen er derfor: “Jeg er gået glip af nogle undervisningstimer på det seneste og føler mig bagud.”

2. 你可以赶上进度。

   Du kan godt indhente det.

   你可以

   du kan

   赶上

   indhente

   进度

   fremdrift eller tempo

   Uddybende forklaring

   你可以 betyder her, at det er muligt for den tiltalte at gøre noget: “du kan”. 你 er et pronomen for den person, der tiltales. 可以 er et modalord, som ofte udtrykker mulighed eller tilladelse; her udtrykker det mulighed i situationen, ikke en særskilt tilladelse. Kinesiske modalord ændres ikke efter person eller tal. Eksempel: 你可以休息。 — “Du kan hvile dig.” 赶上 betyder her “indhente” eller “nå op på samme niveau som”. Det bruges, når nogen eller noget kommer op på niveau med et mål eller en udvikling. Formen ændres ikke efter person eller tid; tid og aspekt fremgår i stedet af sammenhængen eller af andre ord. Et nyttigt modsætningspar er 赶上 “indhente” og 赶不上 “ikke kunne nå at indhente”. Eksempel: 我能赶上大家。 — “Jeg kan indhente de andre.” 进度 betyder “fremdrift” eller “tempo” i et arbejde eller et læringsforløb. Det er et substantiv og kan blandt andet indgå i mønstret 赶上进度, som her betyder “komme ajour” eller “indhente det forsømte”. Eksempel: 他正在追赶进度。 — “Han er i gang med at indhente det forsømte.” 进度 betegner her forløbets eller arbejdets status, ikke en person. Samlet danner 你可以 + 赶上 + 进度 betydningen “Du kan indhente det”. I denne sammenhæng handler det om, at den tiltalte kan komme ajour med studieforløbets fremdrift efter at være kommet bagud. 可以 angiver muligheden, 赶上 handlingen at indhente, og 进度 det forløb eller den fremdrift, der skal indhentes.

3. 但如果你想一次学完所有内容，会更难。

   Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.

   但

   men

   如果

   hvis

   你

   du

   想

   ønske at; have lyst til

   一次

   på én gang

   学完

   lære færdigt

   所有

   alt; alle

   内容

   indhold

   会

   vil; kommer til at

   更难

   sværere

   Uddybende forklaring

   但 bruges her til at sætte udsagnet i kontrast til det foregående: "men". Det står først i sætningen og kan ofte bruges til at markere, at den følgende betingelse eller konklusion adskiller sig fra noget, der allerede er sagt. 如果 indleder en betingelse: "hvis". Mønstret 如果 A，B betyder "hvis A, så B"; her kommer resultatet efter kommaet. I kinesisk kan 如果 godt stå uden at den anden del nødvendigvis har et tilsvarende "så". 你 betyder "du" og er her subjektet for 想. Formen ændres ikke efter køn, og flertallet kan ikke udledes af selve formen. 想 betyder her "ønske at" eller "have lyst til" og står foran den handling, man ønsker at udføre. 想 + verbum er et nyttigt mønster, for eksempel: 我想休息。— "Jeg vil gerne hvile." 一次 betyder her "på én gang" eller "i én omgang". Sammen med 学完 viser det, at hele læringen tænkes gennemført i én samlet omgang, ikke fordelt over flere gange. 学完 består af 学, "lære", og 完, som fungerer som et resultatkomplement. 学 angiver selve handlingen, mens 完 viser, at handlingen er gennemført til ende: 学完 betyder derfor "lære færdigt". Det er ikke det samme som bare 学, som kun siger "lære". Et tilsvarende mønster er 看完一本书, "læse en bog færdig". 所有 betyder "alt" eller "alle" og står foran det, som helheden omfatter. Her bestemmer 所有 det følgende 内容, så udtrykket betyder "alt indholdet"; det siger ikke i sig selv noget om en bestemt tællelig mængde. 内容 betyder "indhold". Det er et substantiv, som kan bruges om det stof eller den information, noget indeholder. I denne sætning er det det, der ønskes lært færdigt. 会 betyder her, at resultatet forventes at indtræffe under den nævnte betingelse: "vil" eller "kommer til at". I mønstret 如果 A，会 B forbindes en betingelse med dens forventede følge. 会 er her ikke et selvstændigt verbum for "at kunne"; den betydning må afgøres af konstruktionen og konteksten. 更难 betyder "sværere". 难 er grundformen "svær" eller "vanskelig", og 更 gør den komparativ: "mere vanskelig". Her er det 难, ikke 会 eller 内容, der beskriver vanskeligheden. Et enkelt sammenligningsmønster er 这个更难。— "Dette er sværere." Hele sætningen bygges således op som: 但 + 如果你想一次学完所有内容 + 会更难. Først markeres kontrasten med "men"; derefter kommer betingelsen "hvis du vil lære alt indholdet færdigt på én gang"; til sidst kommer den forventede følge "bliver det sværere". Den samlede betydning er: "Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere."

4. 你能告诉我应该先做哪项作业吗？

   Kan du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?

   你能

   kan du

   告诉我

   fortælle mig

   应该

   bør

   先

   først

   做

   gøre; tage sig af

   哪项

   hvilken

   作业

   opgave; hjemmearbejde

   Uddybende forklaring

   你能 你能 betyder her “kan du”. 能 angiver evne eller mulighed og står efter subjektet 你 (“du”). Sammen med et efterfølgende verbum bruges det også naturligt til at fremsætte en høflig anmodning: 你能帮我吗？ — “Kan du hjælpe mig?” 告诉我 告诉 betyder “fortælle” eller “give nogen besked om”. 我 betyder “mig”, så 告诉我 er mønstret “fortæl mig”. Objektet for 告诉 kan stå bagefter: 告诉我答案 — “fortæl mig svaret”. 应该 应该 betyder her “bør” eller “skal” i betydningen, at noget er det rigtige eller forventede valg. Det er et modalord og står før verbet: 我应该先走 — “Jeg bør gå først.” Det udtrykker ikke nødvendigvis en ydre pligt på samme måde som en fast ordre. 先 先 betyder “først” eller “forud”. Det står foran handlingen, der skal udføres først: 先吃饭 — “spis først.” I denne sætning angiver det rækkefølgen for at tage sig af opgaverne. 做 做 betyder grundlæggende “gøre” eller “udføre”. Her bruges det om at arbejde med en opgave, derfor “tage sig af” i den danske oversættelse. 做作业 er et almindeligt mønster: “lave/gøre lektier” eller “arbejde med en opgave”. 哪项 哪 betyder “hvilken”, og 项 er et måleord for en enkelt post, opgave eller anden afgrænset sag. Sammen betyder 哪项 “hvilken [enkelt] opgave/post”. 哪 bruges til at spørge, hvilken mulighed der vælges blandt flere; det er ikke i sig selv et bestemt antal. 作业 作业 betyder “opgave”, “lektier” eller “arbejde, der skal afleveres”. I denne sætning passer “opgave” bedst, fordi 哪项 gør det til én bestemt opgave blandt flere. Et andet muligt eksempel er 完成作业 — “færdiggøre opgaven/lektierne”. Samlet struktur 你能告诉我 er “kan du fortælle mig”. Derefter kommer det indlejrede spørgsmål 应该先做哪项作业: det spørger, hvilken opgave jeg bør tage mig af først. Den underforståede person for 应该 og 做 er her “jeg”, som den faste danske oversættelse angiver. 吗 til sidst gør hele ytringen til et ja/nej-spørgsmål: “Kan du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?”

5. 口头总结很快就要交了，练习单可以晚点再做。

   Den mundtlige opsummering skal snart afleveres, og arbejdsarket kan vente til senere.

   口头

   mundtlig

   总结

   opsummering

   很快就要

   skal snart

   交

   aflevere

   练习单

   arbejdsark

   可以

   kan

   晚点

   senere

   再

   senere; derefter

   做

   lave

   Uddybende forklaring

   口头 betyder her, at noget foregår mundtligt eller ved tale. Det står foran 总结 og beskriver derfor typen af opsummering. Et nyttigt mønster er 口头 + substantiv, for eksempel 口头报告 = en mundtlig rapport. Det er ikke det samme som nødvendigvis at beskrive, hvem der taler. 总结 betyder her “opsummering” og er et substantiv. Det kan også bruges som verbum med betydningen “at opsummere”; ordets funktion afhænger af dets placering i sætningen. Her er det den opgave, der skal afleveres. 很快就要 udtrykker, at noget snart er nært forestående. Mønstret 很快就要 + verbum + 了 kan bruges om noget, der er lige ved at ske eller snart skal ske. 就要 markerer, at tidspunktet nærmer sig, mens 了 her markerer en ny situation, nemlig at afleveringen nu er nært forestående; det er ikke en fortidsmarkør. 很快 betyder “snart” i denne brug. 交 er verbet “at aflevere” eller “at indlevere”, især en opgave eller et dokument. I den faste sætning er det afleveringen af 总结, der snart skal ske. Kinesiske verber bøjes ikke efter tid på samme måde som danske verber; her kommer tidsbetydningen fra 很快就要 ... 了. 练习单 er et sammensat substantiv for et arbejdsark eller en øvelsesseddel. 练习 betyder “øvelse”, og 单 bruges her i betydningen en formular, seddel eller opgaveark. Sammensætningen skal forstås som én bestemt type ark, ikke som et udsagn om antallet af ark. 可以 er et modalord, der angiver mulighed. Her betyder det, at arbejdsarket kan laves senere, ikke at det allerede er lavet. Det kan også bruges i andre sammenhænge om tilladelse eller mulighed, men den konkrete læsning her er, at tidspunktet kan udskydes. 晚点 betyder “lidt senere” eller “på et senere tidspunkt”. Det angiver tidspunktet for handlingen og står før 再做. Et nyttigt mønster er 晚点再 + verbum: “gøre noget senere”. 再 markerer her, at handlingen sker på et senere tidspunkt eller som næste trin. Det behøver ikke betyde, at handlingen allerede er udført; i 晚点再做 betyder det netop “så gøre det senere”. Betydningen “igen” findes også i andre sammenhænge, men er ikke den relevante betydning her. 做 er det almindelige verbum “at gøre” eller “at lave”. Her betyder det at lave arbejdsarket. I mønstret 再做 står verbet efter tidsmarkøren og beskriver den handling, der udsættes. For eksempel betyder 明天做 “lave det i morgen”; selve verbet ændrer ikke form for at vise fremtid. Samlet består første del af 口头总结 (“den mundtlige opsummering”) og 很快就要交了 (“skal snart afleveres”). Anden del siger 练习单可以晚点再做: arbejdsarket kan laves senere. Hele ytringen meddeler derfor, at den mundtlige opsummering har en nært forestående afleveringsfrist, mens arbejdsarket kan vente til et senere tidspunkt.

6. 那我应该先做口语任务。

   Så bør jeg begynde med taleopgaven.

   那我

   så jeg

   应该

   bør

   先

   først

   做

   lave; gøre

   口语

   talt sprog; mundtlig

   任务

   opgave

   Uddybende forklaring

   那我 kombinerer 那 “så/i så fald” med 我 “jeg”. Her fungerer 那 som en overgang fra den foregående situation til en konklusion: “så …”. 我 er førstepersonspronomenet “jeg” og ændrer ikke form efter køn eller flertal i denne brug. Mønstret 那我 + udsagn kan genbruges, når man drager en konklusion om, hvad man selv vil eller bør gøre. Eksempel: 那我先走。— “Så går jeg først.” 应该 betyder her “bør” og udtrykker, hvad der ifølge situationen er passende eller tilrådeligt. Det står før den handling, det gælder, her 做口语任务. Formen bør ikke forveksles med 要, som ofte udtrykker “skal” eller en stærkere plan/intention. Eksempel: 你应该休息。— “Du bør hvile.” 先 betyder “først” og markerer, at handlingen kommer før en anden handling eller et senere trin. Det står her før 做, så rækkefølgen er “først gøre …”. Eksempel: 先看说明，再开始。— “Læs først vejledningen, og begynd derefter.” 做 betyder “gøre” eller “lave”. I denne sætning tager det 口语任务 som det, man udfører: “lave taleopgaven”. 做 bruges bredt om at udføre eller fremstille noget; det er ikke i sig selv et modalverbum eller et tidsord. Eksempel: 我做作业。— “Jeg laver lektier.” 口语 betyder “talt sprog” eller “mundtlig”. Her står det foran 任务 og beskriver opgavens type: en mundtlig opgave. Som modsætning kan 书面 betyde “skriftlig” i passende sammenhænge. Eksempel: 这是口语练习。— “Det er en mundtlig øvelse.” 任务 betyder “opgave” eller “arbejdsopgave”. Det er navneordet i 口语任务, hvor 口语 afgrænser, hvilken slags opgave der menes. Eksempel: 这个任务不难。— “Denne opgave er ikke svær.” Samlet bliver strukturen 那我 + 应该 + 先 + 做 + 口语任务: “Så bør jeg først lave den mundtlige opgave.” 那我 knytter konklusionen til situationen, 应该 angiver anbefaling eller pligtens passende styrke, 先 angiver rækkefølgen, og 做口语任务 angiver selve handlingen. Den faste oversættelse gør her den tilsigtede betydning til “Så bør jeg begynde med taleopgaven”.

7. 先从那项任务开始，再向老师要你缺课时的课程笔记。

   Begynd med den, og bed læreren om noter fra de timer, du gik glip af.

   先

   først

   从

   fra; med udgangspunkt i

   那项

   den pågældende

   任务

   opgave

   开始

   begynde

   再

   derefter; så

   向

   til; over for

   老师

   lærer

   要

   bede om

   Uddybende forklaring

   先 står først og betyder her, at den første handling skal udføres før den næste. Sammen med 再 danner det et nyttigt mønster: 先 A，再 B = “først A, derefter B”. Eksempel: 先吃饭，再学习。 = “Spis først, og studér derefter.” 从 markerer udgangspunktet for handlingen: 从 X 开始 betyder “begynde med X” eller “begynde fra X”. Det handler her ikke om fysisk bevægelse væk fra noget. Eksempel: 我们从第二课开始。 = “Vi begynder med lektion to.” 那项 består af demonstrativet 那 (“den/det der”) og måleordet 项, som blandt andet bruges om opgaver, projekter eller punkter. 那项任务 betyder derfor “den pågældende opgave”; 那项 alene angiver ikke opgavens navn. Demonstrativer som 那 står i modsætning til 这 (“denne/dette”), mens 项 passer til den type enhed, der tælles. 任务 er substantivet “opgave”. Det kan bruges om en opgave, man skal udføre, eller en arbejdsopgave. I den faste sætning er det den opgave, der vælges som begyndelsespunkt. 开始 er verbet “begynde” og kan stå efter et udgangspunkt i mønstret 从 X 开始. Som verb gentager det ikke dansk bøjning for person eller tal i denne form; rækkefølgen fremgår her af 先 og 再. 再 betyder her “derefter” og viser, at handlingen kommer efter den første. Det beskriver rækkefølgen, ikke en gentagelse i betydningen “igen”. I mønstret 先 A，再 B er B den senere handling. 向 markerer den person, som en handling er rettet mod. I 向老师要... er læreren den, man henvender sig til for at bede om noget. Det er ikke i sig selv et ord for fysisk retning i denne brug. 老师 betyder “lærer”. Det er et substantiv og kan bruges både som tiltale og som betegnelse for en lærer; her er læreren modtageren for anmodningen efter 向. 要 betyder i denne konstruktion “bede om” eller “anmode om”. 向 + person + 要 + ting er et genanvendeligt mønster: man beder en person om noget. 要 kan i andre sammenhænge også betyde “ville” eller “have brug for”, men den efterfølgende ting og 向老师 giver her anmodningsbetydningen. Efter 要 kommer 你缺课时的课程笔记: 课程笔记 betyder “kursusnoter”, og 你缺课时 betyder “da du var fraværende fra undervisningen” eller “de timer, du gik glip af”. 时 gør tidsleddet til “da/når ...”, og 的 forbinder dette tidsled med substantivet, så det beskriver, hvilke noter der menes. Her peger 你 i den faste betydning på den person, der tiltales. Samlet er strukturen 先从那项任务开始，再向老师要你缺课时的课程笔记: Først skal du begynde med den pågældende opgave; derefter skal du bede læreren om noter fra de timer, du gik glip af. 先 og 再 gør rækkefølgen tydelig, mens 从...开始 angiver første handlings udgangspunkt og 向...要... angiver, hvem du beder, og hvad du beder om.

8. 因为其他人一起练习过，所以我觉得自己没那么有信心。

   Jeg føler mig mindre selvsikker, fordi de andre øvede sig sammen.

   因为 … 所以

   fordi … derfor

   其他人

   de andre

   一起

   sammen

   练习

   øve; træne

   过

   have gjort noget før

   我

   jeg

   觉得

   synes; føler

   自己

   sig selv

   没那么

   ikke så …

   有信心

   have selvtillid; føle sig sikker

   Uddybende forklaring

   因为……所以…… danner en årsagskonstruktion: 因为 introducerer grunden, og 所以 introducerer resultatet. Mønstret kan genbruges sådan: 因为 A，所以 B = »fordi A, så B«. I denne sætning er det, at de andre har øvet sammen, grunden til følelsen i hovedsætningen. 其他人 betyder her »de andre« eller »de øvrige personer«. 其他 betyder »anden/øvrig«, og 人 betyder »person«. Et eksempel er 其他人已经到了。 — »De andre er allerede kommet.« 一起 betyder »sammen« og viser, at handlingen udføres i fællesskab. Det står før verbet 练习: 一起练习 = »øve sammen«. Et genbrugeligt eksempel er 我们一起学习。 — »Vi læser/studerer sammen.« 练习 er verbet »at øve« eller »at træne«. Her står det efter 一起, fordi 一起 beskriver måden, øvningen foregår på. Formen 练习 ændres ikke efter person eller tal i kinesisk; tid og aspekt vises i stedet blandt andet med partikler eller tidsudtryk. 过 står efter verbet 练习 i 练习过. Her markerer 过, at subjektet har haft denne erfaring tidligere: »har øvet«. Det betyder ikke i sig selv, at handlingen foregår nu. Mønstret 动词 + 过 kan bruges om tidligere erfaring, for eksempel 我看过这部电影。 — »Jeg har set denne film.« 我 betyder »jeg« og er subjektet for 觉得. Kinesiske personlige pronominer ændres ikke efter kasus, og 我 angiver her den person, der har følelsen eller vurderingen. 觉得 betyder »synes« eller »føle/opleve«, når man udtrykker en personlig vurdering. I 我觉得…… markerer det, at det følgende er talerens egen oplevelse. Et eksempel er 我觉得这个任务很难。 — »Jeg synes, at denne opgave er svær.« 自己 betyder »sig selv« og henviser her tilbage til subjektet 我: »mig selv«. Det er et refleksivt pronomen, som gør forbindelsen til subjektet tydelig. I andre sætninger skal den konkrete reference bestemmes af sætningens struktur og kontekst; ordet betyder ikke automatisk »den nærmeste person«. 没那么 betyder »ikke så …« og markerer en lavere grad. Det er derfor ikke det samme som et absolut »slet ikke«. I denne sætning modificerer det hele graden i 有信心: 没那么有信心 = »ikke så selvsikker«. 有信心 er et fast udtryk, der betyder »have selvtillid« eller »føle sig sikker«. 有 betyder grundlæggende »have«, mens 信心 betyder »selvtillid/tillid«, men udtrykket bør læres samlet. Med en gradangivelse kan man sige 更有信心 — »mere selvsikker« — eller 不太有信心 — »ikke særlig selvsikker«. Samlet bliver strukturen 因为其他人一起练习过，所以我觉得自己没那么有信心: »Fordi de andre har øvet sammen, føler jeg mig mindre selvsikker.« Årsagsleddet kommer først, og resultatet følger efter 所以; 过 viser tidligere erfaring, mens 没那么 sammenligner graden af selvsikkerhed uden at sige, at selvtilliden er helt fraværende.

9. 下课后我们可以一起过一遍这个任务。

   Vi kan gennemgå opgaven efter timen.

   下课后

   efter timen

   我们可以

   vi kan

   一起

   sammen

   过一遍

   gennemgå én gang

   这个

   denne

   任务

   opgave

   Uddybende forklaring

   下课后 betyder her “efter timen”. 课 er “time/undervisning”, og 后 markerer tiden efter noget. Mønstret X后 kan bruges om tidspunktet efter X. Eksempel: 吃饭后我学习。 — “Efter måltidet studerer jeg.” 我们可以 betyder “vi kan”. 我们 er pronomenet “vi”; det ændrer ikke form efter grammatisk køn. 可以 udtrykker her mulighed eller evne til at gøre noget og står før handlingen. Eksempel: 我们可以明天见。 — “Vi kan ses i morgen.” 一起 betyder “sammen” og viser, at handlingen udføres i fællesskab. Det kan normalt stå før det udsagnsled, som det beskriver. Eksempel: 我们一起学习。 — “Vi studerer sammen.” 过一遍 er en genanvendelig konstruktion for at gå noget igennem én gang eller tage det én gang fra ende til anden. 过 er her verbet “gå igennem/gennemgå”, mens 一遍 angiver én fuld gennemgang af handlingen. 遍 er et måleord for en handling, der gennemføres fra begyndelse til slut. Eksempel: 请再读一遍。 — “Læs det én gang til.” 这个 betyder “denne/dette” og peger på noget bestemt i den aktuelle situation. 这 er den demonstrative del, og 个 er måleordet, der bruges i denne form. I denne sætning står 这个 foran navneordet, som det bestemmer. 任务 betyder “opgave” eller “arbejdsopgave”. Det er et navneord, og i sætningen er det det, der skal gennemgås. Eksempel: 这个任务很重要。 — “Denne opgave er vigtig.” Samlet består sætningen af tidsleddet 下课后 (“efter timen”), subjektet og modalverbet 我们可以 (“vi kan”), den fælles måde 一起 (“sammen”), handlingen 过一遍 (“gå igennem én gang”) og objektet 这个任务 (“denne opgave”). Den samlede betydning er: “Efter timen kan vi sammen gennemgå denne opgave.”

10. 这样你就知道会遇到什么。

    Så du ved, hvad du kan forvente.

    这样

    sådan

    你

    du

    知道

    vide

    会

    ville kunne

    遇到

    møde

    什么

    hvad

    Uddybende forklaring

    这样 betyder her “sådan/derfor” og knytter denne sætning til det foregående: ved at gennemgå opgaven bliver det muligt at vide, hvad der kommer. I en ny sætning kan 这样 også pege på en måde: 这样做比较好。— “Det er bedre at gøre sådan.” 你 er andenpersonpronomenet “du”. Det ændres ikke efter grammatisk køn. Et almindeligt modsætningspar er 我 “jeg” og 你 “du”: 你知道。— “Du ved det.” 知道 er verbet “vide” i den form, der bruges her. Det står efter 你 og tager her en indlejret spørgesætning som indhold: man ved ikke et enkelt svarord på forhånd, men ved, hvad svaret er. 你知道答案吗？— “Ved du svaret?” 会 er her et modalverbum foran 遇到. I denne sammenhæng angiver det, at noget kan eller vil ske fremover: “vil komme til at møde/opleve”. Det er ikke selve verbet “møde”, så det bør ikke læres som en del af 遇到. 你会看到什么？— “Hvad kommer du til at se?” 遇到 betyder “møde” eller “komme ud for” noget eller nogen. Formen ændres ikke for person; 你会遇到... betyder derfor bogstaveligt, at “du vil møde/komme ud for ...”. Et eksempel med en konkret genstand er: 我遇到一个问题。— “Jeg stødte på et problem.” 什么 betyder “hvad” og står her som det, man vil vide noget om. I kinesisk kan 什么 stå på den plads, hvor svaret ville stå, i stedet for at blive flyttet frem: 你会遇到什么？— “Hvad kommer du til at møde?” Samlet består sætningen af 这样 “sådan/derfor” + 你 “du” + 就, som markerer den naturlige følge, + 知道 “vide” + 会遇到 “vil komme til at møde” + 什么 “hvad”. Den indlejrede del 会遇到什么 betyder “hvad du kan forvente at møde”, og hele utterancen betyder derfor: “Så ved du, hvad du kan forvente.”

11. 这样下一步就会更容易应对。

    Det ville gøre det næste skridt mere overskueligt.

    这样

    sådan; på denne måde

    下一步

    det næste skridt

    就会

    så vil det

    更容易

    lettere

    应对

    håndtere; klare

    Uddybende forklaring

    这样 betyder her “på denne måde” eller “således” og peger på den fremgangsmåde eller situation, der allerede er nævnt. Det er ikke i sig selv et tidsord. I den foregående sætning bruges samme form i 这样你就知道会遇到什么, hvor den betyder “på denne måde”. Eksempel: 这样做比较好。— “Det er bedre at gøre det på denne måde.” 下一步 betyder “det næste skridt”. 下一 betyder “næste” og står foran 步, som her betyder et skridt i en proces, ikke nødvendigvis et fysisk skridt. En nyttig parallel er 第一步 “det første skridt”; 第 fungerer her som ordningstalmarkør. 就会 er en kombination: 就 viser en direkte eller naturlig følge, og 会 angiver her, at noget vil ske eller forventes at ske. Sammen kan det gengives som “så vil ...” eller “dermed bliver ...”. 会 er ikke altid et rent fremtidsmærke; det kan også udtrykke forventning eller sandsynlighed. Eksempel: 这样你就会明白。— “Så vil du forstå det.” 更容易 betyder “lettere” eller “mere overskueligt”. 容易 er grundformen “let”; 更 gør sammenligningen stærkere og betyder “mere”. Det er 容易, ikke 下一步, der bærer sammenligningen. Modstykket er 难 “svær”; 更难 betyder “sværere”. Eksempel: 这样做会更容易。— “Det vil være lettere at gøre det på denne måde.” 应对 betyder “at håndtere” eller “at klare” en situation, opgave eller udfordring. Det er et selvstændigt verbum og står her efter 更容易, så konstruktionen betyder “være lettere at håndtere”. Eksempel: 我们一起应对这个问题。— “Vi håndterer dette problem sammen.” Samlet er strukturen 这样 + 下一步 + 就会 + 更容易 + 应对: “På denne måde vil det næste skridt være lettere at håndtere.” Sætningen beskriver en forventet, gunstig følge af den allerede nævnte måde at gøre tingene på.

12. 一次专注的练习比回避这项作业好。

    En fokuseret øvesession er bedre end at undgå arbejdet.

    一次

    én øvelse eller session

    专注

    fokuseret

    练习

    øvelse

    比

    end; sammenlignet med

    回避

    undgå

    这项

    denne

    作业

    opgave eller arbejde

    好

    god

    Uddybende forklaring

    一次 står foran 练习 og angiver én afgrænset gang eller session med øvelse. 一 er talordet “én”, mens 次 er måleordet for antal gange eller hændelser; i denne sætning bliver betydningen derfor en enkelt øvesession, ikke blot en ubestemt artikel. 专注 betyder her “fokuseret” og står med 的 foran 练习, så det beskriver øvelsen. Formen 专注的 kan genbruges i mønsteret 专注的 + substantiv, for eksempel 专注的学习 — “fokuseret læring”. 专注 kan også bruges som udsagnsled, som i 他很专注 — “Han er meget fokuseret.” 练习 er substantivet “øvelse” eller “træning” i denne sammenhæng. Det kan også fungere som verbum, “at øve”, så ordets rolle afhænger af placeringen og konstruktionen. Her er det det, der tælles med 一次, og derfor læses det som en øvesession. 比 indleder sammenligningen. Mønstret A 比 B + beskrivende ord betyder, at A har den pågældende egenskab i højere grad end B. Her sammenlignes 一次专注的练习 med 回避这项作业; 比 betyder altså “end/sammenlignet med” og er ikke selv et verbum. 回避 er et verbum, “at undgå” eller “at vige uden om”. I 回避这项作业 står det direkte foran det, som undgås. Eksempel: 不要回避问题。 — “Undgå ikke problemet.” 这项 består af 这, “denne”, og måleordet 项. 项 bruges blandt andet til afgrænsede opgaver, projekter eller punkter. Sammen peger 这项 på den konkrete opgave, der omtales i den faste sætning; måleordet identificerer ikke i sig selv, hvem der ejer eller udfører den. 作业 betyder her “arbejde” i betydningen en opgave eller et stykke tildelt arbejde, ikke fysisk arbejde generelt. Eksempel: 我完成了作业。 — “Jeg færdiggjorde opgaven.” 好 betyder grundlæggende “god” og står her efter sammenligningen som den egenskab, der vurderes. I mønstret A 比 B 好 betyder det samlet “A er bedre end B”. Den faste sætning siger derfor, at den fokuserede øvesession er bedre end det at undgå denne opgave. Samlet bygges udsagnet sådan op: 一次专注的练习 — “en fokuseret øvesession” — er sammenligningsleddet A; 比 indleder sammenligningen; 回避这项作业 — “at undgå denne opgave” — er led B; og 好 giver vurderingen “bedre”. Hele betydningen er: “En fokuseret øvesession er bedre end at undgå arbejdet.”