Erfaringer fra et madlavningskursus | Lær kinesisk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 这堂烹饪课比我预想的更有用。

   Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet.

   这

   denne

   烹饪课

   madlavningskursus

   比

   sammenlignet med

   我

   jeg

   预想

   forventede

   更有用

   mere nyttig

   Uddybende forklaring

   这：指示词，表示“这一个／这个”，放在名词前面。这里它和后面的课程名词组成“这堂……课”。“堂”是给课、课时等使用的量词；它属于“这堂”这一部分，并不表示“这”本身带有量词意义。 烹饪课：意思是“madlavningskursus”或“madlavningstime”。烹饪表示“做饭、烹调”，课表示“课／课程”。中文名词通常没有像丹麦语那样的单复数词尾；具体数量由上下文或量词表达。例句：我喜欢烹饪课。— Jeg kan godt lide madlavningskurset. 比：用于比较，表示前面的对象和后面的标准相比。常见模式是“A比B+形容词”，例如这堂课比那堂课有用。这里“我预想的”是比较标准，不是一个独立的参与者。 我：第一人称单数代词，意思是“jeg”。它在这里是预想这一内容的人；“我”本身不因句中承担的语法角色而改变形式。复数通常用我们表示“vi”，但固定句子只说“我”。 预想：动词，表示事先设想或预期某种情况。这里的形式没有显示明确的过去时；中文常借助上下文或时间表达来确定时间。后面的“的”把“我预想”的内容名词化，因此“我预想的”可以理解为“我所预期的（程度／情况）”。例句：结果比我预想的好。— Resultatet blev bedre, end jeg havde forventet. 更有用：表示“endnu mere nyttig／mere nyttig”。有用是形容词，意思是“有帮助、实用”；更放在形容词前面，表示相对于比较标准的更高程度。这里更修饰有用，而不是烹饪课。可以比较：有用—更有用—最有用，分别表示“nyttig—mere nyttig—mest nyttig”。例句：这个方法更有用。— Denne metode er mere nyttig. 合起来，“这堂烹饪课”是比较中的前项；“比我预想的”引出比较标准；“更有用”说明前项在有用程度上超过预期。因此整句的意思是：“这堂烹饪课比我原先预期的更有用。”中文原句没有用动词词形明确标出过去时；丹麦语固定翻译用过去时表达了这里的既定事件。

2. 你从厨师那里学到了什么技巧？

   Hvilken teknik lærte du af kokken?

   你

   du

   从厨师那里

   fra kokken

   学到了

   lærte

   什么

   hvilken/hvad

   技巧

   teknik

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du”. Det er den andenpersonsform, der bruges til én eller flere tiltalte; kinesisk markerer ikke flertal i selve 你. Flertalsformen er 你们, når man vil sige “I”. 从厨师那里 angiver kilden: noget er lært fra kokken. 从 betyder “fra”, og mønsteret 从 + person/sted + 这里/那里 bruges til at angive, hvorfra noget kommer, eller hvem man lærer noget af. 厨师 betyder “kok” eller “kokken” i denne sammenhæng; kinesisk bruger ikke en bestemt artikel svarende til dansk -en. 学到了 bygger på 学到, “lære/opnå viden om”. 到 viser her, at læringen er nået frem til et resultat: man har faktisk lært noget, ikke blot forsøgt at lære det. 了 markerer den afsluttede eller indtrufne situation. Et genanvendeligt eksempel er 我学到了一个新方法。 — “Jeg lærte en ny metode.” 什么 betyder “hvilken/hvad” i et spørgsmål. Foran et navneord spørger 什么 + navneord om, hvilken slags eller hvilken konkret ting der menes, som i 什么书？ — “hvilken bog?” 技巧 betyder “teknik” eller “færdighed”, især en praktisk måde at gøre noget på. Ordet kan bruges efter et andet ord som i 烹饪技巧 — “madlavningsteknikker”; det er et nyt eksempel, ikke en ekstra oplysning fra den faste sætning. Samlet følger spørgsmålet mønsteret 你 + 从 X 那里 + 学到了 + 什么 + Y？: “Hvilken Y lærte du fra X?” Her er X 厨师 (“kokken”), og Y 技巧 (“teknik”), så hele betydningen er: “Hvilken teknik lærte du af kokken?”

3. 她教我们怎样慢慢调味并经常品尝。

   Hun viste os, hvordan vi skulle krydre lidt ad gangen og smage ofte.

   她

   hun

   教

   lære; vise

   我们

   os; vi

   怎样

   hvordan

   慢慢

   lidt ad gangen

   调味

   krydre

   并

   og

   经常

   ofte

   品尝

   smage

   Uddybende forklaring

   她 betyder her “hun”. Det er et personligt pronomen for en kvindelig eller kvindeidentificeret person i tredje person ental. Formen bruges som subjekt, for eksempel: 她来了。— “Hun kom.” Kinesisk markerer ikke grammatisk køn i udtalen, men skelner mellem skrifttegnene 她 og 他. 教 betyder her “undervise i” eller “vise nogen, hvordan man gør noget”. Den nyttige konstruktion er 教 + person + 怎样/怎么 + handling: 教我们怎样调味 betyder “vise os, hvordan man krydrer”. 教 er grundformen; kinesiske verber ændres ikke efter person eller tal. For eksempel: 老师教我做饭。— “Læreren lærer mig at lave mad.” 我们 betyder “os” i denne sætning, fordi det står efter 教 som den, der modtager undervisningen. Formen kan også betyde “vi”, når den står som subjekt: 我们一起做饭。— “Vi laver mad sammen.” Kinesisk har ikke en særlig kasusform, der svarer til forskellen mellem dansk “vi” og “os”. 怎样 spørger efter måden, noget gøres på: “hvordan”. Mønstret 怎样 + handling bruges til “hvordan man ...”; 怎么 kan ofte bruges på samme måde i daglig tale. For eksempel: 你知道怎样打开吗？— “Ved du, hvordan man åbner den?” 慢慢 er et adverbium, der betyder “langsomt” eller “lidt ad gangen” alt efter handlingen. Her beskriver det, at krydringen sker gradvist, ikke på én gang. Det står før 调味 og ændrer ikke form efter personen. For eksempel: 请慢慢说。— “Tal langsomt, tak.” 调味 er et verbum, “at krydre” eller “at tilsætte smag”. Det er grundformen, og kinesiske verber får ikke en særlig nutids- eller datidsendelse. I denne sætning er det den handling, som 慢慢 beskriver: man krydrer gradvist. For eksempel: 先调味，再品尝。— “Krydr først, og smag derefter.” 并 forbinder her de to handlinger 调味 og 品尝. Det svarer til “og” i den samlede handlingsrække og gør ikke selv den følgende handling til et selvstændigt subjekt. I mere formelt sprog kan 并 også bruges i andre forbindelser, men her er den en forbindende partikel/adverbial markør. 经常 er et adverbium, “ofte” eller “jævnligt”. Det står før 品尝 og angiver, at smagningen gentages hyppigt. Det er ikke en del af betydningen af selve verbet 品尝. For eksempel: 他经常喝茶。— “Han drikker ofte te.” 品尝 er et verbum, “at smage” eller “at prøvesmage”, ofte med fokus på at vurdere smagen af mad eller drikke. Det er grundformen og ændres ikke efter person eller tid. Her beskriver det den anden handling efter 并, og 经常 siger, hvor ofte den sker. For eksempel: 请品尝这道菜。— “Smag venligst på denne ret.” Samlet består utterancen af subjektet 她, konstruktionen 教我们怎样... (“hun viser os, hvordan man ...”), den første handling 慢慢调味 (“krydre lidt ad gangen”) og den forbundne handling 经常品尝 (“smage ofte”). Den kinesiske tekst angiver ikke selv en datidsendelse; den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede betydning som, at hun viste os, hvordan vi skulle krydre gradvist og smage ofte. I sammenhængen beskrives dette som en praktisk vane snarere end blot en opskrift.

4. 这是一个实用的习惯，不只是一份食谱。

   Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.

   这是

   det er

   一个

   en/et; ubestemt markør

   实用

   praktisk

   习惯

   vane

   不只是

   ikke bare

   食谱

   opskrift

   Uddybende forklaring

   “这是” består af 这, “dette”, og 是, “at være”. Sammen bruges det til at pege på noget og sige, hvad det er: 这是一个好习惯。 = “Dette er en god vane.” 这 ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. “一个” er 一 + måleordet 个 og markerer én ubestemt, tællelig enhed eller instans. Det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal i enhver oversættelse; her introducerer det en vane som en enkelt type eller forekomst. Mønsteret er 一个 + substantiv, for eksempel 一个问题 = “et problem”. “实用” betyder her “praktisk” eller “nyttig”. Det står foran 习惯 og beskriver den: 实用的习惯. 的 forbinder beskrivelsen med substantivet, omtrent som “en praktisk vane” på dansk. Eksempel: 实用的方法 = “en praktisk metode”. “习惯” er substantivet “vane”. Det kan også bruges i betydningen “at være vant til”, afhængigt af konstruktionen, men her er det et navneord efter 实用的. Eksempel: 这是我的习惯。 = “Det er min vane.” “不只是” betyder “ikke bare” eller “ikke kun”. 不 gør udsagnet negativt, mens 只是 begrænser det til “bare/kun”. Konstruktionen 不只是 A kan fortsætte med en anden beskrivelse, men her kommer kontrasten efter kommaet: 不只是一份食谱 = “ikke bare en opskrift”. “食谱” betyder “opskrift”, især en opskrift på mad. 一份食谱 bruger 份 som måleord for et dokument, en portion eller en komplet udgave af noget af denne type. I den faste sætning er 食谱 den ting, som udsagnet siger, at dette ikke kun er. Hele sætningen bygges sådan op: 这是一个实用的习惯 = “Dette er en praktisk vane”, og 不只是一份食谱 = “ikke bare en opskrift”. 的 gør 实用 til beskrivelse af 习惯, mens 不只是 skaber kontrasten. Den samlede betydning er derfor: “Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.”

5. 我还学会了更好地控制分量。

   Jeg lærte også bedre at styre portionsstørrelsen.

   我

   jeg

   还

   også

   学会了

   lærte

   更好地

   bedre

   控制

   styre

   分量

   portionsstørrelse

   Uddybende forklaring

   我 betyder her “jeg”. Det er førstepersonsformen og ændrer ikke form efter køn eller grammatisk tal. Den samme form kan også betyde “mig”; dens rolle afhænger af placeringen i sætningen. Eksempel: 我学习中文。 — “Jeg lærer kinesisk.” 还 betyder her “også” og føjer denne lærte færdighed til noget, der allerede er nævnt. I andre sammenhænge kan 还 også betyde “stadig”, men den betydning passer ikke bedst til den faste oversættelse her. 学会了 bygger på 学会, “lære at kunne” eller “få lært en færdighed”. 学会 er mere specifikt end bare 学 (“lære/studere”), fordi det fremhæver, at man har tilegnet sig evnen. 了 markerer her, at tilegnelsen er afsluttet eller opnået; det er ikke i sig selv en direkte ækvivalent til dansk datidsendelse. Eksempel: 我学会了做饭。 — “Jeg lærte at lave mad.” 更好地 betyder “bedre” og beskriver måden, den følgende handling udføres på. 好 er grundformen “godt/vel”, og 更 gør sammenligningen stærkere: 好 → 更好 (“godt” → “bedre”). 地 gør den beskrivende form adverbiel foran et verbum. Eksempel: 她更好地安排时间。 — “Hun planlægger tiden bedre.” 控制 betyder “styre” eller “kontrollere” og fungerer her som et verbum. Det kan bruges om at holde noget inden for en ønsket grænse, for eksempel 控制速度 — “styre farten”. 分量 betyder her “portionens størrelse” eller “mængden i en portion”. Det er et navneord, ikke en del af verbet 控制; derfor er 控制分量 mønstret “styre portionsmængden”. Eksempel: 请控制盐的分量。 — “Kontrollér venligst mængden af salt.” Samlet følger sætningen mønstret subjekt + 还 + 学会了 + 更好地 + verbum + objekt: 我 (“jeg”) siger, at personen også har opnået færdigheden 学会了, nemlig at 更好地控制分量 — “styre portionsstørrelsen bedre”. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg lærte også bedre at styre portionsstørrelsen.”

6. 你得到关于那道菜的反馈了吗？

   Fik du feedback på din ret?

   你

   du

   得到

   få; modtage

   关于

   om; angående

   那

   den dér

   道

   klassifikator for retter

   菜

   ret; madret

   反馈

   feedback

   了吗

   har ...?

   Uddybende forklaring

   你 betyder her “du” og er et personligt pronomen for den, der bliver spurgt. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal i denne sætning. 得到 betyder “få” eller “modtage” og beskriver, at noget bliver opnået eller modtaget. Formen er ikke markeret som datid; kinesisk viser ofte tidspunkt gennem sammenhæng eller aspektmarkører. Et genanvendeligt mønster er 得到 + noget: 她得到反馈。 — “Hun får feedback.” 关于 betyder “om” eller “angående” og indleder emnet for det efterfølgende. Mønstret 关于 + emne kan bruges i andre sætninger, for eksempel 关于这个问题 — “om dette spørgsmål”. 那 betyder “den dér” eller “det dér” og peger på noget bestemt, typisk med en vis afstand eller som noget allerede identificeret i situationen. Her står det foran 道菜 og udpeger den ret, som feedbacken handler om. 道 er en klassifikator, der bruges med retter og måltidsretter. Den står mellem talord eller demonstrativ og substantivet: 一道菜 — “en ret”, 那道菜 — “den ret dér”. Klassifikatoren er ikke selve betydningen “ret”. 菜 betyder her “ret” eller “madret”. Sammen med 道 danner det udtrykket 道菜, hvor 道 angiver den relevante klassifikator. I denne sætning er det den ret, der omtales i den faste oversættelse som din ret; kinesiskformen 那 udtrykker ikke i sig selv ejerskab. 反馈 er substantivet “feedback” eller “tilbagemelding”. Det kan stå efter 得到 for at udtrykke at få feedback: 我得到反馈了。 — “Jeg fik feedback.” 了吗 står til sidst som et ja-nej-spørgsmål om, hvorvidt en situation eller handling er indtruffet. 了 markerer her en relevant ændring eller opnåelse, mens 吗 gør hele udsagnet spørgende; kombinationen er derfor ikke bare et selvstændigt ord med betydningen “har”. Et mønster er 主语 + 动词 + 了吗？: 你吃饭了吗？ — “Har du spist?” Samlet følger sætningen mønstret 你 + 得到 + 关于 + 那道菜 + 反馈 + 了吗？: “Du få/modtage om den ret feedback — har du?” På naturligt dansk bliver det: “Fik du feedback på din ret?” Spørgsmålet undersøger, om du har modtaget feedback om den pågældende ret.

7. 酱汁做得不错，但我把意大利面煮得太久了。

   Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.

   酱汁

   sauce

   做

   make; prepare

   不错

   good; not bad

   但

   but

   我

   I; me

   意大利面

   pasta

   煮

   boil; cook

   太久

   too long

   Uddybende forklaring

   酱汁 betyder her “sauce”. Det er et navneord; det kan bruges direkte som emne eller objekt, fx 我喜欢酱汁。 — “Jeg kan godt lide sauce.” 做 betyder “lave” eller “tilberede”. I den faste sætning indgår det i mønstret 做得 + vurdering: 酱汁做得不错 betyder, at saucen blev lavet på en tilfredsstillende måde. 得 forbinder handlingen med en beskrivelse af, hvordan handlingen udføres eller lykkes. Eksempel: 他做得很好。 — “Han gør/laver det meget godt.” 不错 er en positiv, men ofte moderat vurdering: “godt” eller “ikke dårligt”. I 做得不错 vurderer det resultatet af tilberedningen positivt. Det er ikke det samme som det stærkere 很好 (“meget godt” eller “rigtig godt”). 但 betyder “men” og markerer kontrasten mellem den vellykkede sauce og den mindre vellykkede kogning af pastaen. Det står her mellem de to dele af ytringen. 我 betyder “jeg” og er første person ental. Det er den, der udfører handlingen i den følgende del: 我把……煮得太久了 — “jeg kogte … for længe”. 意大利面 betyder “pasta” og er navneordet efter 把. Mønstret 把 + objekt + handling fremhæver, hvad handlingen påvirker; her fremhæves pastaen som det, der blev kogt. 把 er ikke selv en dansk præposition med én fast direkte oversættelse, men en del af denne kinesiske objektkonstruktion. 煮 betyder “koge” eller mere generelt “tilberede ved kogning”. I denne sætning er det 我, der udfører handlingen, og 意大利面 er det, der koges. Eksempel: 我煮面。 — “Jeg koger nudler/pasta.” 太久 betyder “for længe”. 太 gør varigheden overdreven i forhold til det passende resultat, mens 久 betyder “længe” med fokus på varighed. I 煮得太久 fungerer 太久 som en beskrivelse af, hvor længe kogningen foregik. 了 til sidst viser, at situationen præsenteres som afsluttet eller som en relevant ændring i situationen; det er ikke selve ordet 太久, der udtrykker afslutningen. Hele ytringen er bygget sådan op: 酱汁做得不错 (“saucen lykkedes/blev lavet godt”), efterfulgt af kontrastmarkøren 但, og derefter 我把意大利面煮得太久了 (“jeg kogte pastaen for længe”). Samlet betyder den: “Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.”

8. 注意时间就很容易改进。

   Det er let at forbedre ved at holde bedre øje med tiden.

   注意

   holde øje med; være opmærksom på

   时间

   tid

   就很容易

   så er det let

   改进

   forbedre

   Uddybende forklaring

   注意 betyder her at være opmærksom på noget eller holde øje med det. Det er et verbum, og det, man retter opmærksomheden mod, kan stå efter det: 注意时间 = holde øje med tiden. Eksempel: 注意安全。 — Vær opmærksom på sikkerheden. 时间 er substantivet for tid. Her er det det, der står som genstand for 注意; betydningen er altså at rette opmærksomheden mod tiden. 就很容易 viser en direkte følge af det foregående: så er noget let. 就 markerer følgen, mens 很容易 betyder “meget let” eller i denne sammenhæng blot “let”. Mønstret 注意 + X，就很容易 + verb kan bruges, når opmærksomhed på X gør en handling lettere. Eksempel: 多练习，就很容易进步。 — Hvis man øver sig mere, er det let at gøre fremskridt. 改进 betyder her at forbedre eller gøre bedre. Det er et verbum; formen har ingen særlig datidsendelse, fordi kinesisk ikke markerer tid med en sådan endelse her. I den faste sætning står verbet uden et udtrykt objekt, og oversættelsen angiver derfor blot “forbedre”. Eksempel: 我们要改进方法。 — Vi skal forbedre metoden. Samlet består udsagnet af 注意时间 og følgen 就很容易改进: Når man holder øje med tiden, bliver det let at forbedre. Den faste danske oversættelse gengiver dette som: »Det er let at forbedre ved at holde bedre øje med tiden.«

9. 这堂课让我更有信心邀请朋友来吃晚饭。

   Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner på middag.

   这堂课

   dette kursus

   让我

   får mig til at

   更有信心

   mere selvtillid

   邀请

   invitere

   朋友

   venner

   来吃晚饭

   komme og spise middag

   Uddybende forklaring

   这堂课 betyder her “dette kursus/denne lektion”. 这 peger på noget nærværende eller allerede identificeret, mens 堂 er et måleord, der bruges for undervisningstimer og lignende; 课 betyder “lektion” eller “kursus” afhængigt af sammenhængen. Kinesisk markerer ikke bestemthed eller tal på samme måde som dansk, så den danske formulering “dette kursus” bygger her på den faste oversættelse og sammenhængen. 让我 viser en årsagskonstruktion: 让 + person + handling eller tilstand betyder, at noget får eller lader personen gøre eller opleve noget. 我 er pronomenet “jeg/mig”; i denne konstruktion er det den person, der påvirkes. Eksempel: 这本书让我很开心。 — “Denne bog gør mig meget glad.” 更有信心 betyder “have mere selvtillid”. 有信心 er bogstaveligt “have tillid/selvtillid”, og 更 betyder “mere” eller “i endnu højere grad”. Det er 有信心, ikke 课, der udtrykker tilstanden, mens 更 sammenligner med et tidligere eller underforstået niveau. Eksempel: 现在我更有信心说中文。 — “Nu har jeg mere selvtillid til at tale kinesisk.” 邀请 betyder “invitere” og er verbet, der beskriver handlingen efter den tilstand, som 让我 forårsager. Det kan bruges med den inviterede person direkte efter verbet: 我邀请同事吃饭。 — “Jeg inviterer en kollega på middag.” Kinesiske verber bøjes ikke efter person eller tal, så 邀请 har samme form, selv om subjektet ændres. 朋友 betyder “venner” i den faste oversættelses tilsigtede læsning. Formen ændres ikke for flertal; tallet fremgår af sammenhængen eller af et ekstra ord som 几个 (“flere/nogle”) eller 很多 (“mange”). Eksempel: 我邀请几个朋友。 — “Jeg inviterer nogle venner.” 来吃晚饭 er en sammenhængende invitation til at “komme og spise middag”. 来 betyder “komme” og står foran 吃晚饭, “spise middag”, for at vise bevægelse hen imod det sted eller den situation, hvor måltidet foregår. Eksempel: 请来我家吃晚饭。 — “Kom hjem til mig og spis middag.” Samlet er strukturen 这堂课 + 让我 + 更有信心 + 邀请朋友 + 来吃晚饭: “Dette kursus gav mig mere selvtillid til at invitere venner på middag.” 让 forbinder kurset som årsag med 我 som den påvirkede person, og den efterfølgende handling er at invitere venner til at komme og spise middag.

10. 那这次课程就值得了，即使你只学会了几件事。

    Så var det det værd, selv om du kun lærte et par ting.

    那

    så

    这次

    denne gang

    课程

    kursus

    值得

    være det værd

    即使

    selv om

    你

    du

    只

    kun

    学会

    lære at kunne

    几件

    et par

    事

    ting

    Uddybende forklaring

    那 fungerer her som en overgang til en konklusion og betyder “så” eller “da”. I andre sammenhænge kan det også betyde “den dér”, men det er ikke betydningen her. Et genbrugeligt mønster er 那 + konklusion. 这次 betyder “denne gang” eller “denne omgang”. 次 er måleordet for en hændelse eller lejlighed; sammenlign 第一次 = “første gang” og 下次 = “næste gang”. Her afgrænser 这次 den kursusomgang, der omtales. 课程 er substantivet “kursus” eller “undervisningsforløb”. I 这次课程 betegner det den aktuelle kursusomgang. 就 står efter emnet 这次课程 og markerer den følgende konklusion eller følge. Sammen med 那 hjælper det med at give strukturen betydningen “så var kurset det værd”. 值得 betyder “være det værd” eller “være umagen værd”. Det kan også stå foran en handling, for eksempel 值得看 = “værd at se”. Her vurderes kurset som det værd. Det afsluttende 了 markerer en ny eller opnået vurdering; det tvinger ikke alene betydningen til en bestemt fortid. 即使 indleder en indrømmende ledsætning og betyder “selv om” eller “selv hvis”. Her er den faste oversættelses læsning “selv om”. Mønstret 即使 + situation, hovedsætning viser, at hovedsætningen stadig gælder trods situationen. 你 er pronomenet “du”. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller kasus, og tallet fremgår ikke af selve formen. 只 betyder “kun” og begrænser det, der følger. Her begrænser det den læring, der nævnes bagefter. 学会 betyder “lære at kunne” eller “komme til at beherske”. 会 bidrager her med resultatet: det handler om at opnå evnen, ikke kun om studieprocessen. I 学会了 viser 了, at tilegnelsen er opnået. Eksempel: 我学会了游泳 — “Jeg lærte at svømme.” 几件 betyder her “et par” eller “nogle få”. 几 angiver et lille, ubestemt antal, mens 件 er måleordet, der blandt andet bruges med 事. Det angiver ikke et præcist antal. 事 er substantivet “ting”, “sag” eller “anliggende”. I 几件事 henviser det til nogle få ting eller sager. Samlet er strukturen 那 + emne + 就 + 值得了, 即使 + du + kun + 学会了 + få ting: konklusionen er, at kursusomgangen var det værd, selv om du kun lærte et par ting. Den faste betydning er: “Så var det det værd, selv om du kun lærte et par ting.”