Typer af offentlig transport og brug
Lær, hvordan Tysklands bymæssige, regionale og langdistancebaserede transportsystemer hænger sammen.
Tysklands offentlige transportsystem er bygget op omkring flere komplementære tjenester frem for ét enkelt landsdækkende bynet. I store byer vil du typisk se U-Bahn, S-Bahn, busser, sporvogne og i nogle områder Stadtbahn eller letbane. Mindre byer kan have færre jernbanemuligheder, men de har som regel mindst et busnet. Et praktisk første skridt efter flytning er at identificere det transportforbund, der betjener din by, fordi køreplaner, billetpriser og rabatter præsenteres via de relevante lokale eller regionale hjemmesider. De vigtigste systemer har forskellige roller. U-Bahn, en forkortelse for Untergrundbahn, er metrosystemet til hurtig transport, som hovedsageligt bruges til rejser i centrum. Linjer nummereres normalt med et U efterfulgt af et tal, og guiden for udlændinge beskriver typiske intervaller på 5 til 15 minutter. S-Bahn er regional pendlerbane: den betjener bymidter, forstæder og nærliggende byer og er især vigtig, når dit hjem og dit universitet eller din arbejdsplads ligger i forskellige dele af storbyområdet. S-Bahn-tog kan køre under jorden i centrum og over jorden mod forstæderne. Den samme guide beskriver typiske S-Bahn-intervaller på 20 til 30 minutter i større byer, samtidig med at den bemærker, at køreplanerne på hverdage og i weekender er forskellige, og at servicen kan være betydeligt reduceret om søndagen og på helligdage. Sporvogne, som kaldes Straßenbahn eller Trambahn, kører normalt over jorden på faste ruter. De kan transportere flere passagerer end busser og være hurtigere, når de har egne spor, men deres faste linjer giver dem mindre fleksibilitet. Stadtbahn eller letbane har en rolle, der minder om U-Bahn, men kører ofte over jorden og betjener forstæder; den citerede guide angiver typiske intervaller på 10 til 20 minutter. Denne kombination betyder, at en rute med en kort gåtur, én togforbindelse og et busskift kan være helt normal. Du kan få et generelt overblik over disse transportformer og deres roller i En udlændings guide til offentlig transport i Tyskland og Transport i Tyskland.
Når du læser en tysk rejseplan, skal du først fokusere på forkortelsen og retningen og derefter på den endelige destination, der vises på køretøjets eller perronens skærm. En S-Bahn er ikke blot en langsommere U-Bahn: Det er den forbindelse, der normalt fortsætter længere ud over bymidten og kan forbinde en central station med forstadskvarterer og nærliggende byer. Kilden beskriver S-Bahn-systemer i større storbyområder, herunder Berlin, Hamburg, München, Frankfurt-Mainz-Wiesbaden, Stuttgart, Köln-Düsseldorf-Ruhr-distriktet, Nürnberg, Dresden, Leipzig-Halle, Mannheim-Heidelberg-Karlsruhe, Magdeburg og Rostock. Det er nyttigt, når du sammenligner boliger. Et værelse uden for centrum kan stadig være praktisk, hvis det ligger nær en S-Bahn-station, mens et værelse, der ser geografisk tæt på ud, kan være besværligt, hvis det kræver flere skift. U-Bahn er bedre egnet til hyppige rejser i centrum, fordi den citerede guide angiver intervaller på 5 til 15 minutter. Sporvogne er nyttige, når deres rute følger din normale rejsekorridor, især hvor de har egne spor, men du bør ikke gå ud fra, at alle sporvogne er hurtigere end busser. Busser er fleksible og kan være særligt nyttige om natten; guiden siger, at de er billigere end en taxa og kan findes midt om natten, selv om de kan være langsommere og mindre komfortable. I Berlin og andre store byer kører natbusser parallelt med nettene i dagtimerne. Tyske busstoppesteder er markeret med et stort H, så se efter dette skilt, når du leder efter et stoppested. En Stadtbahn-station kan bruge det samme U-symbol som en U-Bahn-station og samtidig vise ordet Stadtbahn, hvilket kan være vigtigt, når du skal identificere den præcise forbindelse. Når du ankommer, skal du gemme navnet og adressen på dit nærmeste stoppested, stationen hvor du skifter, og destinationsstoppestedet på både engelsk og tysk. Tjek hverdagskøreplanen separat fra søndags- eller helligdagskøreplanen, især hvis dine undervisningstimer, vagter eller lufthavnstransfer begynder tidligt. Nettets praktiske værdi kommer af at kombinere transportformerne korrekt: Brug U-Bahn eller sporvogn til rejser i centrum, S-Bahn til forbindelser i forstæderne og storbyområdet og busser til forbindelser i lokalområdet eller rejser sent om aftenen. Guiden til offentlig transport for udlændinge bemærker specifikt, at de respektive officielle hjemmesider indeholder oplysninger om køreplaner, billetpriser og mulige rabatter.
Billetter giver normalt adgang til mere end én transportform inden for den relevante by eller det relevante transportområde. Den citerede guide beskriver enkeltbilletter samt dags-, uge- og månedskort og siger, at en gyldig billet kan dække S-Bahn, U-Bahn, busser, sporvogne og færger inden for byen. Derfor bør du planlægge hele rejsen, før du køber, i stedet for at antage, at du skal have en separat billet, hver gang du skifter fra tog til bus. Billetautomaterne på perronerne ved S-Bahn- og U-Bahn-stationer beskrives som flersprogede, hvilket er nyttigt i dine første uger. På busser beskriver den samme kilde, at man køber billet ved at give penge til chaufføren, mens billetten i sporvogne kan købes i automater inde i køretøjet. En vigtig procedure er validering. Nogle billetter skal stemples før rejsen i en gul eller rød valideringsboks på perronen; i busser eller sporvogne kan den ansvarlige person validere billetten manuelt. En billet uden stempel kan blive betragtet som ugyldig ved kontrol, og guiden beskriver et gebyr på omkring €40. Den sikreste rutine er derfor at kontrollere billetten umiddelbart efter købet og se efter instruktioner som stempling eller validering før påstigning. Hav billetten klar, indtil du har afsluttet rejsen, inklusive eventuelle skift, fordi der kan forekomme kontrol, efter at du er kommet ind i nettet. Forveksl ikke billetautomatens sprogindstilling med billettens gyldighed: Når du vælger engelsk, bliver købet lettere, men du skal stadig vælge det korrekte område, den korrekte varighed og det korrekte valideringstrin. Hvis du bruger et måneds- eller studieprodukt, skal du kontrollere, om det er personligt, og om du skal medbringe legitimation. For besøgende og nye beboere kan et dagskort være enklere end flere enkeltbilletter, når du skal foretage flere rejser, men det korrekte valg afhænger af det lokale takstsystem. Som et eksempel fra Berlin nævner studenterrejseguiden en €2.80-billet til Bus 100 og et €7-dagskort til den samme sightseeingmulighed; det er eksempler for denne rute og ikke en landsdækkende takst. Rejseguiden til Tyskland for studerende anbefaler også at undersøge lokale transportordninger for studerende og at have dit studiekort med dig.
Når du rejser mellem tyske byer, skal du skelne mellem lokale og regionale forbindelser og langdistancetog, før du køber en billet eller vælger et kort. Tyskland har et stort jernbanenet, og Deutsche Bahn er ifølge transportoversigten den største operatør af jernbaneinfrastruktur og -tjenester. Oversigten beskriver ICE-tog som højhastighedstjenester med tophastigheder på 250 til 300 km/h, mens regionaltog er langsommere og standser flere steder. Deutschlandticket er gyldigt på regionale forbindelser som RB og RE, men er generelt ikke gyldigt på ICE-, IC- eller EC-tog. Hvis din rejse går fra én bymidte til en anden, og hastighed er vigtig, skal du sammenligne pris og rejsetid for en ICE- eller IC-billet med den ubegrænsede lokale og regionale mulighed. Rapporten fra 2023 af DAAD RISE-praktikanten Riley Fiske beskriver brugen af det daværende €49-Deutschlandticket til S-Bahn, U-Bahn, busser, sporvogne og regionale RE-tog, mens en separat Eurail-billet blev brugt til længere interregionale rejser. Rapporten bemærker også, at individuelle billetter mellem München og Berlin blev set til mere end €100, og at et 10-dages Eurail-kort til cirka $380 svarede til cirka $38 pr. rejsedag, selv om pladsreservationer kunne koste ekstra. Disse tal stammer fra rapporten og bør ikke opfattes som aktuelle priser, men forskellen mellem regional og interregional rejse er stadig nyttig. Intercitybusser er endnu en mulighed til langdistancerejser. Kilden om intercitybusser beskriver dem som relativt billige, men normalt langsommere end regionaltog og meget langsommere end højhastighedstog. Tysk lov begrænser busser til 100 km/h, busser kan miste tid i bytrafikken, og chauffører skal normalt holde en pause på 30 minutter for hver fire og en halv times kørsel. Forsinkelser er særligt almindelige i ferier og weekender, og forbindende afgange er muligvis ikke garanterede. Hvis du bruger en fjernbus, skal du kontrollere den nøjagtige stoppestedsadresse: Mange busser standser nær centrale togstationer, men nogle byer har en ZOB eller Zentraler Omnibus Bahnhof, og store byer kan have flere stationer. Du kan finde oplysninger om langdistancebusser i Intercitybusser i Tyskland.
Øv Tysk med lydøvelser
Skærp din Tysk-lytteforståelse med AI-drevne lydøvelser
Transportkort, rejsekort og billetter
Sammenlign enkeltbilletter, lokale kort, studieprodukter og det landsdækkende Deutschlandticket.
Tysklands billetsystem har to niveauer, som nytilkomne bør holde adskilt: lokale eller regionale billetter udstedt af et transportforbund og landsdækkende produkter, der gælder på deltagende lokale og regionale forbindelser. Lokale billetter kan sælges som enkeltbilletter samt dags-, uge- eller månedskort. Guiden for udlændinge siger, at en gyldig lokal billet kan dække S-Bahn, U-Bahn, busser, sporvogne og færger inden for byen, men det nøjagtige område og prisen afhænger af den lokale takststruktur. På en perron skal du bruge en flersproget automat til at vælge den destination, zone eller gyldighedsperiode, som det lokale net viser. På busser beskriver den samme kilde betaling til chaufføren, mens den på sporvogne beskriver billetautomater inde i køretøjet. Du skal ikke gå ud fra, at billetkøbet automatisk afslutter alle nødvendige trin. Guiden siger, at billetter skal valideres før rejsen, normalt ved at stemple dem i en gul eller rød boks på perronen, mens validering i busser eller sporvogne kan håndteres manuelt. Ved kontrol kan en billet, der ikke er stemplet, blive betragtet som ugyldig, og guiden beskriver et gebyr på omkring €40. Gør validering til en del af din rutine før påstigning: Køb billetten, læs de trykte instruktioner, stempl den hvis det kræves, og stig derefter på. Hvis du skifter køretøj, skal du beholde den oprindelige billet, indtil den fulde gyldighedsperiode er udløbet. For et dagskort skal du kontrollere, om det begynder at gælde ved køb, ved validering eller på et bestemt tidspunkt i kalenderen. For et månedsprodukt skal du kontrollere, om det er knyttet til én person, og om der kræves et ID-dokument. Det er især vigtigt for studerende og internationale beboere, fordi en rabatpris kan afhænge af dokumentation for retten til rabatten. En billetautomats engelske brugerflade kan hjælpe med navigationen, men det lokale transportforbunds regler bestemmer stadig billettens vilkår. Guiden til offentlig transport for udlændinge er nyttig til den grundlæggende sekvens for køb og validering, mens Rejseguiden til Tyskland for studerende giver studenterfokuserede eksempler og anbefaler at undersøge dit universitets specifikke tilbud.
Deutschlandticket er det vigtigste landsdækkende månedsprodukt for personer, der forventer at bruge lokal og regional transport regelmæssigt. Den medfølgende kilde om Deutschlandticket oplyser, at det er gyldigt i hele landet på lokal og regional offentlig transport, herunder lokale og regionale busser, sporvogne, U-Bahn, S-Bahn samt regionale RB- og RE-tog. Den samme kilde oplyser, at prisen var €49 indtil December 2024, €58 indtil December 2025 og €63 pr. måned fra January 2026. Da den aktuelle dato er efter January 2026, skal du bruge €63 som prisen i den medfølgende kildekontekst, men kontrollere sælgerens aktuelle vilkår, før du tegner abonnement, fordi produktet er underlagt årlige prisjusteringer. Kortet er generelt ikke gyldigt på langdistance-ICE-, IC- eller EC-tog og er ikke gyldigt på langdistancebusser som Flixbus. Det gælder kun på anden klasse, selv om opgradering til første klasse kan være tilgængelig på visse forbindelser. Børn under seks år rejser gratis, mens ældre børn skal have deres egen billet. Reglerne for cykler og kæledyr varierer fra operatør til operatør, så du skal ikke gå ud fra, at kortet automatisk dækker nogen af delene. Billetten udstedes digitalt som mobilbillet eller som chipkort efter eTicket-Deutschland-standarden; der udstedes ikke papirbilletter. Den sælges som et månedsabonnement, er gyldig i én kalendermåned og fornys automatisk. Den medfølgende kilde oplyser, at betaling accepteres via SEPA-direct debit eller kreditkort, og at opsigelse er mulig indtil den 10. dag i hver måned. Hvis du starter efter denne dato, siger kilden, at der skal betales for både den aktuelle og den følgende måned. For en international nytilkommen er den praktiske tjekliste at bekræfte den nøjagtige månedspris, vælge en deltagende sælger, kontrollere om betaling fungerer med din bank eller dit kort, gemme den digitale billet og sætte en påmindelse om opsigelse inden den 10., hvis du kun har brug for én kalendermåned. Læs de komplette vilkår for Deutschlandticket, før du stoler på det til en bestemt togafgang.
Studerende bør undersøge deres universitets transportordning, før de køber et offentligt transportkort på egen hånd. Studenterrejseguiden siger, at mange byer tilbyder studierabatter på offentlig transport, og at de fleste semestergebyrer dækker et studie- eller transportkort, selv om den præcise ordning afhænger af universitetet. Den samme kilde anbefaler, at studerende kontakter studenterrådet eller universitetets kontor for at få en liste over tjenester med reducerede priser og medbringer et Studentenausweis, når de går ud. Det giver en enkel beslutningsproces. Først skal du spørge, om dit semestergebyr allerede inkluderer et semesterkort eller et transportkort for studerende. Derefter skal du spørge, hvor det er gyldigt: i byen, i et regionalt område eller i et større net. For det tredje skal du kontrollere start- og slutdatoerne, fordi et akademisk produkt muligvis ikke passer med den kalendermåned, hvor du ankommer. For det fjerde skal du sammenligne det inkluderede område med dine faktiske adresser for hjem, campus og studiejob. Hvis dine regelmæssige rejser forbliver inden for ét lokalt område, kan et universitetsprodukt eller et lokalt månedskort være tilstrækkeligt. Hvis du forventer hyppige regionale rejser på tværs af Tyskland, skal du sammenligne denne fordel med den månedlige pris på €63 for Deutschlandticket, som er angivet for January 2026 i den medfølgende kilde. Køb ikke begge produkter uden at kontrollere, om det ene kan supplere eller erstatte det andet. Den medfølgende artikel om Deutschlandticket bemærker, at arbejdsgivere og universiteter kan tilbyde rabatterede versioner, herunder produkter, der er knyttet til et Semesterticket. Den praktiske guide fra DAAD giver en bredere kontekst om uddannelsesomkostninger: Offentlige videregående uddannelsesinstitutioner opkræver generelt ikke studieafgifter, men studerende betaler normalt et semestergebyr på mellem €170 og €450. Dette beløb er ikke automatisk en transportpris, så betragt det som en separat universitetsudgift og kontrollér, om transport er inkluderet i netop dit gebyr. De mest nyttige dokumenter at have klar er din optagelses- eller indskrivningsbekræftelse, dit studiekort, din lokale adresse hvis den efterspørges, og den betalingsmetode, som transportudbyderen accepterer. Studenterrejseguiden nævner specifikt rabatteret offentlig transport i størstedelen af de tyske byer og anbefaler at medbringe sit studiekort.
Ved enkeltstående rejser skal du sammenligne den lokale billet, et dagskort og en langdistancetakst i stedet for kun at vælge ud fra transportformen. Studenterrejseduiden giver et sightseeingeksempel fra Berlin: En billet til Bus 100 koster €2.80, og et dagskort koster €7. Disse nøjagtige beløb gælder for eksemplet i guiden og bør derfor ikke generaliseres til alle byer eller ruter. Guiden identificerer også DB Navigator som en vigtig app til køreplaner og billetter og nævner Flix Bus, Flix Train, Bolt og Nextbike som populære rejsetjenester. Da det medfølgende community-uddrag om DB Navigator ikke kan bruges som kildehenvisning, skal du bruge URL'en i den pålidelige studenterrejseguide, når du linker til appen: DB Navigator. Til en almindelig byrejse skal du bruge det lokale transportforbunds rejseplanlægger til at identificere den korrekte zone og kontrollere, om en billet er gyldig under hele skiftet. Til en intercityrejse skal du sammenligne Deutsche Bahns langdistancetakst med muligheder, der kun gælder regionalt. En regional rejse kan tage længere tid, fordi regionaltogene standser flere steder, men Deutschlandticket dækker RB- og RE-forbindelser ifølge den medfølgende billettkilde. En ICE-, IC- eller EC-rejse ligger normalt uden for dette kort, så der kræves en separat billet. For intercitybusser siger den medfølgende guide, at priserne ofte er lavest, når de bestilles online på forhånd. Det er muligt at købe direkte hos chaufføren før påstigning, men kilden advarer om, at prisen kan være op til ti gange den annoncerede laveste pris. Den siger også, at ståpladser er ulovlige i tyske langdistancebusser, så en fuld bus kan afvise påstigning. Før du køber en busbillet, skal du bekræfte selskabet, den nøjagtige station, afgangsadressen og om et skift foregår fra samme stoppested. Ved et kort ophold bør du undgå et automatisk månedsabonnement, medmindre du forstår reglerne for fornyelse og opsigelse. Til et semester eller et praktikophold skal du beregne antallet af pendlingsdage, regionale rejser og langdistancerejser separat. Referencen om Deutschlandticket, Tysklands studenterrejseguide og guiden til intercitybusser indeholder kildedetaljerne til disse sammenligninger.
Øv Tysk med lydøvelser
Øv Tysk-sætninger, du faktisk kan bruge i Tyskland
Tips til pendling og studenterrejser
Planlæg pålidelige daglige ruter, hold styr på transportudgifterne, og forstå alternativer til offentlig transport.
Når du pendler dagligt, bør du delvist vælge bolig ud fra transportadgang og ikke kun ud fra afstand på et kort. Tysklands S-Bahn-systemer forbinder bymidter med forstæder og nærliggende byer, mens U-Bahn-, sporvogns- og busforbindelser håndterer kortere rejser i byen. En bolig nær en station kan være mere praktisk end en bolig, der ser ud til at ligge tættere på campus, men som kræver flere skift. DAAD RISE-rapporten beskriver en typisk rutine i München, hvor forfatteren både tog S-Bahn og U-Bahn til stationen nærmest kontoret. Eksemplet viser, hvorfor den endelige rute bør testes som en komplet kæde: Gå fra boligen til det første stoppested, tag den første forbindelse, skift på den planlagte station, og gå fra det sidste stoppested til campus eller arbejdet. Test ruten på det tidspunkt, hvor du faktisk skal rejse, fordi guiden for udlændinge siger, at hverdagsbetjeningen adskiller sig fra weekendbetjeningen og er særligt reduceret om søndagen og på helligdage. Hvis din undervisning begynder tidligt, skal du kontrollere den første afgang i stedet for at stole på den frekvens, der vises i dagtimerne. Hvis din vagt slutter sent, skal du undersøge natbusser; guiden siger, at busser kan være tilgængelige midt om natten og er billigere end en taxa, selv om de kan være langsommere og mindre komfortable. Hav en alternativ rute, der bruger en anden togforbindelse eller en buskorridor, især hvis din rejse afhænger af ét skift. Den tyske forskningsartikel om pendling beskriver pendling som vigtig for tilpasningen på det lokale arbejdsmarked i Tyskland og bemærker, at pendlingsmønstrene er forskellige på tværs af lokale arbejdsmarkeder. Dette resultat er ikke en personlig rejseplan, men det understøtter et praktisk punkt: Der findes ikke ét nationalt svar på, hvor lang tid eller hvor nemt folk pendler. Din by, dit kvarter og din destination har betydning. Før du underskriver en lejekontrakt, skal du notere de nærmeste S-Bahn-, U-Bahn-, sporvogns- og busstoppesteder, det normale antal skift og ruten hjem efter din senest planlagte aktivitet. Brug den officielle eller lokale rejseplanlægger til at kontrollere ruten igen efter ankomsten. DAAD RISE-praktikrapporten og tysk pendlerforskning giver nyttig kontekst, når du skal vurdere en rejse fra hjem til campus eller arbejde.
Brug rejseplanlægningsapps som et dagligt værktøj og ikke kun som en nødløsning. Studenterrejseguiden nævner DB Navigator som en app til køreplaner og billetter og nævner også Flix Bus, Flix Train, Bolt og Nextbike til forskellige rejsebehov. Installér den relevante app før din første undervisningstime, gem adresserne på din bolig og dit campus, og lær, hvordan appen skelner mellem lokal transport og langdistancetog. Denne skelnen er afgørende, når du har Deutschlandticket: Den medfølgende billettkilde siger, at lokale og regionale busser, sporvogne, U-Bahn, S-Bahn, RB- og RE-tog er dækket i hele landet, mens ICE, IC, EC og langdistancebusser generelt er undtaget. Hvis en rejseplanlægger viser flere muligheder, skal du læse togkategorien, før du stiger på, i stedet for kun at vælge ud fra afgangstidspunktet. Et regionalt RE-tog kan være inkluderet, mens en ICE-afgang kort efter kan kræve en separat billet. For langdistancerejser beskriver DAAD RISE-rapporten, at tyske tog ofte ikke krævede reservationer, men at det kunne være svært at finde en ledig plads i spidsbelastningsperioder. Hvis du vil være sikker på at få en plads, skal du kontrollere, om en reservation er tilgængelig, og medregne eventuelle reservationsomkostninger i din sammenligning. For intercitybusser skal du undersøge mere end afgangstidspunktet. Den medfølgende kilde om intercitybusser siger, at busser kan blive forsinket af trafikken, at forsinkelser er særligt almindelige i ferier og weekender, og at forbindende afgange ikke altid er garanterede. Den advarer også om, at en by kan have mere end én busstation, og at billetten normalt indeholder stoppestedets adresse og et lille kort. Ankom tidligt nok til at finde den korrekte perron og bekræfte, at den videre forbindelse afgår fra samme station. Hvis ikke, skal du planlægge transporten gennem byen og lægge tid til trafikpropper. Gem skærmbilleder eller offlinekopier af din billet og dine rutedetaljer, men sørg for at have den originale digitale billet tilgængelig ved kontrol. Når appen tilbyder flere ruter, skal du sammenligne den samlede tid fra dør til dør, antallet af skift, billettens gyldighed og tidsbufferen ved ankomst. Rejseguiden til Tyskland for studerende nævner de relevante apps og rejsemuligheder for studerende, mens Intercitybusser i Tyskland forklarer de praktiske risici ved busstationer, trafik og forbindelser.
Studerende kan ofte reducere pendlingsudgifterne ved at undersøge universitetets fordele, før de køber et landsdækkende kort. Den medfølgende studenterrejseguide siger, at mange byer tilbyder studierabatter på offentlig transport, og at de fleste semestergebyrer dækker et transportkort for studerende, men den siger også, at man skal undersøge det specifikke universitets tilbud. Spørg studenterrådet eller universitetets kontor, om kortet allerede er en del af dit semestergebyr, hvilke tjenester det dækker, om det er personligt, og om det dækker dit boligområde. Medbring dit Studentenausweis, fordi guiden identificerer det som det dokument, der bruges til at få studierabatter. Hvis du kun ankommer til et kort forskningsophold eller en praktikplads, skal du sammenligne det lokale produkt med den månedlige Deutschlandticket-pris på €63, der er angivet fra January 2026. Hvis du kun bruger offentlig transport i nogle få dage, kan enkelt- eller dagsbilletter være mere passende end et abonnement, der fornys automatisk. Hvis du rejser på tværs af Tyskland hver uge, kan den landsdækkende gyldighed på lokal og regional transport være nyttig, men husk, at den normalt ikke inkluderer ICE, IC, EC eller Flixbus. DAAD RISE-rapporten giver et historisk eksempel fra sommeren 2023: Praktikanten brugte det daværende €49-Deutschlandticket til lokale og regionale rejser i München og andre tyske byer, herunder Füssen, Augsburg, Köln, Düsseldorf, Heidelberg, Frankfurt am Main og Berlin. Til længere interregionale rejser brugte den samme rapport et separat 10-dages Eurail-kort til cirka $380 eller cirka $38 pr. rejsedag og bemærkede, at individuelle billetter mellem München og Berlin kunne koste mere end €100. Disse beløb er historiske tal fra rapporten og ikke aktuelle pristilbud, men de viser, hvorfor lokal pendling, regionale udflugter og langdistancerejser bør budgetteres separat. Studenterrejseguiden giver yderligere eksempler på overkommelige rejser: En €2.80-billet til Bus 100 og et €7-dagskort i Berlin. Bekræft igen de lokale priser før køb. Lav et månedligt transportbudget med fire linjer: universitetsbidrag til transport, lokal pendling, regionale rejser og langdistancerejser. Det forhindrer, at en lav lokal pris skjuler udgifterne til lejlighedsvise ICE- eller internationale rejser. Til rejseplanlægning kan du sammenligne rejseråd til studerende med DAAD RISE-rapporten, samtidig med at du kontrollerer de aktuelle vilkår hos udbyderen, før du betaler.
En bil kan være nyttig til steder med dårlige forbindelser, men bilkørsel i Tyskland medfører ekstra regler og omkostninger, som offentlig transport ikke har. Hvis du planlægger at køre ind i en miljøzone, oplyser den medfølgende kilde om Umweltplakette, at Tyskland har mere end 50 miljøzoner, og at disse generelt kræver et grønt miljømærkat. Den samme kilde angiver en pris på €5 til €20, siger, at registreringsnummeret på mærkatet skal stemme overens med køretøjets nummerplade, og at mærkatet skal fastgøres synligt nederst til højre i forruden. Den oplyser, at kørsel eller parkering i en miljøzone uden det påkrævede grønne mærkat medfører en bøde på €100. Kilden beskriver også 58 aktive og 7 nedlagte miljøzoner pr. July 2023; da lokale restriktioner kan ændre sig, skal du kontrollere destinationsbyen, før du kører. Hvad angår hastighedsregler, angiver den medfølgende færdselsguide, at den generelle grænse inden for tættere bebyggede områder er 50 km/h, og at personbiler og andre motorkøretøjer på op til 3.5 ton må køre 100 km/h uden for tættere bebyggede områder, medmindre skilte angiver andet. På motorveje angiver den, at personbiler på op til 3.5 ton ikke har en generel fast grænse, hvor der ikke gælder et skilt, men at den vejledende hastighed er 130 km/h, og at opsatte grænser kan gælde. Guiden siger også, at overskridelse af hastighedsgrænsen kan føre til bøder, point i Flensburg eller kørselsforbud; for eksempel kan mere end 30 km/h over grænsen uden for tættere bebyggede områder medføre mindst €200 og ét point, mens den samme overtrædelse inden for et tættere bebygget område kan medføre €260, ét point og et kørselsforbud. Cykling er en anden praktisk mulighed til korte pendlerture. Den medfølgende kilde om hjelmregler siger, at Tyskland ikke har et generelt lovkrav om hjelm for almindelige cykler, mens S-pedelecs, der kan køre op til 45 km/h, er omfattet af hjelmkravet. Den oplyser også, at motorcykler, trehjulede køretøjer og quads kræver en egnet hjelm, og at kørsel uden hjelm kan medføre en advarselsbøde på €15; transport af et barn uden hjelm kan medføre €60 og ét point. For de fleste studerende er den enkleste tilgang den første måned at lære det offentlige transportnet at kende, afprøve cykelafstande og kun leje en bil, når en bestemt rejse kræver det. Se oplysninger om Umweltplakette, vejledning om tyske hastighedsgrænser og hjelmregler før du kører bil eller bruger et hurtigere motordrevet køretøj.