Grundlæggende forståelse og viden | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich verstehe es jetzt.

   Jeg forstår det nu.

   Ich

   jeg

   verstehe

   forstår

   es

   det

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   Ich er det tyske personlige pronomen i 1. person ental som grundled: “jeg”. Det står i nominativ, fordi det er den, der forstår. Den tilsvarende form for “du” er du, men den hører ikke til i den faste sætning. verstehe er nutidsformen af verbet verstehen (“forstå”) med ich: ich verstehe. Endelsen -e markerer her 1. person ental i nutid. Eksempel: Ich verstehe die Frage. = “Jeg forstår spørgsmålet.” es er et personligt pronomen i akkusativ, her med betydningen “det”. Det fungerer som genstandsled til verstehe. Den konkrete reference for “det” er ikke angivet i den faste sætning; formen og den danske oversættelse understøtter kun den neutrale pronomenfunktion og betydningen “det”. jetzt er et tidsadverbium, der betyder “nu”. Det placerer forståelsen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Jetzt verstehe ich. = “Nu forstår jeg.” Sammen danner Ich verstehe es jetzt. en nutidig udsagnssætning: Ich er den, der forstår, verstehe angiver forståelsen, es er det, der forstås, og jetzt angiver tidspunktet. Den samlede betydning er: “Jeg forstår det nu.”

2. Ich verstehe es nicht.

   Jeg forstår det ikke.

   Ich

   jeg

   verstehe

   forstår

   es

   det

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den tyske personlige pronomenform for første person ental. Den bruges om taleren selv. Sammenlign i et eksempel: Ich lerne. — “Jeg lærer.” verstehe kommer af grundformen verstehen, “forstå”. Formen verstehe er nutid, første person ental: ich verstehe. I denne sætning betyder den “forstår”; i konteksten står forståelsen i nutid. Eksempel: Ich verstehe die Frage. — “Jeg forstår spørgsmålet.” es betyder her “det”. Det er et personligt pronomen i tredje person ental med neutrumform. Den præcise ting, der omtales, er ikke identificeret i den faste sætning eller oversættelsen, så es kan forklares som det, der forstås, uden at fastslå en bestemt genstand eller idé. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser det.” nicht er nægtelsen “ikke”. Den gør udsagnet negativt: Ich verstehe es betyder “Jeg forstår det”, mens Ich verstehe es nicht betyder “Jeg forstår det ikke”. Sammen sat består udsagnet af Ich + verstehe + es + nicht: taleren siger, at taleren ikke forstår det, som es henviser til. jetzt i den foregående sætning ændrer betydningen dér til “nu”; det står ikke i denne faste sætning. Mønstret Ich ... nicht kan genbruges til andre nutidsudsagn, for eksempel Ich weiß es nicht. — “Jeg ved det ikke.”

3. Ich weiß es nicht.

   Jeg ved det ikke.

   Ich

   jeg

   weiß

   ved

   es

   det

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den tyske 1. persons entalform af personligt pronomen. Den bruges om taleren som subjekt. Sammenlign med du for én tiltalt person og wir for flere talere. weiß betyder her “ved”. Det er nutidsformen i 1. person ental af verbet wissen: wissen → ich weiß. Stammen ændrer sig altså i denne form, og weiß skal ikke analyseres som et selvstændigt grundverbum. wissen bruges om at have viden eller være klar over noget. Eksempel: Ich weiß das. — “Det ved jeg.” es betyder her “det” og er et personligt pronomen i 3. person ental, intetkøn, i akkusativ. Den konkrete ting eller oplysning, som es henviser til, er ikke identificeret nærmere i den faste sætning; pronomenets rolle er at stå som det, man ved eller ikke ved. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser det.” nicht betyder “ikke” og danner her nægtelsen. Det nægter forbindelsen mellem ich og weiß es: taleren siger, at vedkommende ikke ved det. Det er forskelligt fra kein, som typisk nægter et navneord med ubestemt artikel eller uden artikel, for eksempel Ich habe kein Auto. — “Jeg har ingen bil.” Samlet betyder Ich weiß es nicht. “Jeg ved det ikke.” Mønstret kan genbruges som Ich weiß [noget] nicht for at sige, at taleren ikke har den pågældende viden. Sætningen er en almindelig, neutral måde at udtrykke manglende viden på.

4. Was meinst du?

   Hvad mener du?

   Was

   hvad

   meinst

   mener

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter det indhold eller den mening, som taleren henviser til. Formen er den tyske spørgende form for “hvad”; i denne sætning fungerer den som objekt til meinen. Eksempel: Was liest du? — “Hvad læser du?” meinst er nutidsformen af verbet meinen med subjektet du: du meinst. Her betyder meinen “mene” eller “have som mening”, ikke nødvendigvis “synes”. Eksempel: Ich meine das ernst. — “Jeg mener det alvorligt.” du er den uformelle entalsform for “du” og står her som subjekt. Tysk har også ihr for “I” i flertal og Sie som høflig tiltale; de er andre former end du. Sætningen følger mønstret Was + meinst + du?: spørgeordet står først, det bøjede verbum kommer derefter, og subjektet følger verbet. Samlet betyder Was meinst du? “Hvad mener du?”.

5. Verstehst du mich?

   Forstår du mig?

   Verstehst

   forstår

   du

   du

   mich

   mig

   Uddybende forklaring

   Verstehst er 2. person ental i nutid af verstehen – “at forstå”. Formen følger subjektet du: du verstehst. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Verstehst du ...? En kort genbrugelig kontrast er Verstehst du die Frage? – “Forstår du spørgsmålet?” du betyder “du” og er subjektet, altså den person der forstår. Det er 2. person ental; flertalsformen “I” er ihr, som ville give Versteht ihr ...?. mich betyder “mig” som direkte objekt. Det er 1. person ental i akkusativ; grundformen i nominativ er ich. Sammenlign Ich verstehe dich. – “Jeg forstår dig.” Her er ich den handlende, mens dich er den person, der bliver forstået. Sætningen bygges således op: Verstehst står først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål; du angiver den, der skal forstå; og mich angiver den person, som forståelsen retter sig mod. Derfor betyder Verstehst du mich? “Forstår du mig?”

6. Kennst du ihn?

   Kender du ham?

   Kennst

   kender

   du

   du

   ihn

   ham

   Uddybende forklaring

   Kennst er 2. person ental i nutid af kennen — “at kende” eller “at være bekendt med”. Formen bruges med du: du kennst. Den må ikke forveksles med kennst? Her er stavningen netop kennst med -st, som viser denne personform. Eksempel: Kennst du Berlin? — “Kender du Berlin?” du er det personlige pronomen for én person, som tiltales direkte. Det står her som subjekt, altså den, der kender. Sammenlign ich — “jeg” — og er — “han”, når han er subjekt. ihn er formen af det maskuline personlige pronomen i akkusativ, når en mandlig person er den, som handlingen retter sig mod. Grundformen i nominativ er er — “han”; i akkusativ bliver den ihn — “ham”. Eksempel: Ich kenne ihn. — “Jeg kender ham.” Formen ihm er derimod dativformen “ham” i andre konstruktioner, så kasus afhænger af den grammatiske rolle. Sætningen er et ja-ne-spørgsmål: Kennst du betyder “kender du”, og ihn angiver den person, der kendes. Derfor betyder hele Kennst du ihn? “Kender du ham?” Den direkte tiltale og verbets form viser, at spørgsmålet stilles til én person.